Hassel og Luna var uden tvivl et umage par. De var ganske vidst begge halvdyr, men som han selv havde nævnt, så havde hun menneske udseende og han lignede en mus. Der var mange flere der blev bange for ham end for Luna, da det ikke var mange der var glade for mus. Hassel var dog ikke et skadedyr som alle andre mus, men han kunne godt se det fra menneskernes side at det måtte være virkelig underligt.
Han nikkede nærmest ivrigt til mandens ord
”Det kunne da være hyggeligt!” sagde han med et smil. Det måtte også være underligt for en person at få en historie om en pige der er halv-firben. Det gav jo ingen mening, det gav heller ikke meget mening at han var en mus der kunne tale, men her var han… Hassel lo over den tydelige forvirring der kom til syne på mandens ansigt
”Ja underligt er det.” sagde han og lo lidt igen.
Hassel trak på sine små skuldre som manden talte
”Tjo, hvorfor ikke. Vaser virker altså heller ikke som noget for dig… Du virker som en der skal have en kniv. JA! EN KNIV TIL DIG!” sagde han begejstret med små julelys i øjnene. Han kunne godt lide at se på knive, men han kunne ikke selv bruge dem, da de fleste var for tunge til ham, men derfor kunne man godt drømme.