det var hen på formiddagen og dianthos var fyldt med mennesker og andre racer der handlede ind. inde i flokken af mennesker kom en lyshåret elver. hendes gyldne øjne studerede folk imens hun gik i sin egen tanker. hun havde et indkøbs net med som skulle bruges til bøger til Elverlys bibliotek.

denne elver hed Rania og var lidt speciel på sin måde at snakke på. hun kunne nemlig ikke gøre for at hun sagde sine tanker højt. hun kom til biblioteket i Dianthos og gik ind. hun havde en aftale om at hente bøger der inde. Rania gik stille ind og inden hun nåede bibliotekaren kunne hun høre små stemmer.
"hvorfor for vi ikke nogle historie idag."
" vi vil ha vores eventyr"
Rania kunne ikke lade vær at blive nysgerig og gik mod stemmerne og så en masse børn der var kede af det og som hev og flåede i en stakkels kvinde. der arbejdede der. "jeg beklager børn. men jeres oplæser er syg og kan ikke komme" Rania som ikek kunne holde ud at børn var kede gik tættere på. "jeg vil gerne læse et eventyr op for dem vis jeg må... jeg har jo ikke travlt" kvinden så helt lettet ud og tog en bog fra hylden og gik over til rania.
"det ville være en stor hjælp. her denne var meningen de skulle ha læst op idag."
Rania så ned på sit net og tog en seddel op, "imens kan De så hente dette til mig. jeg er fra Elverlys bibliotek" sagde hun og kvinden nikkede og de byttede. Rania gik ind til børnene og smilte venligt.
"goddag mine små venner. jeg er Rania og skal læse for jer idag." børnene begyndte at juble og Rania begyndte at læse op og imens hun læste fik hun historien til at virke levende ved at lave stemmen om til de forskellige personer i historien. børnene var helt fortryllede og lyttede intrasseret efter.

Rania nød at læse historier op og få andre til at nyde det der skete i en historie. så hun elskede dette ved jobbet.

Rania så der kom ind ind og kiggede på dem imens hun læste. hun smilte venligt og nikkede med hovedet imens hun fortalte videre. børnene var optaget og kiggede ikke på den nyankommende. Rania blev færdig med historien efter et kvarter og børnene løb ud i et grin og et smil.
Rania stilte bogen på plads og gik over mod bibliotekaren der havde hendes bøger klar. "dette skulle være alt på Deres liste" sagde bibliotekaren og skubbede bøgerne frem mod hende.
Rania så mod børnene og sukkede glad. hun så på bøgerne og begyndte at opremse dem. "det ser ud til at være dem.... mon man skulle låne noget til sig selv" det sidste var en tanke som hun sagde højt. hun kunne ikke styre det.

Rania lagde nettet på disken og tog en bog af gangen ned i nettet for ikke at ødelægge dem. hun tog nettet om armen og i det hun løftede kunne hun høre et knæk. nettet var ved at gå i stykker.... FEDT!!!! hvor heldig kunne man være.... ironisk alstå.
Rania måtte håbe det holdte. hun så rundt på biblioteket og synes det var synd at der ikke var flere der var glade for at læse.
"må jeg lade mit net være her lidt. vil gerne se mig om" hun fik et ja og hun stilte nettet på disken og begyndte at gå mod bøgerne. hun var helt opslugt af alle de titler at hun kom til at gå ind i en. "ups undskyld. jeg se mig ikke for" sagde hun hurtigt og så mod personen

Rania så en person hoppe en meter væk og tog sig til munden i et chok. fordi hun ikke ville forskrække hende. "ej undskyld. det var slet ikke med vilje. er De okey?" hun havde slet ikke set andet end titlerne på bøgerne. hun så rundt på bøgerne da der ikke var andre end hende hun tog hånden ned fra munden og så på pigen. "jeg er Rania..... jeg er bibliotekar elev i elverly." sagde hun og trykkede fint og  elegant karmas hånd. hun så op på bøgerne hun havde kigget på og tog en ned. "ja jeg faldt faktisk lidt over denne her.... titlen fangede mig" sagde hun og havde ikke opdaget hun talte højt igen. hun så på bogen. dødens bibliotek hed bogen og var faktisk en eventyr om et sagnopspundne bibliotek ude i ingen mands land.
Rania så op og smilte venligt. de gyldne øjne og den finde kjole med sløjfe ved halsen så ud som om hun kunne være en fin dame. men hun var ikek finere end andre. hun kunne bare godt lig sløjfer og blonder.

Rania smilte og synes skuespil var spændene. "hvor sjovt... har De optrådt for mange så?" spurgte hun med et nysgerigt smil og så på hende. da hun spurgte ind til bogen smilte Rania og så på bogen. "det er et sagn. en legende om De vil. om et bibliotek ude i ingenmandsland. et sted ingen har fundet selv om de har prøvet og dem der fandt det og kom der fra i live  er afkræftede resten af deres liv.... tænkt vis det var rigtigt" man kunne se at Rania var opslugt af sådan en legende. men hun vidste ikke om det intrasserede Karma. måske hun synes det var kedeligt. men Rania elskede sådan nogle legender og sagn. alt der ikke var der var spændene lige som hendes evne til at holde kæft når hun skulle.. den var der heller ikke.

Rania så på hende og smilte venligt. "ja bøger i sig selv kan gøre folk glade, triste og spændte på hvordan det ville se ud vis mn så det." sagde hun og mente at se det var skuespil om det bøgerne handlede om. Rania havde aldrig set et skuespil men hun synes det lød spændene. hun havde altid været fanget i bøgernes verden. biblioteket. det var noget trylle bindene over det. hun så på karme og smilte venligt. "det har De nok ret i..... selv om jeg aldrig for råd til skuespils billetter" hun vidste det kostede krystaler at komme ind og se skuespil, men hun drømte tit hvordan det måtte være.

Rania så op på bøgerne og tænkte lidt over hvad karma mon var på udkig efter idag.