Der havde været nattefrost. Luften var stadig så kølig, at Lara kunne se sin ånde og solens varme nåede ikke rigtig ned mellem de skyggefulde bygninger, men Dianthos gader myldrede som altid af liv. Hun var iklædt et par lidt for store hoser, der blev holdt oppe af et bælte under en uldforet vams. Hun kunne nemt være taget for at være en ung menneskemand, hvis det ikke var for de spidse ører, der blot blev tydeliggjort af hendes tætklippede hår.

Hun havde været tidligt oppe og løbe forskellige ærinder - deres forretning var stadig i de små, spæde stadier, og det var nu, man skulle lægge sig i selen for at opbygge ry og formue. Castor havde drukket for meget dagen før, og det havde været svært at sparke ham ud af fjerene i deres lille skjulested på loftet over deres nyerhvede forretningslokaler i Det Nedre Distrikt.

Endelig fik hun udset sig et passende gadehjørne, der ikke allerede var optaget, og hun fandt en lille bunke pamfletter frem, som hun begyndte at række til de forbipassende, hvoraf de fleste ignorerede hende. De var lavet af gulligt pergament, hvor der med svungne bogstaver stod:


Med mindre bogstaver var adressen på deres lille, nyerhvervede forretning. Lara forsøgte at give sit bedste, venlige smil, mens hun inderst inde bandede over, at hun ikke havde sat Alys på opgaven. En tidligere skøge var noget bedre til at drive salget, end en skulende, arret elvertøs..

Egentlig burde Olora havde været i Medanien for at aflevere en eller anden pakke og en adelsmand, eller var det en prins? Men hvem end han var så havde han insisteret på at komme afsted tidligere så nu havde hun det meste af dagen foran sig uden så meget at give sig til. Hvilket selvfølgelig betød at det var tid til at tage tage på eventyr i byen og se hvad der mon skete på sådan en fin dag!
For prompte at teleportere tilbage indenfor i hendes varme hjem igen og tage en grøn uldkjole på i stedet for, livet var simpelthen for koldt til at gå og fryse! Selv om hendes bukkeben kunne kulden ude og varmen inde, så var noget vej simpelthen for koldt til at hun gad det på den måde.

Så som Olora stille og roligt klipkloppede ned af en af Dianthos mange gader, bar vinden et stukke pergament med sig som tilsyneladende skulle lande på hendes ansigt. "Sikke noget vås!" Udbrød en ældre menneske mand med et imponerende gråsprængt overskæg, der på ingen måde lod til at have ænset at pamfletten han havde smidt var blevet taget af vinden.
Den unge satyr derimod læste nysgerrigt hvad der stod og gjorde store øjne! Sådan en måde at sikre et sted havde hun aldrig hørt om før! De løvgrønne spejdede efter hvor mon den var kommet fra, indtil de faldt på den korthårede elver.

Poof! 

Som båret af en vind med rosenblade dukkende op i lyset fra måneskær stod Olora foran med Elveren med stakken af hvad der tydeligt måtte være flere af den samme slags pamfletter. "Undskyld, men kender du mere til det her teleportations sikring?"

Lara havde ikke stået særlig længe på gadehjørnet, før hendes spidse ører var ved at blive overordentligt kolde. Det kunne også ses på mange af de forbipasserende, at vejret ikke rigtig var til at stå og hyggesnakke, for mange hastede forbi uden at ænse hende et blik. Et par stykke tog automatisk imod det udstrakte pergament, heriblandt en ældre mand, men hans udbrud fik straks hendes øjne til at blive smalle - hun skulle vise ham vås! 

Dog var han allerede gået videre, før hun fik nået at tage til genmæle. Et let suk gik gennem den spinkle krop, og hun så ned på stakken af pamfletter. Det lod til at blive en lang dag.

Poof!

Et lille sæt gik igennem hende, som en smuk satyrkvinde pludseligt stod lige foran hende. Hun blinkede et par gange med øjnene, inden hun fik rømmet sig en smule: "D-det kan du tro! Lara La'Vir .. jeg teleportationssikrer folks huse!" Hun rakte en hånd ud for at hilse på. "Det ligner du kender en smule til teleportation?" Tilføjede hun med antydningen af morskab i stemmen, i og med satyrdamen jo var dukket ud af den blå luft..

Olora vidste godt at de fleste folk ikke rigtigt brød sig om at man teleporterede ind foran dem, de havde det med at blive noget overrasket som elverkvinden her var blevet, men det var bedre end når man teleporterede om bag dem og kom til at forskrække dem! Især byvagterne havde det problem med det, hvilket var den største grund til at den unge satyr var blevet mere påpasselig med at teleportere rundt i de større byer.

"Åh det var godt nok et fint navn!" Strålede hun og trykkede smilende hånden, "Altså jeg er officiel teleportør så det håber jeg da!" klukkede hun varmt og så op på den et hoved højere elver, "Hvordan virker det egentlig? Altså bliver man stoppet udenfor området eller får man ikke lov til at komme nogen vegne? Altså du ved blive man så stående?" Lød det nysgerrigt mens løvgrønne øjne kort flakkede langs arne på Laras ansigt, det var ikke så ofte hun var stødt på korthårede elvere, men det var ret fint til hende!
"Oh! Mit navn er Olora, Olora Månebue Stavros" præsenterede hun sig nejende kort. "Uh jeg har måske noget til dig!" for det ud af hende før hun nærmest stak næsen ned i tasken hun havde hængende ved siden, ikke kun for at pakke pamfletten væk men lige så meget for at trække to små uldne trekanter op. "Det er noget horn varmere jeg fik af min oldemor, men jeg tænkte du måske frøs dine ører" 

Satyrkvinden var sprudlende munter og virkede som en komplet modsætning til den spinkle elverkvinde. Hun rømmede sig, en smule forlegent. "Der opstår en blokade, når man forsøger at teleportere sig derhen, så man er ganske simpelt ikke i stand til at flytte sig." Forklarede hun.

"Der er desværre mange forbryderiske typer der kan teleportere.. ikke ærligt håndværk som Deres eget, naturligvis, men folk der er ude på at gøre skade.. ja, så kan det være godt at sikre sit eget hjem eller sin forretning." Fortsatte hun, som hun fik talt sig en smule mere varm. Hun burde have en bedre salgstale klar - selv om hun havde en fornemmelse af, at Olora under alle omstændigheder ikke helt var målgruppen for hendes forretning.

Hun stak hænderne i lommerne på koften, men blinkede derefter et par gange overrasket, som satyren trak de små uldne dimser op af tasken. "J-jeg kan da ikke bare tage imod din oldemors hornvarme!" Stammede hun forskrækket, mens den ene hånd alligevel sneg sig op af lommen igen for at røre ved den ene af de små fremstrakte genstande.

Olora nikkede kort selvom hun stadig ikke var heeelt sikker på hvad der skete hvis hun prøvede at teleportere ind i et sikret område, måske hun skulle bede om en demonstration på et tidspunkt?

"Åh nej dog!" Det var da skrækkeligt hvis der var mange der havde problemer folk der teleporterede sig ind steder de ikke skulle være, byboere var meget glade for at bestemme hvem der skulle være hvor og sådan. "Men Lara du behøver ikke tale så høfligt til mig, vi ved jo hvad hinanden hedder og sådan!" Smilede hun, selvom det lidt var for hendes egen skyld det var ikke altid at hun selv var så god til at huske at tale høflig tale. 

"Jo jo, jeg har fem par mere derhjemme og hun hygger sig med at strikke dem." Forklarede hun og slap en af dem ned i den fremstrakte hånd. Der var ingen grund til at den spinkle elver skulle stå og fryse, især hvis hun skulle stå udenfor hele dagen. "Hvad med at jeg bytte hornvarmene for at du sikre et lille område så jeg kan prøve om jeg kan komme ind i det?" Strålede hun, ikke nok med at Lara kunne få varmen så kunne hun selv få stillet sin nysgerrighed! To æbler fra en gren og alt muligt!

Den teleporterende satyr havde virkelig formået at gøre Lara ganske paf. Hun kradsede sig lidt i nakken med en akavet mine og trak svagt på skuldrene. "Jeg skal nok tale lidt mere .. uhøfligt så." Sagde hun med antydningen af et smil om de smalle læber. Hun havde lært et par skældsord eller 100 i det nedre distrikt, men det var nok ikke det, Olora mente. 

Hun tog meget langsomt imod hornvarmerne og placerede dem på sine egne, spidse ører. De var ganske varme, selv om de kradsede en smule, og det så umådeligt fjollet ud til hende. Lara var dog ikke typen, der sagde nej til at få en gave .. for det meget få gaver hun havde fået i sit liv.
"Det er virkelig pænt af din oldemor." Sagde hun forsigtigt, selv om det ikke var oldemoderen, der havde givet hende dem. Hun følte forsigtigt på dem med sine fingerspidser, inden hun så tankefuldt ud i den travle, kølige gade:

"Det er nok ikke så smart at gøre her på gaden, men jeg skulle alligevel hjem til forretningen .. måske vil du med og få en demonstration?" Tilbød hun. 

Olora nikkede sin tak, hele dis og dus tingen som især de adelige gik op i var noget Olora havde lidt for nemt ved at komme til at glemme når hun ikke holdt tungen lige i munden, så det var virkelig befriende for hende ikke at behøve at tænker over det! Måske var det en god idé for hende at øve sig i det, men hvorfor det når man kunne have det sjovt i stedet?

Lige så forsigtigt som Lara tog hornvarmerne på sneg sig et varmere og varmere smil sig frem op satyrens læber, nogen ville måske sige at det så fjollet ud, men Olora syntes at den spinkle elver så utroligt kær ud.
"Jeg skal nok sige det til hende" Smilede hun fortsat, hvis hun kendte Olde rigtigt så kunne hun sikkert finde på at strikket en hue med plads til ørene til elveren. "Men jeg er glad for at du kunne bruge dem!" Strålede hun, hun elskede at give gaver næsten lige så meget som hun holdt af at få dem, og Lara fortjenter sikkert at få flere gaver hvis det stod til Olora, men det måtte tiden vise.

"Meget gerne!" Nikkede hun ivrigt. "Du viser bare vejen, så skal jeg nok følge med!" Det ville være en løgn at sige at satyren ikke var nysgrrig på hvordan forretningen mon faktisk så ud, hun forstillede sig et af de halvfine huse med forretning i stuen og så soverum ovenpå.

Kortvarigt lod Lara igen fingrene røre ved horn-nu-ørevarmerne. Hun skulle lige vænne sig til, at de sad der, men de passede faktisk umådeligt godt til hendes ører, selv om det ikke var det, de var lavet til. "Øhm.. fryser I virkelig på jeres horn?" Dristede hun sig til at spørge og sendte Olora et tankefuldt blik. Hun havde ikke tænkt over, om det var en ting - men så igen, hendes kontakt til satyrfolket var også meget begrænset. 

Hele Oloras smilende og venlige væsen, gjorde hende en smule forfjamsket og rød i kinderne. Af en eller anden grund fandt hun det meget nemmere at håndtere, når folk råbte af hende eller sagde noget grimt. Hele denne her interesse i hendes person og hendes håndværk var uvant .. om ikke dårlig. Bestemt ikke. Hun vidste bare endnu ikke rigtig, hvad hun skulle stille op med det.

"Jamen så kom med!" Skyndte hun sig at sige. Hun foldede resten af pamfletterne sammen og stak dem i lommen, inden hun begyndte at vise vej ned gennem virvaret af gader, der hurtigt førte dem i retning af den nedre bydel. Hun bevægede sig hurtigt ind og ud gennem folkemængden, men Olora virkede ikke som typen, der havde problemer med at følge med.

Til sidst standsede hun foran et lidt faldefærdigt udseende hus, der havde facaden ud til en lidt større gade. Det var ganske vidst i den mere respektable del af det nedre distrikt, men det bar tydelige præg af, at den tidligere ejer havde ladet det stå ubeboet i længere tid. Både tag og vægge trængte til en kærlig hånd. Over døren hang dog et lille, nydeligt skilt med teksten:

La'Virs Teleportationssikringsservice

Lara rømmede sig en smule forlegent og skubbede døren op. I den anden ene af rummet sad to af hendes kumpaner, Harun - en ung mand af topalisblod og Vilys, en halvork. Vilys var i gang med at kaste skødesløst rundt med en kniv, som hun skyndte sig at pakke væk, da hun så, at der var gæster. Derefter slog hun en latter op, da hun fik kigget nærmere på Lara: "Hvad Zalans er det du har på ørerne?!"

"Shhh!" Hvæsede Lara tilbage til hende og lavede en affærdigende bevægelse med hånden. Hun rømmede sig en smule. "Det her er Olora.. som er meget interesseret i at se vores håndværk!" Præsenterede hun og kiggede sig lidt rundt i det halvtomme rum. Der var et bord med nogle stole og en sørgeligt udseende plante i den ene ende, der var tiltænkt samtaler med mulige kunder. 
"Beklager det ikke ser ud af så meget.. vi er stadig ved at falde på plads." Sagde hun og rømmede sig en smule.

Olora klukkede kort over spørgsmålet "Ikke rigtigt, vi kan ikke mærke så meget i dem men hvis de bliver kolde så kan det nogen gange godt gå videre til resten." Det var sket før at hun havde fået hovedpine fordi hun ikke havde tænkt over at hornene var blevet godt kolde, men der var også noget hyggeligt ved at have dem på som pynt og hun havde altid haft en ting for at pynte sig.

Turen hen til forretningen var i et hastigere tempo end satyren normalt begav sig i, men med kloppene trin fik hun danset sig med gennem folkemængden og et hav af smågader hun aldrig havde set før, indtil de kom hen til et noget mere slidt hus end hun lige havde forestillet sig, men skiltet viste da det var det rigtige sted.

Nysgerrigt undersøgte de løvgrønne øjne butikken, eller slyngelbuglen som det mest af alt lignede for Olora, blikket blev dog noget mere snævert mod halvorken over hendes kommentar. "Det er en gave hun har på." Lød det bestemt, inden den glade mine vendte tilbage og hun vendte sig tilbage mod Lara. "Der er ingenting at undskylde for, jeg er glad for at se stedet, er selve stedet her sikret? Der var noget med en fremvisning?" Strålede hun.

Lara kunne ikke rigtig lade være med at skotte en smule til Oloras horn, mens de var på vej til forretningen. De gav hende lidt en barnlig lyst til at række ud og røre ved dem. I stedet stak hun hænderne i lommerne og nød, at hendes ører ikke længere frøs, selv om det måske så en smule fjollet ud. Varmerne trak dem en smule nedad, så de hoppede, mens hun gik.

Halvorken smilede lidt smørret af Laras gæst, men kommenterede ikke yderligere. Lara var sådan set ganske glad for sine kumpaner, men de havde endnu et stykke vej, før hele dette her foretagende var præsentabelt for besøgende.

"Vi har en cirkel her henne .. kom.." Hun beholdt demonstrativt ørevarmerne på, selv om de var kommet ind i relativ varme. Som Olora sagde, det var en gave, og hun havde tænkt sig at skatte den. Man kunne nok tælle på én hånd, hvor mange gaver, Lara havde fået igennem sin levetid.

Hun førte Olora hen mod et tomt hjørne, hvor der var indridset en cirkel i gulvet, omhyggeligt med runer, der snoede sig ind og ud mellem hinanden. Den var stor nok til, at man kunne stå omkring 5 personer i den, hvis man ikke havde noget imod, at det blev tæt. Lidt stolt rankede Lara sig og gjorde en armbevægelse mod cirklen:

"Det her er et eksempel på en teleportationsfri zone. Vi kommer også til at gøre det ved en del af huset, men vi er ikke øh.. lige nået så langt endnu." Indrømmede hun. I baggrunden havde Vilys fundet et smørret smil frem og pillede en smule ved bæltet, hvor kniven stadig sad. Lara sendte hende et advarende blik.

"En circle ligefrem? Virker de bedre end firkanter?" lød det nysgerrigt fra Olora som de gik over mod hjørnet, hendes øjne formåede næsten at kunne holde sig til hvad hun blev vist hen mod, selvom hendes øjne blev draget af en besynderlig genstand som hun antog var en eller anden form for vase?

Dog blev alt om den mystiske vase glemt som hun blev vist de sirlige mønstre og runder der var kradset ind i gulvet, på den ene side mindede det lidt om hvad nogle af de Abiléves familien gjorde, men det var dog stadig noget andet ud fra hvad hun kunne se. Ikke at hun var nogen ekspert, det var svært at lytte ordenligt efter når det var en flot satyrs blanding der fortalte en om det.

"Det ser også ud til at tage ret lang tid at lave dem!" Lød det imponeret fra den unge satyr, hun ville i hvertfald have behov for noget øvelse før hun ville kunne kopiere det mønster. "Så jeg ville ikke kunne teleportere ind i cirklen?" Spurgte hun som hun så op smilende til Lara, og promte prøvede at se om hun kunne teleportere ind i den, hele ideen om at man ikke kunne teleportere steder hen hvor hun godt kunne være virkede meget sær for hende.

"Det kan også være en firkant!" Skyndte Lara sig at sige, mens hun lod Olora inspicere cirklen. "Det var blot lidt mere .. øh, æstetisk fungerende til fremvisning du-ved.." 

Hun var ret stolt af arbejdet med den cirkel. Hendes gamle underviser havde ofte ladet hende bruge lang tid på arbejdet, og hun havde altid fundet noget besynderligt afslappende i at sidde og indgravere mønstrene, så de snoede sig kunstfærdigt ud og ind mellem hinanden. 

"Vi bruger naturligvis god tid på håndværket. Det kan være mere eller mindre dekorativt, men det vigtigste er naturligvis at det er sikkert.." mod alle andre end mig tænkte hun i sit stille sind, da hendes egen magi tillod hende at bryde de grænser, den havde fremkaldt. Men det behøvede hun jo ikke at fortælle andre end sine kumpaner.

"Præci.." Hun nåede knap nok at færdiggøre sætningen, før Olora prøvede at teleportere. Resultatet ville sandsynligvis være, at satyren ville føle, at hun blev skubbet væk fra cirklen uden at kunne bryde dens grænse. 

Olora nikkede interesseret og tog et kig mere på cirklen, den var virkelig fin! De snoende mønstre var virkelig fine og mindede hende lidt om klatreplanter der snor sig om åbningen til en brønd. 

Lara havde ikke nået meget mere end fortælle færdig før blidt månelys omkransede Olora sammen lyden af et vindpust og duften af rosenblade, men modsat hvad satyren havde forventet så havde hun ikke flyttet sig det mindste, nej det havde føltes som at cirklen havde nærmest skubbet hende væk og hun bare var blevet stående i stedet. "Det har jeg alligevel aldrig prøvet før!" lød det noget overrasket fra Olora som hun stirrede på cirklen og prøvede at teleportere ind i den igen.
Ikke at det virkede anden gang heller, som cirklen skubbede hende tilbage skubbede hun tilbage og resultatet var at hun endte over på den anden side af den. 
"Det her er virkelig sejt Lara! Kan man gøre så enkelte kan komme ind? Eller er det mere sådan en holde alle ude ting?" Lød det begejstret, for hvis det var tilfældet kunne hun overveje en til hjemme ved hende selv!

Lara stirrede lidt småfascineret på Olora, som fløj ind og ud af cirklen. Det var sjældent at hun rigtigt fik lov til at se sit arbejde blive taget i brug på den måde, og selv om hun var sikker i sin magi, kunne hun ikke undgå at en lillebitte del af hende var bange for at et eller andet ikke ville fungere..

Derfor brugte den kortklippede elver da også et langt øjeblik på at stråle over sit eget værk.

"Tak .. øh, nej den holder alle ude." Løj hun hastigt. "Vores kunder ville næppe bryde sig om, at der kunne laves bagdøre, du-ved.." Tilføjede hun med et lidt mere overbevisende smil. Det måtte nu engang være hendes forretningshemmelighed!

Olora vippede hovedet lidt på skrå og så undrende på Lora et kort øjeblik indtil det lignede noget gik op for hende "Åhh, du har ret! det ville nok ikke være så praktisk hvis man kunne det." Selvom det gik imod hendes egen idé, det var ikke lige gået op for hende at folk ville kunne finde på at misbruge sådan noget!

Hun kløede sig i det krøllede hår og så ned. "Jeg overvejede kort at får det lavet på mit eget hjem, men det virker ikke så praktisk hvis jeg ikke selv kan komme ind." Hun så op og søgte Laras øjne med hendes egne løvgrønne. "Kan det egentlig laves på et tæppe eller lignende? Du ved ting man kan flytte på?" Det ville i hvert fald være meget praktisk hvis man kunne gøre det på den måde!

Olora virkede utrolig ivrig omkring magien, hvilket både gjorde Lara en smule forfjamsket, men også begejstret - forretningen var endnu i sit spæde stadie, og hvis hun kunne møde flere, der var så begejstrede, så behøvede hun knap den lyssky del af forretningen .. Tanken om at være helt lovlydig var ikke utiltalende.

"Det kan sagtens lade sig gøre på et flytbart objekt .. " Sagde hun glad. Det var egentlig lidt begrænset, hvor meget hun havde eksperimentet med det, og magien havde en tendens til ikke at holde helt så lang tid, men det lød som en fantastisk idé til noget der kunne sælges..

"Det kunne du måske være interesseret i?" Spurgte hun smilende. Hun blev et øjeblik næsten distraheret af hvor grønne Oloras øjne var. Satyren var virkelig et ganske forunderligt væsen!

"Oooh! Spændende! Så hvis man dækker hele ens hjem udover hvor et tæppe er, men så også har det på tæppet så kan man åbne og lukke for om man kan teleportere ind på den måde måske?" For det ud af hende, det var en måde at gøre det og lige nu ville hun gerne kunne hjælpe Lara med hendes forretning!

"Jeg syntes det lyder spændende, men nogen dage ville det bare være smart at kunne teleportere direkte hjem i stedet for til lige udenfor, du ved hvis man havde badet nøgen på stranden ved Topalis eller lignende." Det ville nok ikke være sidste gang hun havde taget sådan en tur. 
Hvor meget hun faktisk havde brug for teleportionssikringen så mange gange havde hun ikke hørt om folk der var blevet røvet af teleportøre. "Hvad koster sådan noget sikring egentlig Lara?" Kiggende drømmende op i de gyldenbrune øjne.

"Det .. " Laras øjne blev en smule større. Sikke en kreativitet! Hun havde primært arbejdet med det, hun havde lært fra sin læremester - at indgravere en cirkel omkring et hus langs væggene, men dette var så sandelig .. anderledes tænkning.

Hastigt løb hun hen og greb nogle stykker pergament fra disken, dyppede en fjerpen i blæk og begyndte at skitsere idéen med tæppet. Stof var ikke helt så godt til at holde på runerne, men måske en eller anden form for foranstaltning kunne sikre det lidt bedre..

"Ja, selvfølgelig .. hvis man har.. hva'?" Hun blinkede et par gange ved snakken om nøgenbadning på Topalis, men skyndte sig at smile og trække på skuldrene. Hver sin smag. "Naturligvis!"

"Fire jadestykker per meter!" Det var ikke helt billigt, men det var også håndværk, der tog tid. Og endda var magisk af natur. Lara forsøgte ikke at lade tankerne dvæle ved Topalis-snakken, som stadig gjorde hende en anelse ukomfortabel, men i stedet koncentrere sig om forretningen, som hun lagde fjerpennen fra sig igen.

Olare så tænksom ud mens hun prøvede at regne ud hvor stort hendes eget hus faktisk var men endte i stedet med bare at nikke i stedet for, tal havde aldrig været hendes stærke side alligevel. "Det lyder meget fair" Smilede hun og kiggede nysgerrigt på papiret Lara arbejdede på. 
Det så også ud til at tage ret lang tid at lave alle ingraveringerne så det gav mening at det ikke var helt billigt.

"Oh!" en tanke slog hende "Hvor langt over stopper effekten egentlig? Du ved kan man teleportere ind over?" Spurgte hun og gestikulerede mod eksempel cirklen før hun prøvede at teleportere først en håndsbredde over, så et hoved og til sidst op på taget af bygningen. 

Så snart hun var tilbage blev hendes smil kun bredere "Gad vide om det så går ned af? Ikke at jeg har planer om at teleportere mig ned i jorden! Bare rolig! Det var mere hvis nogen havde en kælder" Klukkede hun. "Men jeg kunne måske godt lokkes til at få sikret mit eget hjem, det er dig der laver det Lara?" Lød det med et blink i øjet.