Melinoe var rejst ud for at finde den dæmon, som hun troede var skyld i sine forældres død.
Mørket havde lagt sig, og det havde vist sig ikke ar være en nem opgave.

Melinoe vidste, at hun selv var blevet slået ihjel, men at hun af ukendte grunde var vendt tilbage til livet, hun var dog ikke klar over hvor mange år hun havde været død - som hun rejste gennem landet, blev det tydeligt for hende, at det var længe!

Efter endnu en dag, uden held, besluttede hun sig for at finde "noget ro". Hun var kommet til et skummelt kvarter, hvor hun fandt en lille kro. Hun lod sig ikke mærke af de mange forskellige væsner, som stirrede på hende - hun lignende ikke en, som normalt befandt sig i sådan et nabolag. Skønt hun bar en kappe med en stor hætte, som lagde en skygge over hendes ansigt, kunne man stadig fornemme hendes fine feminine trækt og bevægelser.

Melinoe gik direkte til baren, som hun kom ind - hun var pt. ikke interesseret i at være social. Hun bestilte et stort krus fuldt med mjød og satte sig hen i en krog, hvor hun kunne sidde i fred, mens hun studerede folket.
- Der måtte være nogen som vidste noget. Men da hun ikke selv havde et navn at gøre med, ville det blive svært at søge informationer.

Dianthos den centrale del af dette landet kunne noget på en god aften, men også på en god dag men igen når man var eftersøgt som Ra var betød det intet om det var dag eller nat, for der vil altid være en eller anden dum sjæl der ude, der ville prøve at få ramt på ham, men igen så mange har forsøgt, og så mange havde mistet deres liv, så hvem skulle nogensinde for skovlen under ham, og hvem skulle nogensinde tag over efter ham, det var et kæmpe ansvar at være leder af klanen og det krævede mange ting.

Ra havde iført sig sit sædvandlige tøj med sin mørke kappe på som bare logoet fra klanen af, og begivet sig til den centrale del af landet, ikke rigtig for nogen grund måske mere for at lægge sin egen føler ud i forhold til landet, og hvor deres bekymringer lå henne, det var faktisk langtid siden Ra havde været aktiv omkring landet, men nu skulle der snart ske noget det var som en stilhed før stormen, Ra havde mandskabet til at gøre livet surt for dette land for dronningen for mørket, hvis de stof i vejen.
Ra er en dæmon der var ligeglad med om du er god eller ond, så længe han kommer til at sidde på tronen så var han ligeglad hvem der skulle dø.

Ra kom til en lille kro og besluttede sig for at gå ind, ikke for at drikke men mere for at kigge, Ra kiggede meget men det var mere for at få informationer til sig, og med de kul sorte øjne han havde var det aldrig nemt at se hvad han tænkte på eller hvad han kiggede på.

Døren gik op og Ra Kiggede rundt med hans helt sorte øjne, folk blikke stivnede på ham som han kom ind af døren, Ra gik over og satte sig ved et bord for sig selv, og der gik ikke længe før mad og mjød stod på hans bord.

Melinoe havde sat i nogle timer, og havde betagtet div. væsner komme og gå. Med det samme Ra's al Ghul trådte ind gennem døren, ænsede hun ingen tvivl om hvad han var, eller hvilken magt han besad, i hvertfald i det gældende område. Hvad hun ikke kunne regne ud, var om det var respekt eller frygt der hærgede på kroen, som han trådte ind - men det føltes mest som frygt.

Melinoe betragtede Ra's al Ghul fra hendes bord og var, ud for hans attitude, klar over, at han, lige som hun, søgte informationer og ikke var der for fornøjelsens skyld.. 

Det tog ikke længe, for at hun fik lov at se den fremmedes ansigt, men desværre forblev det fremmed - det var ikke den dæmon, som hun ønskede st finde.

Melinoe rejste sig irriteret op, som det gik op for hende, at det ikke var en nem opgave hun havde stillet sig selv! Da hun gik forbi et bord, med lidt for fulde folk, greb en mand fat i hendes kappe, så den gled ned af hovedet på hende.
"Hey du! Kom og underhold os lidt."
Hun så koldt tilbage på manden, men forsøgte at hive kappen til sig, uden at lave en scene.
"Hov! Kom her!"
Manden, modsat hun selv, var tilsyneladende ligeglad med at skabe en scene og slap kappen, som hun hev i den - med det resultat, at hun mistede balancen og røg ind i en anden gæst, som stødte ind i en tjener, som tabte en bakke med forfriskninger, som gæsten fik ned over sig.
En dominoeffekt startede! Den våde gæst slog ud efter Melinoe, som uden problem nåede at flytte sig, så han ramte manden, som havde grebet fat i kappen, så han væltede ned over sit bord og flere gæster startede i slagsmål.

Melinoe var ikke humør til at "lege" og "dansede" forbi hvert slag genstand, som ville have ramt hende.
Da hun nåede døren, vendte hun sig kort om, for at se kaosset.
Et lille smil viste sig på hendes læber, for hun fandt det alligevel underholdende, den kaos hun havde skabt.

Hun åbnede døren og forlod kroen..

Udenfor stod hun og betragtede himlen, selv den så anderledes ud.

Ra sad helt urørt som det hele stod på, og han trak ikke en minde, men havde dog blikket på det som forgik i lokalet, selv den unge dame med kappen, og selvom de fulde mænd selv var skyld i balladen betød det intet for Ra, for imens diverse slagsmål blev startet, sad han blot roligt og kiggede ud i det blå, men skimtede kvinden som forlod kroen igen.

Ra rejste sig op og på en eller anden elegant måde røg han forbi alt balladen uden at blive rørt eller ramt. 

Han åbnede døren og ide han kom ud så han den kvinde der havde skabt alt den ballade inde i kroen. 

Ra var ikke typen af mange ord når det ikke omhandlet ham selv eller noget han kunne bruge, så han rettede på frakken og gik hen forbi hende uden at kigge på hende eller se på hende.

Aften var faldt på og Ra havde ikke fået noget ud af det hint han havde fået her til aften, en skuffelse uden lige, men igen det hele gik nok.

På trods af at have fokus et andet sted, bemærkede Melinoe at Ra's al Ghul gik forbi hende, men gensidigt søgte hun ikke ham, og var ligeglad med hans tilstedeværelse.

Hun bemærkede dog også de to mænd, som "hun havde sloges med", komme væltende ud af døren.

"Der er hun!"
Råbte den ene af mændende. 
"Nå, det ser da ud til, at de har fundet et fælles mål - godt for dem."
Manden som havde råbt, var også den mand, som hun sidst havde været i fysisk kontakt med, så da han kastede en ildkugle efter hende, som hun let undveg, så hun ned på sine hænder og smilte.
"Pyrokinese - perfekt"
Melinoe var i skand til at kopiere andres evner, ved fysisk kontakt - og pyrokinese var en meget gengående evne at finde, derfor var hun god til at kontrolere den.

Mens hun stod og fokuserede på sine hænder, så den anden mand sin chance, for at angribe hende. Hans evne var fart, men med hendes skærpede sanser, reagerede hun hurtigere end han havde forventet - men i sidste øjeblik, så han blev overraske ved at to store og natsorte vinger kom til syne og løftede hende fra jorden. Manden blev så overrasket, at han mistede fokus og nærmede sig ryggen på Ra's al Ghul.
Melinoe brugte sin copy- evne til at skabe en mur af ild mellem de to, så manden løb direkte ind i ilden.

Langsom landede hun foran den anden, hvis evne hun netop havde brugt.
"Vil du prøve igen?"
Hendes stemme var lige så kold og udtyksløse, som hendes gråhvide øjne der frøs sig ind i mandens sjæl.

Folk var strømmet til fra kroen, ved larmen fra mændende, og mange af dem frygtede Ra's al Ghuls reaktion på næsten at være blevet blandt ind i den kamp han tydeligt ikke ville ville bruge sin energi på, men var alligevel overrasket over, at Melinoe havde brugt tid på at skærme ham fra kampen med en mur af ild, når hun lige så tydeligt havde været ligeglad med enhver på kroen, og stadig var det.

Manden foran Melinoe begyndte langsomt at bakke bagud, men han stammede undskyld fra sig, men hun blev stående og så efter ham, men sit iskolde blik, mens hun atter gemte det store vinger for omverdenen.

Ra var ikke døv og kunne sagtnes høre to mænd fra kroen af, som tydeligvis havde et problem med kvinden fra kroen af, men igen var det ikke noget der bekymre ham på nogen måde, dog blev stilheden til larm som en kamp begynde at starte imellem de tre mennesker, men igen Ra forsatte sin færden væk fra byen.

Dog blev varmen fra en ild mur nok for ham, og han stoppede kort op, og stod stadig med blikket væk fra de kæmpende folk, manden ved ild muren var sender stod tættest på Ra.

“ hvis jeg var dig ville jeg bestemt overveje min næste handling grundigt” sagde han til manden.

Manden var lige i humør til at slås og være næsvis, og derfor kom der et svar tilbage “jeg ville passe på hvis jeg var dig, for mine evne vil jeg være instans til at slå dig ned før du når at se dig om “ den sætning fik Ra til at trække på smile båndet kort, “ jeg godt se dig prøve “ sagde han lettere arrogant. Og det tog manden som en udfordring, men ide han prøvede at bruge sin evne var det som om han ikke rigtig kunne, som om han var normal på en måde, og man kunne tydeligvis se han var forvirret over det hele.

Ra gik over til manden hvor han kiggede på ham, inden han lagde en hånd på hans skulder, “ du skulle aldrig “ vi de ord han sagde inden du kunne se et sværd gennembor mandens krop.

Ra trak sværdet til sig igen og så på manden falde til jorden, hvor efter hans blik blev rettet til den anden mand, som besad evnen af ild “ så må det være din tur “ sagde han roligt og begynde at gå over imod ham, og man kunne se folk frygt som blot stod og kiggede på, og mange af dem var begyndt at gå.

“ en ting som undre mig er, at i vil skade en kvinde som faktisk ikke er skyld i jeres fejl, men mere din fejl jeres fejl, at hun så kan klare sig selv det er jeg tab, men det ild du har der prøv tænkt dig om, ellers havner du som din ven “ sagde han og forsatte hans gang imod ham.

Manden som ikke var død ville ikke dø, så han begynde at vende om og løbe der fra, Ra stoppede op og løftede hånden op i luften hvor efter et par sekunder lod han den falde, og i et spildt sekund blev manden på vej væk nedlagt med 4 pile lige i hovedet og kroppen.

Ra vende sig om og kiggede på kvinden “ følg med “ sagde han og gik ned mod havnen.

Melinoe hørte hvad der foregik bag sig, men blandede sig ikke i Ra's al Ghuls handlinger - hendes blik forblev på den sidste mand, som han bakkede væk fra sig.

Selv om at Ra's al Ghul henvendte sig til netop denne mand, blev hun stående, men hans ord overraskede hende!
Han havde set hende på kroen, han så hende i "kamp" og tog hende i forsvar.
Melinoe så på ham, med et forbløffet udtryk. Hun havde set ham på kroen, men havde ikle forventet, at han havde set hende.

Pilene fra himlen var knap så overraskende, men stadig ikke noget hun havde set komme. Melinoe havde været så optaget af mændende, at hun ikke havde opdaget Ra's al Ghuls håndlangere.

Melinoe så ham i øjnene, som han så på hende. 
Så mørke! Så perfekt mørke!
Hun lagde hovedet på skrå og fik et skævt smil på læben.

Melinoe var så nysgerrig og ønskede at vide hvad denne mørke fremme ønskede fra hende, at hun uden at tænke over hans hensigter, fulgte efter Ra's al Ghul mod havnen.