En fremmed kvinde havde stukket en mystisk flaske med en ukendt væske i sig, i hånden på Augustus. Kvinden der nu stod foran ham, med hænderne sat mod de brede, fødedygtige hofter, så på ham med et lidt for sukkersødt udtryk. 
 " Eh.. Jamen.. Tak skal De have? " lød det undrende fra den store mand, der betragtede flasken lidt. Det var ikke en specielt stor flaske. Man kunne sagtens holde den i en hånd, uden problemer. Halsen af flasken var lang, og havde noget tykt, brunt tråd snoet rundt om sig, mens korpuset var kantet. Flasken havde en grønlig farve, og væsken indeni virkede tyk. 
 " Det er en gave fra mig til Dem. Som De kan forkæle Dem selv med. " forklarede hun. Det gjorde det dog ikke mindre underlig for Augustus. Jovist var han da en mand af rank, som folk burde kende og se op til - mente han i hvert fald selv - men ligefrem at give ham gaver ud af det blå, det kom alligevel bag på ham. Hans forvirring over situationen fik det sukkersøde udtryk hos kvinden til at krakelere og hun virkede pludselig irriteret.
 " Kan De slet ikke huske mig? " Ordene var fornærmede og snerpet, og hænderne flyttede sig fra hofterne, så de i stedet kunne folde sig under brystet. Augustus løftede det ene bryn en smule, og lod nu blikket glide ned over kvinden, i et forsøg på at komme i tanke om hvorfor denne kvinde mente hun kendte ham. 

 Augustus kom ikke frem til hvem kvinden var, men som blikket gled ned over brysterne der ubevidst blev presset lidt op af de korslagte arme, genkendte han dem. Eller, han vidste i hvert fald han havde mødt dem før. Han glemte aldrig et par bryster! Hvem hun egentlig var og hvad de præcist havde lavet det kunne han ikke helt huske.
 " Jojo! Selvfølgelig kan jeg da huske dem! " Blikket fjernede sig en smule modvilligt fra brysterne, for at sende kvinden et betryggende, skævt smil. Kvinden rettede sig en smule op, og armene faldt ned langs siden.
 " Godt! " Augustus vendte blikket tilbage til flasken og rystede den lidt, inden han løftede den op til ansigtet, og lagde den frie hånd mod proppen for at åbne den og lugte hvad det var.
 " Nej! Da ikke åben den her!  " Kvinden trådte et pludseligt skridt frem mod Augustus, med hænderne oppe, som var hun ved at gribe ud efter flasken og hans hånd. Hun stoppede dog sig selv, ligesom hun fik sagt sætningen færdig og rømmede sig lidt.
 " Altså, jeg mener.. Det ville jo være en skam at De ikke fik muligheden for at nyde det helt for Dem selv, når De er alene! " Hun var ganske bevidst om at hendes første udbrud havde virket noget mistænkeligt, og for at få den tykke godsejersøn til rigtig at falde for hendes løgn, lod hun hånden der havde været ved at række ud efter flasken, lægge sig mod hans bryst, idet hun trådte tættere på ham.
 " En mand som Dem skal da forkæles når ingen kan forstyrre Dem! " Kvinden lod hånden glide lidt længere op af Augustus brystkasse, noget der fik en tilfreds brummen frem hos godsejersønnen, og et slesk smil bredte sig om hans læber. Flasken kom ned at hænge langs siden igen, og Augustus var ikke længere specielt interesseret i flaskens indhold.
 " Åh, men jeg ville skam intet have imod hvis De forstyrrede mig lidt imens. " blev der sagt med en pervers vippen med begge øjenbryn og den frie hånd lagde sig mod en af de bløde, runde baller der tilhørte kvinden. Kvinden trak sig væk og vendte sig med ryggen til Augustus, i et forsøg på ikke alt for tydeligt at vise sin væmmelse ved manden foran hende, og fnes falsk. 
 " Men det er kun for Dem! Som tak for sidst!  " Hun blinkede med det ene øje hen over skulderen. 
 " Nåh nåh.. " lød det en smule utilfreds og skuffet. Det var stadig ikke kommet til ham hvad de præcist havde lavet, men hun måtte jo tydeligvis have nydt det, hvis hun mente han skulle have en gave som tak. 

 Kvinden skulle til at gå, da en tyk tåge lagde sig om Augustus, efterfulgt af en lille gnækken. Et underligt sus løb gennem Augustus' krop og fik ham til at slippe sit greb om den mystiske flaske med den ukendte væske i, så den i en hastig fart faldt mod jorden. Det sidste godsejersønnen hørte inden han blev overvældet af en følelse han bedst kunne beskrive som at blive kastet gennem luften, var lyden af glas der knuste mod brostenene.

Rosalee lå foldet sammen på brostenene med armene beskyttende foran hovedet imens hendes skrig fra tidligere forsatte, men døde langsomt hen da hun fandt ud af at hun ikke længere blev kastet gennem luften. Et par nysgerrige øjne stoppede op og gloede forfærdet på Rosalee. De måtte tro at hun kom fra galeanstalten når hun lå sådan og skreg på åben gade. Ikke nok med det.. så havde hun blodstænk sprøjtet både i ansigtet og på tøjet.. ikke mindst på hænderne.

  Forsigtigt fjernede hun hænderne fra sig og satte sig brat op. Hun kiggede sig forskrækket omkring, øjnene stadig store fra da hun blev slynget ud af værelset. Og nu var hun altså endt her..? Det lignede hovedgaden, men hvordan?
   I sit forsøg på at sætte sig op satte hun hånden i en klistret væske som var spildt på brostenene, og hun bemærkede nu at der var glasskår rundt omkring hende. Hun skar en grimasse og tørrede væsken af sine fingre af i kjolen hun havde på. Vaklende, imens hun forsøgte at finde sin selvsikre positur kom hun op at stå. Dem omkring hende vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op.. Hun lignede en såret pige, og det var ikke til at vide om det var hendes eget blod eller en fremmeds. 
   
  Rosalee så ned på sine hænder, og hjertet galoperede, forsat fra chokket af at være blevet slynget gennem tid og rum, og af ængstelsen over hvad der var sket på hendes værelse. En mand lå død der, en massakre. Ikke at hun sørgede over hans død. Det var velfortjent, men hun ville ikke hænge i galgen eller brændes for det. 
  Men.. var det her hendes måde at kunne slippe væk fra gerningen på? Havde hun i sin panik tilkaldt en magisk hændelse der kunne få hende væk fra gerningsstedet? Om det var hende eller ej som havde hidkaldt fænomenet, var ikke af betydning lige nu. Hun var sluppet væk. Et af hendes selvsikre smil stod frem om læberne på hende. 


  Rosalee havde stået i sine egne tanker, for det var først nu at hun hørte en dyb kvindestemme bag sig, som forsøgte at komme i kontakt med hende. 
"Undskyld .. men.." Hun så forfærdet ud, bedømte Rosalee, og lagde armene over kors for at skabe afstand imellem dem. Den fremmede var en storbarmet kvinde. 

"Så du hvor.. den store mand blev af?" Startede hun forsigtigt, og sendte Rosalee elevator blikket.  Rosalee kunne dog se brystet på kvinden, hæve og sænke sig som hvis hun forsøgte at holde lidt panik tilbage i sig. "Og.. har du brug for hjælp..?"

"En mand..? Nej." Lød det ligegyldigt fra Rosalee og så sig omkring. Hun havde ikke tid til at stå og snakke med en eller anden fremmet kvinde, og trådte væk fra glasskårene. Det slog hende at hun ingen sko havde på. "Beklager, frue, men jeg har ikke tid til at stå og sludre lige nu. Jeg har noget presserende der ikke kan vente." Med rank ryg gik hun forbi kvinden og slyngede sit røde hår ovre skuldrende. Den fremmede kvinde så tydeligt fornærmet ud over at være blevet kaldt frue, men sagde ikke mere. 

  Hurtigt fik Rosalee banet sig vej gennem menneskemængden. Inden hun gik tilbage til bordelhuset - som hun havde tænkt sig, for alle hendes magiske trinkture, og ingredienser, samt krystaller - lå på værelset. Det kunne hun ikke bare forlade. 

Hun kom hurtigt ned til kanalen, hvor hun kunne vaske blodet af hænderne, og fra ansigtet. Rosalee prøvede ihærdigt at gøre tøjet vådt og få blodstængende væk. De forsvandt ikke helt og blev bare udviskede. Hun måtte finde noget tøj som hun kunne skifte til. Frustreret bed hun sig i tommelfingeren og tænkte.