
Augustus Junior
Godsejersøn ( dvs. bruger krystaller og laver ingenting)
Kaotisk Neutral
Race / Menneske
Det hele havde virket så stille og sløvt. For stille og sløvt. I disse lune sommeraftener mente Augustus at man skulle nyde livet, og derfor havde han fundet sig en trækasse ved en af de tomme boder, som han havde vendt på hovedet og med lidt besvær, fået flyttet hans store skrog af en krop og at stå der på. En modig beslutning taget hans tilstand i betragtning.
Hensigten var selvfølgelig at fylde gaderne med skønsang, så folk kunne nyde aften og mindes tilbage til en hyggelig sommeraften. Med en hånd mod brystkasse og en anden i vejret, med Dianthos gader fyldt med falske toner og snøvlende ord.
" Dengang jeg var en lille,
en lille bitte én,
jeg gerne fange ville
hver fugl, der sad på gren, ... " Augustus tog sig ikke af de negative ord der blev råbt i hans retning, eller dem der bag ham stoppe med den forfærdelige skrålen. De vidste tydeligvis ikke hvordan en god sangstemme lød!
" ... og dem, der havde stemme,
jeg gemte i et bur,
men buret hang der hjemme
på bedstefaders ur,
men buret - hov, dig kender jeg da vidst! " Midt i sangen stoppede Augustus op, da han havde fået øje på et par bryster han ikke var det mindste i tvivl om at han kendte. Blikket var fæstnet på den unge piges barm, som den tykke mand, med det sleske smil gjorde sig et forsøg i at hoppe ned fra kassen han stod på. Noget kassen på ingen måde var glad for, og derfor knækkede den sammen under vægten.
Da Augustus i stedet for at hoppe væk fra kassen, faldt ned igennem den, mistede han balancen og med en højlydt lyd der lød lidt mellem en blanding af et grynt og en jamren væltede han om på jorden, og smadrede kassen totalt ved kollisionen.