"Slavehandlen brænder!" den samme sætning havde givet genlyd gennem den spektakulære bolig på grænsen mellem Medanien og Rubinien. Som løbeild spredte rygtet sig hastigt blandt husets slaver. Farvede nogle af dem lige så hvide som de polerede marmorgulve, da de med gru i øjnene og sammen flettede fingre løftede blikket mod himlen over dem til bøn. I retningen af Rubinens juvel; Balzera, truede den tykke sølje af røg med at æde sig ind på den blinkende stjernehimmel, og efterlade natten i et alt omslugende mørke, kun oplyst af flammehavet under sig.

Åndsfraværende havde blåviolette øjne fulgt den ildevarslende rødglødende farve var taget til i intensitet, ude i sandbakkede horisont. Med et halvt øre lyttende til halvdyret, i færd med at gennem gå stakken af brunligt pergament, havde den hvide dæmon rejst sig fra sit bløde sæde og trådt nærmere balkonen. "Familien Leyak tilspørg prisen på en sending af tre dusin vinea argentum. De har tidligere handlet fra Dem, en mindre sending krydderier for tre mån-" afbrudt af sammenstødet mellem væg og den ene af de massive dobbeltdøre, med de smukke orientalske udskæringer i det mørke træ, rettede halv-ulgen sine natsorte øjne mod halvelveren i døråbningen. "Herre, det er slavehandlen de-" med et pusterum måtte elverblandingen minde sig selv om at trække luft ind. "Jah?" lød det utålmodigt fra dæmonen, uden så meget som at skænke den nytilkommende slave et henkastet blik. "Den brænder. Den brænder ned til grunden. De prøver at slukke ilden, men flamm-" med en løftet hånd brød Llyon hende af "Og Vargas?" spørgsmålet fik de to slaver til at dele et tvivlsomt blik mellem sig. Begge vidste at prisen for ikke at svare husets herre var langt højre end at vagt svar nogensinde ville være, så med et nik fra halvfuglen besvarede halvelveren spørgsmålet med "Han, det er ikke til at sige hvor han er...". 
Bevægelse var blød, let som en sommerbrise, da Llyon drejede sig væk fra de åbne balkondøre. Læberne krøllet i et smil, der blottede perlerækken af hvide tænder i et rovdyrs snerren. "Find ud af det, og find ud af hvor meget der er redet. Dyr og slaver der ikke er blevet slikket af flammerne, bring dem til mig. Hvis nogen stiller spørgsmål, skær halsen over på dem eller flå tungen ud - gør hvad end der får dem til at tie." med få lange skridt blev afstanden mellem dæmon og halvelveren afkortet. Slanke solkyssede fingre lukkede sig i et fængslende greb omkring den spidse hage, og forhindrede hovedet i at rykke sig væk fra dæmons da det flyttede sig tættere. "Jeg vil skubbe dig ind i flammerne mig selv, hvis du vender tilbage tomhændet." honning sødt blev ordene hvisket mod det ene af de halv spidse øre.




Som en nedfalden stjerne trak fingerspidsen en lang lys hale efter sig, da den strøg over det til sværtede murværk, der endnu ikke var faldet sammen i går nattens flammer. I små cirkulære bevægelser gned tommelfingeren og pegefingeren imod hinanden, til soden ikke længere var meget andet end en reminiscens af gråt. Med nonchalante skridt trådte den hvidhåret mandsskikkelse sig længere ind det der engang havde stået som et stolt landemærke i ørken byen. Nu var det ikke andet end en ulmende ruin af sort farvede sandsten, forkullede rester af træ og dem der ikke havde været så heldige at ud i tide.
Uigenkendeligt var det ord som kom tættest på, at beskrive den tidligere slavehandel. Men for besætter dæmonen havde stedet aldrig føltes mere hjemmeligt.
En gul tåge havde lagt sig tungt over Llyon, pulserede i takt til hvert skridt og gjorde ham blind for hvad der var hans. Det var alt sammen var hans. Måske ikke i dette liv, men i et forgående havde det hele været hans. Hver en sten, hver en slave, hvert et væsen havde tilhørt den hvide dæmon.

Mere vil have mere. Jorden kan frembringe nok til at opfylde alle væsners behov, men kan den ikke stille alle væsners grådighed, og intet er mere grådigt end dødssynden selv.