Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Mammon Lilin Azazel Eisheth Zymymar Malek Ta'us
Kaldet: Llyon | Hr. Naath | Herre
Køn: Mand
Alder: 674
Fødselsdag: 13.6 år 1350
Tilhørsforhold: Retmæssig Ond
Tro: Kile | Chance
Erhverv: Handelsmand af fin vin og kryderier fra Rubinien | Smugler
Civilstatus: Gift
Seksualitet: Homoseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Bolig på grænsen mellem Medanien og Rubinien, på den Rubinske side. Samt en privat bolig i Dianthos' øvre distrikt.
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 188 cm
Vægt: 82 kg

Hvidt som nyfalden sne. Håret har bløde krøller holdt i en længde hvor de forreste totter har det med at falde en anelse ned i øjnene på ham. Sidder næsten altid som var han lige rullet ud af lagnerne, uden at det virker for sjusket.


Dybe blå violette med rubinrødt skær.
Alt efter hvilken belysning de ses i, træder de violette eller røde tonere mere frem.


Gylden med en varm oliven undertone.
Beholder den varme hudfarve året rundt, under solen bliver den en anelse mørkere.


Han syner ikke af meget med sin slanke statur. Skuldrene er en anelse bredere end hofterne og bryder hans ellers lige facon, under tøjet gemmer der sig en atletisk krop, med markerede muskler.
Kroppen holdes vedlige gennem træning både for æstetiske grunde, men også for at han ikke er fuldkommen forsvarsløs.


Pigmentfejl på. ca 5x5cm i højre lyske, som han selv vil beskrive til at ligne en kamel. Pigmentfejlen er en anelse lysere end resten af hans hudfarve, men ikke direkte hvid. Denne pigmentfejl følger altid med til nye kroppe som besættes.
Et ar som løber tværs over den ene håndflade, efter at have blandet blod med Enzel Silene og et smalt ar i venstre side ved ribbenende, efter at være blevet dolket i hjertet af Enzel.


Et smilehul på hver kind, de rød violette øjne og de hvide krøller.
Ligner stadig den unge mand på 29 år som i sin tid blev besat af dæmonen, da kroppens ældning er standset ved besættelsen.


Bærer en læder snor omkring halsen, hvor i der hænger en lille blå krystal. Denne tages aldrig nogensinde af, da den er et minde som Enzel's unikke blå øjne.
Indimellem kan han også ses med en guld halskæde, der sidder tæt omkring halsen. Denne er med et simpelt bue-mønster graveret ind, hele vejen rundt.


Faceclaim: Asra (The Arcana spil)

Magi

Magisk evne (1):
Evnen til at gøre organiske stoffer giftige. Det kan være f.eks. blade, bær, nødder, diverse former for drikkelse og mad, sved, blod eller spyt. Han vælger selv styrken og effekten af giften, om den skal være lammende, vævsødelæggende, euforiserende eller dødelig.
Evnen gør ham delvist immun overfor de fleste gifte, med undtagelse af kemisk producerede gifte.


Det er kun muligt at manipulerer et organisk materiale ad gangen, altså kan han ikke både forgifte mad og spyt, men han vil godt kunne manipulerer sit spyt til at blive giftigt, og derved forgifte f.eks. drikkevare ved at spytte ned i væsken.

Jo mere kraftfuld giften er eller om giften er en kombination af virkninger f.eks. lammelse og euforiserende, jo længere vil giftens varighed være. Alle gifttypers virkning (på nær dødelig) vil over tid aftage stille og roligt, senest 48 timer efter man sidst var udsat for giften, hvis ikke man udsættes for nyt gift.



Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2):
Kan få mad og drikke til at dukke op ud af hvad der virker som ingen ting. I virkeligheden er det små sandkorn som han kan få til at blive til mad og drikke.
Han skal visualisere maden tydeligt for sig selv, for at kunne få det frem. Maden vil hverken være mere eller mindre mættende, end normal mad ville være.


Kan ikke fremmane uanede mængder af mad til et stort antal personer, da han er begrænset til at kunne fremmane mad og drikke som kan mætte max. 4 personer.
Maden holder sig kun spiselig/frisk i samme tid som mad lavet på normalvis.
For at fremmane nye retter skal han vide, hvilket ingredienser der bruges til at lave retten, da det ellers ikke vil komme til at smage rigtigt eller blive smagsløst.
Det er heller ikke mulig for ham at ændre smage på mad og drikke, så et fremmanet jordbær f.eks. smager af en saftig bøf.

Energimæssigt kræver det ikke meget af ham at fremmane mad og drikke, så længe det er mere sporadisk fordelt hvor meget og hvor længe der går mellem hver fremmaning. Flere store måltider inden for kort tid vil få kroppen til at føltes tung og træt. I sidste ende vil det give hovedpine og lysfølsomhed.

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (3):
Da Llyon overtog titlen som Dødssynd for grådighed opstod der en aura af grådighed omkring ham. Auraen strækker sig 10 meter og er stærkere desto tættere man kommer Llyon.
Folk med svagere mental udholdenhed, lader sig lettere påvirke af auraen, og de, som opholder sig længe i Dødssyndens selskab, vil have auraen hængende over sig et stykke tid efter. Dæmoner af Syndens egen slægt lader sig ikke påvirke af auraen, men kan fornemme dens tilstedeværelse.
Llyon kan til dels styre denne aura. Han kan aldrig helt slukke for den, men kan vælge at beskytte individer i sin nærhed, så de ikke påvirkes.



Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Llyon besidder evnen til let at tilpasse sig omstændigheder. Han er omsorgsfuld når det kræves af ham, og kan fremstå ganske kærlig og endda helt charmerende nogle, mens han mod andre fremstår modbydelig og nedladende. Med et enkelt ord er han hvad man ville kalde manipulerende, og forsøger gerne skamløst at slippe afsted med det.

Af natur er han en vaskeægte livsnyder der lever i nuet, hvad fremtiden bringer er ikke noget der skal bekymres om unødigt, ligesom fortiden for det meste forbliver hvad den er. For hvorfor bruge tid og energi på hvad der ikke kan ændres? Han er en ganske ubekymret person, som ikke lader sine problemer fylde for meget, men det betyder ikke at han ignorer sine problemer; snarere tager han en anden tilgang til problemet, og prøver at løse det uden at bekymre sig unødigt.

Hvad han til gengæld går op i er luksus i alle dens former, og det virker aldrig rigtig til at han helt kan få nok. Der er ikke den ting som han ikke vil eje, hvis bare den virker sjælden eller prægtig nok, og spørg man ham kan alt købes; det handler bare om den rette pris, hvor meget man er villig til at give.
Han har dog svært ved at fastholde interesse for ting eller personer i længere tid, som et lille barn der får nyt legetøj. Hvilket også er en af grundene for han altid er på jagt efter nyt til samlingen. Har man først fanget hans interesse rigtig, vil man have den for bestandigt, ligegyldigt om han får noget ud af det eller ej.

Sammen med hans interesse for at skrabe alt den luksus til sig, der er fysisk muligt, så har han også en kæmpe svaghed for spil; Kort, terninger, væddemål m.v. er alt sammen noget som han har svært ved at holde sig fra, også selvom han gennem tiden nok har tabt flere krystaller end han ejer den dag i dag, hvilket ikke er så lidt.

Baggrundshistorie

Ikke usædvanligt for de fleste dæmoner er Llyon heller ikke skabt af kærlighed.. Hans forældre var hverken fjender eller venner, blot elskere, resulterende i skabelsen af endnu en dæmon; en besætter dæmon til at sikre slægten, for de der går op i sådanne ligegyldigheder.
Ganske hurtigt lærte den unge dæmon, at den letteste og hurtigste vej til rigdomme var, at besætte dem med en formue stor nok til at deres familie, i generationer, ville være sikret for at ende som en del af pøblen. Et liv i luksus med alt hvad der til hører, fik de "stjålne" krystaller til at sidde lidt løsere på dæmonen, jo flere krystaller der kom til. For hvad betød det at midste mere end bare en god håndfuld diamanter, på en aften i et kortspil, når landet er fyldt med rigmænd?

I årevis passede Llyon sig selv. Besatte en ny krop når tid var, hvad enten det var fordi den gamle var blevet slidt eller på anden vis var nødsaget til at skille sig af med den. Kun med en ting for øje; at have krystaller nok til at opretholde den dyre levevis, som ikke længere bare bestod af komfortable boliger, med en tjenestestabel klar til at adlyde det mindste vink, længe aftner og nætter med spil i alle afskygninger og den stødt voksende samling, af sjældne eller specielle genstande og væsner.
Det var uden de store kvaler, at alle kneb blev brugt til at skaffe krystaller og gunstige forhold for ham selv, hvad end det så var ved brug af gift, våben, besættelser m.m.


Som så mange gange før var jagten gået ind på et nyt hylster, en ny krop der var passende for besætter dæmonen, hvis sidste hylster var blevet slidt op.
Den passende krop skulle vise sig at være det førstefødte barn af to, og eneste søn af ægteparret Elain og Zavian Naath. Et yderst velset og velkendt ægtepar, med et solidt jerngreb om handlen af kvalitets Rubinsk vin og krydderier i Krystallandet. Et handles imperium, som deres søn stod til at skulle overtage når tid var, som uden hensyntagen blev presset nærmere ved besættelsen af en grådig dæmon.

Det var ganske uvist for familien at de havde mistet deres søn, at den person de kaldte deres søn, slet ikke var den hengivende unge mand de kendte, og havde opdraget siden barnsben.
Ikke længe efter mistede Zavian livet i hvad der lignede en ulykke. En vildfaren tønde med den fineste Rubinske vin krystaller kunne købe, kvaste den aldrende mand mod en husmur og slog ham ihjel på stedet. Ikke længe efter døde hans hustru Elain af hvad der blev slået hen til, at være hjertesorger over at have mistet sin ægtemand og sin helt store kærlighed.
Hverken den ene eller den andens død var en tragisk ulykke eller en tilfældighed, dæmonen i deres hjem stod bag begge, men havde været ganske omhyggelig med ingen fandt ud af det. Llyon overtog familiens forretning og de lukrative handelsaftaler, nøjagtigt som planlagt.


Forlydningerne om en helt unik aktion hos en af de førende slavehandlere, hvis speciale var avl af den eftertragtede katteunderrace i halvdyrsfamilien, gik ikke Llyon’s øre forbi, men hvad der virkelig fangede dæmonens interesse var at en af disse halvdyrs katte skulle være noget ganske særligt; helt særlig for hans race
Ravnsort hår og pels, øre og hale åh så bløde, en fejlfri og lys hud som afslørede der aldrig havde været hårdt arbejde, under den unådige ildkugle hængende over Rubinien, men den vigtigste beskrivelse var øjnene; øjne så blå, så lyse at selv nordens gletsjere blegnede til sammenligning.
Allerede før Llyon havde sat fod hos slavehandleren, var den lille halvdyrs kat hans, den nyeste tilføjelse til den evigt voksende samling. Valget var taget på forhånd, hvad end alle andre ville byde for drengen, så ville Llyon ikke alene byde over, men fordoble prisen. Således gik det til at den 10-årige dreng, med de kønneste blå øjne, blev slave i huset Naath.

Det var en langt mere skånsom skæbne der drengen gik i møde, end den mange af hans søskende blev solgt til. Mange af hans søskende blev solgt at fungere som avlsdyr og/eller som sexslave, mens han selv blev købt som intet andet end at skulle være levende pynt; en fryd for øjet, for Llyon’s øjne.
Percival blev drengens navn, givet af Llyon selv.
Modsat de mange andre slaver og tjenestefolk der indgik i husholdningen, samt kollektionen af andre levende væsner, udviklede dæmonen hurtigt en forkærlighed for Percival. En forkærlighed Llyon aldrig lagde skjul på hverken overfor sig selv, Percival eller alle andre i huset.
Blod blev blandet, dyre malerier malet både malerier af Percival alene, men også stående formelt sammen med Llyon, han lod sågar halvdyrs katten sove inde hos ham selv i hans private kammer, i samme seng. Naturligt udviklede der sig et gensidigt seksuelt forhold mellem dem, da Percival blev ældre.


Alt virkede til at have flasket sig for dæmonen. Han havde aldrig været rigere, forretningen gik forrygende, Eleanor skulle godt nok ind i mellem have lidt hjælp, med at have genopfrisket hendes plads i huset, at også hun havde et ansvar til at tjene krystaller hjem, men alt i alt kunne Llyon ikke have været mere tilfreds med sin eksistens og valg af krop. Han havde jo alt hvad han havde brug for og mere til, troede han.

Ind ad døren til huset trådte en af de smukkeste kvinder Llyon endnu havde set i sit lange liv. Hendes solkyssede hud, de klare grå øjne som flød den reneste sølv i dem, det lange jordbærblonde hår med de løse krøller og det blændende smil. Fra det øjeblik han så hende, vidste han at hun skulle blive hans, og den eneste måde det kunne lade sig gøre var via giftermål.
Kvindens navn var Margaery Dempton, den yngste af en søskendeflok på 5 og eneste datter. Hun kom fra en ganske almindelig borgerlig familie, hverken fattig eller rig. Det krævede derfor ikke meget for Llyon at overtale hendes fader til at han måtte gifte sig med hende.
Som en god og anstændig mand, faldt Llyon på knæ, spørgerne om Margaery’s hånd i ægteskab, som forventeligt sagde hun ja. Med udsigten til at ægte hvad hun troede var en god mand, hendes venindes bror og som ovenikøbet kunne forsørge både hende, og hendes egen familie, ville det være tåbeligt at sige nej til en trolovelse med Llyon.
Lykken var kort og det samme var trolovelsen, men ikke fordi hverken Llyon eller Margaery brød den for at gå hver til sidst. En vis halvkat bar alt skyld, som han forgiftede den unge kvinde, men ikke med hvilken som helst gift, han havde brugt gift fra Llyon, gjort ham med ansvarlig i hendes død fordi han selv var jaloux.
I sin sorg og vrede ænsede dæmonen intet som han i ren effekt sprang på Percival, hævntørsten. En masse tumult endte med en dødelig såret Llyon, dolket med sin egen dolk og så af Percival! Det næste Llyon husker er det alt omslugende mørke, en velkendt følelse af Kile’s tilstedeværelse.

Det næste Llyon husker er at vågne op, men ikke i en ny krop som forventeligt. Han var i samme krop som han døde i, af uforklarlige årsager havde han ikke mistet sin krop. Der gik ikke længe før det gik op for dæmonen at hans kæreste eje, Percival, var væk og formodet død.
Ikke alene var halvdyrs katten for forsvundet fra Krystallandets overflade, men han havde endda tilladt sig den frækhed at bestjæle Llyon. Et lille malet billede hvorpå de to stod formelt sammen side om side, samt en masse personlige breve, en daggert og et kort dæk i metal og et halsbånd tildelt Percival var alt sammen forsvundet med ham. Vreden over det svigt der var lidt på grundt af en person Llyon anså som en tæt fortrolig, gik særligt udover Eleanor, men ingen i huset kunne sige sig helt fri af vreden.
Rygter om en bodel ejer i Dianthos begyndte at flyde ud fra Dianthos. En bordelejer der trods der aldrig blev nævnt noget om hverken øre eller hale, fangede Llyon’s interesse da han hørte om det ravnsorte hår og de slående isblå øjne. Herfra gik jagten ind på denne bordelejer..

Familie:

Mor: Mazu | Dæmon i slægt med hovmod | Levende. (NPC)
✞ Far: Arawn | Dæmon i slægt med grådighed | Afdød, formodes levende.

✞ Kroppens mor: Elain Naath | Afdød, dræbt af Llyon.
✞ Kroppens far: Zavian Naath | Afdød, dræbt af Llyon.
Kroppens lillesøster: Eleanor Naath | Levende.
✞ Tidl. trolovet: Margaery Dempton | Afdød, dræbt af Enzel.

Rituel blodsbroder: Enzel Silene | Tidl. navn Percival | Tidl. slave | Levende, formodes afdød.

Andet

Llyon har de sidste mange årtier siddet som frontfigur og styrende handelsmand i familiefirmaet "Naath's sydlige himmelstrøg" beliggende i Rubinen, hvor der handles de bedste kvalitets vine og krydderier fra det sydligste Krystalland til resten af landet.
Navnet er særligt velkendt i de højere samfundslag, hvor de sødmefulde vine nydes med velbehag, og de mange krydderier sørger for nye eksplosioner af smagsoplevelser.


Trods Llyon’s noget underspillede påklædning der kunne snyde de fleste, så har han en ganske solid formue.
Krystaller vil aldrig blive en mangelvare eller en bekymring for ham.
Noget af formuen er skrabet sammen gennem hans mange leveår og nu på baggrund af den handel med Rubinsk vin og krydderier af bedste kvalitet, som hans krops familie har haft i flere generationer. En anden del af den er skabt på grundlag af Eleanor's evne, som han har misbrugt til at lade hende blive solgt til giftermål med rigmænd, for så at slå disse ihjel for for deres rigdomme.


Han bære typisk en eller to mindre daggerter med stjerneformet klinge. Bladets faccon er smedet ud fra intentationen om at påføre mest mulig skade på væv og organer ved stik, der er ikke vil heale uden en magiskhealers hjælp.
Derudover har han fået lavet et speciel kort dæk i tyndt og let metal, med knivskarpe kanter. De ser ikke ud af meget og ligner et helt normalt kort dæk, men kan når de kastes eller køres over huden skære igennem det bløde væv, så en varm kniv gennem smør. Der findes kun ét andet kort dæk magen til, dette sæt har Enzel stjålet under sin flugt fra Llyon.
Llyon's våben færdigheder er tillært igennem hans efterhånden lange liv. Han mestre ikke alle våben, men har efterhånden en ganske god forståelse for håndteringen af langt de fleste. Knive i alle afskygninger er dog hans foretrukne.
Gennem hans våbentræning holdes hans fysiske udholdenhed og styrke ved lige.


Llyon har ligesom med hans formue samlet sig en ganske stor og interessant samling af eksotiske, specielle og/eller sjældne magiske artefakter, våben og levende væsner. Sidstnævnte er hvad han er mest stolt og øm omkring.
Han er villig til at betale himmelhøje summer for at få fingrene i noget han ikke i forvejen har, eller måske endda et ekstra eksemplar, fordi ting typisk bare er pænest i par.



Som besætter dæmon er Llyon ikke i stand til at danne sin egen fysiske krop. Når den besatte krop dør, vil han blive tvunget til at leve i sin ånde form, til en ny krop, ligegyldigt køn, kan besættes.
Ligesom andre dæmoner har Llyon også et sandt/fuldt navn, der ikke er kendt for andre end ham selv. Dette navn er han meget påpasselig med ikke at lade slippe ud, på grund af det slave bånd der kan skabes.
Til dæmon racen ligger et forbedret nattesyn og en naturlig fordel af høj mental udholdenhed, begge er noget Llyon besidder.



Llyon's primære boligt er en bolig mindede om et sydlandsk chateau, beliggende på grænsen mellem Medanien og Rubinien, på den Rubinske side. Foruden denne har han også et en bolig i Dianthos' øvre distrikt.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel