Åben

Rovdyret bag lås og slå

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 03.03.2021 17:22

Dagene var for længst flydt sammen i en stor masse. Hvilken årstid var det? Det var hvert fald stadig koldt, men intet af den slags havde indflydelse på Lysets fangekælder. Her kunne det være sommer eller vinter. Det havde ingen indflydelse på folks liv hernede. Måske efter de store festligheder var der dem som overlevede på fast føde fik nogle af resterne der var tilovers, efter at tjenestestaben havde fået deres andel.
Det var dog ikke noget som han kunne få glæde af. Han følte sig mest af alt udsultet, og lugten af alle de andre fanger og fangevogter var ved at sende ham i en voldsom blodrus til enhver tid. Hvis det ikke var fordi han var så svækket, så havde han nok hængt på cellens barrer det meste af tiden. Lænkerne og de anti-magiske besværgelser havde dog drænet ham for enhver kraft. Han følte sig som en kuet hund, der ikke kunne gøre noget.
Nogen gange var der kommet noget for at snakke med ham. Hvorfor de stadig holdt ham i live vidste han ikke. Han havde ikke regnet med at de ville være nådige mod ham. Eller overfor hans slags generelt. Men tydeligvis mente de at han havde været værd at holde i live. Måske de gerne ville give ham en chance? Måske de ville hjælpe ham med hans mål med sit uliv?

Lige nu sad han på sin briks og stirrede ud i mørket. Det var ikke lang tid efter solnedgang. Han kunne mærke som hans sult gnavede i hans krop, som en flok frådende rotter. Han kiggede rundt i fangekælderen så godt han kunne. Så mange dunkende hjerter. Så meget blod. Bare en tår. Bare en enkelt tår. Han tog en dyb indånding. Hvad han ikke ville gøre for et fyldestgørende måltid.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 03.03.2021 17:47

Det blege månelys der fulgte med den lille skikkelses færden ind i fangekælderen, var et koldt lys der flakkede imod de i forvejen kolde stenvægge. Det meste af fangekælderens passage var nemlig oplyst af en levende, dansende og varmende ild i dets fakler, som kastede sine orange gnister ned på det halvfugtige gulv, samtidigt med at det kastede mørkere skygger, derhen hvor lyset aldrig helt nåede frem.
For hver celle hun passerede, var det at alfen indvendigt talte med - nr 5, nr 6, nr 7 - og de hvide øjne søgte ind imellem tremmerne her og der, omend blikket hurtigt trak sig væk da hun faktisk formåede at få øjenkontakt, enkelte gange. Hun brød sig ikke om det her sted.

Det var meget vel sådan et sted hun selv ville have endt, havde skæbnen og dets mange vævere ikke haft andre planer for hende.

Nr 8, nr 9, nr 10. Halith flaksede en anelse højere op i luften, med næsebor der vibrerende tog den kvalmende, men dog søde fært af blod ind, som prægede nogle af de ældste celler. Gammelt og friskt, fangekælderen husede sin del af gæster. Og mange af dem bar på lidt for mange små snit, da gitteret som nogle af dem lænede sig dvask ind over, havde et slemt bid til sig, om man rev sig på det spidse og rustne metal. Havde det ikke været til at ignorere bare nogenlunde, havde det været et rent helvede at være herinde.
Og hun vidste, at der var vampyrer herinde.
Nr 11, nr 12... og endelig stoppede den vagt lysende skikkelse op, med natteøjne stirrende ind i mørket. Der var han. Tryggvi havde efterhånden været her et par år, af hvad hun havde hørt... og måske... måske var der mulighed for forandring, i disse nyere tider.
Med en sværmende lyd af vinger igennem luften, nærmede hun sig det kolde tremmegitter, en vagtsomhed i sin spinkle, langlemmede skikkelse. "Tryggvi..? Tryggvi Asvaldur" kaldte hun, og lod det højnede syn zoome ind på hans blege skikkelse, med en bekymret rynke imellem de store øjne. Han så næsten død ud, så udsultet og sygelig han fremstod.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 03.03.2021 18:00

En summende lyd begyndte at sprede sig i fangekælderen. Hans blik flyttede sig med det samme i retningen af kilden til lyden. Det lød større ned noget insekt han kendte, desuden ville han være overrasket hvis det var et insekt. De grå øjne landede på en alf af alle væsner. Lille og bleg. Den var stadig for langt væk fra ham til han rigtig kunne se noget om skikkelsen. Den så ud til at lede efter noget.

Han lod blot blikket følge den lille skikkelse, og en antydning af overraskelse skød ind over det udsultede men meget unge, blege menneskeansigt. Stemmen kaldte på ham. Hans navn. Alfen var interesseret i ham. Det var lang tid siden nogen fra Lyset havde været interesseret i at snakke med ham. Gad vide hvad de ville med ham.
Han prøvede at sige noget, men mærkede hvordan hans stemme svigtede ham. Det var så længe siden han havde talt. Det var næsten som om hans krop havde glemt hvordan det virkede. Kun en hæs udånding undslap ham. Han sank noget spyt og prøvede igen. Svag og hæs, men ord blev formet.
"Det er... mig..."
Det var næsten mærkelig at høre sin egen stemme igen.
"Hv... hvad... vil du mig?"

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 03.03.2021 21:39

Han var ikke så død som man skulle tro, hvis man så bort fra det.... vampyriske i hele situationen - Halith blinkede en enkelt gang, imens at overvejelserne gled igennem det almindeligvis tavse sind. Hun gjorde sig så utroligt sjældent i andre, og det var endnu mere sjældent, at hun blandede sig i deres affærer. Men i det her tilfælde, havde det været for.. oplagt, til at lade være.
Ingen fortjente at rådne op i en celle, for noget der oftest ikke var deres egen skyld.

Hun sværmede en anelse nærmere, men holdt sig på en sikker afstand. Ikke at der kunne være mange pludselige bevægelser tilbage i den unge knægt - han så joh ikke særlig gammel ud! Og et stik af medlidenhed gled igennem alfen, der rømmede sig en anelse. "Mit navn er Halith, jeg er her for at... snakke. Lære dig at kende" det var dog ikke gået forbi hende hvordan at stemmen var hæs, ubrugt og sikkert også næsten umulig at formulere til reelle ord. Han manglede blod.
Det var dog ikke noget hun uden videre kunne give, selvom en bølge af modvilje imod den her behandling, rislede igennem hende. "Kan du komme herover?" om det var gået op for ham hvad hun selv var, kunne hun ikke vurdere. Men hun gættede på et nej.
Den sværmende lyd fortsatte, da hun holdt sig i luften endnu, en lille frakke omkring sin ellers blege krop, som skjulte hende fra nysgerrige blikke - en der dækkede både tatoveringer og mindre flatterende ar. Hun håbede ikke at han var for svag til at kunne rykke sig.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 03.03.2021 21:49

For hvor afkræftet han var så var hans øjenkontakt vedholdende og borende. Måske var det sulten som gjorde at hvad end der virkede levende, så tiltrak det instinktivt hans opmærksomhed. Han havde endnu ikke lagt mærke til at hun ikke lugtede levende. Lugten af liv omkring ham slørede hans sanser for meget. Især i denne rus af sult.
Han observerede den lille alf. Hun gjorde ham nysgerrig. Han havde ikke mødt mange alfer i sit forholdsvis korte liv. Selvom han var fastfrossen i en meget ung alder, så havde han dog haft tid til at opleve mere sidenhen. Han prøvede at bide sig fast i navnet. Halith. En der gerne ville lære ham at kende. Det var en interessant måde det blev sagt på.
Han begyndte at rejse sig op. Langsomt og usikkert. Lænkerne raslede om hans håndled og ankler. De havde ikke taget for få forholdsregler når det kom til ham. Selv hvis han havde kræfter, så ville det være svært for ham at gøre noget uventet. Han bevægede sig med skurrende skridt mod barerne, der adskilte ham fra den lille alf, der fortsat svirrede i luften. Han kiggede indgående på den lille alf, sanserne stadig for slørede til at opfatte helt hvem hun var.
"Hv...hvad vil du vide?", spurgte han med den svage og hæse stemme.
Han rømmede sig, for hans hals virkede umådelig tør. Havde det ikke været for hans forbandelse, havde han nok set mange gange værre ud. Nok endnu mere død end han gjorde i forvejen.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 03.03.2021 22:18

Han kom besværet op og stå, og Halith fulgte ham med de hvide øjne, da han nærmede sig tremmerne. Så sløv... hun havde aldrig set en anden vampyr, være så.. drænet, som hvad den kære Tryggvi var lige nu. Så helt og holdent udsultet, at hans blik glimtede feberblankt, og hans mørke hår i stærke kontraster hang ned over det tynde ansigt. Han var ikke bare ung, han var alt for ung, var den anden konstaterende tanke som trængte sig på.
Intet af det var dog at se, i det relativt udtryksløse ansigt alfen præsenterede. Medlidenheden blev indvendig.

Endelig var han tæt nok på, til at hun med et lille nik foldede hænderne foran sig, stadigvæk flaksende i luften foran ham; lyden af insekt virkede til at skabe røre i cellen ved siden af, men ikke mere end en undrende mumlen.
"Hvor længe har du siddet herinde?" hun kendte godt svaret, men en løgner skulle spottes med det samme. Og løg man om noget så banalt som hvor længe, for at vinde ynk.. så var de allerede dårligt fra start.

Og om det blev svaret sandt, ville spørgsmålet om hvordan han var blevet skabt, ikke ligge fjernt. De kunne meget hurtigt finde ud af hvilke bevæggrunde der lå bagved forbandelsen. Og dem der havde gjort det for udødeligheden, magten eller sågar rusen. Dem kom de... eller, dem kom hun, ikke langt med.
Og det var en overraskende stor mængde, følte Halith. Hun havde været igennem det her med tre andre fanger før Tryggvi. Ingen havde været egnede, eller vist tegn på at ville mere. Slet ikke når det gik op for dem hvad hun var, og troede at racens fælles udstødte liv, ville give dem fripas til at komme ud; slet ikke når de regnede med hjælp, bare fordi man delte... interesser. Som hun så pænt ville formulere det.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 03.03.2021 22:26

Han prøvede at fokusere sit blik mod den lille alf der svirrede foran hans ansigt. Han kunne huske som lille var han meget fascineret af alfer som væsner. Sådan nogle spinkle væsner, og hvordan de overlevede. Han havde mange interessante spørgsmål som lille kom han til at tænke på. Hans forældre har måtte være utrolig trætte af hans evindelige spørgen.
Han lagde mærke til at han var pludselig sunket hen i minder, da hun spurgte ham om et nyt spørgsmål. Hans blik var faldet mod gulvet, men blev rettet op mod alfen endnu en gang. Træt og udmattet. Det var den konstante følelse han havde haft det sidste lange stykke tid.
"Æhh..."
En hvislende tænksom udånding undslap hans læber, som han prøvede at fokusere sine tanker. Hvor lang tid havde han været her? Han havde mistet tal over dagene for lang tid siden. Hvor mange vintre var det siden? To? Tre? Han kunne ikke huske det. Det virkede så irrelevant.
"Siden Kiles Orden blev væltet."
Det var nok den bedste beskrivelse han kunne komme med. Han kunne også mærke hvordan hans stemme var blevet mere sikker, selvom den ikke var blevet kraftigere eller mindre hæs. Ordene faldt ham allerede lidt nemmere. Bare at komme i gang med at snakke lidt var godt for ham. Han kunne mærke hvordan han vågnede lidt op.

Han kunne ikke lade være med at undre sig over hvad alfen tænkte om ham. Hvad så hun, når hun så på ham? Var han et monster, eller et ynkeligt væsen? Var han ondskab der skulle udryddes, eller var han et uheldigt offer for en grusom forbandelse? Han kom nok aldrig til at finde ud af det.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 07.03.2021 10:06

Et lille nik fulgte med, og Halith fugtede de hvide læber, siden Kiles Orden blev væltet. Hele den... episode, var næppe kirkens mest stolte øjeblik, og man kunne ikke andet end at se tilbage på bedraget, med en blanding af undren og skepsis, nu hvor at det var kommet så langt væk fra ens hverdag. Men der var mange der havde ladet sig narre, hende selv, deriblandt.
Det var dog ikke det vigtige, og alfen gled med en summende lyd tættere på, så det runde hoved kunne tippes en kende på skrå. Varsom var hun dog stadigvæk, han virkede til at live en anelse mere op, af snakken alene.
Og hun kunne godt forstå ham - stakkels væsen. Hvor længe havde han mon siddet, uden at have ført en helt almindelig samtale?

De slanke fingre gled vurderende over hendes egne læber, inden at hun rømmede sig igen. "Du er vampyr, Tryggvi... hvad skete der, for at du endte i den her situation?" hvordan han endte i fængsel, måske. Hvordan han endte med forbandelsen, så helt bestemt - begge var brugbart for hende at få med videre, og rækkefølgen kunne i den forstand være en anelse lige meget.
Den anden hånd gled en kende mere rastløst over kjolens mørke fjer - rettede en anelse på hvad der måtte være skørtet - inden at den fandt vej til kravebenet, hvor at en utrolig lille medaljon svagt lyste da hånden gled over den. I det næste øjeblik, stod en ikke videre høj kvinde foran cellen, hvis træk var langt mere humanoide - øjnene var mindre, armene kortere, tøjet var faktisk almindeligt tøj, med en medaljon af Kile's tegn hængende fra bæltet. Man var dog ikke i tvivl om at det måtte være Halith selv.
Nu lyste hun ikke ligeså meget, og det varme lys fra faklerne, dansede over den perlemorshvide hud. Dog uden at tage varme med sig.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 12.03.2021 21:43

Den unge teenage dreng der stod foran hende virkede ikke af særlig meget. Et udsultet væsen, men hvis man kunne se forbi sulten i hans øjne, ville man kunne fornemme en voksen mand gemt bag ved, fanget i en ung mands krop. Ikke en ældgammel visdom. Nej, blot en voksen mands viden. Måske ikke mere end et eller to årtier siden han fik pådraget sig sin forbandelse.
Han udåndede tungt. Han undrede sig selv tit over hvad han havde gjort for at rode sig ud i alle disse ting. Han havde virkelig haft mange uheldige episoder, og taget uheldige beslutninger. At han overhovedet stadig levede, hvert fald i en figurativ forstand, var et mirakel.
Han kiggede skråt ned som han dykkede ned i sine minder.
"Det skete i Tusmørkedalen. Jeg husker ikke så meget fra den nat. Jeg husker smerten, kulden, frygten. Så meget død. Det var anden gang min verden faldt sammen."
Hans hviskende stemme var så småt ved at få lidt lyd på. Han skulle blot have varmet sin stemme lidt op, så skulle han sikkert kunne holde nogle ganske fornuftige samtaler. Men den måde han sagde det på, virkede han så afklaret. Næsten kynisk. Som om han ikke havde noget til overs for den han var den gang. Der var meget bitterhed forbundet med den hændelse, og han var den eneste der kunne gå derfra.

Forvandlingen overraskede ham, og han trådte et skridt tilbage, dog stadig med sine hænder på tremmerne. Han trådte dog frem igen, som forvandlingen var afsluttet.
"Jeg har næsten glemt hvordan det føles at bruge chakra. Lænkerne lukker af for min tilgang. Hvor jeg savner at kunne lokke en lille brise frem."

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 13.03.2021 21:42

Det forbandede sted. Halith kunne ikke andet end at føle et stik mere af sympati, da hun udmærket kendte til Tusmørkedalens rygte, og på sin vis... også havde været offer for dens lovløse bestand af vampyrer. Igler, som nogle af de lokale så fint havde beskrevet dem som - det var skæbnens ironi, at han også havde mødt og startet sit uliv der. Forbandede væsner.
En lys brummen kom fra vampyrens stemmebånd, og hun nikkede et par gange for sig selv, tågefarvede øjne hvilende over hans ligeså blege menneskeskikkelse, og et lille smil krøb op. Det, blandet med den mere dæmpede energi som hvirvlede i blikket, gav hende et næsten sørgmodigt udtryk i de få sekunder det varede. "Jeg kan kun forestille mig det..." hun havde aldrig været i et fængsel lig det Tryggvi sad i nu.
Aldrig så figurativt, at hun decideret var blevet spærret inde.

Den ene hånd vandrede ned i en taske der hang ved hendes hofte, og forsigtigt blev en lille, rund flaske hevet op, som i den luftætte beholder, havde en mørk og lidt mere tyk væske i sig. Hans stemme var så småt på vej tilbage. Og i det store hele, så stolede alfen nok på fængslets lænker, tremmer og sikkerhed, til at give ham bare lidt, at komme mere... tilbage på.
"Jeg kan ikke tilbyde dig... chakra, men.." en halvgennemsigtig arm materialiserede sig ved ribbenene, og den vagt, lysende og ikke mindst magiske manifestation, greb flasken for at stikke det ind imellem tremmerne. Det var ikke meget, nok ikke mere end 2 mundfulde, og slet ikke nok til at blive mæt på.
Men så igen, der skulle nok meget til for at slukke en så slem sult, som den han måtte bære på.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 14.03.2021 16:18

Hans sind virkede som en sumpet tåge. Den klistrede til alt og hang fast, næsten umulig at kæmpe sig igennem, men så snart man prøvede at gribe fast i den, så veg den til side. Så tyk og trættende at være i, men umulig at holde fast i. Intet hang rigtig fast for tiden, og alt han mindedes virkede sløret. Men lige så snart den lille flaske blev trukket frem, blev hans sind fokuseret og skarpt som en kniv. Øjnene stirrede direkte på den, og hans vejrtrækning blev dyb og brummende. Han blottede sine tænder i en snerren, og hænderne knugede sig om tremmerne. Han kunne mærke som hans tørst begyndte at tage kontrollen over ham igen. Lugten af blod fra de omkringværende levende folk blev mere intens. Bare lidt! Bare en lille tår! En lille en!
Han greb flasken med al den fart han havde i sig. Lænkerne klirrede voldsomt mod tremmerne. Han trak vejeret hurtigt i voldsomme gisp, da han holdt flasken i sine hænder. Han kiggede intenst på flasken i sine hænder. Det var som om han ikke helt opfangede hvad der var ved at ske. Noget i hans hoved skreg på at få ham til at stoppe. En yngre stemme. Men sulten var så overvældende. Den brølede højere.
Han hev låget af som blev blot smidt mod gulvet. Inden det ramte jorden var åbningen af den lille flaske allerede sat mod læberne og den jernholdige væske lagde sig over hans tunge. Han kunne mærke som energien spredte sig i kroppen, og hvis han havde et bankende hjerte ville det slå hårdt imod brystet. Han mærkede som følelse der kom tilbage i fingrene, og om håndleddene, hvor smerten fra hvor lænkerne skurrede blev tydelig. Lige så pludselig som bloden havde ramt hans læber, lige så hurtig sluttede oplevelsen, og efterlod ham med et behov for mere! Han tog flasken fra munden, og hånden dirrede. Øjnene var vilde som de stirrede på den nu tomme flaske.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 15.03.2021 17:37

Hun vidste godt hvad der ville være kommet, men det gibbede alligevel en anelse i hende, da han næsten rev flasken ud af den magiske hånd, og satte indholdet til læberne, lod det glide over tungen.
Duften, jah selve duften var også nok til at de hvide tågeøjnes næsten usynlige, grå pupiller blev til to små prikker i alt det sølvfarvede, men med en del mere mådehold, og værende meget mere... affodret, end ham. Så var det nok også den eneste trækning der gled over hende.
Det, og så den lille sitren i kvindens næsebor.

Hurtigere end han nok brød sig om, var det overstået. Hun kunne næsten se hvordan at behovet dunkede i hans døde krop, og det var med en mental lille det er nu, at hun sank noget spyt, og resolut - næsten så man ville mistro hende for ikke at tænke over det - strakte armen ind imellem tremmerne, i sin søgen på at få flasken tilbage.

Spørgsmålet var, om han ville bide hende.
Og hvis han gjorde, hvad ville hans reaktion så være. Hun håbede altid på at de ikke gjorde det. Hun håbede altid på, at der var en gnist af kontrol gemt i de blodelskende monstre, som vidnede om et indre ønske der holdt dem fra at skade andre. Men hun forstod så sandelig, at ønsker ofte blegnede i forhold til behov, og hun kunne ikke bebrejde dem. Om de så bed, så handlede det mere om hvad der skete bagefter. Det var nemlig ikke lang tid siden Halith selv havde spist, så direkte forfærdeligt ville det nok ikke smage, særligt ikke hvis man var sulten nok. Ikke at han helt ville misse, at der var noget galt. Fordi let flød blodet i hende, ikke, og det var trods alt allerede optaget i et system.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 17.03.2021 12:24

Blodrusen dunkede i hans døde bevarede ungdomskrop. Hvert eneste hjerteslag dundrede ekstra højt i de nærliggende celler. Han kunne mærke hvordan han prøvede instinktivt at passere igennem sine lænker og sit fængsel, men intet chakra flød, og han var fortsat fanget i sin celle. Han ville spise! Han ville være mæt! Den smule blod han havde fået, havde blot vækket hans blodlyst til fornyet styrke, som han ikke vidste at den havde. Den kaldte på ham. Lokkede ham i fordærv. Dybere ned. Helt ned til det vilddyr han afskyede, og som han blev kaldt af alle der havde hørt om hans slags.

Armen blev rakt ind efter flasken, og instinktivt trak han flasken væk fra den gribende arm. Det var hans skat! Hans mad! Ingen skulle røre hans mad! Hans blik glødede af vrede og aggression, som det vendte sig mod kvinden, der lige havde fodret ham, men prøvede at trække flasken væk fra ham. Han knugede flasken ind til sig, som var det en dyrebar skat. Et minde fra sin fortid. Han hvæsede af hende, som om hun var en trussel mod hans måltid, og en dyb knurren kom fra dybet af hans bryst.

Han stod i denne forsvarsposition i mange sekunder. Tænderne blottet og knurrende. Øjenkontakten direkte mod hvem end der prøvede at stjæle hans mad. Langsomt så blev hans åndedræt langsommere, og hans aggressive position sænkedes. Han fik langsomt sluppet sin knugende hånd om flasken, som kvinden fik lov til at få den tilbage. Han skammede sig over sin opførsel, men åbent blod satte ham altid i den vildeste tilstand han kendte. Sulten var uimodståelig når blodet flød frit.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 17.03.2021 15:57

Som et slået, truende dyr var det at han hvæsende trak sig tilbage, og knugede den blodløse flaske som var det noget af det dyrebareste han ejede. Den var tom, bevares, men på trods af det, var den ikke noget han ville af med... men han angreb hende ikke. Hun fornemmede den aggressivitet blodet havde vækket, hun så det på de blottede, spidse tænder, og følte det i hans næsten hadske blik.
Men han angreb hende ikke.
De hvidlige tågeøjne mødte hans glødende, hungrende blik med en stiv beslutsomhed der mindede hende om ikke at trække sig tilbage. Helt grundlæggende, var der også en snert af vampyrisk harme over at en så ung vampyr vovede at hvæse af hende, men intet af lige dét fik plads, imens at hun ventede. Og ventede. Og ventede.

Og fik endelig flasken tilbage.
Den blev modvilligt afleveret, og Halith trak med en langsom bevægelse flasken ud på den anden side af tremmerne igen, stadigvæk et opmærksomt blik over manden, og en ulæselig mine imens at vægtskålen indvendigt tippede til hans... fordel. Han kunne faktisk.. styre sig. Et mådehold man yndede de færreste; alfen nikkede langsomt, og trak flasken ned i den ene af sine tasker. Og udskiftede den med en ny.
Samme størrelse, ikke nok til at slukke nogen form for tørst, men nok til at slukke halsbranden der måtte pulsere rundt i hans krop, når sanserne ikke længere var sløvede af sult og sygdom.
Der gik dog lige et øjeblik hvor at hun overvejende vægtede den i hånden, inden at det magiske omrids af en arm endnu engang tegnede sig i luften, og rakte flasken ind imellem tremmerne igen. "Hvorfor er du i stand til at holde dig i skindet?" var spørgsmålet som fulgte med flasken, og det hvidlige hoved gled studerende på skrå. Hvorfor gøre det, når han alligevel var fange her?
Intet andet end indre morale opfordrede til at lade være med at gå helt amok.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 27.03.2021 21:25

Han kunne mærke en klump i brystet. Frygten var enorm som flasken blev givet slip på. Han dirrede i hele kroppen. Der var så meget i ham der ville angribe hvad der var i gang med at tage hans mad fra ham. Øjnene var fokuseret på den tomme flaske. Alt i ham var klar på at forsvare sit bytte, men den lille stemme bagerst der skreg efter at få ham til at stoppe havde lidt kraft. Hele kroppen var spændt op, og det var ikke svært at se. Noget holdt ham tilbage, men kun lige. Der skulle nok ikke meget til før han ville fortryde hans beslutning.

Den nye flaske fik hele hans opmærksomhed igen. Den var så tæt på, og monsteret og sulten i ham begyndte at overdøve stemmen der bad ham lade være. Han ænsede ikke en gang ordene der forlod kvindens mund. Han kastede sig mod tremmerne og efter den nye flaske. Farten ville være imponerende for en dødelig, men for en gammel vampyr var det ikke svært at se hvor afkræftet han var. Lænkerne tordnede mod tremmerne og blokkerede hans hænder at nå mere end lige ud mellem tremmerne, som de flåede den nye flaske ud af den magiske hånd, og inden de fleste kunne nå at blinke, var flasken allerede ved at blive tømt ned i munden på den unge vampyr. Alt omkring ham viste at lige nu var han blot det monster som man kaldte vampyrer. Blodtørstigt og uden nåde. Den menneskelige stemme inde i ham kunne lige nu ikke trænge igennem.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 28.03.2021 04:40

Det var et stik af skuffelse som meldte sig, da der intet svar kom på spørgsmålet. Men det havde vel også været meget at forvente. Man kunne pirre et dyr til en vis grænse, og i sidste ende, så var det en grænse hun overtrådte da hun hev den anden falske frem.
Fordi selvom det var sløve bevægelser, så var det målrettede bevægelser. Flasken blev revet ud af den magiske hånd, og hun kunne med en blanding af afsky og... forståelse, se ham tømme den. Blodtørsten var ikke fremmed, slet ikke, den var så genkendelig at hun ikke kunne hade alt det som hun så, men det samme kunne næppe siges om det slørrede blik af ensporethed det bragte med sig.

Blikket blev i løbet af de få sekunder som fulgte med efter, hårdt, koldt og næsten stirrende. I naturen var det ikke uhørt, at magtkampe mellem rovdyr blev kommunikeret via øjnene såvel som den generelle fremtoning. Og når intet menneskeligt var at ane i hans vilde blik, provokerede det et knurrende, ligesindet væsen i den ellers baggrunds-søgende alf. Larmen fra lænkerne imod tremmerne, resterne i blod der hang i luften - hele hans væsens indre dualisme. Hun kunne ikke stoppe den hvæsen der banede sig vej over læberne; Halith var så absolut ingen stor skikkelse, men det kunne ikke fornemmes da de hvide hænder greb om tremmernes kolde stænger.
"Så aggressiv du er..!" smældede hun, lavmælt som bare pokker men den lyse stemme tydelig i ekkoet af kæder, som stadigvæk rungede gennem fangekælderens lange gang. Kendte man hende ikke bedre, så kunne det næsten lyde som en kompliment. Men det var det så bestemt ikke - hun havde aldrig forholdt sig godt til voldens magt, selvom den var så nem at gribe fat i, eller ty til.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 15.04.2021 12:59

Blodet føltes så godt i hans mund, og den dundrende blodlyst begyndte at fortage sig lidt. Bare en smule. Nok til at hans menneskelige samvittighed kunne få lov til at bryde igennem rovdyrets hylen. Kvindens ord smældede mod ham, og han for sammen. Flasken faldt ud af hånden på ham, og han veg væk fra tremmerne.
"Giv mig ikke mere... Jeg kan ikke styre... uhyret.."
Stemmen var stærkere, men også tydeligt blandet med frygt. Han var bange for sig selv. Han havde fået en del kontrol over sig selv igen, nu hvor han havde fået noget blod igen. Hans krop så også en del sundere ud. I stedet for et udhulet fugleskræmsel, lignede han blot en ung knægt der måske ikke havde fået helt så meget søvn som han burde.

"Jeg vil ikke være den jeg er. Jeg..."
Han stoppede. Han ville ønske at det aldrig var sket for ham. Han vidste godt at nogle så forbandelsen som en gave. Jo, han var stærkere og hurtigere. Hans sanser var skarpe. Han var et fantastisk rovdyr, der lå på lur om natten. Men det var ikke det han ville være. Han ville ikke have magt. Han ville blot have liv. Muligheden for at studere liv.
"Jeg har ikke set en blomstrende måneskinslilje i hvad der føles som evigheder."

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 17.04.2021 20:28

Det havde tydeligvis hjulpet en smule på hans energiniveau.
Og da alfens skarpe ord skar sig igennem den blodrus og tåge der havde hægtet sig ind den stakkels knægts sind, var det også at han hurtigt viste tegn på fortrydelse, næsten så den hvidhårede kvinde kunne lugte den frygt der fulgte med hans handlinger. Fordi det var ikke hende han frygtede, da han veg tilbage i det mørke værelse og dets kolde, klamme celle.
Han ville ikke være den han var.

Et eller andet sted, så var det præcis hvad hun havde håbet at høre. Og det stak til et mere specifikt sted i hende, hun forstod ham så sandelig godt, selvom hun for mange år siden var kommet udover den håbløshed der fulgte med en ufrivillig skæbne.

De hvide fingre næsten knugede jerntremmerne, men løsnede langsomt mere og mere op, da en dybere (og unødvendig) vejrtrækning blev taget, imens at panden ramte metallet. Hun burde ikke lade sig tirrer så let, men det havde i lige dét øjeblik været svært ikke at rive sig med. Det viste så blot at hun stadigvæk havde sine ting at arbejde på, og at det nok ville være en process der tog flere år end man kunne håbe på.
Men alle startede et sted, og Halith kiggede langsomt op igen, for at finde ham i mørket. "... jeg er her for at hjælpe dig, Tryggvi... hvis du altså gerne vil hjælpes" mumlede hun så endelig, det blege ansigt en smule undersøgende på skrå. "Jeg er her, for at få dig ud herfra" fortsatte hun. Hvor skulle man overhovedet starte på det her 'tilbud', og den her forklaring?

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

Tryggvi

Fange af Lyset

Sand Neutral

Race / Vampyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 36 år

Højde / 177 cm

Sunny 18.01.2022 19:00

Han kiggede på kvinden. Det virkede næsten uforsående for ham. Nogen ville hjælpe ham. Det havde han ikke mødt siden før han blev forbandet med denne unaturlige eksistens. Det føltes som evigheder som han havde rejst rundt og søgt svar. Altid jaget på porten af en hvilken som helst form for civiliseret verden. Han ville aldrig have overlevet at komme til Dianthos og finde den hjælp. Hvor mange ville han ikke have myrdet, og ville de så havde været villige til at hjælpe ham? Ville de have troet at han faktisk ville bryde sin forbandlese, og ikke blot var et forfærdeligt monster der hungrede efter blod?

Han trådte forsigtigt op til tremmerne og satte sine hænder forsigtigt om dem, og kiggede ind i kvindens øjne. Han ville vide hvad der foregik.
"Hvordan vil du hjælpe mig? Hvordan kan jeg komme ud herfra? Kan du bryde min forbandelse?"
Så mange spørgsmål der boblede frem til overfladen. Genopfrisket af blodet i hans mund, var hans kræfter vendt lidt tilbage. Han tænkte klarere. Hans krop begyndte at føles yngre. Endnu ikke den ungdom han følte når han havde drukket blod indtil tørsten var stillet.

Halith Liv Mespato

Kilepræst og dødevasker // Spion for Lyset

Neutral God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 225 år

Højde / 22 cm

Lux 31.10.2022 13:34

Det var hurtigt at Halith rystede på hovedet, da hun afviste hvorvidt hun kunne bryde forbandelsen. "Nej" var det korte svar, som hun desværre ikke kunne gøre så meget ved - det var ikke en løsning hun besad eller kendte til.
Men det behøvede ikke at være den eneste. Med en lidt mere opmuntrende tone, var det at hun fortsatte. "Det er et arbejde, men nok også nærmere en livsstil" begyndte alfen, da man ikke kom udenom at man i sidste ende lavede en byttehandel, og hun lænede sig en smule længere frem. Frihed, for værdi, formål til evigheden.

Der var mange pæne måder at beskrive det på. Men hun følte i hvert fald selv at hun skar ind til benet, da hun gennemgik hvad der kunne blive hans fremtid.

Spørgsmål var dog velkomne, og undervejs i sin forklaring, holdt hun en kort pause. "Som tingene er nu, er det her projekt meget nyt. Måske en dag, vi bedømmer at du kan komme fuldkommen væk, men indtil da, er det nødvendigt at være tæt på Lyset, og resten af hæren..." hvilket dække han tog, var dog åben til forhandling. Det krævede dog en form for mentorordning, skulle han takke jah.
Afventende ventede hun dog, i tilfælde af at han havde indvendinger.

"Shadows chase me far from home
I remember when my heart was filled with gold"

Billede lavet af: Signe Jeppesen
Original størrelse: Link

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Rovdyret bag lås og slå

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Tryggvi

Halith Liv Mespato

Gæst