Øjnene er grålige som tåge i månelyset, med en udtværet pupil som om at hun var blind. Håret er snehvidt, Halith havde før hun blev vampyr mørkeblond hår, men har siden forbandelsen fik ordentligt fat fået snehvidt hår. Når det ikke er sat op i en knold, er der et bølgende fald i det, og huden er lys, bleg, porcelænsglat og med et lille skær til sig. Halith er ganske almindelig bygget, omend på den spinklere side. Der er dog ingen tvivl om at at Halith er feminin. I sin alfeskikkelse, er hun dog væsentligt mere langlemmet end i hendes humanoide skikkelse.
Almindeligvis går Halith i en simpel, sort dragt der snørrer ind omkring taljen. Overdelen sidder stramt til den slanke krop, og bukserne er af et løsere stof. Når Halith er på arbejde, bærer hun et vinrødt halstørklæde der dækker hendes bryst og går til lænden bagved. Når hun ikke er på arbejde, så er det i stedet et gyldent, varmt halstørklæde. Hendes hoveddel skifter også sammen med hendes tørklæde.
Halith har ingen tydelige ar, da hendes krop er dækket godt ind på stort set alle leder og kanter. Piller man dog tøjet af hende, vil man se tydelige, runde ar omkring håndled, ankler og hals; det ligner en form for slidsår.
Ansigtstattoveringerne er ganske karakteristiske for Halith, såvel som de smukke, måneblege vinger hun har når hun er i sin alfeform. Når hun er i 'menneskeform', er de i stedet foldet ned af hendes ryg og arme som tattoveringer af samme farve som dem hun har i ansigtet.

Styrker:
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
Uddannet | Ydmyg | Empatisk | Snarrådig | Hærdet | Blod

Svagheder:
- -- --- ------ --------------------------------------- ------ --- -- -
Sol | Blod | Store forsamlinger | Overraskende besidderisk | Agtpågivende af natur.

Halith er som mange andre alfer, født og opvokset i Amazonitskovenes dyb, godt beskyttet af dets mange træer og skyggende trækroner. Hun blev født, hun voksede op og hun fandt sig et arbejde. Hun skabte sig venner, hun var elsket af sin familie - og elskede dem ligeså tilbage - og var et vellidt ansigt imellem de fleste, der med sin sky men charmerende personlighed syntes at tiltrække gode personer at omgås med. Livet var godt og smertefrit, og i sin 30 års fødselsdagsgave blev hun givet en amulet, som kunne gøre det muligt for hende at bevæge sig rundt i menneskestørrelse, og dermed se mere end blot Amazonitskovenes fantastiske landskab.
Den amulet skulle dog vise sig at være hvad der var med til at ændre hendes liv for altid.

Springer man frem i tiden, er Halith nu en ung men dog voksen alf. Øjnene var sat imod hovedstaden, drømmen om eventyr hang stærkt ved i hendes sind og efter mange måneders forberedelse, havde hun endelig fået pakket sig en taske, sagt farvel til familie og venner og vendte snuden imod den lange, støvede vej der skulle lede hende til Dianthos. Det hurtigste ville være at bevæge sig igennem Tusmørkedalen, så det var ganske simpelt hvad hun gjorde.
En vej der blev taget på gåben og i sin fine, fine menneskestørrelse; en vej der ville tage mange dage, men alt sammen en del af rejsen! Så Halith tog afsted.

Da hun endelig ankom til den by der skulle huse hende i nogle dage, hvor at hun kunne samle ny proviant og kortlægge resten af turen, holdt hun sig dog ikke helt til de regler hun havde fået udpenslet af sine forældre. "Gå ikke ud om aftenen, Lille Liv, eller du riskere at se ting der ikke er for dine øjne at se, eller opleve folk der ikke er venligt stemt imod dig. Hold dig til solen og dagen". En advarsel der for en ung, eventyrlysten og frisindet alf, ikke var mulig at følge da nattelivet viste hvilken side det havde at byde på. På trods af at byen var lille, var det så anderledes end noget andet hun havde set,
Det var under sådan en aften, at Halith stødte ind i Zyrea. En ungdommelig, underligt bleg men frisk elvisk kvinde, der fejede benene væk under hende over et enkelt krus øl, og senere fejede hende væk fra kroen de sad på, for at vise hende hvor hun boede.

Hun opdagede ikke tænderne førhen at det var for sent, og i , frys, flygt eller kæmp situationen, endte Halith - til hendes store fortrydelse - med at fryse. Hvorom at Zyrea til at starte med blot havde brug for et godt måltid, var der en forunderlig fascination af den menneskestore alf, som endte med at blive hendes 'redning'; vampyren slog hende ikke ihjel, men forvandlede hende, noget Halith stadigvæk til den dag idag, har meget svært ved at sætte de rigtige ord på.

En ny tilværelse som vampyr begyndte, og mange, mange, mange år passerede i skjul af tusmørkedalens mørke, hvor at Zyrea og Halith skulle bruge en evighed sammen - stod det til vampyren der havde ændret hende. Kvinden hun hadede og samtidigt udviklede et tættere bånd med end nogen anden, vampyren hun forargtede for hvad hun gjorde, og samtidig ikke kunne lade værd med at drages til.
Det var først i året 2003 at hun endelig formåede at gøre det slut med den noget ældre kvinde, og tog flygten væk fra Tusmørkedalen, for at skabe sig en ny tilværelse. På må og få strejfede Halith rundt i nogle år, og prøvede at omvende sin kost så vidt som muligt - prøvede at ernære sig på dyreblod, og prøvede kun at indtage blod i sin oprindelige alfestørrelse, for ikke at tage så meget. Men det var svært, og det var de færreste væsner der frivilligt dog sig drikke af. Således gik nogle forfærdelige år, hvor at Halith sjældent var eller turde nærme sig andre væsner, indtil hun til sidst ønskede at stoppe det hele, og bare få det overstået. Et liv i konstant nat, var næppe et liv der var værd at leve; hun opsøgte Lysets hær, og forklarede hvad hun var.

De dræbte hende dog ikke... nej, stik imod alt forventning, gav de hende derimod et formål og et arbejde.
Et nyt forsøg var lige just startet op indenfor Lysets hær, en deling under spionnetværet som gik under navnet Nattens tredje øje.. Et deling skabt i et forsøg på at rehabilitere nogle af de forbandede racer Krystallandet husede, for at give dem endnu en chance, og en mulighed for at bruge deres evner indenfor det gode. Halith, lykkelig og overrasket over at det var en mulighed, sluttede sig til det 'hemmlige eksperiment' under dække som en Kile præst i Dianthos, og har været der lige siden, hvor at hun nu opstøver andre vampyre, for at give deres navne videre til Lyset.
I alle disse år har hun ikke taget kontakt til sin tidligere familie, men regner med at de er enten døde eller døene, og undgår dermed også andre alfer for ikke at mindes det liv igen, et liv hun savner.