Det hele var gået galt. Guderne havde vendt sig mod hende og straffet hende. Det var Daphnie i hvert fald sikker på - trods hun ikke rigtig troede på guderne. Hun havde snydt Aksel, forrådt ham og holdt ham for nar, og nu stod hun tilbage med ingenting.
Jaris var væk. Aksel var væk. Ingen vidste hvor de var. Ingen vidste hvad der var sket. Daphnie vidste var de havde forladt hende. Jaris var endda dukket op igen for at fortælle hende det var slut. At han ikke ville hende mere. Aksel.. Han vidste hun ikke. Han elskede hende, det vidste hun, men hun måtte have været en forfærdelig kone, siden han nu også var væk.
Og så var hun gravid. Hun vidste ikke hvem faren var - hun vidste bare hvem det
ikke var. Hun vidste det ikke var ham det burde være.
Hun vidste det ikke var hendes ægtemand. Maven var begyndt at være stor, hun kunne ikke længere skjule hun var gravid, men folk troede Aksel var faren.
At det var et barn undfanget på bryllupsnatten.
Lige som Daphnie brugte det meste af tiden, stod hun blot ved brændeovnen og stirrede tomt frem for sig, med en hånd på maven, da det bankede på døren. Det lød så fjernt, som om det var i et rør, og der gik lidt tid før hun faktisk reagerede på det. Langsomt vendte hun sig rundt og gik over til døren som hun åbnede.
Et øjeblik stod hun bare at stirrede på den lilla mand foran hende. Som om hendes øjne ikke rigtig troede hvad de så. Så begyndte hun at gispe efter vejret og ryste lidt mens hun trådte bagud. Begge hænder lagde sig beskyttende om maven, mens hun rystede på hovedet, og tårerne begyndte at løbe lidt ned over hendes kinder.
"
Nej.. Nej.. jeg vil ikke.. Vil ikke... " ordene var utroligt lave og hviskende. Hun havde ikke regnet med nogensinde at se Zane igen. Hun havde med vilje ikke skrevet sin adresse på.
Hun ville ikke se ham igen.
Krystallandet
