Hun vidste at Aldamar i hvert fald havde været en del af rådet, og dermed var hun taget hen til festen alene, i hvert fald så alene man kunne være som prinsesse.
Hun fandt sig hurtig til rette i den store sal, hvor hun tog for sig for lidt af maden, inden at hun faldt i snak med sine venner og veninder, både fra de lavt stående adelshuse, men ligeledes fra de højt stående. Der var dog en af hendes venner hun endnu ikke havde fået fornøjelsen af at se herude, men det var først da hun så Alexander komme ud med en del af de andre rådsmedlemmer, at det slog klik i hendes hoved. Verona havde sendt ham afsted?
Nysgerrigheden brændte i hende, men som hun mærkede endnu et blik fra en af de andre komtesser, et mere surt blik, så stoppede Arya sig fra at gå over til ham med det samme. Hun havde hørt rygterne, og hun vidste godt at der var mere end en komtesse der havde deres øjne på den flotte Isenwald prins. Skulle hun fange hans opmærksomhed ville hun dog ikke være bleg for at give ham et lille vink. Han var stadig hendes ven, men hun kunne alligevel kun tage en brøkdel af hans tid her til festen.
Krystallandet