Det var samme grund at Ingrid var ude. Ivrig efter at lære mere, var hun begyndt at hjælpe Teallach med bestillingen af reagensglas, kolber at lignende. Der var ikke længere meget arbejde for så voksen en pige som Ingrid, når det kom til bud-jobs. Det var bare mest børn, der blev brugt. Der var en anden forventning når man blev ældre. Noget Ingrid havde svært ved at accepterer. Hun ville lave hvad hun havde lyst til.
Alligevel var hun så heldig, at der var kommet endnu en kasse med reagensglas og kolber der skulle hjem til Teallach, og med så skrøbelig en varer, var der alligevel et ønske for en lidt ældre og stærkere, og Ingrid var hurtig til at springe til. Jeg favnen fuld af trækassen med varerne, og pakke godt ind i uld og kappe nærmede hun sig det unikke hus. Hun var varsom i hendes skridt, for gaderne var mange steder glatte, og at falde med favnen fuld, ville ikke bare være smertefuld, men ville også være ydmygende og sætte hendes evner i dårligt lys. Det var hun i hvert fald overbevist om, at det ville.
