Ra stod inde i den stor sal foran det kæmpe marmor bor han havde der inde, på borede lå et kort over hele krystallandet, han var igang med at regne ud hans næste punkt i dette land skulle være, men det krævede en del at finde ud af, og især nu når landet var så roligt og stille, der skete virkelig ingenting for tiden, han vidste ikke hvad mørket lavede for en ting var sikkert de var passive hvis du spurgte Ra, men igen han kunne ikke være mere ligeglad end han var, for hans plan var ikke at mørket og ham skulle være venner, nej han skulle bestemme helt selv og have alle under sig.

Ra havde egentlig holdt sig væk fra alle hans folk, og det var også tilfældet idag for når man havde så mange under sig som han havde, så var det bare rart at være lidt for sig selv uforstyrret, selvfølgelig stod der vagter ude foran døren til den stor sal, men der var ingen inde ved ham hvilket måske nok ikke var nogen grund til, for ingen her på paladset var en trussel for ham, plus han kunne også passe på sig selv.

Han satte en streg fra nord til syd på kortet, og et En slurk af den vin der stod foran ham, inden han roligt placerede hænderne på siden af det kolde marmor bord, og kiggede derefter rundt på kortet.

Sonya havde egentlig passet sig selv hele dagen, havde læst og lallet rundt på fæstningen for at finde steder hun endnu ikke havde udforsket. Ra hadede det, men hun var ligeglad, hun kunne godt lide når han var hård imod hende og det lagde hun bestemt heller ikke skjul på. Grundet den gnavende kedsomhed, havde hun besluttet sig for noget hun ville afprøve. Ra var nede i salen og var formentlig ved at planlægge sit næste angreb, men det ville han ikke gøre for evigt. Et kækt smil kom frem på de rosa læber som hun slog den tynde kåbe omkring dig uden noget under og begav sig på turen ned i salen. På sin vej passerede hun nogle af Ra’s mænd, men hun skænkede dem ikke en eneste tanke, hendes kurs var sat og byttet var snart indenfor rækkevidde.

Som hun kom ind i salen, kunne hun tydeligt se Ra, der stod ved det store marmorbord. Et kækt smil kom frem på hendes læber som hun gik direkte mod ham ” Du er godt klar over… At du ender med at blive firkantet i hovedet, hvis du bliver ved med at se på de kort, ikke? Du kommer til at drømme om streger og krydser de næste par nætter” sagde hun, stadig med det kække smil på læberne. Hun kom op til bordet og stillede sig på den anden side end ham og så på ham med et hævet øjenbryn, uden at gøre noget endnu. Han skulle jo lige blødes lidt op. 

Alt den tid foran kortet og planlægning var Ra’s hverdags kost, så det gjord egentlig ham ikke det store at tilbringe så meget tid foran kort og planlægning, men freden vare ikke længe før døren gik op, og ja hvem ellers end Sonya ville komme og forstyrre ham, hans blik gik fra bordet og direkte op på hende, hans kul sorte øjne sagde alt men så alligevel ikke, for der var intet at læse i dem, dog kunne han ikke undgå at sende et smil til hende “ nåhhh så det mener du “ sagde han og rettede sig op, og kiggede på hende undrende for en ting med hende var, at enten så ville hun noget bestemt eller ville hun bare være frem provokerende som hun nu var af natur, men det havde han valgt at leve med for der var nogle talenter i hende som han kunne bruge i hans klan, så det var også grunden til hun stadig trak vejret.

“ nå Sonya vi ved begge godt du ikke er kommet for at hjælpe mig med kortet, så hvorfor ikke bare sige hvad du mangler også må vi se om jeg kan hjælpe dig med det, eller finde nogen der kan “ sagde han og trak et smil på læben, som han tog en slurk af hans vin, men stadig med et fast blik på hende, der nærmest kunne se lige igennem hende.

Sonya lå hovedet på skrå og sendte ham et kækt smil ”Bestemt…” sagde hun og bed sig i underlæben som hun lænede sig lidt ind over bordet før hun fortsatte ” Vi kan jo ikke have at vores chef ikke kan fokusere på andet, end krydser” sagde hun, stadig med det kække smil på læberne. Hun vidste hvor meget Ra havde lyst til at rive struben ud af hendes hals, men han gjorde det ikke, for hun kunne dræbe som meget få kunne og havde en meget unik måde at lokke sine ofre i døden. Det var derfor hun endnu havde lov til at være i live.

Let trak hun på skuldrene ”Jeg har ikke forstand på kort…” sagde hun som hun med et lille hop, kravlede op på bordet og kravlede over til ham, på alle fire. Let lod hun tungen glide over læberne ”Jeg vil bare afstresse dig, så at sige” sagde hun med et kækt smil på læberne. Der var bestemt ikke nogen tvivl om, hvad det var hun fiskede efter. Hun satte sig på bordkanten foran ham og lod kåben glide ned over hendes skuldre, men blev stadig holdt oppe, i det mindste lidt endnu.

At en have en kvinde som hende omkring sig i klanen var bestemt farligt, og denne kvinde havde nogle ting hun længtes efter, men hvorfor ikke bare tag alle de andre mænd som rent rundt her på fæstningen?, nej nej det var Ra som hun opsøgte hver gang, hans blik fulgte hende som hun kravlede hende over bordet, som en anden kat.

Som hun satte sig for ham smilte han kort, hvor efter han placerede hænderne på siden af hende, hvor efter han lænede sig ind til hendes øre, hvorpå han viskede “ så afsted mig “ var ordrerne der kom fra hans mund, som han fjernede hænderne igen og rettede sig op for at få et ordentlig blik af hende.

Ra var godt klar over hvad hun stod for og hvad hun ville, og en ting var sikkert det var ikke skak de skulle spille.