Så nu gik Rhaya med en hætte godt trukket op over de spidse ører på vej til at møde frøken perfekt-til-det-her-arbejde. Kroer var altid det sted man mødtes, når sådan noget skulle ordnes, men ikke denne gang. For kroer var også der, hvor folk lagde mærke til de to buler i hætten og lagde den mørke hudtone oveni, hvorefter de prøvede at købe hende, sælge hende eller slå hende ihjel. Den sidste del vidste hun endnu ikke helt hvorfor var så populær.
Aftensolen var ved at vælte ned bag de høje bygninger, og mens der var livligt et par gader væk, var hjørnet af den her lille park stadig ret affolket. Nu skulle folk hjem til kødgryder og overtrætte unger, og Rhaya skulle værge en medsammensvoren tyv. Eller løber. Eller hvad hun nu var, hende hun ventede på. eller han? Rhaya var i tvivl. Den kontakt, der havde sat dette møde op for hende, havde konsekvent omtalt denne Radha som hun, mens en af hendes venner i Proteaus havde sagt at Radha var kendt som en god fyr. Det var heller ikke så vigtigt. Det vigtige var, at Radha kunne løbe og ændre form, og det var noget der i særdeleshed skulle bruges til den her yderst farlige opgave.
Der stod rigtigt nok en ensom skikkelse længere fremme, og efter et hurtigt blik rundt for at sikre sig, der ikke var andre, tilbagelagde Rhaya resten af afstanden mellem dem.
"Jeg leder efter det bedste af det bedste," sagde hun, idet hun selv kom ind i skyggen fra det store træ ved siden af dem. "Jeg hører det er dig?"
