Nede i kælderværelset sad Winchell med krydset ben i en af de to lænestole, der var dernede. Værelserne hernede var altid langt køligere og han var kun iført en tynd silkekåbe. Men opvæksten i Norden havde styrket den buttede lystmand. Han ville kunne sidde nøgen og ikke mærke kulden meget.
Kort kiggede manden rundt i værelset. Hvilke legetøj og værktøjer skulle han være offer for i dag? For det ville være ham, der blev domineret. Sådan var det altid hernede. Det var ikke tit, Winchell var hernede, men han havde tilfredsstillet kunder hernede nok til at vide, at størstedelen af denne type kunder ønskede at dominere. De ønskede at være herren over et andet individ. De færreste ønskede at blive domineret rundt. Selvfølgelig fandtes de, men Winchell havde gået ud fra, at personen, der ville komme ind af den mørke dør, ville være en, som ønskede at dominere den buttede mand hele natten. Og det var Winchell mere end parat til at blive. Værelserne hernede var altid dyrere for kunder at leje, da der kunne udøves skade på skøgerne og gøre dem utilgængelige dagen eller dagene efter. Fordi de skulle samle styrke og heale kroppen. Og der var kom Winchells anden evne ham til fordel. For det meste gjorde han brug af vægtændringen, men manden besad også en svag healende evne, der kunne heale små skræmmer natten over. Den gjorde ingen nytte på alvorlige skader, men de skete heller ikke hernede. Hvis de gjorde, ville kunden være bandlyst, medmindre en stor mængde krystaller blev lagt på disken.

Krystallandet

