Lugten af den småsnuskede kro trængte ind i næseborene som bistik. De fedtede træbrædder afgav en aroma, der kun forstærkede brækfornemmelserne, hvis man allerede havde drukket for meget. Nogle af krogængerne lugtede endda, som om du havde badet i kroens varer frem for at drikke dem og nogen havde da også store pletter på overdelene af spildt væske. Og selv med alt dette i betragtning var Winchell ikke smuttet, da han først var kommet herind. Der var noget charmerende over det beskidte. Han var nok lige så beskidt med sine steder at opholde sig på i fridagene, som han var med partnere. I morgen stod den på en aften på bordellet, men Winchell kunne ikke vente et døgn mere. At være alene især i nattetimerne var ikke det mest bekvemt for den buttede lystmand. Han kunne lide at være med andre. Være i selskab af en anden skikkelse. Mærke vægten og varmen af denne ved siden af i sengen. 

Øllen var lunken, men Winchell tog endnu en tår. Kruset kunne godt have brugt en omgang med vaskekluden igen, men som han kiggede på krofatteren bag baren, ville den klud, han lige nu vaskede et krus med, kun gøre det mere beskidt end rent. Alligevel drak han øllen ud af dette krus uden brok. Winchell var alt andet end fornemt anlagt. Han behøvede ikke det dyreste eller det fineste. Han boede ikke mange gade herfra, så området og kroen var ikke fremmed for ham. Alligevel var Winchell nok det reneste i kroen. Han gjorde en dyd ud i at vaske og gøre sig rent dagligt. Udvendigt såvel som indvendigt - man vidste jo aldrig. Det mørke hår lå i sin bølgende tilstand og dækkede delvist henover panden. Skægget var trimmet nydeligt, som resten af kroppen også var. Og klæderne var også pirreligt rene i modsætning til resten af kroen. Jovist var der lidt svedpletter i armhulerne, men hvad kunne man forvente? Men ellers var den safirblå tunika og mørkebrune benklæder nogenlunde rene. De sad løst på ham, men sådan kunne Winchell lide det. Han kunne lide ikke at føle sig fanget. Hvis han kunne, ville klæderne være af, men han ønskede ikke en nat i arresten. Derfor var de løse bomuldsklæder på. Og ikke andet. Derfor var der kun dette ene lag af stof på den buttede krop.

Himlen var blev mørke hurtigere end normalt, det gjorde ikke den unge vampyr særlig meget. Da han jo levede om natten, som var en del af hans natur. De isblå øjnene søgte efter selskab denne aften. Den unge vampyr havde valgt at denne nat skulle tilbringe nede på en af de mere beskidte kroer i Diathos nedre by, da Ciara trådte ind på det våde fugtig kro, kunne han hurtig lugte den dårlig lugt, der hæng  tungt i luften, men hans sanser var også forstærkede i forhold til menneskerne inde på kroen.  

Ciara gik rolig op rolig op til baren, hvor han bestilte et glas whisky og lod hans rygge støtte mod barbordet, mens han så rundt på den støjede kro. Det var tydelige at se denne vampyr var i overklassen med det tøj vampyren gik rundt i. Det var et par tæt siddende busker i mørkegrøn og en skjorte, som var skræddersyet til hans krop i en lidt mere mørke rød farve. Der gik ikke mange minutter, før de isblå øjnene så mod hans side med Winchell og lod det halv lange hvide hår falde ned over den ene skulderen. " De ligne også en, som lige er ankommende til det her ussel sted, hvad deres navn?" Spurgte han nysgerrige frem, mens han lod hans blik glide langsom ned af den buttede mand. Størrelse havde aldrig betød noget for denne vampyr, som kun ude på at havde en fest og måske finde sig et offeret, som han kunne dele lagerne med i løbet af natten. 

Et kort blik forsvandt fra Winchell, da Ciara hørte nogle af de højt råbene fulde menneskerne, som var ved at komme op at slås over en eller anden slidt tøs. Et kort næse rynke kom frem på vampyren, der lod hans opmærksomhed vende mod hans side makker igen. " Kommer du her nede tit? Eller er jeg bare heldig at støde på dig idag?" Spurgte Ciara med en flirtende tone. 

Der var ikke mange interessante individer i kroen. Hvorfor havde Winchell overhovedet valgt denne kro af alle, som Dianthos havde at tilbyde? Han havde været herinde et par gange, så han burde vide, at der ikke just vrimlede med mulige kandidater. De fleste var gamle, fordukne mænd, der ikke just virkede glad for et selskab med en anden mand. Derfor kunne den buttede mand da heller ikke lade være med at skæve i retningen mod kroens nyeste kunde. En halvhøj skikkelse, hvis beklædning var mere i kontrast til kroen end Winchells. De stramme, grønne bukser og den røde skjorte sad som skulpteret efter mandens krop. Man ville være blind, hvis man ikke fandt denne mand attraktiv. Og Winchell var alt andet end blind.

Denne mand tog plads i baren lige ved siden af Winchell. Hvor heldig havde han lov til at være? Men han skulle blive mere heldig, for den lyshåret mand valgte at bringe sit fokus på ham. De blå øjne kiggede op og ned af Winchell, som spørgsmål blev spurgt. "Winchell. Og hvad er dit?" Muligheden blev udnyttede til at lave samme elevatorende blik på manden, som Winchell fik i sin retning.
Lyden af nogle alt for fulde mænd, der næsten kom at slås over en kvinde, de fleste måske ikke ville finde den kønneste, men hun var den smukkeste kvinde inde i kroen lige nu, tiltrak både Winchells og den anden mands opmærksomhed, men de fandt hurtigt tilbage på hinanden. "Der findes bedre kroer, men hvem kan ikke lide at være lidt beskidt i ny og næ?" Det ene øje blinkede forførende, som tonelejet lige så lå i den boldgade. Den flirtende tone i mandens stemme havde været mere end tydelig, så Winchell ville da også være med i den leg. Heldet fortsatte kun med at komme og det kom stærkt til den buttede mand.

Kroen skreg næsten til de kloge hoved, man skulle forsvinde fra stedet, dog var vampyren alt andet end bleg for fremmede steder. Dog var dette sted ofte et sted denne vampyr ville kommende, hvis han skulle finde mad, da han drak menneske blod, dog var det ikke tilfælde i dag. 

Ciara lod de isblå øjnene være mod den halv buttede mand ved hans side, mens den charmende vampyr langsom tog en tå af hans glas whisky, som ikke var verdens bedst da den havde en bitte eftersmag. " Den kunne havde været bedre " Mumlede Ciara mest for selv, før han stillede glasset fra sig og lod atte blikkede falde på Winchell " Ciara, min fine unge herre " Svarede han rolig frem og læne sig lidt hen mod ham, da han kort studere de blå øjnene, som var en mørkede farve end de isblå øjnene vampyren havde ejet af hans moder. De fulde mænd, som næsten kom op at slås over en kvinde var en kort irretion for vampyren, da han ikke ville ødelægge dette møde, fordi de mænd skulle slå hinaden til blods. En lugte som allerede kort smagte i vampyrens mund. " Lidt beskidt?  Uh ha da da.. så vil du ikke vide hvor beskidt jeg kan være.. Du skulle blot se mit gods, der er i hverfald et beskidt rum" Svarede han med et knæk smil, det charmende blik i øjnende på Winchell kunne denne lystlige vampyr ikke lad være med elskede og smilede igen. " Tænke vi kan god et andet sted hen med noget bedre sput?" Spurgte Ciara rolig og pege kort på det tomme glas, hvor whiskyen hvade været i. 

Winchell observerede manden, som det hele glas af whiskey blev slugt i én stor mundfuld. Det var ikke den bedste whiskey, kunne den buttede mand høre, men man kunne ikke forvente luksusvarer på kroer som denne. Her var alkohol alkohol. Intet ekstravakant over dette. Alligevel følte Winchell en form for pres til at blive færdig med sin lunkne øl, når denne kønne mand havde slugt sit så grådigt så hurtigt.

Ciara og så var høfligheden på plads. Der blev lænet ind imod Winchell, så deres øjne kunne nærstudere hinanden. Ciaras øjne mindede Winchell lidt om isstykkerne fra Norden, men de var ikke direkte kolde, følte han. Der var følelser gemt i de isnende blå øjne, som Winchell gerne ville pakke mere ud. "Det rum må du da vise mig. En dag." sagde Winchell kækt. Hånden om kruset blev strammet som den buttede mand kyssede toppen af glasset. Med et vip bagud slugte Winchell resten af kruset. Den lunkne øl var alt andet end en behagelig smag i munden. Men som med Ciaras whiskey nok så skulle det bare ned og væk.
Det nu tomme krus blev atter sat på bordet og hånden om den fjernede sig. Winchell lænede hovedet tilbage ind mod Ciara. Læberne var blevet godt fugtige af den lunkne øl. De glinsede nærmest i kroens dårlige belysning. En hånd blev, under bordet, flyttet op mod indersiden af Ciaras lår. De stramme bukser efterlod ikke meget til fantasien. Winchell kunne mærke lige præcis, hvad Ciara var i besiddelse af. Dog stoppede hånden lige akkurat, inden den nåede bulen på den lyshåret mand. "Jeg har nogle flasker, men de er hjemme. Hos mig." Ordene blev sagt hviskende og med den tykkeste tone af forførelse. Det var ikke fremmed for Winchell at være meget direkte. Når han kunne mærke på modparten, at der ikke var forvirring eller den slags, var der intet behov for at træde varsomt. 

De isblå øjnene studere den mørke håret mand foran ham, selvom dette slumsted normal ikke var det mest fortrukken sted, da folk stank værre end kattepis. Sanserne var aktivering for vampyren, da de mange forskellige lugte og lyde hang tungt i rummet, dog var den flirtende vampyren opmærksom sat mod Winchell. " Så skal vi gå nogen på dage.. Er på opdagelse rejse" svarede Ciara med en lege stemmen. 

Ciara havde aldrig været en person, som holdte sig til et sted. Da han blevet forvandlet til en vampyr havde han rejst over alt i krystallandet, dog fandt han altid hjem til den gamle adelige familie gods, Hans slægt navn havde været uddød i mere end 100 år ud over ham selv. " Mit gods ligge i tusmørkedalen, men du er velkommen til at besøg mig. " Lokkede den hvide håret adelig vampyr, som hurtig mærkede Winchell hånd mod indersiden af hans lår. Ciara havde svært ved at afvise folk, når de selv lagde op til danse og da den buttede mand, havde drukkede op lod vampyren en hånd kort rør ved den varme mand kind. Ciara kolde hånd ville kunne mærkes, da blodet ikke løb igennem årene på ham længere det var en del af udødeligheden, men også den forbandelse han havde over sig. " Meget modig af dig, at invertere mig ind for deres døre, men lad os komme afsted, før de to kamphane kommer op og slogs " Sagde han rolig, før han skubbede sig let og elegant væk fra bordet og stillede sig rakt op. De isblå øjnene så kort rundt på befolkning og vænnes ved de andre i rummet. " Skal vi komme afsted Winchell? " Spurgte Ciara rolig frem og lod en hånd række mod den fremmede. " Vi kan jo altid forsatte vores samtale i ro og mag udenfor" Svarede han rolig frem og begyndte at bevægede sig mod udgangen. 

Tusmørkedalen? Det var en god uges vandretur bare for at nå dertil. Og lige nu havde Winchell alt andet end en uge. Men så var det jo godt, at hans hjem ikke var mere end en lille gåtur her fra. "Hvis jeg kommer forbi de kanter, skal jeg nok huske dig, Ciara." Hånden på låret bevægede sig i nogle kærlige bevægelser, inden den til sidst valgte at ligge oven på Ciaras gode bule. Winchells hånd var dejligt fyldt ud nu, hvilket kun fik et smil henover den buttede mands læber.

Den hvidhåret mand rejste sig og Winchells hoved fulgte med, så han kiggede direkte op på storheden, der var Ciara. Selvfølgelig blev hånden nu kun fyldt med loft, da bulen ikke længere var at finde nede under bordet. Faktisk var den i en højde, så Winchell kunne stirre direkte på den - dette gjorde han da også en anelse, før øjnene til sidst endte i Ciaras."Enten er jeg modig eller bare dum. Det må du lære mig." kom det legende fra Winchell, som han tog imod hånden og trak sig selv op at stå. Der var en højdeforskel nok mellem de to mænd, at Winchell skulle vippe hovedet en anelse tilbage for at fastholde øjenkontakten med ham.
Winchell lod sig mere eller mindre blive trukket ud af det uhumske kro af Ciara. Men da de to var endt udenfor, valgte den buttede mand at tage føringen. Han vidste jo bedst selv, hvor han boede. "Er der så noget, du er mere til end andet?" Nemt kunne dette spørgsmål blive opfattet som en forlængelse af deres snak om alkoholiske flasker. Men med Winchells forførende tone i stemmen kunne den nemt også vendes i en mere intim retning.

Efter en lille gåtur, der virkede som en evighed for den buttede mand, var de endt foran døren ind til hans hjem. "Her er vi." sagde Winchell. Dog åbnede manden ikke døren. Han havde låst den op, så det krævede kun at trække i håndtaget. I stedet for at gøre dette vendte Winchell sig rundt, så han stod med fronten direkte til Ciara. Han lod det være op til den hvidhåret mand. Der var plads til for ham at kunne åbne døren, men Winchells læber var også fremme. Hvis han ville samle deres, måtte Ciara bukke sig. Ellers måtte han selv åbne døren til Winchells hjem. Dog hjalp den buttede mand med at fortælle, hvad han ville ved at lade en hånd bevæge fra Ciaras hånd til overarmen til halsen, hvor den stoppede. Et par fingerspidser hvilede henover kæbelinjen på den højere, flotte mand. Havde Winchell virkelig scoret kassen i nat? Eller havde Ciara det?