Kati 20.11.2020 12:43
Aclaina var taget væk fra Dianthos. Hun havde fået kriller efter at male afdøde, så hun havde opsøgt en korrupt familie ved Fristavn, som lige havde mistede deres matriark. De ville hylde denne ældre dame, med et maleri. Aclaina sagde ikke noget om hvilke eftervirkninger det ville få, for så ville de nok jage hende til ukendelighed. Så hun besøgte dem, og malede et billede ud fra kvindens lig, der endnu engang ikke var under jorden endnu. Aclaina holdt underligt nok af lugten af et lig i forrådnelse. Det mindede hende om duften fra store røde roser, der udsendte en sød lugt. ikke at det var noget hun indrømmede åbent, men hvem skulle hun også afsløre det overfor? Hun kendte jo ikke nogen, ud over det kunder hun havde. Efter hun malede billedet, skabte hun skyggen og gik fra denne korrupte familie med en pose krystaller på lommen. Og nu var hun endt ved Diamantbugten, et stykke fra Fristavn. Hun ville have fred, før hun tog tilbage til ildelugtende og larmende Dianthos.
Hun kravlede på klipperne og prøvede at bevæge sig ned mod stranden der lå under hendes fødder. Det var koldt og en lystig blæst tog fat i hendes hår. Endelig endte hun på stranden og hendes fødder sank ned i sandet. Med noget besvær bevægede hun sig op langs klippevæggen til hun fandt en hule. Hun havde samlet lidt kviste og tændte et bål. Lyset fra bålet blev afkastet op mod klippens væk, og lyden af havet der slog mod stranden nåede hendes øre. Ellers var der komplet stille, bortset fra en stemme der mumlede for sig selv. Hun rettede sig op og lyttede. Var det en pirat, en smugler? Hun havde ingen våben, så uanset hvem det var, kunne hun ikke forsvare sig selv.