Det var ikke helt med Phillippes gode vilje, at han endnu en gang befandt sig på Enzels bordel igen. Det var ikke mere end halvanden dag siden han havde været der sidst, og havde gjort ting der virkelig havde gjort det hele mere anstrengt med Nicola. Han havde derfor heller ingen intentioner om at Nicola skulle vide, at han var forbi bordellet igen.
 Den eneste grund han var der, var for at hente hans lille læderpose til hans krystaller. Den måtte være faldet på gulvet, så han slet ikke opdaget den da han tog tøjet på, for han havde ikke haft den med hjem. Normalt ville han være ligeglad med lidt krystaller, men det havde jo været meningen han skulle handle og købe en gave til Nicola, da han havde stødt på Enzel, så der var faktisk en god slat krystaller der i. Krystaller han skulle bruge. 

 Inden han var gået hen til bordellet, havde han været forbi helbredelses huset. Han havde lige fundet nok krystaller hjemme, til at kunne blive healet, så han ikke længere havde problemer med ribbene, hvilket havde været en sand lettelse. Man glemte lidt hvor skønt det var at trække vejret ordenligt, når det var noget man hele tiden gjorde. 
 Phillippe stod lænet ind over receptionen og snakkede med Holly. Samtalen var gået hen og var blevet lidt mere flirtende og fjollende, hverken Phillippe kunne ikke lade hver, også selvom det var til at mærke på hende, at hun havde sig nogle tanker om Phillippe og Enzel. Det var trods alt hende der havde været der begge gange Phillippe og Enzel var kommet vadende ind på bordellet. Enten den ene beruset eller den anden skadet. 
 I hans hånd han en pose med et klæde og rent tøj. Han ville ikke tage nogen chancer, Nicola var virkelig på vej ud af hans dør, for at forlade han for alvor, så hvis han kunne lugte det mindste Enzel på ham, var han sikker på det var slut, for alvor. Han havde derfor forberedt at skulle tage fordi badehuset inden han ville tage ud og handle, så han var helt ren og sikker på man ikke kunne lugte Enzel på ham. 

 Havde Phillippe vist hvilke tanker, Holly gik og havde om ham, havde han helt sikkert holdt lidt igen med flirten. Måske han endda ville have tyet til at hviske hende hemmeligheder om Nicola. Det pinte ham næsten nok at høre Enzel snakke så sikkert om, at Nicola var borte, så at vide den yndige halvhund gik og troede han havde været med til at slå Nicola ihjel, ville nok gøre mere ondt end han ville indrømme. Han var en god og ordentlig mand. Med lidt for mange lyster.
 "  Du er en skat! " Phillippe smilte bredt og skævt til hende, selvom han næsten helst ville undgå at have noget med Enzel at gøre. Så var han sikker på han ikke gjorde noget han ikke ville ende med at gøre flere dumme ting, selvom han var fast besluttet for at det var bare ind på værelset og ud igen. 
 " Det skulle vel ikke kunne ske, at du kunne lukke mig ind på Hr. Silenes værelse? Jeg har glemte noget sidst jeg var her? " Phillippe kendte svaret på forhånd, men gav det alligevel et forsøg. Holly sendte ham dog blot en grimasse, inden hun rystede på hovedet med en undskyldende mine. Phillippe trak på skuldrene.
 " Det var forsøget værd.. " Sagde han med en kort latter. 

 Kort efter kom Enzel til syne, og Phillippe nikkede hilsende på ham. Det var helt underligt at se ham i mere neutrale farver. Blikket gled ned over ham for at undersøge hvor del af beklædningen. Måske var det fordi han vidste hvad der gemte sig under klæderne, men han følte sig noget mere betaget af Enzels tøj nu, end han synes normalt at gøre. Alligevel mærkede han også skyldfølelsen der havde naget ham siden han forlod Enzel sidst, snige sig frem.
 " Hr. Silene, " Hilste han høfligt, inden blikket landede på Holly der hastig forsvandt, efter et enkelt blik fra Enzel. Det var en smule fascinerende for Phillippe. Mon det et eller andet sted var sådan Katarina ønskede at Phillippe reagerede og opførte sig?
 " Det skal du ikke tænke på, jeg er her blot for et kort visit, " forklarede han, og lagde den ene hånd i nakken. 
 " Jeg tror jeg glemte min læderpose med krystaller sidst, " Phillippe var sikker på det ikke var de ting Enzel ville hører, men han var nødt til at skynde sig videre. Han vidste det hurtigt ville gå galt for ham hvis ikke.

 Af en eller anden grund gav det Phillippe en dårlig smag i munden, da Enzel stoppede op hans bevægelser. Phillippe kunne fornemme skuffelsen selvom han ikke kunne se den, og det gik ham egentlig ret meget på. Hvorfor betød det overhovedet noget for ham? Phillippe fandt det stadig grotesk og forkert som Enzel havde behandlet Nicola. De ting han havde udsat den stakkels halvpanter for, var bestemt ikke okay, men gennem hans alenetid med bordelejeren, var det alligevel andre sider han var kommet til at se af ham. 
 Det var ikke fordi han var i tvivl om de ting Nicola havde fortalt var sande, han havde trods alt set Enzel slå en anden mand ihjel, men Enzel havde også fortalt hvordan Nicola opførte sig over for ham, og det stemte ikke overens med det billede Nicola tegnede af den slemme slemme bordelejer der tvang sig på den lille, hjælpeløse halvpanter.

 Phillippes dårlige smag i munden burde kun fordi han havde åbnet den seksuelle dør for Enzel og var Nicola utro, og han prøvede ihærdig også at bilde sig selv ind, at det var derfor og ikke fordi han havde lovet Enzel at komme fordi, så han kunne færdige gøre det han ikke kunne sidst. 
 " Jeg er ret sikker på jeg havde den, da vi forlod kroen, men jeg havde den ikke med hjem. " mumlede han lidt overvejende. Han kunne vel egentlig godt have tabt den da de kravlede ud af vinduet, kunne han ikke? Han håbede dog den var på bordelejerens værelse, for havde han tabt den ved kroen, var den for længst væk.
 Enzel fik lov at gå først, og inden Phillippe fulgte efter tog han en dyb indånding. Han var her for at hente pungen, og så skulle han gå igen. Ingen pilleri, ingen hyggesnak. Ind og ud. Med den lille motivationstale ovre, begyndte Phillippe at gå mod værelset. 

 Phillippe lukkede ikke døren efter sig. Han skulle jo ikke være der længe, og med døren åben var der nok større chance for at der ikke skete ting der ikke skulle ske. Han ville dog selvfølgelig lukke døren, hvis Enzel efterspurgte de - med lidt modvilje. 
 " Hmm.. " brummede snedkeren da Enzel konstaterede den ikke var under sengen. Blikket gled lidt søgende rundt, inden han lod ekstra tøjet dumpe ned på gulvet. Det var der vel ingen grund til at rende rundt med i hånden. Phillippe havde det lidt mærkeligt ved at skulle rode rundt på Enzels værelse, selvom det mest var gulvet han nok skulle have fat i, Enzel var bare så privat så det virkede en kende forbudt. 

 Det var med fuld overlæg at Phillippe holdt blikket fra Enzel og kun fokuserede på at lede efter pungen. Det var derfor han var kommet forbi, og det han skulle fokusere på. Også selvom det gav en grim smag i munden, når han vidste Enzel havde en forventning om noget andet. Han havde jo virkelig lagt op til og lovet nogle ting, han ikke kunne holde. 
 Det var dog heller ikke fordi Enzel gjorde det nemt for ham at holde blikket fra ham, sådan som han sad og nærmest slængede sig. Selvfølgelig kunne han se ham ud af øjenkrogen, og selvom han ikke var meget for at indrømme det, sitrede det i hans fingre at pille tøjet af ham, og lade fingrene glide gennem pelsen på halen og ørene. 

 Phillippe havde intet held med at finde læderposen, og selvom Enzel ikke decideret kiggede på Philly, følte han sig alligevel overvåget. Stemningen virkede næsten lige så trykket som tilbage i værkstedet - og alligevel ikke, for det her var noget andet.  
 Blikket landede på Enzel da han brød stilheden, og han stod lidt og kiggede på ham, inden et lidt opgivende suk forlod hans og han hånd gled gennem det lange hår, der i dag hang løst, før den så kløede i nakken.
 " Ikke som sådan.. " Sukkede ham, og gik over for at sætte sig på kanten af sengen. Albuerne støttede sig mod knæene så hænderne træt kunne gnide ansigtet lidt. Var det normalt at blive så træt når man rendte om hjørner med folk? 
 " Jeg havde bare nogle ting jeg skulle i dag, og posen indeholde de sidste krystaller jeg lige har ved hånden..  " mumlede han, inden den ene hånd gled ned og kløede lidt i skægget, inden den lagde sig foran munden, og efterlod ham med et tænkende udtryk. Hvad så..? Nu faldt alle hans planer til jorden. Han var ellers sikker på den måtte værer her.. 

 Blikket fandt tilbage på Enzel, og gled lidt over ham mens han tænkte. 

 Begge bryn skød overrasket op i panden ved Enzels forslag. Det kom noget bag på ham. Han vidste ikke om det var fordi han lidt så Enzel som en der ikke lånte hans krystaller ud, eller fordi han inderst inde virkelig ikke havde lyst til at skulle låne af ham. Først og fremmest var han generelt ikke vild med at låne krystaller. Han kunne fint selv! For det andet var han ikke meget for at være i gæld til Enzel. På hverken den ene eller anden måde, selvom han et eller andet sted nok var lidt i gæld til ham efter deres sidste møde. 

 Blikket fulgte bordelejeren som han gik over og lukkede døren. Da han begyndte at åbne for læderposen om hans liv, begyndte Phillippe at ryste let på hovedet.
 " Nej nej, det går nok.. Jeg må.. " mere nåede han ikke at sige, før Enzel havde taget fat om hans hånd, og givet ham en håndfuld krystaller. Det var en god håndfuld af krystaller, og Phillippe overvejede hvor mange der var. 
 Før han vidste af det havde Enzel møvet sig op at sidde på hans skød. Phillippe lukkede hånden og krystallerne, og satte begge hænder i sengen bag ham, så han kunne læne sig en smule tilbage og se på Enzel mens han snakkede. Han sank kort. Det var ikke det her det skulle ske. Han gengældte dog det forsigtige kys.
 " Okay.. " hviskede munden tilbage af sig selv. Pis. Nu var han nødt til at komme tilbage igen. Han nikkede derefter til Enzels ord om hans hustru.
 " Hun var noget utilfreds over jeg kom så for sent hjem, og ovenikøbet var skadet," det var kun delvist en løgn. Det var ikke Katarina der havde været sur, men Nicola. Han kunne vel godt lege videre med at han var konen. Det var med vilje at Phillippe prøvede at snakke lidt uden om det første emne. Han var nødt til at prøve og distrahere halvkatten fra det han egentlig ville have. Selvom det nok var umuligt. 

 Enzels kommentar omkring hvordan man skulle styre ens koner fik et moret fnys frem over Phillippes læber. Blikket hvilede i Enzels inden han så brummede lidt. Kommentaren kunne et eller andet sted passe på begge Phillippes 'koner'. Katarina var ikke så nem at styre - slet ikke. Det var en sag han havde givet op for længst, selvom han stadig af og til prøvede. Nicola var lidt nemmere, men han var på tynd is lige nu, så han skulle være meget forsigtig hvad han sagde og gjorde. 
 Ligesom lige nu. Han burde virkelig rejse sig og gå, men nu sad Enzel jo på ham. Det var noget mere besværligt bare at rejse sig og gå. Det ville heller ikke føles rigtigt, når Enzel lige havde givet ham en masse krystaller.
 " Yeah det burde jeg, " endte han bare med at mumle tænkende. Et eller andet sted, var det vel det samme han burde med Enzel. Mande sig op og sige fra. Men det blev vidst aldrig rigtig hans stærke side.

 De næste ord fra Enzel fik Phillippe til at slå blikket ned. Han vidste allerede at det ville være en løgn hvis han svarede ja. En løgn Enzel sikkert ville gennemskue med det samme, så det ville være en dum taktik. Da Enzels hænder begyndte at kæle for hans krop, flyttede han blikket tilbage på halvkatten. Han overvejede virkelig hvad han skulle sige. Hvordan han skulle sige det, så Enzel måske ville acceptere det uden at blive alt for sur over det.
 " Det.. kan jeg ikke love, Enzel.. " brynene rynkede sig lidt, mens han betragtede hans reaktion på afslaget. Et eller andet sted kunne det være fint hvis Enzel bare smed han ud. Hvorfor var det svært for ham bare at gøre og sige de ting der ville få Enzel til at frastøde ham?
 " Der er nogle ting med konen.. Nogen ting der går.. at jeg ikke kan love hun ikke kommer imellem os. " En sandhed der passede til begge 'koner'.

 Der var ingen tvivl om, at Enzel var utilfreds over Phillippes ord, men der var ikke meget han kunne gøre. Han var overbevist om, at hvis han løj ville det blive noget værre. Blikket blev i Enzel, uden helt at vide hvad han skulle sige. Det var svært når han ikke helt vidste hvad Enzel tænkte på.
 
 " Jeg..  " Phillippe sukkede og flyttede den tomme hånd fra sengen og op så den kunne glide over ansigtet. Hvorfor.. Det var kompliceret. Han havde ikke lyst til at dele særlig meget om hans forhold med Katarina, og han kunne slet ikke fortælle om forholdet med Nicola. Da Enzel uddybte hvorfor, bed Phillippe lidt sammen, mens han kløede sig i skægget.
 "  Det.. Hun.. " Phillippe sukkede igen, og vippede hovedet lidt bag over, og satte hånden tilbage i sengen. Tungen gled lidt over tænderne og han så lidt væk inden blikket fandt tilbage på Enzel.
 " Hun har bare.. et helt specielt greb om mig..  Hun suger livet ud af mig.. " Det var ikke bare en eller anden metafor for hvor forfærdelig hun var. Jo længere tid han var væk fra hende, jo dårligere blev han, og ud fra hvad han vidste, så ville han dø til sidst. 
 " Jeg kan ikke leve uden hende..  " Han trak lidt på skulderne som om det ikke betød noget for ham, men det var mest fordi han ikke kunne gøre noget ved det. Han vidste i hvert fald ikke hvad han skulle gøre. Nicola var en helt anden sag. Ham elskede han virkelig, og han ville altid vælge ham over nogen. Også selvom hans handlinger igen og igen måske viste noget andet. 

 Stemningen mellem den var var blevet en smule trykket, ikke at det var helt så underligt, taget samtalen i betragtning. Phillippe vidste bare ikke rigtig hvad han skulle sige. Han havde virkelig ikke lyst til at ligge alle kortene på bordet. Et eller andet sted skammede han sig måske lidt over det. Det var noget andet med Nicola, fordi deres situation var lidt det samme, og deres forhold var noget andet. 

 Da Enzel sagde han ikke forstod, sukkede Phillippe igen, og flyttede hånden fra sengen igen for at gnide den over munden og hagen. Selvom Enzel ikke virkede tilfreds eller glad over det Phillippe sagde, flyttede han sig ikke. Han blev siddende på hans skød.
 "  Jeg.. Det.. De behøver du heller ikke.. " mumlede han lidt, og kørte hånden der havde gnedet ansigtet igennem håret i stedet, inden den kom ned i sengen igen. Et eller andet sted håbede han at Enzel ville være okay med det han havde fået at vide. 
 Da Enzel lænede sig ind til ham lagde han hovedet lidt mod turbanen. Han vidste han burde sige han skulle gå. Især nu hvor hans krystaller ikke virkede til at være det, men det var også noget han ikke helt følte han kunne få sig til. Enzel havde givet ham krystaller, og sad nu og hang på ham, delvist på grund af ham.
 
 Var Phillippe for blød om hjertet? Meget sandsynligt! Han var nok lige så blød om hjertet, som hans rygrad var.. ja ikke eksisterende. Den tomme hånd flyttede sig endnu en gang fra sengen, for i stedet at lægge den lidt om Enzel, så han kunne nusse ham lidt på ryggen.

 Det var ikke normalt for Phillippe at lade sig blive rodet ud i de problemer han sad i lige nu. Han hadede at blive blandet ind i andres problemer, men af en eller anden grund havde han ikke kunne trække sig væk fra hverken Nicola eller Enzel. Nicola kunne han ikke stoppe med at tænke på, selvom han havde prøvet at forsætte livet som han plejede, var det bare ikke det samme. 
 Med Enzel var det et eller andet sted måske fordi han var blevet lidt bange for ham. Med de ting Nicola havde fortalt, og uheldet på kroen frygtede Phillippe måske lidt, hvad Enzel ville gøre hvis han fandt ud af sandheden med ham og Nicola, eller hvad han ville gøre hvis Phillippe afviste ham blank, for det havde tydeligvis ikke virket bare at tage afstand. 

 Det hjalp selvfølgelig slet heller ikke at Enzel var god for Phillippes økonomi, med de store ordre der havde været, og nu hvor Enzel tilbød ham krystaller, blev det kun det mere svært at trække sig væk og slutte det forhold der aldrig skulle have været der. Og alligevel endte han med at sidde med blandede følelser som Enzel brød stilheden. 
 Phillippe åbnende munden for at sige noget.  En sidste gang..? Han lukkede den dog igen, uden at lade ordene slippe ud. Han kunne mærke en snert af skuffelse over Enzel så tydeligt lagde op til at det var slut. Selvom det var det Phillippe jo ville have. Men det skulle være ham der tog beslutningen. Derudover vidste han jo at han ikke skulle gøre det. Nicola ville gøre det fuldstændigt slut hvis han fandt ud af det var sket en tredje gang. 
 " ... Er du sikker på det er en god ide? " endte Phillippe blit med at spørge. Han vidste ikke hvad ellers han skulle sige. Hånden på Enzels ryg var stoppe med at nusse ham, og Phillippe havde trukket hovedet lidt tilbage, så han kunne se på Enzel - hvis altså Enzel løftede hovedet fra Phillippes skulder. 
 Phillippes spørgsmål var måske ligeså meget til hans egne overvejelser om at gøre det, som det var til Enzels. Ville det virkelig være en sidste gang og ville det virkelig gøre det nemmere bare at stoppe det hele sådan, og lade som om intet var sket?

 Ingen af de to mænd var sikker på noget som helst, tydeligvis, og Enzels ord fik Phillippe hånd til at begyndte dens nussen igen. At Enzel ikke var sikker hjalp ikke ligefrem Phillippe. I forvejen vidste Phillippe det ville være det dummeste at være sammen med Enzel igen, men noget i hans sagde ham også at han skyldte bordelejeren en ordenlig omgang. Han kunne svagt huske sidst, og var ikke i tvivl om at han kunne have været bedre. Og nu havde Enzel endda givet ham krystaller, noget han ikke vidste hvordan han skulle takke ordentligt fra ellers. Han endte dog bare med at nikke lidt til det, for han vidste ikke hvad han skulle sige. Andet end jeg er nødt til at gå, og det kunne han åbenbart ikke få ud over læberne.

 "  Det.. Jeg.. Måske..? " Phillippe var ikke sikker på hvordan det ville gøre det lettere, men det hang nok også sammen med, at de bekymrede sig om to forskellige problemer. Enzel var kommet frem til at det var tid til at slutte deres forhold helt og havde brug for en god afsked. Phillippe burde slet ikke have ladet det begynde. Måske det ville blive lettere at holde afstand til Enzel, hvis Enzel ikke længere opsøgte ham? 
 Blikket det så i Enzels var ikke et blik med klare eller tydelige følelser i. Phillippe var splittet mellem at gå og slet ikke lade det ske, og at slutte det hele ordenligt af. Ud over at han også var en smule skuffet over at det skulle være den sidste gang. 
 Og så begyndte Enzel at afklæde sig. Godt nok var det bare turbanen, og ikke noget mere afslørende, men Phillippe vidste hvilken betydning turbanen havde for Enzel og hvad der gemte sig under den, så tænderne sank lidt ned i underlæben. Det var ikke et fair træk. Blikket Enzel sendte ham fik et sug til at gå gennem hans krop, og Phillippe kunne ikke dy sig fra at læne sig en smule frem mod Enzel. 
 " Du er ret uretfærdig.. " mumlede han stille. Hånden der stadig var mod sengen, hånden der holdt om krystallerne, forlod krystallerne og sengen, for at ligge sig op mod Enzels kind, og lade den glide videre op i det lange, sorte hår.