Dagen var faldet som de fleste efterårsdage, en kold morgen, en blid vind og som timerne gik kom varmen alligevel frem, nok til de varme jakker folk tog på om morgen endte åbne, til aften faldt. Vejret var som altid i efteråret, startede med at himlen var klar, lidt skyer men blev kun værre i løbet af dagen og her hvor temperaturen faldt igen, begyndte regnen at falde ned over Dianthos, og ikke bare en stille byge, en voldsomt mængde af regn faldt, og udenfor lød det så om folk kastede småsted på tagene, men var atter blot den voldsomme regn. Folket havde hurtigt trykket sig fra gaderne, gået hjem, søgt indenfor det ene eller andet sted. Det halve svin var ingen undtagelse, normalvis var der altid mange herinde en aften, men denne dag havde fået en håndfund flere til at søge læ, med en mjød eller to. Dog var det ikke alle som søgte ly for denne regn, for Akurra var det endelig behageligt, ikke regnen, men det regnen gjorde som den splittet tunge kort hilste på omverden. Regnen fjerede så mange dufte fra luften, samt fjernede den varmen.

Det var hvad? Nogle uger siden sidst jeg var hjemme? gik hun tabt i sine tanker, i gaderne op til kroen. Hendes dag havde været nemmere end de flestes, møde op på byvagt stationen, skrive rapport, og slappe af. Det var lige netop dette hun havde planer om at gøre, og derfor hun nu befandt sig i denne bydel. Med et langt gab åbnede hun døren ind til kroen. Hånden dækkede for den hætteklædte blege dame mimik, og som gabet sluttede blev den våde hætte langt over hendes skuldre og det sorte, også våde hår kom frem som hun træk sig frem, byvagt insigniet hang om hendes hals og ramte de to flasker i samme kæde. Det slidte ledertøj under kappen, var holdt sammen med en tungt kæde belte, hvor de kendte håndjern og nøgler hang. Og der satte hun sig, stille og roligt i en langsom bevægelse, ved det eneste bare sted i kroen, den ene side af disken. Hvorfor netop denne var bar? Folk kunne åbenbart bedre lig de runde border.

Så der valgte hun at lægge sig halvt ind over disken. "Hej! Den bedste velkommen hjem mjød i har?" råbte hun til, hvem end der var på arbejdet denne travle aften. Den ene negle begyndte at tappe rytmisk på bordet, som den splittet tunge bevæget sig igen igennem de blege læber. "hvor rart at være hjemme" lyd det lavt som hun lå der. "Den gamle stank af alkohol, opkast, sved og folks sammenklemete varme." tilførte hun med en mild latter. Lad være at ændre dig, Dianthos. tænkte hun glad, hjemme, endelig efter en lang patrulje.

Egentlig havde Rofus alt for travlt til at hjælpe til på svinet, men når familien bad om hjælp så var det svært ikke at liiiiige give en hånd alligevel. 
Så som Rofus meget spontane var slut var der lige en der skulle have noget mjød. Og som så mange storebrødre kunne han ikke sige nej til hans lillesøsters bedende øjne. Det var bedre at hun kom i seng end at blive fanget i at liiiige hjælpe til lidt længere, det var lidt faren ved familiefortagener.

"Her" Med et klonk mødte kruset med mjød disken overfor en en meget bleg kvinde, en som virkede meget bekendt. Han kunne have svoret på at han havde set hende et eller andet sted før, men hvor kunne han ikke sætte en finger på. Indtil at den tvedelte tunge viste sig, blandet med byvagts insigniaen fik brikkerne til at falde på plads. Det var Akurra! Hun var jo en af de seje byvagter! Han havde lidt en blødt punkt for byvagterne der var andet end mennesker, men det viste hvor meget folk stod sammen!
"Jeg håber ikke det lugter for slemt frøken Akurra" lød det noget mere lavmeldt end han havde tænkt sig, for selvom hun var sej så var det svært ikke at tage det lidt personligt med sådan en kommentar. Hun havde dog ret der var en der havde kastet op der for nogle timer siden, det var dog blevet vasket op! Men hun kunne måske lugte mere med tungen end han kunne med næsen?

Han så ikke ud af noget specielt som han trådte ud fra siden baren, hans tøj var normalt og i mørkt stof. Hans væbner tøj lå fint på sin plads oppe på hans værelse. Der var ingen grund til at gøre det beskidt.

Klonk, oh den dejlige lyd. tænkte hun kort som hun hørte væsken bevæge sig, og langsomt hævede hovedet fra bordet, med en doven træt langtrukket bevægelse. Stille lod hun hånden møde knuset og blot lade sine fingre tappe på dets siden som hun nikkede høfligt til drengen. Frøken? Tænkte hun kort og rystede let på hovedet over drengen mimik. "Frøken?" spurgte hun ud i luften som knuset stille blev trykket tættere på hende uden at løfte den fra bordet. "I guderne jeg må se at blive gift, når folk er begyndt at kalde mig frøken." kort fniste hun og lod knuset ramme de blege læber, et glad afslappet suk forlod hende som knuset ramte bordet igen. De giftige øjne kiggede kort over drengen, var ikke første gang de havde mødtes men på trods af hvor mange drikke han havde sat foran hende vidste hun endelig intet om deres dreng. Selv med hvor mange gange hans navn var blevet råbt hen over lokalet i løbet af årende. Kort kigget hun rundt som hans kommentar på lugten gled forbi hendes sind igen.

Igen hilste tungen kort på verden, og et skævt smil spredte sig under de dovne øjne. "Hvis jeg havde noget imod lugten, kom jeg her ikke - knægt." lyd det stille, som blikket faldt retur på drengen og en hånd hævede sig til hætten og lod den falde ned på hendes ryg og det sorte, gennemblødte hår kom frem, hendes ar, hendes skæl tydeligt markeret i det levende lys herinde. "Når man bruger så meget tid på hest som jeg gør...er det utrolig rart at komme et sted som dette, det ikke ændre sig. Kommer altid forbi når jeg kommer tilbage til byen, blot for at være sikre på alt er som det var da jeg rejste." Og nej det er rart, at dette sted, altid er som det er. Forsatte hun kort, som igen tog knuset med den overraskende gode mjød møde hendes læber igen.

"At bare sige byvagt lyder bare så... uhøfligt?" lød det med et skuldertræk, ellers ville Rofus have kaldt hende hvad hendes rangtitel var, men han havde ikke helt styr på hvad den faktisk var for tiden. Han havde hørt hun var blevet forfremmet, men ja det hjalp ikke vildt meget.

Det hjalp lidt på hans humør at Akurra ikke lod til at faktisk have noget imod at være på svinet, selvom han stadig syntes det var lidt sært den måde hun havde kommenteret på lugten, det var nok ikke det værd at tænke mere over.
"Var det en lang rejse?" Spurgte han nysgerrigt, men også lidt for at skifte emnet, for Det Halve Svin havde haft ændret sig da Kiles Orden havde smidt hans familie på porten, for senere at lave det om til et suppekøkken, han havde ikke ligefrem været glad for det.
Heldigvis var den tilbage i hans mors varetægt og det lignede og lugtede som sig selv.
"Åh! Og tillykke med forfremmelsen, det har jeg vidst ikke fået sagt endnu" med lidt held kunne han også hører hvad hun var blevet forfremmet til.

"Et navn kan også gøre det." svaret hun med et grin på læben som blikket faldt til mjøden foran hende. Stille løftede hun en fingre til det aret der gik fra hendes læbe og stille gled neglen langs det. "Tror dog ikke jeg kender dit?" spurgte hun stille, jo hun vidste nok godt navnet men det var glemt i nuet. Stille gled hånden ned igen, og lod mjøden møde læberne frem for fingrene.

"Mhm, næsten to uger?" lyd det eftertænktsomt som kruset mødte bordet igen. "Nogle, smuglere nær Safirien, som..ikke var ret gode til at være smuglere hvis jeg skal være ærlig." At smugle virkede altid så nemt i tankerne, flyt ting uden nogle ser det, men at gøre dette midt på sydvejen? hun fniste let ved tanken. "I ly som en høst? Bare, sjovt at rodfrugterne lignede safir." igen fniste hun og lod kruset møde hendes læber igen. Tillykke? hun smilte og løftede blikket til ham igen, forfremmet? "Du..er lidt bagud, men tak! Men blev ikke forfremmet, fik blot en ny gruppe at lede, flere..rekrutter." hun smilte ved ordet og lod blikket glide over ham. "Du er også snart gammel nok ikke? Kom op forbi os - skal nok få dig i god form hurtigt - og tag din tvillinger søster med!" hun lod blikke falde rundt i lokalet som ordet blev sagt, var hun her? "Altid godt med noget nye." Forsatte hun under sin søgen, men måtte give op, og lade blikket falde tilbage på drengen.

Rofus trak lidt på skuldrene, normalt ville han ikke bare kalde byvagterne ved deres navn, udover Bigwig, men det var også hans efternavn så det føltes mere i orden? Men hvis Akurra sagde at han måtte kalde hende ved navn så var det jo nok også i orden! Ellers ville hun nok ikke have sagt det.
"Åh! Mit navn er Rofus!" Lød det måske lidt for energisk, men alle gode gange tre! Det kunne være at det sad fast den her gang, hun havde ikke nået at drikke sig fuld endnu, hvilket nok også hjalp.

Egentlig havde Rofus haft en plan om at luske i seng nu hvor der var kommet styr på kroen igen, men chancen for at hører en af Akurras historier var simpelthen for god til at takke nej til! Så i stedet trak nogen han kunne sidde på hen til hvor hun sad. "Nej virkelig?!" Grinede han, hun kunne levende forstille sig nogle bøvede smuglere der var blevet taget med fingrene i krystaldåsen. "Sagde de så også at det ikke var deres? Uh eller at det var en vens?!" Nogle gange kom folk med utroligt dumme løgne.
At han havde taget fejl med forfremmelsen var dog virkelig pinligt, hvilket promte fik ham til at rødme i hele hovedet. Det var dog ikke længe han fik lov til det for hun var ved at prøve at rekruttere ham?! Men det blev først sært da hun nævnte en tvilling han ikke burde have? "Øhh jeg har ikke nogen tvilling..?" indtil det gik op for ham hvad byvagten faktisk snakkede om, og de røde blussede frem i kinderne igen. "Åh.. det her er lidt pinligt, men den søster du taler om er nok mig? Jeg blev forvandlet til en pige ved et uheld i en del måneder..." ved guderne, af alle pinlige ting at skulle inde på... hvad blev det næste? At Akurra ville hører om hvordan hun kom i seng med hans mor?!!? 

Børn, børn holdt Akurra sig langt fra, men unge menneske, fulde af liv, fulde af muligheder, fangede altid hende blik. At se dem vokse, udfolde sig, og lære sig selv at kende, var det bedste ved at have menige og rekrutter. En ung mand, selvfølgelig kunne Akurra ikke vente længe med at kaste de ord efter Rofus. Denne gang, håbede hun faktisk at huske navnet, det virkede utrolig bekendt måtte hun desværre anerkende med et høfligt nik i drengens retning som en slurk mere blev taget.

"Nej! nej! Så kloge var de ikke!" forsatte hun med et grin på læben, "Panikken var tydelig så snart vi stoppede dem!" Så hvad siger de som vi kigger i taskerne?" hun lænede sig frem over bordet, vægten på sine arme. "Vi tager råvare op, og ser ædelsten? Og hvad siger de? Det er manden der ejer deres gård, som bad dem om det!" hun fniste let. "Man..bliver sku aldrig træt af at høre folk forklare sig ud af ting, når de har brændt hænderne." hun smilte glad som billedere af mange historier efterhånden, og flere kom næsten ugeligt. Dog var de bedste historier ikke når folk var dumme, for hende selv var det ar, historierne man lærte af. Stille lod hun blikket falde over drengen, den unge mand måske passede bedre nu om dage. Hovedet blev dog vippet som han begyndte at være forvirret over tvillingen. "Til? en pige?" hun blinkede nogle gange og lod de gennemsigtige øjenlåg fugte øjne. Hun grinte dog ikke, blot et forvirret smil, som hovedet blev vippet frem og tilbage. "Uheld?" spurgte hun stille. "Nogle måneder?" hun lænede sig tilbage i stolen og lod sine arme ende over kors. "Hvis du ved hvem der gjorde det sig til.. Nok den lov jeg holder hårdest.. Magi er...noget man virkelig skal være påpasselig med, at bruge det sådan.." hun åndede let ud, og et kort slanges hvæs kunne fornemmest. "I guderne.. Syntes vi skal have hårde regler over for magi."hun sukkede let, og lod de dovne øjne hvile på drengen.

Rofus sukkede opgivende over de små dumme smuglere, dog havde han stadig et bredt smil på læberne. De havde lidt fået hvad de havde fortjent, for ja hvis man skulle smugle noget så skulle man da være sikker på ikke at blive opdaget!
Rofus så tænksom ud et øjeblik "Fik i snakket med ham der havde gården så?" Han burde nok ikke grave i bygvagtens arbejde, men det ville da give mening at tjekke op på hvis fjolserne nu var kommet til at stikke deres arbejdsgiver, samt Akurra kunne jo altid bare sige at hun ikke ville svare på det.

"Til en pige ja." lød det lidt tørt, Rofus havde ikke ligefrem forventet at Akurra ville tage det seriøst. Nok at hun havde holdt en fnis tilbage eller sådan, men slet ikke hun så på det som en sag. "Altså jeg købte en halskæde med en fin krystal i fra en alf, som sagde den ville få hvem end der bar den til at se magisk ud." Han trak lidt på skuldrene "Hvilket tilsyneladende også gjorde hvem end der rørte krystallen til det modsatte køn." forklarede han, dog mindre utryg end et øjeblik før. 
"Jeg ved desværre ikke hvad ham alfen hed, men det sker vidst ind i mellem af alferne laver løjer med krystaller." han trak på skuldrene igen, det var lidt noget der bare skete ind i mellem i krystallandet ud fra hvad han vidste.
Dog måtte han løfte et øjenbryn ved kommentaren om hårdere regler ved magi. "Altså, jo der sker ind i mellem nogle trælse ting, men jeg håber virkelig ikke du tænker det skal være som under kiles orden med magi forbud." det var tider Rofus virkelig ikke ville tilbage til.

"Fik i snakket med ham der havde gården så?" Dette spørgsmål træk smilet mere frem i Akurra, "I zaladis navn nej, var ikke nødvendigt!" latteren forsatte efter den korte pause med ord. Hun træk vejret dybt som hun endelig samlede sig for sine ord. "Ville jeg normalt, men nej nej, tåben vi bad vise vej, snakkede om en gård, når søen. Så det godt? Da vi var på vej derned, begyndte vi at spørge de andre. Gården var åbenbart, både ved søen, og i skoven, og på bakken. Såååå..lidt svært at vide hvilken gård det endelig var!" hun rystede på hovedet. "Enten var det den, perfekte, historie til at dække for deres arbejdsgiver, ellers var de så dumme, de ikke havde tænkt over en historie. Vi, eller rettere jeg, satsede på den sidste." hun fniste let som ordene forlod hende, og lod krusset møde læberne for blot en lille tår mere. Det mødte dog ikke bordet igen, hun holdt det, som albuen hvilede på disken, og blikket imod Rofus.

Det var på ingen måde en sjov historie at høre for Akurra,tanken om at blive forbandet på sådanne en måde, fik hende næsten til at ryste bare ved ideen. "Men alfen sagde intet om dens magiske egenskaber?" hun sukkede, det var ikke første gang, alfer havde gjort sådanne nogle ting, skiftning af køn, ændring af folks race, der var mange af sådanne nogle historier, og de lyd alle utrolig ubehagelige. At tænke en tilfældig knægt, der arbejde i en kro, opvokset i byen her? Ville blive udsat for alfernes kendte lege. "Hvis du møder alfen igen, så sig til, eller hvis du vil af med halskæden og ikke har gjort det i nu. Skal nok håndtere det ordenligt." hun rystede hovedet let og lod blikket falde over Rofus, jo, det var svært at benægte den meget unge kvinde, hun havde snakket med den aften, havde den samme krop. "Er ked af at høre sådanne noget skete for dem." hun nikkede og lod hovedet hvile lavt et sekund eller to.

Kiles orden? Blikke faldt til bordkanten som det blev nævnt, ikke, de mest stolte minder fra Akurra. En kvinde som gjorde sit arbejde, jo, hun bankede ikke folk der gik ud som man hørte om, men hun gjorde sit for at folk kom hjem eller blev inden for øjeblikkeligt. En tid hvor man aldrig mødtes om en mjød en aften som denne. Hun sukkede som det blev nævnt, i det mindste spurgte Rofus ikke til hvordan arbejdet var dengang, hvordan hun selv havde behandlet elvere dengang, der var mange sære fortællinger. "Var det så slemt?" lyd det lavmeldt dog i en seriøs og let hård tone, "At nogle endelig tog hånd om magiens brug? Gør det ens hverdag nemmere? For nogle ja, men det er også en trussel for mindst lige så mange. Er du klar over hvor mange unge kvinders tidligere kærester, jeg har anholdt, fordi de blev sure og brugte deres magi som hun slog op? For min skyld, skal vi overveje i hvilket omfang de amuletter skal benyttes igen, vi har dem jo i nu? Så hvorfor lade dem samle støv?" Et seriøst blik blev rettet imod Rofus. Men ikke ondsindet, tydeligt stadig en kvinde der ønskede at høre hans ord, som hun træk let på smilet og lod sit mjød møder læberne igen, og et nu nææææsten tomt krus mødte bordet foran ham, men et lille nik.

Rofus trak på skuldrene, det lød for ham som noget der burde være undersøgt dybere, men det hele gav noget mere mening med uddybningen Akurra kom med. "Ah ja det giver mening." Han ville nok selv have taget ud og undersøgt om der faktisk var en gård et sted, men han var ikke ligefrem byvagt så hvad vidste han.

"Jeg skal nok give besked hvis jeg ser alfen igen." Lovede Rofus. Han regnede på ingen måde med at møde alfen igen, men hvis det skete skulle han da nok melde den til byvagten. Det kunne være at han skulle nævne det for Moana? Hun havde vidst dårligt held med at blive udvalgt til alfeløjer oftere end de fleste andre.
Rofus snævrede øjnene sammen "Ja, det var det." Lød det sammenbidt, nok havde han personligt meget imod Kiles Orden, men det havde virkelig været hårde tider for folk, især da det magiforbuddet var blevet sat i gang.  "Amuletterne var som jeg forstod det tilbage fra plagerne da magien gik amok, og jo der er da sikkert nogen der kan bruge dem til at have en bedre hverdag. Men er vi ude i at fordi nogen gør noget dumt skal alle straffes? Hvem bestemmer hvilke evner der er i orden at have? Må Lysets hær eller byvagterne bruge deres evner som de har lyst? Jeg ved at ikke alle har lige så godt et hjerte som dig Akurra, det har jeg set med mine egne øjne"  Både med og uden hans evne. Han var klar over at magi kunne skade folk, men det kunne knive, stoleben og krus skam også. Måske var han bare ung og naiv, men det var sgu ikke iorden at skære alle folk over en kam.

hun fniste let af ham, hun kunne høre hans tvivl på beslutningen. For jo, det kunne vel være de havde planlagt det, sagt det på netop den måde for at forvirre. "Mon ikke, nogle dage bag lås og slå kan vække nogle minder." hun smilte og rystede hovedet, og skubbede den tomme krus lidt tættere på Rofus side af disken. "Tak." lyd det roligt som han forsikrede at i den lille mulighed alfen kom forbi, ville hun høre det.

Ja det var det. hun samlede sine arme på bordet foran sig og lyttede spændt til hans ord. Tungen hilste på verden mens hun lyttede, og var på sit eget eventyr, op ned, lidt til vestre, før den splittet tunge kom hjem i hulen bag hendes læber. "Som helhed er jeg enig, var en forfærdelig tid." hun sukkede som minderne igen kort hilste på. "Men magi kontroller? En skam vi ikke lærte noget af det. Hvordan folk blev behandlet? Elverne? Udgangsforbuddet? Alt det var forfærdeligt, og mange selv af mine rekrutter lod sig rive med af deres magt." en fingre slog på bordet ved hvert spørgsmål. "Hvor amulletterne er fra, er for mig lige meget - bruges syntes jeg de skal. Og selvfølgelig skal der laves retningslinjer for kontrolleret og ikke kontrolleret magi, uden tvivl, men at vi alle render rundt med et våben i vores indre?" hun vippede hovedet og lod blikket falde ud i salen. "Tænk, at en af disse folk kan fremmane ild? En dårlig dag og vi kan alle være i fare. Alkohol på de fleste borde, bag dig-" sagde hun som blikket faldt på de mangle flasker. "Skal vi virkelig lade folk med den slags evner vandre rundt uden noget forbehold? Der er en grund til oprør er så 'dødelige' som de har været i vort historie." hun rystede hovedet, og lod det møde en håndflade.

"Og nej, loven dækker også byvagten, og folk fra lyset! Alle straffes lige, selv de adelige, selv dronningen skal straffes som os, hvis hun gjorde noget ulovligt." hun træk vejret dybt, selv bare tankerne om den adelige mand der gik frit efter at have brudt loven flere gange, fik vreden op i hendes kinder.

Rofus sukkede let og fyldte kruset op, han var jo ikke på arbejde, men tilsyneladende havde hans mor tavlt nede i den anden ende med at endten flirte eller skænke meget op til en eller anden norlænding ud fra hvad Rofus kunne se.

Måske lidt i trods valgte Rofus også at krydse armene, jo nok var magi farligt, men lige så fantastisk var det på samme tid! Noget Akurra tydeligvis ikke var enig i, nok var hun ældre og havde set mere, men det lød utroligt snævert snyet i hans øre.
"Jeg har et problem når reglen bliver at alle er skyldige og man skal bevise at man er uskyldig, for jo der er da klart folk der er farlige for dem selv og andre, men magi er ikke roden til alt ondt. Selv folk der ikke har nogen magi kan gøre utroligt meget ondt, det er jeg sikker på du også har utallige beviser på" lød det med et dybt suk, som han gik ud fra bag disken. 
Måske havde han det lettere fordi han faktisk kunne se om folk havde lyse eller mørke sjæle, men at sige magi var ulovligt var sku for meget!
"Men jeg tror det var det for idag, jeg er alligevel ikke på arbejde"

Hun smilte som glasset igen mødte den gyldne skummet væske, og så snart det var fuldt mødte det de blege læber, og de røde øjne hvilede på Rofus som han delte sin syn, forklaret sig, og et smil var på de blege læber som kruset mødte disken igen. "Selvfølgelig er det et problem, når uskyld skal beviser, og ikke forventes som normen." hun sukkede og hvillede blikket på kruset mellem dem. "Og jeg ønsker ikke at alle, skal overvåget, bevogtet, og leve bange for deres evner." den glade stemning omkring dem, rundt i rummet, den livlige nordmand der nærmest skreg op i glæde over den drikkevare han nu ikke skulle betale for, og et lille grin forlod Akurra som hun tog rummet til sit sind igen. "Hvis vi alle var bange, for vores evner..Kunne vi ikke nyde en aften som denne. Så selvfølgelig skal vi ikke 'tilbage' til som det var. Ville være forkert, og i guderne jeg fortryder nogle af de ting man blev tvunget til at gøre i de dage." hun sukkede, som de minder lå i hendes sind, og træk blikket tilbage til krusset. "Og jo, har mange, historier om hvor farligt, og upålideligt magi kan være." rent instinktivt lod hun en fingre glide hen over æret ved hendes læbe. "Men jeg har også mindst lige så mange, der viser det fantastiske, lyse og håbefulde ved alles evner." langsomt hævede hun blikket til Rofus igen, og gav et smil. 

Hovedet blev vippet frem og tilbage som Rofus delte det næste, og et drilsk smil dukkede op på hendes læber. "Vidunderligt! Så disse krus er blot en gave blandt venner?"

Rofus der ellers havde lignet en der havde tænkt sig at gå, stoppede op inden han helt havde nået at gå i gang, da byvagten pludselig lod til at faktisk give ham ret. Han havde været helt overbevist om at hun hellere ville have fuld kontrol over hvad folk måtte og ikke måtte kunne.
Et stille suk forlod hans læber, det kunne godt være at hans egne følelser havde løbet af med ham, men når man havde været ved at blive smidt i fængsel af Ordenen for at have brugt en evne, så var det lidt svært ikke at være meget defensiv over for magi forbud/kontrol.
"Det lyder som vi er mere enige end jeg troede..." Endte Rofus med at indrømme og skænkede sig selv et halvt krus mjød, som han prompte tog en slurk af. 
"Jeg er nu glad for at du også har oplevet gode ting.." lød det stille, selvom han havde været frustreret over hende over hendes ønsker over mere kontrol, så håbede han da stadig på at hendes liv ikke kun havde været træls! Samt at hun havde oplevet nogle gode ting ind i mellem.

Kommentaren om at krusene skulle være gratis fik ham sprutte en smule i hans krus. "Ej! Så slår min mor mig ihjel!" udbrød han, og derefter indså at det var en spøg. "Hah, meget morsomt men nej gæster betaler, som de plejer"

Smilet faldt som han kort havde gjort tegn på at han ville gå, en skam. Nåede hun kort at tænke før han gjorde tegn på at blive. Det suk der kom hendes vej afsløret meget af hvad der foregik i hans hoved og han ord satte det sidste på plads. Mere enige end jeg troede. "Rofus..Min værste frygt er at straffe folk umoralsk..De mange måneder, blev jeg nærmest tvunget til det dagligt. Vi hadet de dage, mindst lige så meget som alle andre." smilet forsvandt helt som de ord blev sagt, og blikket gled rundt. Der var gode ting ved alt. Mindede hun sig selv om, og selv i de dage var der noget godt, det måtte der have været. "Eller..det er en af dem..i det mindste." tilførte hun, som hendes tanker og minder om de tider tydeligt lå førest i hendes sind. "Så tro mig når jeg siger at jeg forstår det." igen lod hun blikket falde ud i kro stuen for at tømme hendes tanker.

Blikket blev på krostuen som hans kommentar kom, hun træk smilet en smule men lod ikke blikket falde tilbage på ham. "Heh, fint fint." kommenteret hun, og lod hænderne finde hendes bæltet og pungen der hang der et øjeblik efter med en knips skubbede hun en safir i hans retning. "Må dække for hele aftenen ikke? Og en flaske af det bedste i har." Stadig let plaget af de tider, hvilket var tydeligt i hendes blik, et blik som blev tåget som hun lukkede sine øjenlåg over de røde øjne.

Rofus endte med at bare nikke lidt som svar, han vidste jo nok egentlig godt at det ikke havde været en god oplevelse for en stor del af byvagterne. Løjtnant Bigwig ville garanteret ikke have været glad for at skulle gøre den slags, langt de fleste havde nok ikke været glade for det. Men at der havde været nogen der havde været glad for den magt, uh det løb ham koldt ned af ryggen bare at tænke på det!
"Jeg tror dig," sukkede Rofus, han vidste godt at han nok burde sige mere, men mest af alt ville han bare gerne lade det dystre emne ligge. Det gjorde ham simpelthen så trist, vred og tvær at snakke om.

Heldigvis kunne Rofus slappe helt af som der fundet penge frem for drikkevarerne, det så dog knap så fint ud som han fumlede med at gribe safiren, der kom dog styr på den inden den enten havde ramt bordet eller gulvet. "Det kommer lidt an på om du mest er til elvervin eller dragornskmjød. 100års flasken er ret dyr, der er mjøden billigere, eller den lille tønde den er i er større end flasken med vin" forklarede han, han gættede på hun nok helst ville have mjøden, men valget var hendes.
Forhåbentlig ville smagen få hende til at komme i lidt bedre humør igen.

Det var da et forfærdeligt emne at starte en aften med, men det var desværre et emne som kom op ofte. Rofus var i det mindste ikke ophisset og sur over de ting der skete, selv om han viste hende en masse følelser og holdninger, der pegede tydeligt på at ingen af de to havde nydt den tid, selv om de gode ting hun selv havde taget fra den tid. Jeg tror dig.Hum smilte, og løftede mjøden til læberne og blikket faldt tilbage til det larmende rum, specielt de larmende nordmænd, hvis aften kun virkede til at blive bedre og bedre, og inderligt håbede hun, at hendes også kun ville blive bedre som timerne gik. Mjøden ramte bordet som Rofus begyndte at fortæller om deres, finere udvalg. Hun træk på smilet, som han begyndte.

"Mhmm..det lyder jo alt sammen godt." tilførte hun til hans ord, og vendte sig tilbage imod ham.
"Men, hvad med du vælger noget ud, enten en enkelt flaske, eller to, som vi kan dele på den ene eller anden måde." tilførte hun til sine ord, og lod blikket falde på hylderne bag ham, og et lille peg for at vise han havde frit valg. "Og så..har jeg den flaske, eller flasker til at overbevise dig om vi ses, enten i morgen, eller på mandag?" Som hendes ord endte hilste tungen igen på verden som hun ventede på hans reaktion og hans ord, og endnu mere ventede hun spændt på hans valg af drikke. hvis han finder frugt saft, eller mælk, såååå..

Selvom Rofus blev en smule forvirret over hvad det var Akurra faktisk mente, så holdt han det forholdsvist skjult. For ville hun stadig have noget af det bedste svinet havde? Eller noget han syntes de skulle have? 
Det lød for ham som hun lidt spontant havde ændret mening, men det skete for folk, især folk der havde fået lidt indenbords.
"Jeg finder noget" endte han med at sige, før han gik om bag disken igen og fandt en mindre tønde på omkring en fire liter, med dværge runer indgraveret på tøndebåndene.
Fra under disken fik han gravet noget der lignede et spidst metal rør frem som Rofus hamrede i med et enkelt slag. (En del dværge hujede begejstret i baggrunden siden han havde lært at gøre det ordenligt, noget med at ellers viste man bryggeren disrespekt)
"Så gylden mjød fra Dragorn!" smilede han som han satte den mellem dem, han havde ikke lige prøvet det før. Det var ikke noget som mor Telma ligefrem var rundhåndet med, forståeligt nok siden det ikke var let at skaffe. "Men erh.. hvad er det du vil overbevise mig om? Jeg har ikke ligefrem mange timer jeg arbejder i kroen hvis det er det du tænker på..?"

Hun rystede hovedet som han vendte blikket væk, for at finde noget, mon han fangede det? og smilet blev på ingen måde mindre som vidste hvad han fandt, den fine mjød fra nord. "Jamen dog, gemmer i det gode normalt?" Kruset med den, billigere, mjød mødte hendes læber, og blev der lidt tid. Kruset mødte disken igen, nu tomt, og hun åndede ud i velbehag som det mødte disken.  "På kroen?" hun vippede hovedet let overrasket over de ord der kom hendes vej.

"Hvorfor skulle jeg overbevise dig om at være her på mandag?" hun fniste let af sine ord, rystede hovedet og lod blikket falde på den fine beholder af mjød. De røde øjne blev kort tåget som øjenlågene gled i. "Næh..Jeg har planer om at overbevise dig om at møde op hos byvagten, på mandag. Du vil passe ind." lyd det som var det et faktum. "Vil passe dig bedre end at arbejde her." tilførte hun før Rofus selv fik mulighed for at kommentere. Dette var jo en ung kvindes arbejde, og undekvinder træk også bedre og flere kunder ind, end en ung mand. I..visse tilfælde i hvert fald, så mon ikke det ville passe ham ganske fint at holde et våben i hånden, og beskytte befolkningen. Passede bedre til alle unge mænd, hvis man spurgte hende.

"Nah, der er en åben der står fremme, det er ikke så ofte folk køber en hel tønde, oftere et krus" lød det med et smil og et let skuldertræk, og selvom tønden så fin ud, så var den lidt upraktisk at have stående fremme, på grund af størrelsen.
Hoved vippet viste dog at han havde taget fejl i hvad hun ville overtale ham til, pis og ork lort! Det var så kikset at misforstå hvad folk mente!

"Deeeeeet undrede jeg mig også over" indrømmede han med en smule røde kinder, og halvt af vane gik han i gang med at fylde op i det tomme krus, men også lidt for ikke at virke totalt dum.
Et øjenbryn skød i vejret "Virkelig?" altså at hjælpe til i Svinet var ikke ligefrem en fest, men det sådan en familie ting så det var ikke fordi at det var nemt at sige nej, mor syntes det var det der skulle ske.
"Hvorfor syntes du det?" forvirringen var stadig i hans stemme, han havde aldrig haft nogen der sådan ville hyrer ham direkte til noget? De små jobs han havde lavet var noget han selv havde opsøgt, og at han var endt ved paladset var så meget et tilfælde!