Eftermiddagsdruk er aldrig en god idé...

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 09.10.2020 16:41

Det stod ualmindeligt sløjt til, hvad antallet af gæster på Skumsprøjtet angik, men Treston havde heller ikke forventet andet, når det nu var så tidligt på dagen. Der var ingen anstændige mennesker, der drak sig ned på dét hér tidspunkt - kun folk der havde ondt i sjælen eller skulle fortrænge ét-eller-andet.
Selv hørte han til den sidste kategori… Eller måske en lille smule til dem begge, hvis han skulle være fuldstændig ærlig overfor sig selv, men det var ikke dén slags selvindsigt, han søgte på Skumsprøjtet - værtshusets eneste opgave var at agere kulisse for hans kommende brandert, og lige dét vidste han fra tidligere besøg, gjorde stedet ganske fremragende. Desuden var det - som navnet antydede - stamværtshus for de af søens folk, der tilbragte et par dage i Dianthos, og hvis man vidste hvordan og havde humøret til dén slags, var det som regel til at redde sig et hurtigt slagsmål, som ingen tog alt for personligt bagefter… og Guderne skulle vide, at Treston havde lysten, selvom kroppen stadig ikke helt var kommet sig oven på hans eskapader i Skumringskvarteret…
Han sad og drak mekanisk af sin øl, mens billeder af Erstens dumme grin og Zirras røde vredeskinder gled hen over hans nethinde igen og igen og igen. Hvorfor skulle det være sådan? Hvorfor skulle der ligge så meget lort imellem dem… Hvordan kunne det være, at to af de mennesker, der betød allermest for ham, også var dem, der kunne såre ham allermest - og gjorde det, med skræmmende regelmæssighed? Dem, der - når han så dem i kontrast til sit eget liv - var dem, der kunne give ham de allerstørste mindreværdskomplekser og den allerstørste følelse af jalousi?

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 09.10.2020 17:00

Skumsprøjtet var et af de bedste og billigste steder i byen, når det kom til at få en øl, der ikke smagte helt af pis. Det var et sted med borde magisk smeltet ned i gulvet, fordi der gik færre ting i stykker på den måde, og der gik ikke én dag uden at en eller anden forlod stedet med en blodtud eller det, der var værre.
Og så havde de mere eller mindre døgnåbent, hvilket tiltrak så mange søfolk, at stedet kunne have ligget i havnen, så meget som det duftede af saltvand. Da Treston kom ind, sad der kun en flok omkring et af bordene i hjørnet og spillede kort så højlydt, at man skulle tro det var fredag aften. Der gik lidt for lang tid, før Lynn opdagede, at hun kendte den slukørede soldat, der havde valgt ikke at slutte sig til dem.

"Tresto-hik-ooon," lød det muntert fra hende, idet hun slingrede hen til hans bord og satte begge hænder ned i bordpladen foran ham. Hun havde glemt at hælde vand i sin øl og var nu forbandet med en hikke de næste mange timer. "Hvad laver du her på en-hik-hverdag? Skal du ikke være soldater-hik-agtig eller sådan noget?"
Hendes højrøde uniformsjakke hang henover den stoleryg, hun havde forladt sammen med sine kort, som de andre ved bordet ikke særligt snigeren tog et kig på. En eller andens hat havde fundet vej til hendes hoved, hvor det ellers tidligere opsatte hvide hår faldt ned som fangarme foran hendes ansigt. Kinderne var en rødlilla blussen af beruselse på den hvidlige hud, og hendes skjorte trængte virkelig til at være blevet vasket i går. Hun lugtede som en, der var skyllet op i går og drak som en, der skulle af sted igen i morgen.

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 10.10.2020 10:32

Treston så forvildet op ved lyden af sit navn - lige tids nok til at få noget af et chok, da Lynn smækkede begge hænder i bordet foran ham og gav sig til at plapre og hikke i ét væk. Rystelserne var lige ved at tippe ølkruset ned i skødet på ham, og det var mere held end forstand at han nåede at redde det, hans egen beruselse taget i betragtning. Hun var tydeligvis heller ikke helt appelsinfri, og Treston havde hende mistænkt for primært at have sat hænderne i bordet for at holde sig selv på ret køl.
"Lynn!" udbrød han - både med overraskelse og en lille smule bebrejdelse - men nåede ikke videre, før hun var godt i gang med sine spørgsmål.
Spørgsmål, han på ingen måde havde lyst til at svare på...
Treston gjorde sit bedste for at sætte et venligt, imødekommende udtryk op, men procenterne gjorde det svært, og han kunne ikke gøre andet end at håbe på, at hun selv var så fuld, at hun ikke ville bemærke det. Det var ikke retfærdigt overfor hende - hun var en oprigtig og bramfri kvinde, som han, trods deres kun perifere bekendtskab, havde et virkelig godt indtryk af - og han ville nødigt gøre noget for skubbe hende væk eller få hende til at gå udenom ham en anden gang.
De havde mødt hinanden første gang for et par år siden. Treston var sammen med en håndfuld andre riddere blevet sat til at beskytte én af Dronningens diplomater på en tur op af Sølvfloden til Elverly, hvor nogle underpunkter i alliancen skulle genforhandles, og Lynns skib havde fragtet dem. De havde ikke været til søs i mange dage, før han havde fået den første skideballe af det lille halvmenneske med den beskidte mund, og han havde haft en svaghed for hende lige siden.
Desuden havde han engang set hende i fuldskab flække en spytbakke imod kraniet på en provokerende sømand med halvanden gang Trestons kampvægt, og dén slags billeder brændte sig fast på nethinden...!
Treston løftede sit krus imod hende. "Jeg laver det samme som dig, Lynn!" svarede han med påtagen munterhed. "Jeg drikker mig fra sans og samling, og overlader dét med at være soldater-agtig til nogen andre for en tid... Jeg er heldigvis så velsignet, at jeg har en ældre, veltilpasset og ansvarsfuld bror, der kan tage tjansen ud af hænderne på mig!"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 10.10.2020 11:14

Lynn så igennem det med det samme. Nok nærmede hun sig at være stiv som en landgangsbro, men man kunne ikke hive de moderlige instinkter ud af hende om man så brugte år på det. Med to piger i netop den unge alder, hvor hele verden var imod dem, havde hun set dét udtryk Treston havde i hovedet nu, hver gang hun var på besøg derhjemme efter en lang tur til søs.
"Så, hvad gør dig-hik- ekstra utilpasset, hva'?" spurgte hun med et blik, der trods at det svømmede en smule, meget tydeligt ikke havde tænkt sig at lade ham slippe. "Jeg ved, du er en ballademager, jo-" Hun henviste til episoden på deres sejltur sammen, hvor hans skideballe på alle måder havde været velfortjent, men det til dato stadig var den bedste spøg, nogen havde udført på hendes skib. "-men hvad har du nu rodet dig ud i?"

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 10.10.2020 16:11

"Jeg elsker bare," kommenterede Treston tørt, "at du straks går ud fra, at mine problemer er selvforskyldte..." Han ignorerede stivnakket den lille stemme i sit baghoved, der udfordrede ham til at finde en måde at præsentere de forudgående begivenheder på, så det kom til at se ud som om han udelukkede var et offer... Dén slags næsvisheder kunne han ikke bruge til noget - og da slet ikke, når det var hans egen hjerne, der diskede op med dem!
I stedet for at svare direkte på hendes spørgsmål lagde han hagen i hånden og studerede hende lidt mismodigt. "Har du altid vidst, at du ville sejle, Lynn? At du ville tjene Lyset og gøre det godes gerning!" Han sagde det med påtagen højtidelighed og var ligeglad med, hvad hun måtte tænke om det - nu var Lynn heldigvis ikke nogen regelrytter, så han var ikke alt for bekymret, men en ridder burde ikke gøre grin på dén måde, og det vidste han godt...
Men på den anden side burde en ridder heller ikke sidde på en sømandskro en hverdagseftermiddag og drikke sig ned i et hul, så måske havde han ikke det store at tabe...

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 10.10.2020 19:54

Det var sjældent man kunne besvare to så forskellige spørgsmål og stadig komme i samme retning, men det var lige det, Lynn havde tænkt sig at gøre, for i hendes optik lå de meget nærmere end han nok selv troede. Men først skulle hun sidde ned, for det her var...
Lynn forsvandt bag bordkanten. I forvejen var hun ret lille af en storgople at være, og så havde der absolut ikke været en stol bag hende. Rundtosset og fortumlet kom hun på benene og fik viftet sig frem med den ene hånd efter en stol, som hun hev sig op at sidde på. Først da blev hatten vippet væk fra hendes øjne sammen med det hår, der efterhånden så ud som om det hang mere fast på hattens underside end hendes hoved.
"Hvaeh kaptajn, er du sikker på du ikke bare kommer til at hænge udover rælingen hele dagen i morgen?" spurgte en af besætningsmedlemmerne fra det andet bord. De var begyndt at udskifte Lynns bedste kort med deres egne dårligste. "Tror du ikke Sefris..."
"Hvis I fortæller Sefris om det her, bliver i køøl-hik-halet, alle mand!" råbte hun tilbage over krostuen, der virkelig var stille nok til at råben ikke var nødvendigt.
Deres latter bredte sig, og hun nåede at tage en slurk øl, inden hun opdagede, at det var Trestons krus, hun havde taget. Med et par hik skubbede hun kruset tilbage mod ham og viftede med hånden af kroværten, der forhåbentlig ville give hende noget mere. Havde hun haft et krus et-eller-andet henne på bordet, havde hun for længst glemt det - og de andre havde sikkert drukket resten for hende alligevel.

"Nå, Trest-hik-'n, dit spørgsmål," sagde hun og genoptog samtalen med den mismodige soldat. "Jeg blev reddet af Lys-hik-et, så jeg skyldte dem lig'som, ik'? Og så blev jeg vel hængende, fordi det er sjovt eller noget, at tæve pirater og dæmoner eller hik noget. Det er sådan..." Der blev stillet et krus øl foran hende og hun mistede tankesporet for at tage en slurk. "Men det var hik ved Zaladins havskum også min eg-hik-egen skyld. Hvis jeg ikke var taget ud med den fiskerbåd, var jeg ikke blevet nappet af pira-hik-ter, og så var det det. Medmindre dine problemer er hik opstået magisk, så er det satme sgu da altid ens egen skyld. Skål!"

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 10.10.2020 20:26

Treston nåede kun lige at komme med et halvkvalt udbrud og række en hånd halvt ud, før Lynns hoved kom til syne over bordkanten igen, og hun fik bugseret sig på plads i en stol foran ham. Trods sit sorte humør fulgte han ordudvekslingen imellem Lynn og hendes besætning med et lille, modvilligt smil og bemærkede for første gang, at de meget indiskret havde fat i hendes kortbunke efter tur. Han blev enig med sig selv om, at hvis de formåede at holde deres eskapader bag Lynns ryg, så ville han holde hånden over dem... Det var sgu modigt, det de havde gang i.

"Men prøv lige at høre, hvad du sidder og siger!" indvendte han og overhørte med stor ekspertise hendes pointe om, at alting var ens egen skyld - dét var brænde på baghovedstemmens allerede ulmende bål, og gjorde intet godt for hans selvfølelse. "Du skylder da ikke nogen noget, Lynn! Lyset slog piraterne tilbage, fordi dét er én af Lysets opgaver!" Han kørte en hånd igennem håret, fordi det føltes som om han sad med indestængt energi, han skulle af med. "Men okay... Okay. Lad os sige, at du nu ikke syntes, det var sjovt at..." Han sendte hende et blik. "...tæve dæmoner og pirater. Ville du så stadig føle, at du skyldte Lyset noget? At du måtte blive i din stilling, indtil du har 'betalt Lyset tilbage'?"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 10.10.2020 20:53

"Så var jeg sgu nok hik bare taget hjem til ungerne," sagde hun og blinkede et par ekstra gange, fordi hun syntes Trestons ansigt var uskarpt. Det viste sig at være flere hårstrå, der faldt ned i hendes synsfelt, og lettere halvgennemsigtige som de var, forstyrrede de helt vildt. Mens hun talte videre, flyttede hun hatten over på Trestons hoved - for hatte skulle altid have et hoved at sidde på - og prøvede at få styr på de ustyrlige tråde. "Nu jeg tænker over det, havde jeg ikke hik unger dengang... Nå, men det er også lige-hik-meget. Jeg troede faktisk altid jeg ville tage hjem til søen -hik- igen en dag og blive... Hvad det nu er man bliver derhjemme - søgople eller sådan noget - men Lyset... Altså ét er at hun reddede mit liv dengang, men -hik- hendes tale om hvor meget de havde brug for -hik- folk som mig og hvor meget godt jeg kunne gøre..."
Hun zonede ud af sin forklaring og stirrede et langt, svimlende øjeblik ned i sin øl som om den var en hvirvelstrøm, der havde tænkt sig at suge hende med ned. Så satte hun kruset på bordet uden at have taget den slurk, hun egentlig havde det op for.
"Jeg tror jeg gør det for -hik- at andre ikke skal ende som jeg gjorde," sagde hun så stille og med en pludselig alvor. "De holdt mig på det skib i et år -hik- og... Jeg var ikke den det gik værst udover. Hik. Hver pirat, jeg hiver i land, er en pirat, der ikke hiver en ung pige til havs mod hendes vilje."

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 10.10.2020 22:23

Treston kunne ikke undertrykke et skævt grin, da Lynn trykkede hatten ned over hans lyse krøller, og han rettede den til, mens hun fortalte om søen og gopler og om at have evner, som Lyset havde brug for. Smilet forsvandt dog brat, da hun med alvor sagde det sidste, og han lænede sig langsomt tilbage i stolen - følte det, som om han havde fået en mavepuster.
"Lynn..." begyndte han og måtte så ryste på hovedet af sig selv og starte igen - afdæmpet og mere ydmygt, end han havde været før: "Dét er en grund, jeg kan forstå... Det er..." Han rystede atter på hovedet. "Det er fandens ædelt..."
En dårlig smag havde bredt sig i hans mund, og pludselig virkede tanken om øllet uappetitlig og usmagelig. Var han i virkeligheden bare pisseforkælet? Var det forkert af ham at føle sig så fanget og fastlåst og knust under dét ansvar, det havde været, at gå i faderens og Erstens fodspor? Burde han i virkeligheden glæde sig over muligheden for at gøre en forskel og tjene Lyset? Måske i ny og næ at kunne ændre folks liv, sådan som Lynn havde oplevet det?
"Jeg er pissebange, Lynn," fløj det ud af ham, inden han kunne nå at stoppe det. Og da det først var ude, var det for sent at trække i land, så han fortsatte uden at se på hende: "...jeg er bange for at skuffe min familie, men jeg er mindst lige så bange for, at se mig selv i spejlet om tredive år bare for at konstatere, at jeg er blevet min far..." Det gav ingen mening og det kom ud af ingenting, men samtidig kom det også lige fra hjertet, og han mente hvert eneste ord.

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 10.10.2020 22:35

Lynn rynkede øjenbrynene sammen og glemte faktisk sin øl fuldkommen nu ved Trestons ord. Var det sådan hendes piger havde det, når de nægtede at tage med på sejlture endda bare for at prøve det? Når de gik efter alt andet i verden end netop det, Lynn havde kastet sig over? Men så igen, hun holdt dem ikke tilbage fra at tage deres egne valg om, hvad de ville kaste sig over. Hun var en af afstikkerne, der blev i saltvandet, selvom hun var opvokset i en ferskvandssø.
"Treston..." sagde hun og fik slugt et hik. Hun rakte sin hånd over og tog fat i hans, mens hun lænede sit hoved skråt nedad i et forsøg på at fange hans blik. "Din-hik- far er en formidabel Ridder. -hik- det er svært at overgå ham i. Men du behøver ikke altid -hik- sammenligne dig med ham. Du bliver nødt til at finde ud af, hvad der adskiller jer. Hvad din egen - din-hik- helt egen - motivation er. Er du kun i Lyset, fordi han forventer det af dig? Jeg kender ikke din far-hik- personligt, men... Jeg ville aldrig byde mine unger at gøre noget, de ikke vil med de-hik-deres liv. Ære er ikke noget værd, hvis du ikke tror på det."

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 10.10.2020 23:07

Der undslap Treston en bitter latter, og han kunne ikke møde Lynns øjne, selvom han godt kunne mærke, at hun forsøgte at fange hans blik.
"Men det er jo lige netop dét, Lynn," mumlede han og hadede den bitre grimasse, han kunne mærke præge sit ansigt. "Nogle gange tror jeg, at den eneste grund til, at jeg er i Lyset, er fordi det er det eneste, jeg kan. Det har ligget i kortene lige fra starten - vores far bankede det ind i hovedet på os, fra dét øjeblik vi var gamle nok til at begynde træningen... Det er det eneste, der har værdi for ham, tror jeg." Han klemte taknemmeligt hendes hånd, men kunne stadig ikke møde hendes blik. "Det blev nærmest opstillet, som én eller anden forbandet prestige-tappe, man kunne kravle op ad, og hvis et trin var lidt for højt, blev man nødt til at strække sig, og strække sig, og strække sig, for ellers vidste man godt, at man ville falde i fars agtelse..." Pludselig fandt han modet, og løftede blikket. "Har jeg nogensinde fortalt dig om Zirra? Min lillesøster?"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 10.10.2020 23:16

Lynns skidefulde ansigtsudtryk blev næsten helt mildt at se på, selvom den stadige hikke fik hendes krop til at hoppe jævnligt. Hun kunne ikke andet end at nikke til Trestons ord og lytte til hans fortælling - eller brok, som det nok mest var. Eller... Det ville det have været, hvis han var kommet til hende som en soldat. Det havde hun troet, han var gået ind på kroen som, men nu så hun dybere i ham, og der var ikke særligt meget soldat over ham. Han havde også sagt, han ville overlade det til sin bror. Hun begyndte at tro ham. Han flygtede virkelig fra noget her, og i hendes erfaring var øl det værste sted at flygte hen, når problemerne var vokset en over hovedet.
"Det lyder som en ubegri-hik-lig høj stige at klatre op ad," kommenterede hun og fugtede sine læber. Der måtte være mere hun kunne sige for at hjælpe på hans problemer, men hvad sagde man til en, der hele sit liv havde været soldat uden egentlig selv at have valgt det? Det var ikke ligefrem fordi han havde noget andet at falde tilbage på, og som han satte det op, ville familielivet da først bryde sammen, hvis han gjorde det. Måske det var bedre at lade ham tale videre og få lettet hjertet. "Nej, hende har jeg -hik-ke hørt om. Er hun også ridder som jer andre?"

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 11.10.2020 09:45

"Nej, for Zirra var altid komplet uduelig." Da først ordene var ude af munden på ham, kunne Treston godt høre, at de ikke lød af dét, han prøvede at kommunikere, og han skyndte sig videre: "...til de ting, far syntes var vigtige. Hun var ikke dygtig med sværdet, og hun var endnu værre til magien... Og derfor blev hun hakket på - altid - og det var ligegyldig hvad hun gjorde, så var det galt. Og dét selvom hun ellers har hovedet ordentligt skruet på, og desuden er ét af de mest frygtløse mennesker, jeg kender..." Et glimt af Zirra, som hun havde set ud midt i det frådende hav af uvaskede, råbende tilskuere fór over hans indre blik, og endnu en gang blussede forvirringen op i ham... Ligegyldig hvor mange gange han vendte og drejede det, kunne han ikke fatte, hvad hun havde lavet i Ringen...
"Men dét var bare lige meget, for hun kunne ikke nå trinene på dén forbandede stige, og på én eller anden måde blev det etableret, at det gjorde hende mindre 'værdig' - det satte hierarkiet i forpulede sten, Lynn!" Han kunne godt selv høre, at han ikke længere helt gav mening, men øllet og hans egne ord havde pustet til dét bål, der havde ligget og ulmet længere end han egentlig havde været klar over, og nu blussede det op med uhyggeligt hast. "Vi er fandeme blevet spillet ud imod hinanden lige fra starten af!"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 11.10.2020 10:46

Lynn lænede sig ind over bordet, stadig med hånden over Trestons.
"Og hvorfor får jeg ideen af, at du ikke -hik- har følt dig mere værd, selvom du var i stand til at leve op til din fars forventninger?" spurgte hun.
Hans historie om søsteren måtte have noget at gøre med, hvorfor han følte sig så nedkørt og tvivlede på sit hverv. For det var det, der var problemet ikke? Lynn havde lidt svært ved at huske hvad hans første sætninger i aften havde været.
"Men altså...hik" fortsatte hun fordi hun også havde glemt, at man plejede at vente på svar før man stillede det næste spørgsmål. "Hvad laver din søster? Hvad ville du lave hvis du ikke var i -hik-hæren?"

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 11.10.2020 11:35

Hendes ord gik ind, som havde hun stukket en kniv i ham, og Treston nåede kun at stirre måbende på hende og havde ikke så meget som overvejet, hvad han kunne svare, før hun var videre og stillede spørgsmål, der måske ikke var lettere at svare på, men som i hvert fald ikke gav ham en knude af frygt i maven...
"Hun..." Han måtte virre med hovedet - var stadig ikke helt kommet sig over, hvor eftertrykkeligt det lille halvmenneske havde ramt hovedet på sømmet, selvom han gjorde sit bedste for at skubbe implikationerne langt, langt ned i maven... "Hun har arbejdet som sekretær i mange år. Nu har hun lige fået en stilling hos en guldsmed, men... Jeg har ikke hørt så mange detaljer - hun er ikke meget for at fortælle til familiemiddagene, for vores forældre - og vores ældste bror, nu jeg tænker over det - er altid klar med spydige kommentarer..." Han forsimplede fortællingen nu, for inderst inde vidste han godt, at Ersten ikke mente noget ondt med sin opførsel - at den et langt stykke hen af vejen bare udsprang af tankeløshed. Men han kunne ikke få alle nuancerne med med dén promille, han efterhånden havde fået bygget op, og det var jo i princippet også underordnet... Lynn lod til at forstå alligevel.
"...Men jeg aner ikke, hvad jeg ville lave, hvis jeg havde haft det som Zirra. Det er jo nok i virkeligheden dét, der er en del af problemet... Jeg kan ikke andet."
Pludselig blev det hele lidt for meget for ham - han fik set sig selv udefra og blev irriteret over, hvor sølle han lød; hvor ynkelig Lynn måtte syntes, han var.
"Har du egentlig nogen søskende, Lynn?" Emneskiftet var pludseligt og u-raffineret, men han var pisseligeglad. Nu skulle det kraftedeme være nok med selvmedlidenheden...!

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 11.10.2020 12:21

Lynn skulle til at sige noget om Trestons evner, da han skiftede emne. Normalt ville den taktik ikke virke på den moderlige gople, men med mere øl end vand i blodet, virkede det helt fint.
"Masser-hik!" svarede hun og slog ud med armene, hvilket fik hende til næsten af vælte sit krus.
Hun nåede lige at gribe det igen, og kom på den måde også i tanker om, at hun burde drikke indholdet og ikke bare lade det stå og samle fluer.
"Men det er -hik-ke som du har," hun lo lidt. Det havde taget lang tid for hendes mandskab at forstå hendes hjemstavn, og nogle af dem havde endda set den. "Det er lidt et -hik- krav, at man får nogle unger og udvider -hik- søen med sine goplebørn. Jeg havde mine piger med på -hik- havet de første år, men nu gider de ikke og laver alt mu-hik-ligt andet hjemme i søen. En af dem kan vist væve nu, det fattede jeg sgisme aldrig."
Hun sank lidt ned i sin øl ved tanken om sine døtre. Det havde været de hårdeste år af hendes liv, mens de var med til søs. De kravlede rundt på dækket og sad fastspændt på hende under selv de værste storme. Hun havde gemt dem under dæk, når de var i kamp med Mørket... Havet og hendes profession var ikke et sted for småbørn, men de havde haft brug for deres mor, så hun havde fået det til at virke på en eller anden måde. Nu var det svært for hende at huske, hvordan hun havde kunnet holde til det.
"Det tog dem lang-hik- tid at forstå, jeg ikke ville slå mig ned ved søen igen," fortsatte hun. "Dem alle sammen. Det-hik- det er underligt for dem, at jeg vælger at blive hos Lyset, men med tiden... hik... Med tiden har de lært ikke at betvivle mine valg."
Der var noget underliggende i hendes ord. Tror du ikke også, din familie kunne lære at leve med det?
Pludselig kom Lynn på, hvad det var, hun havde villet sige til ham før ved ordene om, at han ikke kunne andet end at være soldat.
"Soldat er ikke én ting!" udbrød hun efterfulgt af en dybfølt bøvs. "Altså, du kan slås-hik-. Det er jo ikke kun solda-hik-ter der kan det. Du kunne blive byvagt! Eller livvagt, eller dusørjæger eller lejesvend eller sømand eller fægtemester! hik. At kunne slås åbner alle dørene, Treston-hik! Og hvis de ikke åbner, kan du sparke dem ind!"

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 11.10.2020 13:29

Det var først et sted undervejs i hendes fortælling, at det for alvor slog Treston hvor forskellige de var - det var let at glemme, når hun virkede så menneskelig... Han trak lidt på smilebåndet over hendes undren og morede sig et øjeblik med at forestille sig Lynn selv - filtret ind i tråde og garn og med håret viklet omkring væven, som en fisk i en fiskers net. Hun var ikke just typen, der havde tålmodighed til dén slags...
Da hun kom med sin række af forslag, kunne han ikke undertrykke et overrasket grin, og det føltes godt med dén latter - som om han havde været gennemkold hele dagen, og grinet var varmen fra en lille-bitte flamme, der var blevet tændt i hans indre...
"Dusørjager!" gentog han - stadig med grinet malet over alle træk - og sendte hende et fornøjet blik, mens han rystede på hovedet. "Du er skøn, Lynn...! Simpelthen skøn! Jeg tror, far egenhændigt ville sparke min dør ned og banke fornuft ind i skallen på mig, hvis jeg begyndte at begive mig af med dén slags!" Men selvom han drillende gjorde grin med forslaget som om det var utænkeligt, var der alligevel ét-eller-andet, der ræsonnerede i ham... et sted dybt, dybt inde. "Men er det så sådan, du har gjort?" spurgte han med smilet i mundvigen, mens den varme følelse langsomt bredte sig. "Bare... sparket dørene ned, hvis du ikke brød dig om deres placering?"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 11.10.2020 13:58

"Oftere end du skulle tro," sagde hun og lo med på hans hjertelige latter. Det første virkelig ægte latter, hun havde hørt fra ham indtil videre. "For det meste er dørene piraters, dog... Og for det meste har jeg -hik- folk til at sparke for mig. Havde jeg den muskelmasse, du render rundt med, ville jeg-hik- uden tvivl gøre det selv."
Det var at smøre lidt tykt på. Lynn havde nok i virkeligheden løbet fra de fleste af hendes problemer når det kom til hjemmefronten. Hun var smuttet, da hun havde gjort sin gople-pligt, og hun havde været ret dårlig til at blive hjemme i længere tid ad gangen, når hun blev sendt på land et par uger. Nu til dags tog hun hjem, fordi pigerne gerne ville se mere til hende, men selv der... Selv der havde hun faktisk prioriteret at se Royce over dem sidste gang. Det var svært for hende at være hjemme, når søen virkede for lille til hende og beboerne - selvom de havde accepteret hendes valg - nok stadig inderst inde ikke prøvede at forstå hvorfor hun havde taget det.
"Jeg kan se det -hik-for mig!" Lynn rejste sig op så stolen bag hende væltede. Det her handlede om at få Treston på ret køl igen - så kunne hun godt køre lidt hurtigt over hvad hun havde og ikke havde gjort ved sine egne problemer. Hun lagde den ene arm om hans skulder og den anden - stadig holdende ølkruset - pegede hun frem foran ham med som om der var en fjern horisont og ikke en beskidt væg foran dem. "Dusørjægeren Treston Raj... hik Rej... Jeg har glemt dit -hik- efternavn. Dusørjægeren Treston - til tjeneste! Tager imod -hik- alle bestillinger! Redder de skønneste -hik- møer i nød! Drager lige så langt som sit dragne sværd!"

Treston Reynlest

Forhenværende Ridder af Lysets Krigere - nu vanæret og i eksil

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 187 cm

Elvira 11.10.2020 14:26

Treston formåede at holde masken lige til hun sagde det sidste. Med en sprutlatter knækkede han sammen i sin stol og rejste sig så ved en pludselig indskydelse og trak hende ind i et spontant knus, der nærmest løftede hende fra værtshusets snavsede gulv. Det var først, da han slap hende, at det strejfede ham, at selvom de havde rejst sammen, så kendte de jo egentlig ikke hinanden særlig godt, og han åbnede munden for at undskylde - forklare hende, at han ikke helt vidste, hvad der var gået af ham - men lukkede den så igen, fordi han alligevel ikke kunne finde ud af, hvilke ord han skulle forklare sig med.
"Hvis jeg én eller anden dag tager teten som dusørjæger - tager du mig så med på dit skib til mit nye liv med..." Han måtte undertrykke endnu et grin. "...dragne sværd og møer i nød?"
Treston greb sit krus fra bordet og klinkede det imod Lynns. "...Og skal du have mere i dét krus dér, når jeg alligevel er deroppe?"

Lynn Valeriev

Lysets Flådeadmiral

Retmæssig Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Omrejsende

Alder / 49 år

Højde / 166 cm

Efterlyst af Mørket

Alianne_ 11.10.2020 14:43

Lige så meget som Lynn var vant til ikke at havde jordforbindelse, lige så meget overraskede det hende at blive løftet op i et knus. Hun kunne dog ikke lade være med at le højt og varmt og hikkende. Da Trestons ansigtsudtryk lignede et, der ikke helt vidste, om han havde overtrådt en usagt grænse, gav hun ham bare et ekstra klem på armen og et større smil.
"Så længe du har moralen i orden, er du-hik- altid velkommen på Hviskeren," sagde hun og ignorerede den irriterende lille stemme i sit hoved, der spurgte om hun selv stadig havde moralen i orden. "Dusørjægere skal man -hik- ikke kimse ad. Så længe du ikke tager opgaver for Mørket, knægt, så kan du-hik- leve et ganske bemærkelsesrigt.. værdigt.. eeh... hik liv! Ved du, jeg har altså fået hjælp et-hik- par gange af så'en folk, når vi har været på skideren... Mere øl... Altså jeg -hik-bør nok snart kalde det en dag. Vi skal -hik-sejle videre i morgen tidlig."
Det nemme svar ville være bare at sige ja til et krus mere, og hun havde sådan en lyst til det. Samtidig kunne hun jo ikke benægte, at det ville blive en overordentlig hård omgang dag i morgen, hvis hun knap nok kunne stå på benene og den eneste trøst at finde i dét var, at halvdelen af besætningen havde det på samme måde.

1 2 3

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong, jack
Lige nu: 2 | I dag: 8

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

1

220

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Eftermiddagsdruk er aldrig en god idé...

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Treston Reynlest

Lynn Valeriev

Gæst