Solen stod højt på himlen, da Rachel ankom til de kongelige stalde i Rubinen. Det var ikke første gang den røde håret kvinde havde været i Kazimis stald, men det plejet altid at være i selskab med hendes far da han havde større kendskab til forhandlingerne end Rachel. Dog ville hendes far komme til Rubinen en af de næste par dage, da der havde været nogle forretnings aftaler i en anden by.  ' Det hele skal nok gå' tænkte Rachel, der altid havde være nervøst for at være i den kongeligstald da den røde håret kvinde aldrig havde klædte sig efter de adelige regler. 

Det lange ildrøde hår var sat op i høj knold, hvor der sad et guld hårspænde, som hun ofte havde på når hun skulle lave opvisningerne til overklasse, dog havde hun ikke gjort sig klar til optrædenen så Rachel rendte rundt i et par tæt siddende læber busker og en tæt siddende top, mens hun stod og strigle en af de unge heste denne var race Marwari en sort hingst, som hendes far havde spår mange drømme med sig. Dog var det blot en opvisning for en eller flere af familien Kazimis familien. " Du har at opfør dig pænt unge herre, det er en af dine store dage " Sagde hun til hingsten, som nappe lidt ud efter hende, da hun striglende den på maven. " Jeg ved du kilden på maven Asif " Snakkede hun atte til den unge hest. Før hun gav den videre til en af sine staldknægte " Han skal havde sadel på og møde mig ude på den store ridebane om 20 minutter " Sagde Rachel til en ung knægt på omkring 16 år. 


Rachel gik ind i et rum, for at skrifte til en mere adelige ridetøj selvom den røde håret kvinde hadet, hendes fader valg af tøjet. Det var lange hvide busker i det finest hørstof og et machete tæt sidde skjorte, med et støttende brystbånd af læder og blålig ride støveler. Da den unge kvinde kom ud fra rummet hun havde klædt om i gik hun rolig gennem stalden, men stoppe op og så over på den ilter røde hoppede, som stressede inde i sin boks. " Sssh Malika " Prøvede hun at berolig hoppen, som var helt svedt op af være så ophidset inde i dens boks. Så der gik ikke mange sekunder før Rachel havde grebet fat i et træktorv og sat fast i hoppen grime. " Rolig min tøs. Fald ned" Sagde hun med en berolig stemmen, dog vidst hun godt at dette kunne ende galt, da den røde hoppe havde andre planer. Så da Rachel kom ud af stalden med den meget livlige røde hoppe, som både strigle og lavde bukspring ved hendes side. Fik hun alligevel den ilter hoppe ud på en tom bane med hegn omkring sig. " Malika..." Sukkede Rachel frem før hun lukkede lågen til banen og gik hen mod den sorte hingst, som stod klar til visning. 

Hingsten stod lige så rolig og vente på Rachel kom op på hesten, som hun satte i gang med at skridte på banen. " Mike kan du ikke tag dig af Malika søger for hun får noget vand på banen"  sagde hun til staldknægten, mens hun begyndt at skridte hingsten varm og vente på sin kommende kunde. 



Billede af hårspænde:
https://i.pinimg.com/564x/bf/c5/92/bfc592077b63d286d65b5675dfebaef1.jpg

Billede af tøjet:
https://images-ext-1.discordapp.net/external/DmDxtTB33ErW-yICPWNqEH-zlAzed2P6iazkfJ9l4To/https/i.pinimg.com/564x/8a/49/42/8a4942bb63a4612dc2fa40d02b2ff537.jpg?width=406&height=609

Billede af hesten: 
https://www.pinterest.dk/pin/2955555993604525/?nic_v2=1a4iXrG2v

Meena havde den morgen nær glemt den aftale, som var blevet lavet for snart måneder siden. Aftalen om at få en fremvisning af heste fra det opdræt familien Margera havde. De var trods alt kendt for deres heste og havde også flere gange solgt dem til Kazimi familien.
Kvalitet ved skattet højt og for prinsessen endnu højere end for de fleste. Hun vidste trods alt om nogen bedst om tings kvalitet nu også var, som den tog sig ud for. Det kunne virke snobbet at den mørklødet unge kvinde, uden undtagelse, kun ville have det bedste, men i virkeligheden var det hendes evne og den passive del af dem, som lå til grunde.
Det ville derfor ikke blive en let opgave at sælge en hest til Meena af Kazimi.
For den uopmærksomme lignede det at hun var iklædt en gulvlang sort kjole lignende overdel med guld broderier, men ved hvert skridt mod den skyggende baldakin nær ridebanen, blev det tydeligt at det gennemsigtige ’skørt’ var åbent fortil og hun under bar bukser. Blev det nødvendigt ville hun kunne prøve hesten uden at være besværet af sin beklædning, men skulle hun vælge ikke at prøve hesten inden muligheden for købt, så var hun stadig klædt som det var forventet af en fyrstedatter.
Det mørke hår var sat i halv høj knold, med en tot hår hængende frit fra hver tinding, der sammen med det lige pandehår indrammede det solkyssede ansigt med fregnerne.
De brune øjne fulgte opmærksomt den rødhåret unge kvinde, på den sortbrogede marwari hingst, efter at have gjort sig det mageligt i de bløde puder i skyggen.


Link til beklædning
Link til håropsætning

Den sortebrogede marwari hingst skridte opmærksom hen af hovslaget, da Rachel havde svinget sig op i den sorte fremvisning sadel, som minde om en springsadel. Hun vidste at denne dag var mere vigtig end de forrige møderne, da hun skulle møde Meena en af de mange døtre fra Kazimi familien. Selvom hun havde mødt prinsessen før ved tilligere lejlighederne, så havde hun aldrig ståede på egen hånd før. " Ro på dreng" Hviskende hun rolig frem til hingsten, som var opmærksom på alle dens omgivelser det var også et andet sted, med nye duftet og omgivelserne noget som var sundt for en varm hest. 

Det opmærkesomme blik faldt hurtig mod fyrstedatteren, som kom gående mod baldakin dog var det en opvisning for Meena, så da hun havde fundet sig til plads i skyggen valgte adelige datter af Margera slægten og puffe let med den ene hæl mod siden på  den sortebrogede hingst, som satte i en let trav på stedet. Det var med lethed hingsten bevægede sig hen over sandet i hovslaget, mens det træne øjet kunne se den gik til bidet og arbejde under dens rytter. Det var ikke særlig tit man så ung hingst, var vijle til at arbejde med hopper i nærheden. Hingsten ørene roterene opmærksom rundt, da den ventede på ryttens signaler. Da der var gået omkring en halv time, hvor Rachel havde fremvis den brogede hingst, skridtede hun rolig mod balakin, hvor Meena var. " Vær hilste Meena af Kazimi" Sagde hun med en rolig stemmen, før de grønne øjene mod de brunne øjnene, som hun vidste havde fuglte hende rundt. " Håbe de nød det de, så kunne jeg friste med en prøve tur?" Spurgte Rachel frem, før hun hoppede af hingsten, så Meena kunne komme op. 

I ly fra solens unådige stråler, sad prinsessen mageligt, men stadig med en ordentlig holdning og betragtede den rødhåret komtesse. Nærmere bestemt var det den brogede hingst de brune øjne hvilede opmærksom på, mens han blev redet rundt på banen.
Det gik naturligvis ikke ubemærket hen at Rachel var gået i gang med fremvisningen, uden at hilse på den mulige køber først. Nok vidste Meena hvem hun var af navn og for hvilket formål at hun var hermed, men derfor var det stadig uvant og ikke mindst mangel på respekt, ikke som minimum at hilse inden fremvisningen af hesten.
De tilhørte måske begge overklassen, men på den sociale rangstige, der var Rachel kun en komtesse, mens Meena bar en prinsesse titel.
Heldigvis for den rødhåret af de to unge kvinder, hængte Meena sig ikke nok i mangel på korrekt etikette, til at det kun blev en lille kommentar, sagt med et smil på læben ”Jeg nød det skam, han er et prægtigt dyr en sand gang maskine, hvilket er heldigt taget den manglende præsentation og hilsen i mente. Nu har det ikke alverdens betydning, men jeg kunne have været en af dem, der gik op i etiketten med liv og sjæl.” ordene blev hverken sagt som irritation eller for at bedrevidende, de var ment som et velment godt råd. Det kunne jo potentielt have kostet hende et salg, hvis Meena havde valgt at storme væk fra ridebanen i raseri og fornærmelse.
Roligt i en flydende bevægelse rejste hun sig fra silkepudderne og trådte nærmere banen ”Hvad hedder han? Og jeg behøver ingen tur tak, jeg ved allerede han kommer til at bo her.” med en hånd fremstrakt, lod hun hesten snuse til hende inden hånden strøg over den fløjlsbløde mule.

Strålerne fra solen ville havde været et størrede problem, hvis den unge komtesse havde redt rundt på en af de mere koldblodig heste. Strålerne som ramte huden på ansigt, da hun var klædt i det adelige klæderne. Hingsten arbejde oven Rachel,med et koncentrerende blik, selvom ørene var fremme kunne man tydelig hingsten ikke følte sig pressede. Rachel bed sig kort i underlæben, da det gik op for hende hun havde glemte en vigtig gylden reglen overfor denne kongelig kunden. ' Nårh nej, glemte at hilse' styge en tanke igemmen tankende på den unge kvinde, som kort så over mod den unge prinesse. Det var ikke en god snak for denne ny såede forretning kvinde havde ikke haft særlig meget, at gør med alle den gyldene etikette da hende fader plejede, at stå for selve kunden.
Selvom de begge var for overklassen, havde Rachel glemt alt om etikette, da hun havde set prinesse Meena kom gående for en halv time. 

Det var med en dybte nejen overfor Meena, da den røde håret kvinde var kommet ned fra den brogede hingst. " De må virkelig undskylde, den manglende hilsen og præsentation, deres konglighed." Sagde Rachel med en urolig stemmen, da hun godt var klar over hendes fejl. Rachel lyttede opmærkede på Meena's stemmen og nikke rolig til hende. " Hvis det kan blive en undskyldning.. Pleje det at være Hr. Margera, som står for kunderne.. Jeg er dybt taknemlig for deres råd, Prinsesse Meena " Sagde Rachel med en rolig stemmen, men det var tydelig hun var flov over sitation, da Kazimi familien var en vigtig kunde for deres forretning, selvom hendes far nok var i selvskab med en af de andre fra Kazimi slægten. Da Meena rejste sig op for slikepudderne og kom tætte på banen valgte den røde håret kvinde, at trække hingsten tætte mod hende, før hun klappede blidt på hingsten bringe for at giv den tegn på den skulle bukkede for prinessen overfor dem. " Dette er Mansur Al Margera. Mansur betyder Sejer. Hans afsteming af ud af vores mest adelige Naif Al Dag og hans mor Gala Al Margera har lige så finne linjer. Jeg har dem begge med vis de gerne vil se dem. " Snakkede Rachel frem, da hun vidste at afstaming på hestene var lige så vigtig, da det skulle være rene linjene, dog kunne man altid spore hesten slægte tilbage på dens navn, så hvis nogen søgte en bestemste linje avle kunne de se på navnet som ofte afsløret et slægt navn fra avlerne. " hvis de vil se mere af Mansur Al Margera's afstemning, har vi ført en afstammingsbog. " Fortalte den røde håret kvinden, som følte sig mere tilpas i hendes værtens rolle, mens hun så rolig mod hingsten som kom på benende igen efter dens buk. " Sikker på de ikke vil havde en tur på ham? Der mere energi i ham end man skulle tro.. Ellers har jeg flere unge heste med. " Sagde hun blidt, mens hendes grønne øjnene så nygerige på den unge prinsesse. 


Billede af avls hoppen Gala Al Margera
Billede af Avls Hingsten Naif Al Dag

End ikke en lind ville kunne se forbi hvor flov den unge kvinde, blev ved påtalen om den manglende præsentation og hilsen på fyrstedatteren. Hvilket kun var et godt tegn, for det afslørede trods alt overfor Meena at det havde været en ærlig fejl – og fejl kunne alle lave, særligt hvis de som nu stod med ansvaret til at sælge til et medlem af fyrstefamilien. ”Det er okay, det var jo en ærlig fejl og jeg er sikker på De blot var bare spændt og nervøs for at vise ham frem. Varmen hjælper heller ikke ligefrem, når ikke man er fra disse kanter? Beklager jeg ikke husker hvor tæt De er bosat på Medanien’s mildere varme.” et skævt smil trak sig frem, som en understregelse af hendes beklagelse var oprigtig ment.
”Mansur.” gentog hun, nærmest som smagte hun på navnet som man ville gøre med vin. Hovedet lagde sig en anelse mod den ene skulder mens hingsten bukkede. Små imponeret skød det ene øjenbryn sig længere op i den fregnede pande. Det var ikke fordi brunetten nogensinde ville gøre brug af tricks, men det var altid lidt imponerende at se dem udført, særligt når man vidste hvilket arbejde der lå bag.
Hun nikkede kort til forslaget om at se både forældrene og stamtavlen ”Meget gerne, jeg vil meget gerne se hans forældre og resten af afstamningen. Ikke fordi jeg betvivler kvaliteten af Deres avl, men for god ordens skyld. De kan vise mig det, mens Mansur får tilbud noget skygge og vand?” roligt fjernede hun hånden fra hingstens pande, hvor den havde søgt op og nussede panden under pandelokken. Allerede nu vidste Meena at Mansur var af fineste kvalitet, det behøvede hun kun en enkelt berøring for at vide.
En tjener trådte nærmere, klar til at tage tøjlerne og lede den brogede hingst mod skygge og vand at drikke, efter prinsessens anvisning ”Jeg tænker De også godt kunne tænke dem lidt at drikke? Hvis de vil ride en tur med mig, når De har vist mig det De skal vise? Så kan jeg prøve ride ham ud på tur?” spurgte hun med nysgerrighed i stemmen, for det var mindst lige så vigtigt at han kunne rides udenfor banen.

Fejlen havde sat dens spor af flovhed, men Rachel var af den type at hun lærte af sine fejl og påskønnede kun dem, som sagde det til hende. De ellers så grønne øjnene havde fået en smule brunlighed i sig dog var det ikke særlig meget, men det blotte øje kunne godt fornemme en lille hind. Rachel lyttede opmærksom til fystedatten ord, og et skæv smil kom frem på det ellers nervøse ansigt. " Godset ligger tættest mod græsen til Rubinien, men vores jord er mod Medaninen's, nogengange kæmpe vi mod tørken fra ørken. Så vi har fået lavet et mindre stutteri til de hest, som ikke kan klar denne varme " Forklare hun frem og så kort på den stolte hingst, før hun atte rette blikkede mod Meena " Vores slægte er begyndt havde mange købe til forskellige racer. Så det har været en fordel for os at få lidt mere jord, som ligge væk fra ørken. " Forsat hun sin fortælling, selvom Rachel elsket at ride i ørken, da det føles mere frisindet. 

Da hingst bukkede ligeså elegant, som den mester havde Rachel også ladt end del energi i dens opdragelse, da mange vidste at hingst aldrig ville blive lige så kloge som hopperne. " Der sidder et godt hovede på Mansur, han er en klog hest og det ikke noget jeg bare siger. Hvis de skal bruge ham til noget dressur eller spring er han lærenem. Det har overraksede mig meget. " Forklare Rachel frem, mens hun langsom kørt en hånd hen over halsen på hingsen, for denne adelige kvinde havde det altid været en kærlig hånd, som der var vejen frem og ikke volden, som nogen altid ville tyde til, det havde altid være en del af Margera slægten, at deres navn aldrig blev forbundet til den metode.

Rachel smilede bredt til Meena, der var kommet hen til dem, mens de grønne øjnene beundre denne fysterdatter skønhed, men også den rolighed hun havde. " Det lyder som en plan. Vores heste er i denne stald. " Sagde hun før hun skubbe overkroppen lidt siden og pegede på en af de sydelige stalde, før hun gav tjeneren tøjlene " Det kun mig en ære at de vil se vores heste " Svarede Rachel rolig, mens hun med nogen få skridt trådte frem, men vente på hendes kunde. Da de var begyndte at gå, hørte Rachel opmærksom efter med hvad Meena tilbød " Ja, vis jeg må vil jeg med gælde bringe dem selvskab. " Sagde rachel med et lille smil, selvom alt det takt og tone aldrig havde lagt til den røde håret kvinde kunne man godt mærke hun prøvede sit bedst " En ørken tur? Det ville være forfriskede og en ære at dele den med dem Meena af Kazimi " Sagde hun rolig før hun langsom trådte ind i den mere køllige stald og tænke om der var noget hun havde glemt. Stalddørene stod alledere åbne, så hun ventet pænt på at Meena var trådt forbi hende ind i stalden. 

Det var tydelig at se Margera slægten havde tralvt, da nogen af staldknægte allerede var igang med at trække plagere ud på fold og andre som skulle ind igen. Der stod en mørkegrå brogede Marwari på staldgang, som var igang med at blive striglede. " Der har de hingsten Naif Al Dag, faren til Mansur. " Sagde Rachel, der alligevel var overraskede hingsten var taget ud af boksen, men der kunne være mange grunde til hingst stod på staldgangen, det var tydelig at se at heste var sunde og velplejede. " Han er fra slægten Dag min far fik en aftale i hus. Hvis det iorden med dem, så henter jeg lige stambog til Mansur, samt hans forældre " Sagde kometessen, som langsom lagde en hånd mod hingsten panden, som allerede stod og halv søvn, da varmen var tung. 

Meena nikkede lyttende, da Rachel forklarede hende, hvor godset og stutteriet til Margera familien mere præcist var placeret henne, i forhold til den summende handelsby Balzera. ”Så I har ikke hestene på godset, men længere inde i Medanien?” spurgte hun for at være sikker på at hun forstod det korrekt. Meena kunne ikke selv mindes at have været hverken det ene eller det andet sted, komtessens familie var jo altid rejst hertil når Kazimi familien ønskede nye heste til stalden. Hvis ikke de valgte at avle familiens næste ride dyr selv, og kunne vente på ungdyrene blev gamle nok til at kunne tilrides.
”Han ville nok primært blive brugt til spring. Jeg holder skam af dressur, men det kan også blive lidt små kedeligt i længden.” svarede hun smilende til Rachels ord om at hingsten viste både talent for dressuren og springningen. Inden Rachel kunne nå at komme til orde fulgte Meena op med ”Og så vil jeg naturligvis også gerne skåne min egen hingst Avi’s ben.”.

En tjener trådte straks til for at tage sig af Mansur, så de to unge frøkener kunne bevæge sig mod den sydlige stald, men ikke før end at Meena en sidste gang havde strøget hånden over den brogede pels. Med rolige skridt fulgte fyrstedatteren med ved siden af husets gæst til staldbygningen.
Den kølige bygning summede af liv, heste blev trukket til og fra boksende. Heste som Meena ikke syntes at genkende, det samme gjorde sig gældende ved en del af de stalddrenge der trak afsted med dyrene ”Sikke mange heste De har medbragt Dem komtesse Margera.” kom det noget overrasket fra den mørkhåret unge kvinde.
”Ja naturligvis. Gør De bare det De skal, jeg venter her med Naif” de brune øjne forlod ikke hingsten, hvis farve var lige så unik som Mansurs, hvis ikke mere. Meena trådte med rolige skridt nærmere hingsten og lod forsigtigt en hånd stryge ned over næseryggen ”Hej du, sikke fin du er.”

Selvom Magera slægten havde små stalde forskellige stede rundt i landet, var den største stald lige ved grænsen til Rubinien, så da spørgsmålet blev stillede lagde den røde håret kvinde hovedet lidt på skrå. " Jo, vi har de fleste varmblods og fuldblods hest på godset. Eller vi har de varmblods race, som egne sig til de høje temperatur og ørken. Hvor de mere koldblodig er blev rykkede længede ind mod Medanien, da de ikke trivels i høje varme gradere " Forklare hun blidt frem, mens de gik hen mod stalden, at tale om slægtens mange bedrifte gjorde ikke Rachel særlig meget, da hun levede og ånde for deres opdræt. Dog havde hendes familie altid være på god fod med Kazimi, og de havde forhandle mange gange sammen. 
Da snakken kom til at dreje sig om hingsten igen og Meena ønske lyttede Rachel opmærksom til det. " Er det en spring hest de søge Prinsesse Kazimi? Jo, Mansur er en allround hest, men vi har jo andre linje avl, som er mere beregnet til spring. " Spurgte Racel lige så rolig frem, da hun ikke havde kendte Meena af Kazimi ønske til hest ud over racen. " Men kan godt forstå dem omkring Dressuren, bliver kedelig i længen, det en af grundene til jeg også træner i voltering " Svarede hun blidt frem. Rachel var en dygtig rytter og mester de mange ride grene. Dog var det med et opmærksom blik og lyttede forståelse på det Meena fortalte " Det forstårlig, hvem er Avi ud af? Og hvor gamle er han ?" spurgte hun indtil, da hun elsket at snakke om avl og om heste. De grønne øjnene så mod de ellers mørke brune øjne. 

Da det var kommet ind stalden, som de lånet af Kazimi familien så i og med de havde taget en del unge heste med " Ja, vi har nogle af de unge hest, som skal oplæres til nogen byvagter, og ørkenridning" Svarede hun rolig frem og aer kort på den hingsten pande, før hun nikkede til Meena og forsvandt ind i et rum, for at finde de papir som de snakkede om fra før. Da Rachel kom ud fra rummet, havde fundet papirene, hvor langsomt så hen mod Meena, som stod ved Naif, selvom hingst var rolig nu var det blot, fordi den var opdragte ordenlig. Rachel havde arbejde meget lige med denne hingst, da den havde været næsten umulig at arbejde med før den røde håret kvinde begyndt at træne ham fra bunden af. " Håber de kan lide ham. Er glad for han viser sig fra hans gode side.. Du skulle havde set en utæmmet hingst vi fik os " Fortalt hun frem og lod en hånd styge hen over hingsten hals, før han langsomt rakte papirene for Mansur, Naif og hoppen Gala " Her er papirene " Sagde hun rolig til hende, før Rachel kort så hen mod en hoppe, der virkede lette utilfreds med at være i boks, da den sparkede mod boks døren. " De må lige havde mig undskyld, deres højhed Meena" Sagde hun i en venlig tone, før hun gik hen til hoppen " Rolig unge dame, det bliver snart din tur " Hviskede hun langsomt frem før hun lagde en hånd mod hoppens hvide panden og aer den rolig. " Er de tilfreds med hvad de ser?" spurgte hun rolig om, mens hun aer hoppen på panden endnu.

Hoppen Nijah

”Åh ja naturligvis. Jeg antog måske at din familie kun gjorde sig i de varme racer, men det er naturligvis fordi min familie endnu ikke har haft behov for at handle andet fra jer.” kommenterede hun med et skævt, men beklagende smil for at stille et spørgsmål, som hun selv kunne have tænkt sig til. Naturligvis avlede de også de tungere og typisk mere rolige klodblods, de udgjorde trods alt oftest de bedste krigsheste alt efter racen
”Spring og ture er hvad jeg gør mig mest i, ja. Jeg ville være meget interesseret i at se noget fra jeres spring linjer, hvis altså du har en hest med fra dem?” spurgte hun, ikke sikker på at Rachel skulle have tænkt i de baner, selvom hun ikke havde fået alverdens informationer om prinsessens ønsker til en hest. Ønsker hun ellers var overbevist om var blevet forklaret i brevet, som var blevet sendt i anmodningen om at få fremvist en eller flere heste. Oplysninger kunne gå tabt og hvis Rachel’s far var den første til at åbne brevet, havde han måske glemt at fortælle sin datter de detaljer, fordi han havde regnet med selv at være til stede? Alt det vidste Meena naturligvis af gode grunde ikke, hun forventede kun der var bragt heste der viste talent for spring.
Hun nikkede for at indikere hun lyttede efter hvad Rachel havde at fortælle ”Voltering, det var et noget atypisk valg. Må jeg spørger om du dyrker det alene? Og rider de alle discipliner?” kom det nysgerrigt, for det var jo ikke en selvfølge, selvom det rødhåret komtesses familie levede af heste opdræt. Typisk valgte man jo ikke at ride for mange forskellige disipliner, for ikke at sprede sig for tyndt.
”Han er lige blevet 14 i år og forhåbentligt med mange gode år endnu, men jeg vil gerne have en ny. En jeg stille og roligt kan knytte bånd med, som en dag skal blive hans afløser. Helst gerne en som kun lige er begyndt at blive ind sprunget. Jeg fortrækker at sætte mit eget præg, som jeg også har gjort på Avi.” begyndte hun at forklare på spørgsmålet. Det var ganske tydeligt at hun var glad for den brune hingst når hun fortalte ”Han er avlet her, men er efter hingsten Abd al Hakim og hoppen Khepri al Din. Husker jeg korrekt er Khepri ud af linjer der kan føres tilbage til nogle af jeres.” med den forklaring blev det både klart at Meena både havde en rimelig ide om avl, men også at hun var en ganske dygtig rytter med forstand på tilridning.

Da Rachel kom med papirerne, trådte fyrstedatteren lidt tilbage fra Naif. Ikke af frygt for hvad Rachel lige havde fortalt, men fordi man aldrig skulle stå uopmærksom tæt på nogen som helst hest. Derudover så ønskede hun heller ikke hingsten skulle forsøge sig med, at spise pergamentet med stamtavlerne ned skrevet. Nøje studerede hun navnene, særligt opmærksom på hvor meget linjeavl der måtte være. En avls metode der var helt legitim at bruge, så længe der ikke var for meget af det, så linjerne i stedet blev svækkede fremfor styrkede.
”Meget tilfreds, der er nogen virkelige fine gener gemt i ham.” svarede hun inden blikket rejste sig og landede på Rachel og hoppen hun stod ved.

Et rolig smil fra komtesse ansigt var fremmede, da hun lyttede til Meena, før hun langsomt træk på den skulderne. " Koldblod racede er også forholdes noget nyt, som er kommet ind i familien. Tror kun vi har avle på dem de sidst 50 år i forhold til de varme racer, som stammer helt tilbage fra vores slægt begyndelse, så jeg kan godt forstå deres antagelse, deres højhed" Svarede hun rolig tilbage til prinsessen før hun lod de grønne øjnene se mod hende. Koldblodracerne havde aldrig været særlig let for slægten at avlede, da de oftet ikke kunne overlevede den tørke, som de mødte hver sommer og de høje temperatur. 
Snakken blev ført over i en anden retning og den røde håret kvinde lyttede opmærksom til prinsessen ønske og lagde kort hovedet lidt på skrå. " jo, vist er Mansur et godt valg til deres ønsker, men skal jeg være ærlig er hans moderlinje ikke byggede til spring. Hvor Naif Al Dag har hans morfar og mormor som er gode springlinjer." svarede Rachel med en ærlighed som man oftet forband denne slægt med " Jo, har nogen med gode spring linjer " Sagde hun blidt til Meena, mens tankede blev trukkede mod hendes kære fader, som var igang med en anden forhandling med nogen andre vigtig slægter, dog kunne hun godt ønskede hendes fader tilstede værelse i dette møde. Da Meena spurgte ind til hendes voltering kunne komtesse ikke lad være med at smil blidt over det " Det meget atypisk valg, men fandt ud af båndet til ens hest blev meget bedre, da man arbejde sammen som enhed, på en anden måde end i de andre ridegrene. Jeg dyrker det alene med nogen enkelte af vores heste på vores gods. " Svarede hun rolig, mens hun nikkede rolige " Ja, deres højhed alle discipliner... Det er ofte mig, som tilride de meget varme hest på godset, da det skal gøres ordenlig " Svarede hun frem med et lille skævt smil, det havde været et lille påkrævede job hendes far havde stillede den røde håret kvinde, da hun ikke ville gå på jagt. 

Snakken faldt atte på Meena hest og Rachel lyttede nygeriget, men også opmærksom på hvad hun sagde om den 14 årig hest, så det var med små nik, da hun gav prinsessen ret i det hun sagde " Det er fulgt forstålig, det også et meget klog valg ville selv havde gjort det sammen " Svarede hun let, og det var også det hun altid gjorde med de heste hun valgte at beholde selv. Gælden i stemmen på prinessen var ikke til at tage fra hende, da hun snakkede omkring hende elskede hingst og nikkede langsomt frem, da hun hørt navn på hingst fader og hoppen " Jo, det er sandt, men de ligger langt tilbage i tiden.. Mener det var en gave til familien dengang ved at vores stamfader vist gav en hingst til Kazimi" Svarede hun blidt frem, da hun godt vidst at mange af deres avls linjerne var i mange af de varme heste. Rachel havde kun været importere over prinsessen vide på både avl, men også hendes ride færdighede, da de havde snakkede omkring det. 

Da papirende blev givet til fystedatteren lagde stilheden mellem de to kvinde den eneste lyd, som bryd stilheden var hestende vrinske eller fnysede. Da hoppen var begyndt at sparkede mod boksdøren, havde den røde håret kvinde stil sig hen til den og klappede den på halsen og så mod Meena, mens hun nikkede rolig. " Han har virkelig gode gener og det tydelig at der ikke blevet blandet forkert blod i den. " Svarede hun blidt, da hun snakkede om indavl på nuværede tidspunkt. " Synes du skal se på hende her også hun er en af de mere ny tilrede hest og med gode linje inde for det du søger deres højhed. Hun hedder Nijah Al Mergera. Hun er ud af hingsten Aqil al Margera og er meget ankendt for sin linje både inde for ørkeride, men også i spring, som desværre gik bort her i sommers af alderdom. Hendes mor er Zubaida al Margera og meget ankendt linje inde for spring " fortalt den røde håret kvinde omkring denne hoppe, som virkede nygerige  for dens nye omgivelse " Dog er der et lille men, hvis de avler på hende ønske, der at vi bliver tilbud at købe dens føl både det først hingst føl og hoppe føl.. medmindre de beholde det selv. Deres højhed" Sagde Rachel, da de gerne ville beholde hoppens linje i familie og kunne ikke se et problem at de blev tilbud to føl af hver køn.  

Nik og ’mhm’-lyde blev afgivet hvor det var passende, for at indikere at Meena stadig lyttede til hvad den rødhåret komtesse havde at fortælle. Både om familiens avl, hvorfor Mansur måske ikke alligevel var den rette hest for prinsessen, men også til forklaringen om hvorfor lige voltering var blevet en skattet disciplin for adelsdatteren.
Svaret om at Rachel red alle discipliner fik dog den solbrune værtinde til at skyde et af de velplukkede øjenbryn lidt til vejrs, men om det var fordi hun var imponeret eller om andet forgik inde bag den solbrune pande, var ikke helt til at tyde. Det måtte være op til egen fortolkning.

”Nej der ligger et godt avlsarbejde bag ham.” medgav hun med et venligstemt smil der med lethed nåede øjnene, inden blikket blev flyttet mod hoppen Rachel stod ved. Papirende blev rakt mod hende, da Meena trådte nærmere boksen ”Jeg forstår, det ville jo være en skam at så fornemme linjer skulle stoppe ved hende” svarede hun roligt, uden at tage blikket fra Nijah. Ikke kun grundet hendes særprægede farve med de strålende blå øjne, men også for at se hendes eksteriør an.
”Det er en aftale jeg sagtens kan indgå. Det er ikke utænkeligt at jeg ville ende med at lægge føl i hende, hvis jeg formår at blive lige så glad for hende som for Avi.” lød det endeligt med en stemme der bar præg af høje forventninger til hoppen, men forventninger som Meena ikke tvivlede det mindste på ikke kunne indfries.

De grønne øjnene så rolig mod den mørkgløde prinsesse foran sig, som viste interesse for det Rachel fortalt omkring Mansur, som hun skulle sælge til Meena, men for den røde håret kvinde var vigtig for at leve op til kundens ønske. Da Meena havde spurgt ind til om Rachel's færdigheder til hest var det ikke for at prale omkring kometesse, da det var hård træning, men sandheden var at Rachel helst ville tilride ung heste, så de var skolede rigtig. " Men vil indrømme det er hårdt. Dog stolte jeg ikke på andre end mig selv, når det kommer til tilridning.. Og så skal de præge rigtig" Svarede hun med et smil på læben, da hun så øjebryn på Meena som skyd til vejrs, det var ikke først gang for Rachel og hun tog det lang fra tungt på det. Da mange var overraskede Rachel evner. 

Rachel så afventede på Meena, som studere avlspapirerne på Mansur og dens forældre. Alt det arbejde som lod bag var ikke det rene barnemad, da mange af hestene linje ikke blot kunne blandes på tværs, som mange bønder nok ville havde gjort. Det var også en af grunde til Margera-slægten var kommende så langt frem af deres kvalitet avl. " Ja, det er gode avlslinje som ligge bag ham og han vil også blive en god avlshingst" Fortalt Rachel rolig frem, da hingst var blid i dens sind. Den røde håret kvinde tog rolig blidt mod papirende som blev rakt mod hende igen og trådte et skridt tilbage, så Meena kunne se hoppen nærmere an. " Meget især efter hun er hingst sidste afkom" Svarede Rachel og lod Meena se hoppen an " Hvis det er, kan jeg få en staldknægt til at sadel hende op, hvis de kunne tænke dem at prøve hende? Kan få sat en spring bane op? Dog er hun meget ny.. hun har kun prøvede det 2-3 gange. " Fortalt Rachel langsom frem og så på hoppen med de blå øjnene " Men hun arbejde fornuftig og er lærenem " Sagde Rachel blidt frem og lagde langsom arm omkring sig, mens hun lyttede til Meena " Det ville være en stor ære ihverfald deres højhed.. hendes linje er virkelig gode. Og jeg tror du ville blive rigtig glad for hende her. " Smilet Rachel frem " Skal jeg hente hendes papir? " Spurgte hun atte om. 

Det hævede øjenbryn gik ikke den anden adelsfrøkens næse forbi, men Meena havde jo heller ikke ligefrem forsøgt at skjule det. Straks forklarede Rachel sig, noget der kun vidnede om at Kazimi prinsessen ikke var første, som havde haft sine forbehold. Det lod ikke ligefrem til at hun tog det som tegn på at brunetten i virkeligheden var imponeret, hvorfor øjenbrynet var blevet løftet en anelse. I stedet for at kommenterer yderligere og italesætte egne holdninger, smilede hun i stedet høfligt med et forstående nik.
Det var alligevel ikke et punkt, hvor de to unge kvinder ville nå til enighed. Ikke fordi Meena antog Rachel var en dårlig rytter, hun havde trods alt lige set andet, men hun nægtede at tro en kvinde i så ung en alder kunne mestre alle discipliner til perfektion, selv hvis hun så var født til hest; medmindre hun besad magiske evner det gjorde det muligt.

”Er det muligt at se hende løsspringe?” det ville give et bedre overblik over hvilket kapacitet Niljah havde, for Meena ville jo af gode grunde fra ryggen ikke kunne se, hvordan hoppen pakkede benene eller tendensen og hvor meget hun ville overspringe. Spørgsmålet var bare om det var en fremvisningsform Mergera familien gjorde sig i.
”Nej det er fint, jeg ved jo der ligger gode linjer bag hende. Jeg genkender navnet begge forældre navne.” forklarede hun og lod kort øjnene slippe ung hoppen, for at søge mod den rødhåret kvinde med et skævt smil ”Alt efter hvordan jeg syns hun tager sig ud over springene, så vil jeg gerne købe hende med betingelsen af hun den første måned er på prøve? Så vil hun både havde tid til at falde til, men også til at jeg har haft hende mellem hænderne mere end en enkel gang.” intet i hendes ord tydet på, at Nijah ikke skulle kunne indfri fyrstedatterens forventninger. Det var bare aldrig af vejen med en god aftale for at lade handlen gå tilbage, skulle hoppen vise sig ikke at være sin vægt værd i krystaller.

Der blev en kort stilhed mellem de to kvinde, da Meena forhold sig tavst. Selvom Rachel red alle discipliner, var det ikke alle hun var lige god til, som hun var til voltering det bånd hun fik til hesten hun arbejde med var magiske. Godset hos Megera havde mange dygtig rytter til de forskellige discipline og hun var under oplæring på de mere højere niveauer.  

Et kort puf for den hvide hovedet hoppe skubbede lidt Rachel ene skulderne, da Meena ønsket om at se hende løsspringet. " Jo, deres højhed, men som jeg sagde før har Nijah ikke prøvet det særlig meget, men ingen problemer " Sagde den røde kvinde til den mørket kvinde foran hende, mens hun ladge en hånd på mulen af den hvide hoppe og så kort over skulderen for at finde en staldknægt. " Må de havde mig undskyld, deres højhed" Sagde Rachel og bukkede kort og gik hen til en af staldknægte og bedt dem sætte en let løsning bane op til Nijah. 
Da Rachel havde givet orderen om bane kunne man se knægte skyndte sig ud af stalden, og Rachel gik hen til Meena igen og tog langsom fat en trænings trense. " Jeg ved ikke om de har lyst til afprøvede hende selv? Eller vil deres højhed havde jeg gør det? " Spurgte hun blidt, før Rachel gik rolig ind til hoppen, for at giv den dens træningstrense på, men også for at tjekkes den ben for skaderne og dens hove blev tjekkede for sten osv. Den røde håret kvinde så kort på hoppen, som lagde mulen mod hendes ryg, da hun løftet det ene ben og stillede det pænt ned på spånerne igen, før hun styg en hånd over hoppen hals og lyttede opmærksom til Meena, og gav med en rolig hånd hoppen trensen på. " Det er aftale, vis det kan vi også aftale 2 måneder prøve, så kan du også mærke bedre efter " Svarede den røde kvinden og satte en longesnor mellem bidene så det ikke var det træk i den ene side. " Men før vi sætte hende på en bane med spring, skal hun varme op for at undgå skader deres højhed. " sagde hun med en undskyldende tone, mens hun træk hoppe ud af boksen, for Rachel var det vigtigst at den komme ejer havde så meget med hesten gør. Da hoppen kom ud af boksen kunne man tydelige se dens flotte bygning, samt den skinne pels, da den lige var kommet inde fra folden. Dog vente den adelige kvinde på svar fra Prinsessen om hun havde lyst til at styre hesten under fremvisning. 

Meena havde nok forventet at komtessen havde tilkaldt en af staldkarlene, for at bede ham om at gøre Nijah klar til at fremvisningen. Både hvad angik at løbe over pelsen med en strigle, give trensen på og sørger for at hoppen var varmet ordentligt op til løsspringningen, særligt når nu ørkenprinsessen var til stede sammen med Rachel. Selvom Rachel havde gjort det klart, at hun så vidt muligt helst selv klarede tingene selv med hestene.
Det var ikke fordi Meena ikke selv hverken striglede eller opsadlede, men dette var en fremvisning med salg for øje, så det var noget specielt at den rødhåret kvinde insisterede på stadig at have alle hendes forskellige hatte på. Men det var vel bare sådan hun var som person eller også var det fordi hun som med den lidt uheldige start, ikke var helt så vant til at stå med fremvisningerne alene?
Fine streger dannede sig over de mørke øjenbryn da de rynkede sig sammen i panden, til forsørgelsen om hun selv ønskede at fremvise hesten og selvom den lidt ældre komtesse mente det godt, kunne fyrstedatteren ikke undgå i et øjeblik at se lige dele fornærmet og forvirret ud
Hvad var det for noget at spørger om? Jovis kunne hun da godt se hvad hun skulle se, mens hun selv styrede slagets gang, men det var jo ikke hendes job at klare... Aldrig havde hun forstillet sig sådan en uprofessionalisme, uanset hvor velment det så end havde været. "Nej det tror jeg vidst er Deres job komtesse Margera." afviste hun høfligt.
Det var med et varmt blik Meena betragtede den blåøjet hoppe foran sig. ”2 måneder vil også være fint, så længe jeg har muligheden for at fortryde, hvis vi ikke er et match eller hun bare ikke kan falde til.” svarede hun smilende. Om så Meena ville ende med at elske Nijah til månen og tilbage igen, så ville hun aldrig byde hende et liv i mistrivsel.”

Rachel så rolig hen mod prinsessen, mens hun var inde hos hoppen. Den røde håret komtessen var ikke vant til denne del ud over fremvisning af hestene, hvor hendes fader stod for alt det andet. Det var tydelig at den unge kvinde var usikker på dette møde. De grønne øjnene så rolig på Meena, før hun tænkende tilbage på hvad hendes fader havde sagt i morgens. Huske du er værtsrollen og ikke staldeknægt, lad dem håndter hestene, selvom Rachel havde svært ved holde sig for hendes vante opgave. Et lille sug gav gik igennem maven, da hun tænke på hvordan hendes fader gjorde under fremvisning og hans salg. Dog gik der ikke længe før en af de mere erfaringen staldeknægte kom hen til de to kvinder med et elegant buk " Tak Matt" Sagde Rachel forsigtig før den røde håret komtessen langsomt gav longesnoren, som var fast sat til hoppen. Torvet blev lagt i hånden på manden, " hun skal fremvise, vil du være sød at færdiggør hende? og så komme ud til banen med hende " Spurgte hun rolig, før hun vendte sig mod prinsessen, da hoppen blev trukket væk fra dem. " Undskyld min uprofessionel værtsrolle.. jeg kan godt se jeg ikke er den bedste vært for dem " Sagde hun ærligt og lod blikkede falde ned i gulvet, da hun på skrammede sig over sig selv.

Rachel bed sig selv i den fyldig underlæben over hendes spørgsmål, da det var tydeligt på Meena, at det var et forkert spørgsmål, selvom prinsessen tog det pænt og inderst inde ville Rachel gerne væk fra denne situation. " Om forladelse Deres højhed, jeg ved ikke hvad jeg tænkte på. " Sagde hun med en lav usikker stemmen, da det var flovt for Rachel at hun ikke tænke over hendes eget spørgsmål. Dog valgte den røde håret kvinde at trække vejret dybt ned i lungene og pustede langsomt ud før hun så mod Prinsessen og nikkede lidt " Skal vi gå ud til banen og ventet på Nijah " Spurgte hun rolig og prøvede at vende denne pinelige situation og prøvede at lære af hendes fejl. " Selvfølgelige har de mulighed for at fortryde, hvis det ikke går på den ene eller den anden måde. Nu har min slægte solgte heste til dem før og vi ved at de får det godt. " Svarede Rachel med et rolig smil og begyndt at bevægede sig, hun skulle søge for hendes kunde, og havde mere til tro til hendes staldfolk. 

Den røde håret vært ventede på Prinsessen, før hun begyndte at gå mod staldens åbning, hun vidst at fyrste familien Kazimi altid passede på deres heste, så Rachel havde ingen problemer med at sælge heste til dem. " Kan jeg tilbyde dem noget at drikke, mens Nijah blive varmet op ?" Spurgte Rachel rolig om, selvom det med takt og tone altid havde været en del af hendes opvækst, havde hun svært ved at leve op til det, selvom de var på vej hen mod stede Meena var sad før. 

Stalddrengen blev mødt af et afmålt nik, passende for en prinsesse at give til en uden rang, men stadig uden at det virkede arrogant og blødt godt op af det venlige smil. Meena trådte til siden, så han kunne komme ind i boksen og tage overfor Rachel.
Undskyldningen blev vel modtaget. Den sammen med den tydelige flovhed gjord det ganske klart, at den rødhåret kvinde ingen problemer havde med at anerkende sin fejl. En vigtig kvalitet at besidde, spurgte man fyrstedatteren. Rettelsen var ikke givet for at være ondskabsfuld, men ørkenløven var bestemt ikke bleg for at rette på andre når de trådte åbenlyst ved siden af. Måden hvor på det blev gjort var hvad der havde betydning. Ligesom med tiltalen tidligere, var hun trods alt mere tilgivende for fodfejl.
”Vi skal alle starte et sted.” blev svaret for ordene med det nedslået blik. Fuld af forståelse for at der var nogle bump på vejen, som skulle overkommes.
Med en udslået hånd gjorde den mørklødet prinsesse tegn til at lade Rachel vise vejen ud af den skygge kølige stald, i en lydløs tilkendegivelse af hun havde tænkt sig at følge med ud til banerne.
”Når man køber heste af den kaliber som Deres familie opdrætter, så bør man passe på dem.” det var ikke en selvfølge, det var hun ganske bevidst om. Selv de fattigste af folk, hvis heste var deres levebrød, havde Meena set tæve fordi dyret ikke teede sig. Et skrækkeligt syn.
”Gerne, men tjenestefolkene skal nok skænke op til os begge, så nyd De hellere lidt koldt inden De skal fremvise Nijah.” svarede hun med et venligt smil til anden adelsdatter. Ikke som en korrektion af hendes tilbud, blot en påmindelse om hendes egen rang. Nok fremviste hun heste, men hun var stadig en komtesse.
Tilbage under baldakinen tog Meena plads i den bløde silke, knapt havde de to kvinder sat sig før koldt vand med mynteblade og citrusskriver blev serveret for dem.
”Er det Dem der skal overtage efter Deres fader, den dag han ikke længere er blandt os?” spurgte hun nysgerrigt og drejede sig lidt mod Rachel.


// Lukker tråden grundet inaktivitet og nedskæring af tråde. Vi kan altid se på at åbne den igen når du er tilbage og klar igen <3