
Ventila Rennandi
Bundet til Lochtree familien
Stille flyttede hun sine ben, lod sine knæ komme fri og satte sig ned på puden, lod hendes ben følge gulvet. De is blå øjne lå for en gangskyld stille. En kort forundringsfyld kom som Pleasance kommenteret på det kun var dem, ukontrolleret fandt Ventila et lille smil ved denne tanke. bare os, tænkte hun kort dog blev disse tanker hurtigt ødelagt ved Pleasance næste ord. Kort gik hendes tanker på hvad der ville ske hvis -han- hørte hun talte grimt, ned, eller blot neutralt til Pleasance. Hun sunkede dybt, som den kolde fornemmelse langs hendes ryg gentog sig.
"Godt...det bare er os så. " lyd det stille, meget stille i den blide stemme som hendes ene hånd fandt hendes skuldre, og holdt tæt om den.
"og vi siger jo ingen ting vel?" Spurgte hun stille, i en mild drillende stemme som -meget- hurtigt blev efterfuldt af en forsigtigt stemme.
"Vær sød. Og lad være..Jeg...Vær sød." kom der med samme. Ikke at hun endelig tænkte at Pleasance ville dele sådanne ting, men nogle gange vidste Chaunce bare ting, uden nogle ordenlig grund. Så om han altid lyttede med et halvt øre. Men blot tanken om hvad han kunne finde på......bedre at være sikre.
Langsomt faldt hånden ned fra hendes skuldre, og blot fulgte Ventilas egen form og endte på sit lår.
"Tror bare..ikke en hel art vil gøre sådan? syntes ikke..det give mening..Har ikke rigtig nogle grund andet end det lyder mærkeligt." Sagde hun i en lidt højere tone end før, mere sikker, uden frygt. Dog var den glade del i stemmen stadig fraværene. Stille sad hun lidt tid, uhyggeligt stillefor hende, og lyttede og tænkte over hvad Pleasance sagde.
"Du..snakker så om ondskab og død er en dårlig ting." kom det med noget mere energi fra den blide stemme efter en kort stille stund.
"Død bringer nyt liv, selv for elementer..Min fætters død, vil give liv til så meget... hver gang du...'går på opdagelse' i dyr, de går aldrig tabt..Det er aldrig død energi." begyndte hun at fortælle og virkede til at glemme hvor hun endelig sad og hvem hun talte med.
"At være god, at være ond..Det er lige meget..fordi de findes kun når de er hånd i hånd...død og liv er det samme..Ting er gode, ting er onde, de skaber hinanden, som død skaber liv. Så længe verden er sådan..Så.." som hun talte genvandt hun mere og mere energi, mere og mere glæde, i den blide stemme. Stille lænede hun sig tilbage og lod sin ryg hvile på Pleasance stol. Hendes hænder gik på tværs af hendes krop afslappet, rolig.
"Verden vil altid være vidunderlig." sluttede hun, i en så glad stemme som første dag hendes magi kom retur.