Krystallandet
Sparks 17.09.2020 18:34
Tempelhaverne, et guddommeligt sted at være, havde man brug for at komme væk. Og hvor havde den unge komtesse dog brug for at komme væk, hendes moder havde ikke snakket om andet de sidste par dage. Og når du så endelig møder ham, så skal du huske alle de ting jeg har lært dig.Og sådan havde det fortsat i flere timer, til det punkt hvor at Genevive havde sat sig ud i haven og kigget på sommerfuglende der havde nydt den sidste nektar de kunne få fra de flotte lavendel, inden at efterhåret ville tage livet af dem helt.
Selv da, havde hun ikke lagt mærke til det - først da hun var kommet tilbage i te stuen, og fortalt at hun ville gå sig en tur. Udtrykket på moderens ansigt, som havde hun spist en citron, havde været det hele værd. Ja, frihed havde ikke været noget hun havde haft længe. Nej, de sidste fire år, havde hun brugt mere tid i hendes værelse, end flere havde godt af. Hvis nogen ville have godt af det, det ville hun ikke kunne være talsmand for.
Men Tempelhaverne! Hendes slanke fingre gled hen over en af rosernes blade, som hun bukkede sig ned og duftede til dem. Iført en fin sort kjole der lå rundt omkring hendes krop, som en simpel silhuet - intet korset, intet som man normalt ville sammenligne med en adelig kvinde. Og der var to simple grunde til det, krystallerne var forsvindende små - og hun hadet korsetter, der var om noget det største tortur man havde givet til kvinderne!
Så den smule frihed hun kunne tilegne sig selv, havde hun bestemt ikke tænkt sig at give væk. Som nu at gå rundt i Tempelhaverne, denne dejlige sensommer eftermiddag, hvor de fleste folk egentlig var draget hjem igen for at spise deres aftensmad.
