Det havde været lidt tid siden han var i Dianthos. Og normalt ville han ikke være taget herhen, men med hvad der for nyligt var sket, så havde han blevet meget interesseret i den lille butik han havde hørt om for lidt tid siden. Ikke så meget alle de små ting nogen folk købte der af og til, ej heller lyst delen - men... Spådom. En der kunne forudsige fremtiden. Hans even fremtid var bleven så usikker efter han nu var blevet til vampyr og var blevet nødt til at bryde al kontakt med sin familie, hans venner... Alle fra hans gamle liv, da han vidste at ingen af dem ville tolerere en vampyr i deres midte.

Så her var han, på vej hen til den lille butik, med roben tæt om sig, og hætten trukket godt op så den også skjulte hans lange, spidse ører, som han fandt butikken. Med en dyb indånding, rakte han hånden frem, og åbnede døren... For at træde indenfor. Først da døren var forsvarligt lukket bag ham, lod han hætten falde, så de spide ører, det lange snehvide hår, den blege hud, og de røde øjne kom til syne, som han så sig lidt omkring herinde.

Med hurtige bevægelser, fik de blege arme fjernet lagnerne fra sin seng. Ja det var ikke ligefrem noget hun ville genbruge efter hun havde haft en godt betalende kunde. Kunden var gået for et stykke tid siden og Contessa havde derfor lige skyllet kroppen, som stadig var lidt fugtig. Hun havde iført sig sin mørkebrune nederdel og trukket en flot sort skjorte om sig, så hun var nogenlunde klædt på. Det mørke hår var blevet flettet løst og uden noget til at binde det i bunden. Det eneste pynt hun bar, var et par ringe om fingrene i guld. Hun gik og nynnede lidt for sig selv, mens hun lagde nye lagner på madrassen. Den blide nynnen blev dog afbrudt da hun hørte sin sortkrage skratte lidt og et kort øjeblik efter blev døren til hendes forretning åbnet. Hun rettede sig op og passerede igennem den åbne dør og ud til sit hovedlokale, hvor hun til venstre, lige fremme for sig, kunne se en ung herre. Det lignede næsten han havde rullet sig selv i mel, så lys hans hud og hår var. Han stod i hvert fald til stor kontrast for de mørke vægge og mørke reoler, som var på hver en væg.

Det første han nok havde set, udover disken og reoler, var nok et stort vædderkranie, som hang mellem nogle reoler. ”Godaften, herre. Hvad kan jeg hjælpe dem med?” spurgte halvdæmonen. De lange blegt grønne fingre var flettet foran maven på den stadig lidt åbne skjorte. Hendes lyse øjne beundrede kort skikkelsen, før hun begav sig om bag sin disk og lagde fingrene fladt ud på den. Ingen snyderier her.

Meget forsigtigt lod han sine lange, slanke, blege fingre glide over kanten af en hylde. Tæt på nogle aftingene på hylderne, men uden at han rent faktisk rørte noget som helst. Det var han meget påpasselig med, nu han godt vidste at magiske genstande kunne have en effekt ved bare en enkelt lille berøring. Han kiggede over på kvinden der dukkede frem fra nogle dybere lokaler i huset, og smilede blidt til hende, og nikkede let i hilsen. Smilet havde været uden at vise tænder - det var han meget påpasselig med nu, af åbenlyse årsager.

"Godaften... Jeg har forstået det ret, at man kan betale sig til en spådom om sin fremtid, her?" spurgte han roligt, med en svag elvisk accent, for at være helt sikker på at han nu engang også var gået det rigtige sted hen. "I så fald er det præcis dette, jeg er kommet til Deres butik for." der var atter et blidt smil på hans læber, som de røde øjne roligt studerede kvinden foran sig, som han var trådt lidt tættere på disken, så der næsten kun var disken imellem dem, mans han stod rank, hænderne blidt foldet sammen foran ham. Hele hans holdning talte tydeligt om hans adelige opvækst - ikke at han rigtig anså sig selv som en del af hans familie længere, nu han vidste at han for dem alligevel ville blive anset som værende død på nuværende tidspunkt.

Lange, forsigtige, pille fingre kunne hun ane inspicerede hendes hylder, som hun dukkede op. Det virkede til at han havde en nysgerrighed der ville noget, men en viden om at det ikke ville være smart at pille for meget – klogt valg. Det var svært ikke at finde et objekt i hendes butik, som ikke var magisk ladet.

Fremtid. Selvfølgelig var det fremtid han var ude efter. ”Det har De forstået rigtigt,” forklarede hun roligt før hun flettede sine fingre, synligt på disken. Et lille behageligt smil formede sig på hendes læber, som han bevægede sig tættere på disken. ”Er det noget bestemt ved Deres fremtid De vil have undersøgt?” spurgte hun. Hun så en enkelt gang ned på sine hænder, før hun så op på manden foran hende igen. Alt efter hvad han ville have at vide og hvor længe hun skulle se frem, gjorde jo en forskel i prisen.

Mírior's blik gled over de mange hylder, med endnu flere magiske ting... Og ja, med hans eget kendskab til magi... Så holdt han snitterne væk fra selve tingene. Han skulle ikke risikere at røre noget der ville have en øjeblikkelig effekt han ikke kendte noget til. Ja, det kunne være en god ting, men det kunne også sagtens være noget dårligt han så absolut ikke ville i nærheden af. Især med hans nye race, hvor han nu skulle vænne sig til at være sårbar over for andre ting end før i tiden.

Han åndede dog lettet en smule op som han hørte, at rygterne havde haft ret. Han stod der, hænderne foldet foran sig, holdningen af en adelig umådeligt tydelig i måden han stod på lige nu. "... Om der er nogen som helst chance for at jeg bibeholder den mindste smule af mit gamle liv. Af forholdet til min familie. Grundet... Nylige ændringer... Er jeg ikke sikker på om det ville være en god idé at gå tilbage til dem."