Det havde været en stille morgen. En let sommeregn ramte ruden i hendes værelse hvor hun sad foran pejsen og læste de breve hun havde fået, de sidste par dage, hvor hun havde været væk fra slottet. Hun var klædt i en afslappet kjole og generelt set, så hun ud som den adelige dame hun var i øjeblikket. Det første brev var nyheder fra hendes faders gods. Der havde være problemer med nogle banditter, men nogle af de lokale, havde fået det ordnet så hun og George skulle ikke bekymre sig. Han informerede hende også om at han trak hele familien til Dianthos for at socialisere og være med til nogle af de mindre banketter af politiske årsager. Men at han, for ikke at snakke om at deres moder, ville sætte pris på at George og Glorianna nettede sig op og gøre slægten ære. Brevet lugtede lidt af hendes ældste bror, havde været med til at skrive det på ordvalget.
Hun sukkede og tog et sip af sin te, før hun lagde brevet fra sig. Døren bag hende knirkede, og hun smilede en smule skævt det var enten Rofie, der var dukket op for en pause fra Drageungerne i stalden og troede at det ville virke at komme her. Eller George der havde fået det samme brev og ville brokke sig.

”Det koster at gemme sig her svarede hun, mens hun rækte hånden frem for enten at få en mønt af George eller et opgivende suk fra væbneren.

Hvad hun fik i hånden var dog ikke en mønt. Men en krystal. Hun stivnede da hendes øjne faldt på den babyblå sten og slap den, som havde hun brændt sig på rødglødende jern. ”Ikke igen....” hun så på alfen der grinede af hende. Den samme alf. Hun mistænkte den for at gå direkte efter hende af en aller anden grund. ”Hvorfor er du altid efter mig?” spurgte hun irriteret alfen, men den grinende blot til hende og løb så ud af døren igen. ”Nej nu er det nok” Gloria kom på benene for at tage forfølgelsen op. Ikke at den alf skulle komme godt fra det endnu engang. Men som hun fik hoppet fra stolen og rundt faldt hun, så lang hun var, i sin egen kjole. Hun rullede effektivt rundt og så undrende på tøjet der hang om hende som klude. ”Nej..... Nej...” hun fik sig bakset på benene og så sig selv, i det høje spejl i rummet. Hvor hun gik i stå for blot at stirre på sit spejlbillede. En 9årig pige så tilbage på hende. Vrede voksede sig frem i hendes sind, mens hun fik bakset sig ud af kjolen. Hvorefter hun hurtigt fandt sig en hvid skjorte, hun kunne bruge med et bælte som en alternativ kjole. Hun løb efter alfen, i sit stille sind godt klar over at den var væk. Men hendes vrede fik hende alligevel til at fortsætte ned af gangen i et forsøg på at få en smule hævn. Som hun drejede om hjørnet på gangen så hun alfen og satte farten op. Den var flabet nok til at vinke til hende, før den hoppede videre ned af sidegangen.

Hvad Gloria ikke havde set, var skikkelsen der havde samme intentioner som hende. De ramte frontalt ind i hinanden hvilket sendte dem begge bagud på røven. Gloria så op og missede med øjnene og hørte sin Brors stemme, bande som kun staldkarlene gjorde. ”George?” Drengen der sad foran hende, så op med de yndigste grå øjne der afspejlede hendes egne. Hendes Bror havde ikke taget sig tid til beklædning. Han havde en beskidt trænings skjorte på der engang havde været hvid. ”Glori?” George gamle navn for hende virkede naturligt når de pludselig igen var børn.
En usagt forståelse gik igennem blikket ved begge tvillinger. På samme tid sprang de op for at samarbejde, om den hævn Alfen ville møde. Den stakkels alf vidste ikke hvilke løjer de to var i stand til.