Fahira havde sneget sig ud endnu engang og hun kunne ikke lade vær med at glæde sig lidt over, at hun nu skulle ned og opleve et professionel stykke. Fahira var vild med teater og hun kunne slet ikke vente med at se en professionel, som optrådte. Måske kunne hun få nogle gode tips af dem der skulle spille? I hvert fald havde hun klædt sig i en køn kjole og dækket ansigtet for at undgå, at tiltrække for meget opmærksomhed med hendes ydre. Så hun sad helt på forreste række og var klar til at stykket gik igang. Af og til prøvede nogen af få hendes opmærksomhed, men hun viftede dem blot væk, da hun ikke orkede den slags lige nu. Hun blev suget helt ind i stykket og kunne ikke lade vær med nysgerrig at holde blikket fast på hver enkel detalje i stykket. Efter noget tid, stoppede det og Fahiras opmærksomhed var rettet mod den ene skuespiller, som havde løftet hele stykket. Hun måtte snakke med hende!

Fahira rejste sig op og klappede imens hun jublede. HUn var helt oppe at kører og mærkede, hvordan hun selv ønskede at det var hende der havde stået på scenen. Hun var ikke helt sikker på, hvordan hun kunne komme i kontakt, men måske en af dem, som stod for det kunne hjælpe hende? Fahira skyndte sig at tage fat i en mand, som lignede en vagt, "Undskyld! Kan du ikke hjælpe mig? Jeg vil gerne snakke med hende skuespillerinden der spillede. Vil du hører om hun har tid?" Det tog lidt tid før manden var overbevist og forsvandt bag ved scenen, imens ventede Fahira spændt ved scenen. 

Stående i den flænsede kjole, stod hun bag scenen og snakkede med de andre om hvor spændende det havde været, da en af vagterne kom og spurgte om hun havde tid. Angiveligt var der en ret fascineret og inspireret kvinde som gerne ville tale med hende og der skulle ikke meget overvejelse til. Karma kom fra en lille by hvor det var naturligt og snakke med dem der havde set stykket og det havde hun ikke helt lagt fra sig, efter hun var kommet til Dianthos og havde fået chancen for og blive professionel, for det var trods alt teatret i Zircon der havde dannet hende til og starte med.

Karma skyndte sig hurtigt og skifte den lasede kjole fra stykket ud med en mere normal kjole der var dannet af et sort korset, hvid overdel og rødt skørt. Kjolen matchede meget godt middelklassens beklædning i Dianthos og hvis der var en ting der betød meget for Karma, så var det og passe ind. Hun dvælede dog ikke i tanken om det, men skyndte sig ud med vagten, så han kunne vise hende frem til kvinden. “Goddag ærede frøken,” sagde hun i et roligt toneleje og nejede for kvinden.

Skuespillerinden dukkede pludselig frem efter noget tid. Det gav Fahira helt julelys i øjnene. Sidst hun snakkede med en professionel skuespiller, var det hende, som gav Fahira styrken og forståelsen for, hvem hun var og hvad hun ønskede sig. Fahira prøvede altid at være mere uformel, men det var tydeligt at kvinden holdt sig til det formelle, det det måtte hun også gøre, for eller kunne det være hun blev fornærmet over hendes måde at snakke med hende på. Det var der uden tvivl nogen der ville blive. "Goddag!" kom det svagt fra Fahira, som hun nejede blidt og sendte kvinden et smil, "Mit navn er Fahira, jeg er amatør skuespiller. Som reelt ret kendt på de mindre steder, men jeg er endnu ikke brudt igennem, som de." Lød det venlig fra hende, imens hun observerede kvinden, som strålede mere end nogen anden skuespiller, som Fahira havde mødt. 

"Jeg ville faktisk bare gerne rose for stykket. Du spillede virkelig godt! Den rolle var som lavet til dem." Rose hun og sendte kvinden et stort smil. Hun var uden tvivl vant til det, men det gjorde jo intet.

Fahira sendte hende et roligt smil. Hun virkede flink. Nogle skuespiller og skuespillerinder var meget egoistiske og ønskede ikke at tale med folk, som beundrede deres stykke. Det havde Fahira aldrig forstået, for hun syntes altid det var så hyggeligt at møde sine fans, også selvom de var lidt underlige til tider. "Rart at møde dig Karma." Lød det fra hende, hvorefter hun forsatte med at svare på det hun var spurgt om. "Jeg ville ønske jeg kunne blive professionel en dag, men jeg har bare nogle problemer."

Fahira vidste ikke om hun skulle fortælle hendes svagheder til denne fremmede, som måske ville blive en konkurrent en dag, men man kunne da godt være flink overfor dem. "Min far ønsker ikke det sker og prøver at holde mig væk og udover det har jeg en særlig gave, som gør at folk godt kan beundre det jeg laver, men de kan ikke helt styre deres mening omkring det." Måske forstod hun det ikke helt, men det var værd at prøve at forklare hende det.

Fahira rystede på hovedet, "min far vil ikke beskytte mig, men derimod styre mit liv. Han ville bare have penge og det får han, hvis jeg gifter mig med en der er rig." Forklarede Fahira. Det var svært at forstå for nogle, men for Fahira var det hverdag og sådan var det bare og lige nu virkede det hele langt mere forfærdeligt fordi hun var ung og gerne ville leve livet.
"Det er som sådan ikke magi. Jeg er født med en særlig aura, som tiltrækker mænd. Det forhekser dem nærmest til de ikke altid kan styre sig i min nærvær desværre. Det ender ofte i problemer." Forklarede hun og sendte et smil til kvinden. 
"Det kan gøre skade på mig selv, mest." Afsluttede hun