"Aaaatju..." Lyden rungede gennem bygningerne i gaden, som den mørklødede halvelver gik med stof bundet for mund og næse ned af gaderne. Hans ellers ret så pæne blå øjne var ret så våde og røde, af at gå og snøfte hele tiden. Han holdte hovedet ret så lavt, som han også gik i tydelige buer udenom træerne. Det var dog ikke så slemt, og han gik bare og kiggede efter en kro eller en anden åben bygning som lod til at være til at kunne søge læ i, så han kunne komme væk fra al det der hang i luften og irriterede ham. Han var iklædt det samme tøj som altid. Et par kraftige bukser, samt en kraftig og tætsiddende vest. Med en kort kappe over skuldrende.

Han kom forbi en ret så flot bygning, og som han passerede den var gaden tom som der smidt noget ud af døren, lignede en skål vaskevand eller sådan noget. Han tog sig chance og vadede over gaden og hen til døren. Han nåede lige at få foden i døren inden den smækkede i, og han kiggede ind. Så en ung pige med ryggen til døren gå væk. 
Han åbnede hurtigt døren og trådte indenfor. Han kvalte et nys som han lukkede døren og stillede sig i skyggerne. Nu var det bare at finde et sted at gemme sig til det var værd at bevæge sig ud igen. Han gik roligt ned af den gang han var kommet ind af. Skyndte sig at gemme sig når han så nogen. Han åbnede en dør og kiggede igennem den. Han blev en smule overrasket af synet af nøgne folk der var ved at klæde om, men han lukkede blot døren roligt. Ikke noget nyt for ham at se, men ikke hvad han havde forventet. 

Han kunne høre en høj hujen og musik. Han fortsatte ned af gangen til han fandt et rum som ikke så ud til at være i brug på nuværende tidspunkt. Han skyndte sig ind i rummet og lukked døren. Han satte sig i et hjørne for bare at lytte til musikken. Han viklede stoffet af hans mund, hvilket fik ham til at nyse igen. "Aaaatjuuu..." Han håbede inderligt ikke der var nogen der havde hørt ham. 

Hygiea for rundt mellem skuespillere, halvnøgne mænd og kvinder og andre ansatte. Der var mange ting at holde styr på og mange ting at korrigere. Det hele var stadig meget nyt for Hygiea, og hun var i den grad ved at indse at hun var nødt til at få flere ansatte, så de kunne sørge for at give Hygiea et større overblik og mindre stress og jag. Hygiea måtte også stoppe ret så ofte for at få vejret – stressen fra at skulle styre alting, var næsten nok til hun mistede pusten. Hun stod med hænderne på et bord og trak vejret dybt et par gange før hun rettede sig op og fik sendt det sidste afsted op på scenen.

Hun hostede et par gange og bankede lidt på sit bryst, som musikken begyndte at spille og skuespillerne begyndte på deres arbejde, i hver deres lokale. Da der endelig kom ro på lungerne, trak hun et dybt suk før hun henvendte sig til en ansat, som kom gående med en lille tom skål. Pigen var ansat til at sørge for at alle de ansatte kunne være rene og hygiejniske når de skulle op på senen. Hun sørgede for at alle havde rent vand. Som hun passerede, nussede Hygiea hende anerkendende på skulderen. Hygiea var klædt praktisk. Hun bar en højhalset, langærmet skjorte, et par hoser og ud over begge dele var der et lille sort korset der klemte lidt om hendes i forvejen lille mave og talje. Med sin ene hånd støttende op til væggen ved siden af hende, bevægede hun sig nu mod sit eget kontor. Derinde var der medicin, alkohol, papirer, penge og meget mere, og Hygiea havde i den grad brug for et par piller. Hvert et skridt var langsomt og ret så vaklende. Hver en ansat passerede hende uden at hjælpe – det var et af kravene. Hun ville klare sig selv. Det var kun at hvis hun kollapsede de fik lov at hjælpe hende.

Som hun nærmede sig gangen, som førte ned til hendes kontor, hørte hun sin dør åbne og lukke. Hun så derfor op, som hun nærmede sig gangen, som hun skulle dreje ned af. Hvem var på vej ud af hendes kontor? De vidste jo udmærket det var ingen adgang med mindre de skulle have fat i hendes medicin – men hun var jo ikke kollapset!
I en lille vrede, satte hun tempoet op og drejede om hjørnet til gangen til sit kontor, men der var ingen på vej mod hende. Hun rystede en anelse på hovedet og løftede sine øjenbryn. Havde hun hørt forkert? Det havde hun måske… Hun tænkte godt nok ikke over at hun ikke havde drukket, eftersom hun var på arbejde, og havde derfor ingen bivirkninger fra medicin-alkohol cocktailen. Som hun skulle til at tage i håndtaget hørte hun dog en nyse. Inde fra hendes kontor. Det fik hende et øjeblik til at stoppe sin bevægelse. Hun tog en stor dyb indånding – samlede kræfter – og åbnede så døren med et hårdt og kraftfuldt sving. ”HVAD LA-” hun stoppede sin egen råben, eftersom hun ikke kunne se nogen rode i hendes skuffer. Hun så derefter rundt i lokalet, før og blikket faldt på en herre, som sad på gulvet. ”Hvad laver du her?” spurgte hun undrende, lidt tom for luft. Hendes vejrtrækninger var lidt hurtigtere og en anelse gipsene, hvilket fik hende til at støtte sig op af den nærmeste væg, for at lukke døren, og finde vej til nærmeste skuffe, hvori der gemte sig utallige piller og medicinflasker. Hun rømmede sig kort, før hun stak hånden ned i skuffen, og tog en god håndfuldpiller og slugte dem – uden væske til. Hun hostede lidt som hun fik klumpen af piller sunket. Med en vant bevægelse, trak hun sit lange hvide ærme op, således at hendes albue var helt fri for stof. Hun trak derefter en sprøjte og en indpakket kanyle frem fra skuffen. Hun fik anrettede den kliniske kanyle på sprøjten, for efterfølgende at finde en flaske frem, for at suge væske ud af den, således at hun kunne give sig selv en indsprøjtning i armen. Hun havde slet ikke blikket på manden, medmindre han rejste sig.


//Link til tøj

Raco blev ret så overrasket da døren pludseligt svang op meget pludseligt. Det glippede lige lidt i ham, men ellers stod han bare helt stille som kvinden der kom brasende ind af døren. Han kunne ikke undgå at bide mærke i hvor lille denne kvinde var.

"Jo... Ser du, jeg så døren stå åben, så jeg tænkte... tjuu... at jeg kunne søge ly for pollen" Hans snak var blevet afbrudt af et lille fnys af luft, som han næsten kom med et ny men alligevel var der lidt af en larm på grund af det. 
Da hun nu havde påpeget at hun havde set ham og vidste han var der, kunne han ikke rigtigt tænke andet end at han nok burde smutte før hun tilkaldte vagterne. "Men... Jeg kan se du har travlt... Så hvis jeg nu bare smutter samme vej jeg kom, så glemmer du alt om mig og vagterne?" Han smilede venligt til hende, i et håb om at hun ikke ville skabe problemer for ham. Han havde ikke penge eller andet at kunne give hende så han kunne ikke håndtere at være mere på kant med loven end han allerede var. Han rejste sig langsomt op, med ryggen op mod væggen. Han havde godt lagt mærke til at hun ikke lod til at have det så godt med hvordan hendes vejtrækning lød.

"Der var ingen grund til at komme løbende så meget du blev forpustet..." Han havde godt lagt mærke til hendes medicing i form af piller. Han vidste dog ikke hvad han skulle sige til det, fordi det virkede meget voldsomt. Han tørrede sig et par gang henover øjnene samtidigt med at han langsomt begyndte at tage skridt hen mod hende så han kunne gå forbi hende og ud af døren. Han havde virkeligt et håb om at hun ikke ville melde ham til vagterne.
Da han dog så lagde mærke til sprøjten hun skulle til at stikke sig selv med, rakte han sin hånd frem for at stoppe hende. Han vidste der ville komme blod og han kunne allerede mærke hvordan hans øjne spilede op, bare ved tanken om blodet. "Det bør du ikke gøre..." Han vidste jo ikke det var medicin, og han tænkte derfor det var noget der var skidt for hende.

Hun rystede lidt på hovedet i forvirring da manden snakkede om pollen. Han måtte være allergisk og noget så voldsomt. Det fik hende egentligt til at lægge det hele ret så meget bag sig, for hun vidste jo tydeligt selv, at man gjorde alt hvad man kunne for at undgå sin sygdom. Hun havde det derfor helt fint med hans tilstedeværelse og følte på ingen måde han var som nogen trussel for hende lige nu. Så længe han ikke begyndte at tage voldsomt fat i hende så ville hun nok klare sig.

Hun trak let på skuldrene som han nævnte om hun ville kalde på vagterne. Det ville som han havde fortalt hende han lavede på hendes kontor, virkede til at være rigtigt, sådan som han nyste og sad i et hjørne. Hun regnede ikke med han ville stjæle noget, og i så fald skulle hun nok finde ud af det og få ham eftersøgt.
Han kunne sagtens forlade lokalet hvis det var det han ønskede – for hendes skyld kunne han også sagtens blive siddende og få noget fred – det var nogenlunde det hun selv skulle til på dette tidspunkt.

Der lød et lille fnys fra hende, som hun stod med pillerne i hånden, inden hun slugte dem. Det var som en reaktion på han kommentar om at hun var forpustet. Så snart hun var fuldt medicineret, hvis han stadig var tilbage, ville hun fortælle ham, at han ikke skulle føle sig speciel, fordi hun var forpustet. Han skulle nok få at vide at hendes lunger bare ikke var hvad det de havde været… Eller… De var ikke i orden, og det havde de såmænd aldrig været. Ja lige netop, det måtte være sådan hun skulle fortælle ham det.
Det knirkede og bragede med tanker om hvad hun skulle sige, hvis han ikke havde forladt lokalet inden hun var færdig med sin medicinering. Hun stod derfor ret så fokuseret med sprøjten, som hun trak væsken ud af flasken. Da den rette mængde var i sprøjten, trak hun den ud af flasken, lagde flasken ned i skuffen og vendte sprøjten, så kanylen pegede ind mod hende selv og den nu frie arm.
Hun var ikke mere end nogle centimeter fra at stikke sig selv, før hendes underarm blev grebet. Den tynde, blege og muskelfattige arm fyldte ingenting i hans store muskuløse hånd. Det gav et sæt i hende, og man kunne måske mærke hun gav et minihop fra sig, som hun stoppede med at føre sprøjten mod sin arm. Hendes blik hvilede et øjeblik på armen og kanylen – et øjeblik overvejede hun bare at bevæge sin overarm hen til kanylen, men det var et for upræcist stik og kunne sikkert ende grueligt galt. Hendes blik vandrede derfor op langs den solbrune muskuløse arm og hele vejen op til mandens modne skæggede ansigt. ”Hvorfor må jeg ikke tage min medicin?” spurgte hun med en lav og næsten hæs stemme. Hendes søde, tiggende, blå dådyrøjne holdt sit blik på de blodskudte blå øjne manden ejede. Hun slap kanylen, men i stedet for at den faldt til jorden, svævede den langsomt hen til kommoden hun stod tæt op af og blev lagt på et lille klæde. ”De bedes… give slip… på min arm, hr.,” lød det fra hende med korte pauser for at få noget mere luft ned i lungerne. Armen som skulle have været stukket greb fat om kommoden, ret så fast, for at støtte hende.

Det var meget rart for ham at opleve hvor nonchalant hun tog hans tilstedeværelse. Han havde forventet at hun ville være blevet rasende af at finde ham på hendes kontor. Han antog i hvert fald at det her var hendes kontor. Han havde derfor også draget konklussionen at det nok var hende der ejede den bygning eller sted han var. Han var stadig ikke helt sikker på hvad det var for et sted. Han havde først troet det var et bordel, men der var ikke nok stønnen at høre så han tænkte det ikke var hvad det var... Medmindre selvfølgelig at alle var kneplet...

Han blev overrasket af både hendes spørgsmål og den svævende sprøjte da hun faktisk stoppede som han havde lagt hånden på hendes arm. Han kiggede på hende med stadig store meget åbne øjne. "Medicin? Det er ikke bare gift?" Han vidste der var folk der var sindsyge nok til at tage gift... Fordi de enten syntes det gjorde dem mere blege og derved flottere eller andet i den stil. "Det så bare lidt farligt ud... Og så..." Han var nød til at stoppe, han klemte hendes arm hårdt som han tænkte på blod. Han slap dog så hendes arm meget hurtigt og lænede sig ligesom hende op af bordet. "... Er... Jeg meget... dårlig med blod..." Hans hjerte slog hastigt og hurtigt nu. Han trådte et skridt væk fra hende.

Han lænede sig op mod den kommode hun lige havde lagt sprøjten på. Han gjorde sit bedste for at slappe af igen. Han kunne dog tydeligt mærke hvordan han blev hevet væk fra virkeligheden mod hans egne tanker. Han stod nu med lukkede øjne som han forsøgte at få alting under kontrol igen.

Sådan som han så på hende, var det tydeligt at han havde en stærk holdning til hvad hun havde gang i. Hun var i den grad vant til at folk blot lod hende tage sin medicin – særligt når hun stod og gipsede lidt efter vejret. Hun gjorde et ivrigt forsøg på at få nok luft ned i lungerne. Det kunne endda høres på hende. ”Det er medicin,” prøvede hun at forsikre ham, da han forklarede det så farligt ud. Hendes stemme var stadig en anelse hæs, og kæmpede lidt for vejret, den var dog også hård og bestemt, eftersom hun vidste hendes medicin var ret så livsgivende for hende. Sprøjten var til gengæld mere til et ’hurtigt’ resultat. Pillerne ville nok tage effekt før eller siden. Hendes øjne var lidt blanke, fra at have hevet efter vejret. Mens han klemte hårdt om hendes hånd, prøvede hun nytteløst at hive den til sig, ”Av!” kom det næsten utydeligt fra hende, som det nærmest blev klemt ud af hende, samtidig med hendes lunger ekshalerede luften.

Da han slap den hev hun endelig armen til sig, og tog et par skridt i samme retning, som armen sendt hende. Hun var ved at miste balancen. Hendes greb om kommoden, redede hende dog for at forsætte med at gå i en retning hun ikke havde styr på. Kæmpende lidt efter balancen og vejret, smed hun den tidligere holdte arm på kommoden, og prøvede at trække vejret kontrolleret. Hvor var det ynkeligt, sådan som de begge stod og havde brug for noget at støtte sig til. Hun lukkede de søde øjne, og så ned mod hendes fødder, som hun tog nogle flere dybe vejrtrækninger. Mellem hver vejrtrækning talte hun opad.

”D-det fint,” lød det hæst fra hende som hun begyndte at føle hun ikke sejlede rundt i verdenen. ”Jeg er Gina…” lød det kort fra hende. Hun prøvede at tage sig sammen, og få vejret til at spørge om hans navn, men samtidig gav hun op på forhånd, eftersom han nok selv regnede ud at det var en norm at præsentere sig selv, efter man lige var blevet præsenteret for nogle andre. En modig hånd greb fat om det oprullede ærme, og trak det ned før det hurtigt greb fat i kommoden igen. Hun måtte vente med sprøjten.

Da hun forsikrede ham at det altså bare var medicin hun havde i sprøjten kiggede han lidt skeptisk på hende, det skeptiske blik ændrede sig dog langsomt til at være mere undskyldende. "Så må du undskylde min indblanding... Syntes blot så ung en pige ikke skulle ødelægge sig selv." Han havde ikke rigtigt lagt mærke til at han klemte om hendes hånd så meget som han gjorde, han kiggede derfor på hendes hånd, da han havde sluppet efter hendes av, for at se om hun havde fået nogle mærker på hånden. Især fordi hans styrke når han klemte kunne være lidt voldsom. "Det må du meget undskylde. Jeg..." Han var ved at give en underlig forklaring om hvordan han havde følt sig panisk og blev hevet tilbage til fortiden, men han vidste at han nok bare ville lyde som en der var sindsyg og derfor sagde han ikke noget om det. Han valgte blot at undskylde istedet.

Han stod blot og afventede hende lidt, han var ved at blive noget mere rolig efter at have snakket om blodet, og han begyndte at fokusere på nogle af de bøger der var i lokalet, ikke at han var god til at læse men at forsøge på det gav hans hjerne ingen chance for at tænke på blod mere.

Da hun gav ham hendes navn kiggede han ret overrasket på hende, han var jo på vej ud af døren, så hvorfor fortalte hun ham hendes navn? Han besluttede sig derfor for at blive lidt længere. "Jeg hedder Raco, det er en fornøjelse at møde dem... Trods omstændighederne" Han smilede bredt til hende som han gik over mod hende. Han rakte hans hånd frem for at hilse på hende hvis hun ønskede at gengælde det. Samtidigt med det, spurgte han om bygningen da han havd tænkt over det tidligere. "Hvad er det her for et sted? Troede først det var et bordel grundet alle de nøgne folk... Men der stønnes ikke nok." Han havde fået helt ro på sig selv igen, nu skulle der bare ikke komme skrig, metalbanken eller blod.

Hygiea rystede lidt på hovedet, ”Jeg… er taknemmelig…” for din bekymring ville hun have sagt. Det krævede blot for meget af hendes lunger, og hun måtte derfor også lave forcerede inspirationer, for at sikre sig hun kunne sige, hvad hun ville. Hygiea kendte i den grad til begge ender af hierarkiet, og vidste udmærket hvordan begge ender havde hver sin måde at ødelægge sig selv på med sprøjter og kanyle. Hun var oprigtigt taknemmelig for at han stoppede hende, da han troede det ikke var medicin hun havde fingrene i.
Hygieas blik endte på hendes arm, der hvor han havde grebet om hende. Den var i et kort øjeblik blegere end resten af huden, utroligt nok, for efterfølgende at blive mere rød. Hun valgte dog at vifte ubekymret med den tynde hånd, som nu bar et rødt mærke. ”Tænk ikke på det,” sagde hun hurtigt, som hun lukkede øjnene mens hun pustede luft ud af lungerne. Hendes blik kørte lidt rundt på kommoden. Det var fristende bare at tage kanylen og stikke sig selv, meget hurtigt, men samtidig måtte hun tage hensyn til at herren blev dårlig af blod. Tynde lille Hygiea ville jo på ingen måde kunne hjælpe muskelbundtet foran hende, hvis han havde brug for hjælp.

Opmærksomheden var langt mere på at skulle give hånd, end på at fortælle fornøjelsen også var hendes. Hendes blik var fokuseret på hans hånd, som hun greb lidt tættere om kommoden før hun hurtigt løftede den ene hånd fri, for at trykke hans. Da han spurgte ind til stedet, trak hun sin hånd til sig, for at støtte sig til kommoden, så hun kunne rette sig op for at vise hun var overrasket over han troede det var et bordel. Hun rømmede sig kraftigt, sank en klump i halsen og med en dyb vejrtrækning fik hun endelig mulighed for at svare ”Dette er Dianthos første Erotiske Teater, Raco! Velkommen,” lød det ret så stolt fra hende, og hun fik fremmanet et træt smil på læberne. Hun fik næsten lyst til at give ham en rundvisning.

Han kunne høre på hende at hun var oprigtigt taknemmelig for noget, men han blev ret så meget i tvivl for hvad hun var taknemmelig for. Fordi han kunne ikke helt se at han havde gjort noget som hun kunne være taknemmelig for. Det var jo mere skade end gavn han havde gjort. "Øhm... Taknemmelig for hvad?" Han lænede sig frem mod hende med et undrende blik i øjnene, og hovedet tiltet en smule på skrå.

Hendes blik på hendes arm gjorde ham kun mere bekymret. Da det så begyndte at blive rødt spærrede han blot øjnene mere op. Han rystede derfor på hovedet af hende. "Det kan jeg da ikke, jeg kan jo se du ikke kan holde til det?" Han lød ret så bekymret. Det var ikke meningen han ville have skadet hende på den måde. "Selvom du tydeligvis har brug for lidt farve i huden." Han kommenterede på det fordi han ikke ønskede at fokusere for meget på skaden nu hvor hun havde sagt han ikke skulle tænke på det. Dog så var det tydeligt at hun var mere bleg end hvad var sundt og godt, fra hans synspunkt i hvert fald. Med hendes tendens til at mangle luft så var det nok også tydeligt at hun trængte til at komme mere ud? Eller var det værre for hende?
Han rettede sig ordentligt op, så han nu ikke stod og lænede sig op af noget, og han havde fået et sundt glimt tilbage i de blå øjne.

Han var ikke overrasket over at hun ikke gengældte at det var en fornøjelse. Hun havde trods alt fundet en fremmed mand i hendes kontor. Han kunne jo have været en tyv. Måske der egentligt var noget af værdi derinde? Han kiggede lige rundt. Han gav hendes hånd et klem, og gjorde sit bedste for ikke at klemme for hårdt. Han stod så bare og afventede hendes forklaring. "Og... Hvad er et erotisk teater? Et sted hvor folk har sex foran folk?" Han virkede ærligt ret nysgerrig, og han virkede heller ikke påvirket af at have sagt ordet sex foran hende, selvom hun var både det modsatte køn og højere stand end ham. "Eller måske kun forspil?" Han lagde hovedet på skrå som han spurgte.

Da han lænede sig ind mod hende, trak hun hovedet en anelse tilbage. ”Din bekymring,” fortalte hun, for efterfølgende at hoste et par gange ned i sit ærme. Hun vendte sig en anelse væk fra ham således at hun ikke risikerede at hoste i hans retning. Som hun stod der, med siden til ham, kunne man se hvor lille og tynd hun var. Da hun var færdig med at hoste, lod hun sin bagdel hvile op ad kommoden, hvilket gav hende lidt mere støtte. Hendes blik vendte mod hendes fødder foran hende.

Hun trak let på skuldrene, som han pointerede hun ikke kunne holde til hans greb og hvor bleg hun var. Hun rømmede sig lidt, ”Jeg er bare syg, sådan har det altid været,” hun rettede sit blik tilbage på ham. Det var sandt nok hun var meget bleg, og sikkert godt kunne trænge til mere farve – men han var til gengæld også helt utrolig solbrun i forhold til hende. Hun var jo altid blevet holdt indenfor og kom sjældent ud, selv når hun boede i Dianthos. Hun kom egentligt kun ud når hun sneg sig ud eller fortalte hun gik ned til sin broder, men gjorde noget andet. Den solbrune mand virkede selv til at have fået det bedre, fra den lidt voldsomme reaktion på at hun skulle til at stikke sig selv med en kanyle. Hygiea derimod ventede stadig på effekten fra den store portion piller.

Eftersom hun havde rettet sig op, for at trykke hans hånd, lagde hun tydeligt mærke til hvordan han så sig rundt. Det vækkede en lille bekymring i hende, for at han måske ville vælte hende omkuld og stjæle noget. At vælte hende, ville tømme hende yderligere for luft og kræve en del tid for hende, før hun ville være i fuld stand til at komme op og stå. Da han klemte om hende hånd, spredte hendes fingre sig lidt som de blev lidt klemt. Hun skar en lille grimmase da hun undlod at klynke. Hun trak derefter hånden tilbage, og holdt sig selv i hånden, mens hun masserede den lidt. Hun var ikke overrasket over hans spørgsmål, men trak blot et lille smil. Det var klart han var nysgerrig på hvad det var for et sted. ”Lidt af det hele,” hun trak lidt på skulderen, ”Vi kører 'se, ikke rører politik'. Så det er lidt mere et pirrende forspil?” svarede hun ham og lagde hovedet en anelse på skrå. Det var hvad det var, og alle ville nok forklare det forskelligt, særligt eftersom de fik en forskellig oplevelse hver gang. ”Vi har blandt andet nogle ansatte som går påklædt på senen og danser alt tøjet af,” prøvede hun at uddybe med et blidt smil og håbede han vidste hvad hun mente. Hvis ikke ville det måske lyde underligt at danse tøjet af. Hvis ikke han forstod måtte hun overveje om hun skulle vise ham det... Selv eller en ansat.

Han lignede en der tænkte om sig selv som en idiot. Han smilede let og himlede med øjnene, det var dog alt sammen af ham selv. Selvfølgelig var det hans bekymring hun havde tænkt på. "Selvfølgelig... Tænkte blot ikke det var noget at være taknemmelig for." Især ikke når det jo virkede til at hun faktisk havde brug for hendes medicin. Han kiggede derfor også en smule bekymret på hende da hun fortalte at hun var syg og at hun altid havde været det. Det var ærgerligt at høre, især i så ung en alder. Især hvis det betød hun også havde været det da hun var barn.
"Selv som barn? Så du kunne ikke løbe rundt udenfor?" Det var måske ikke fordi han havde haft det bedste liv, men hans barndom havde som sådan været fin nok, og han havde da haft muligheden for at være ude og lege som barn.

"Undskyld..." Han undskyldte da han trods hans bedste forsøg havde været for hård ved hendes hånd. Han havde altid haft svært ved at styre sine kræfter når det kom til at klemme om ting, men han havde ikke troet han var så dårlig til at styre det. Var det måske bare hende der var ekstremt skrøbelig? Altså hun så jo sådan ud.

Da hun begyndte at fortælle om hvad det var et sted kiggede han på hende lidt med hovedet på skrå, og nysgerrige øjne. Det første kunne han være med til at forstå. Det var ikke helt atypisk. Han havde jo set mavedansere og andre former for dansen som havde til formål at pirre folk, men det her lød som om det gik lidt længere. Da hun så fortalte om folk der dansede tøjet af, måtte han jo ligne et spørgsmålstegn. "Danser tøjet af? Altså er det tøj der sidder så lyst at deres dans langsomt ryster det af dem?" Han kunne ikke rigtigt forestille sig andet. Han var mere vant til selve akten, vant til den del når folk var nøgne, men det her var jo op til det. "Og hvor langt går i? Altså hvor meget viser dine dansere? Det hele?" Det lød som om de gjorde meget, og at de gik langt. Han ville bare høre hvad hun havde at fortælle fordi det lod til at det fik hende mere engageret.

Hun gav et lille uskyldigt fnys fra sig, som hun rystede på hovedet. Hun rømmede sig kortvarigt, for at sikre sig hun kunne sige alt hun ville, ”Hvorfor skulle jeg ikke være taknemmelig… for at du ville stoppe mig… fra eventuel forgiftning?” hendes ord blev afbrudt af gentagende rømmen. ”Beklager,” hun pegede derefter i retning af hals og lunger, for at signalere til at det var dér problemet var for hende, og hun normalt ikke ville snakke med så mange afbrydelser.

Hun trak et let smil som han spurgte ind til som barn. Forstod han ikke sådan har det altid været? ”Siden jeg blev født,” hun nikkede bekræftende til ham, ”Har siddet og leget med dukker i sengen,” hun trak på skulderen, som hun delte ud af hvad hendes barndom havde gået på af leg.

Den hånd der ikke var blevet klemt, gav slip med de masserende greb, og viftede afvigende med hånden, ”Tænk ikke over det. Jeg er vant til det,” lød det lidt hæst fra hende. Hånden gik straks tilbage til at massere. Det gjorde godt nok ikke meget for hendes hånd, eftersom hun ikke havde mange kræfter generelt, men hun ville ikke nænne at spørge muskelbundet om håndmassage… Han ville nok brække hendes fingerknogler i stedet.

Det var tydeligt Raco var interesseret i hendes virksomhed, sådan som han stillede flere spøgsmål. Hun trak på et blidt, sødt smil som han spurgte ind. ”Det sidder ikke løst nej. De tager tøjet af, mens de danser,” forklarede hun med et blidt smil. Hun kunne ikke helt nænne at tilbyde ham en gratis omgang, hun skulle trodsalt tjene nogle penge. ”Vi går så langt som vi aftaler eller som danseren er tryg ved,” fortalte hun og trak lidt på skulderen. ”Nogle ender helt nøgne, andre beholder lingeri på,” fortalte hun og trak lidt mere på det søde smil. ”Du virker ret så interesseret?” lød det fra hende som hun endelig rette sig op, uden at støtte sig til kommoden bag hende.

Han forstod hvorfor hun var taknemmelig, han havde jo desværre også stoppet hende i noget af hendes medicin. Dog lod det til ikke at være den mest nødvendige ting siden hun ikke havde taget hendes medicin nu hvor han var blevet fortalt at det jo bare var medicin. 
"Det skal du ikke, du kan jo ikke gøre for det!" Han syntes da på ingen måde at hun skulle beklage overfor ham at hun havde en sygdom. "Skal jeg også beklage overfor andre at jeg ikke kan bruge begge hænder?" Han sendte hende et smil, og grinede lidt med hovedet på skrå. Han vidste jo nu hvordan det var at leve med noget der begrænsede en, og som man ikke selv kunne gøre for. 

Han så på hende meget kort med en hvis form for medlidenhed, men han stoppede det hurtigt og smilede istedet. "Var du glad for dukkerne? Eller ville du hellere have været ude og klatre i et træ?" Han vidste jo ikke hvordan hun havde haft det med det da hun var barn. Måske hun dengang havde været super glad for at være indenfor og lege med dukker.
Han kiggede på hende da hun fortalte at hun var vant til at få smerter. "Jeg skal nok undgå at klemme dig mere fra nu af så!" Han råbte det ikke, men sagde det blot med en fast og bestemt stemme samtidigt med at han nikkede til hende.

Han stod og kiggede lidt op i loftet som hun forklarede. Han tænkte tydeligt over det hun fortalte, han stod fanget i hans egne tanker. Han svarede derfor også bare uden rigtigt at tænke over det. "Og det finder andre pirrende? Er det ikke kun pirrende når man får lov til at tage tøjet af den anden?" Han havde haft hvisse erfaringer med sex og det erotiske, men tydeligvis på en anden måde. Han nikkede derefter til hendes svar omkring hvor langt de gik, og det gav jo ganske god mening at hendes dansere ikke var ens og derfor havde forskellige grænser. "Kun kvinder? Eller også mænd?" Han vidste jo ikke hvordan Dianthos var når det kom til mænd og kvinder som seksualiserede objekter. Han vippede lidt med hovedet og trak på skuldrende som hun sagde han virkede ret interesseret. "Nej nej... Jeg er blot almindeligt nysgerrig og forstår ikke helt." Han smilede, han var lidt for bange for at hun pludseligt ville lokke eller presse ham til at se noget fordi så ville han skulle betale. Betale kunne han ikke, så måske han pludseligt ville sidde i lænker igen.

Hendes læber blev trykket op i et bredt smil, som han fortalte hun ikke skulle undskylde. Hun ville heller ikke have været nødsaget til at hoste og rømme sig, hvis hun havde fået sprøjten, som endnu lå på bordet. Da han nævnte om han skulle beklage over hans manglende hånd, smågrinede hun lidt, trods han havde brudt ind i hendes kontor, ”Nej… Nej, det skal du ikke,” smågrinte hun og kløede sig blidt på siden af hovedet. Lettere forlegen over han følte han havde brug for et eksempel. Hun følte sig en anelse åndsvag for at have undskyldt for at rømme sig. De tre forskellige liv hun levede, var bare til tider svære at skille fra hinanden.

Et skævt smil trak sig på hendes læber som han spurgte ind til dukkerne. ”De var vel okay, men det kunne blive meget det samme… Ville gerne have oplevet at kravle i træer da jeg var lille,” sukkede hun – hvorfor delte hun overhoved alt dette om hendes sygdom med ham? Hvordan kunne han bare lige stille de helt rigtige spørgsmål?
Hun rystede lidt på hovedet ad ham, som han fortalte han ville undgå at klemme hende. ”Held og lykke,” smågrinte hun. Der skulle ikke så meget til, før man klemte hende og før hun fik smerter eller mærker. Hendes krop havde jo ikke fået den omgang slag man fik, fra da man var barn – eftersom hun ikke var faldet nær så tit, grundet hun skulle blive i sengen.

”Jah det gør de..?” Hygiea løftede et undrende øjenbryn og drejede lidt på hovedet, stadig med blikket på ham. Han havde tydeligvis ikke oplevet det før, og han var alligevel en moden mand, så han burde vel have oplevet lidt – ikke? ”Det er langt mere pirrende når de selv tager tøjet af. De ved jo hvad de laver,” uddybede hun med et lille smil. Hygiea selv måtte jo til tider vise sine dansere hvordan tingene skulle gøres, og derfor var det da helt klart at hun selv vidste hvordan man fik tøjet af på en pirrende måde. Hun havde i den grad brugt mange timer alene foran spejlet på sit værelse – både på krystalpaladset og i de to boliger i Dianthos. ”Vi har både mænd og kvinder ansat,” fortalte hun ham og kunne ikke lade være med at studere ham med et lille elevatorblik. Måske han kunne blive ansat? Det foregik jo indenfor, så han ville ikke være udsat for pollen – udover på sin tur til og fra arbejde…
Hygiea lod en tunge køre hen over tænderne som han fortalte han blot var nysgerrig – som om! ”Helt okay,” hun nikkede anerkendende. ”Hvis du er heldig holder vi åbent hus en dag, så du kan opleve det,” fortalte hun med et blidt smil. Det kunne være en fantastisk ide at holde åbent hus, således at hun kunne sprede Teaterets omdømme og udvide sin kundekreds. Eller måske skulle man starte småt, som ved manden her?

Det var godt hun grinede, det betød jo mere at han nok ikke skulle bekymre sig om at hun ville sætte dusør på ham eller bare kræve noget af ham. Han kunne endda måske godt spørge om han ikke kunne gøre noget som tak for snakken og et sted at søge ly. 
"Godt! Så skal du heller ikke undskylde for din skavank!" Han hadede selv at blive kaldt for krøbling, han hadede ikke hans skade, men han hadede når andre følte han var til gene eller til besvær fordi han manglede noget. Især fordi der var så mange der ikke vidste historien. Det irriterede ham også når folk ingen respekt havde for ham, og de andre soldater som var kommet såret hjem fra en krig for at holde mørket på afstand.

Han nikkede forstående til det hun sagde. Det var der jo også visse ting han havde det sådan med. Han stillede bare spørgsmål, hun virkede ret så interessant, nok især det at hun havde sin egen ejendom og foretagende i en så ung en alder som han bedømte hende til at være. 
Hans nikken blev dog til et forundrende blik da hun ønskede ham held og lykke. "Tror du ikke jeg kan lade være med at røre og klemme dig?" Han kiggede på hende med et skævt smil og store øjne. Det var da vel ikke så fristende at røre ved hende?

Han forblev undrende som hun fortalte at det var mere pirrende at se nogen tage tøjet af, end når man selv gjorde det. Altså, vidste man ikke også selv hvordan man helst ville se tøjet forlade den andens krop? "Det ved jeg da også? Altså jeg ved da hvordan jeg foretrækker at tøjet forlader en kvindekrop... Men selvfølgelig, måske dit klientel er vant til at blive serviceret?" Han kunne ikke lade være med at tænke på om det måske kunne have noget at gøre med det. Han tænkte jo at de folk der kom her var noget rigere end ham, og derfor nok havde andre vaner og tendenser end han selv havde. 
Han vidste ikke hvorfor, men da hun studerede ham, spændte han i musklerne blot en anelse og strakte sig i ryggen. Det var desværre nok en vane fra at være slave, det var som regel bedst at se bedst muligt ud så man blev købt af nogen der værdsatte en, om ikke andet for prisen. Da det så gik op for ham at han jo ikke var slave mere kiggede han på hende. "Ser du noget du kan lide?" Han havde nu fået et mere skævt smil på læberne, og hovedet en anelse på skrå. Han nikkede blot til det hun sagde med det åbne hus, det lød jo næsten som en måde at snyde folk på, eller i hvert fald snyde folk som ham på.

Hygiea trak på et skævt smil, som han gjorde det klart for hende hun ikke skulle undskylde for sin sygdom. Det vidste hun jo egentligt også, men til tider var det bare passende at undskylde. Hun følte på en eller anden måde at han slet ikke så hende som kun værende hendes sygdom – det var rart. Hun elskede virkelig når folk ikke tænkte på hendes sygdom, selvom den stod helt oppe i fjæset af alle der var i nærheden af hende. Det var jo tydeligt at hun var syg.

Hun trak uskyldigt på skuldrene og skar en tvivlsom grimmase. ”Du har gjort det to gange på kort tid. Er du da overbevist om, at du kan lade være?” spurgte hun en anelse flabet og med et lille krøllet smil om læberne. Det var på ingen måde fordi hun lagde op til noget, men blot fordi hver gang han havde lagt hænder på hende, havde det gjort ondt, og det havde ikke virket til det var meningen det skulle være ubehageligt for hende.

Hygiea himlede med øjnene som han prøvede at forsvare at han vidste hvordan han ville foretrække tøj forlod en kvindekrop. Hun var overbevist om at han ikke vidste noget, før han havde set det i aktion. Det var tæt på hun ville lokke en danser til at vise ham, hvordan det kunne gøres. Så ville danseren selvfølgelig få en bonus for det ekstra arbejde, således danseren ikke blev snydt for sin arbejdskraft.
Et lille forstående smil strøg dog kortvarigt over hendes læber, som han nævnte hendes målgruppe, ”Målgruppen er dem der har penge til at blive serviceret, ja,” forklarede hun og rømmede sig lidt. Det kunne sagtens virke som en bemærkning til at han ikke så ud til at have penge til at være i målgruppen – men det var nu bare sygdommen der pressede på. ”Men jeg tror bare du mangler at prøve at se en danser i aktion,” uddybede hun så og lagde kortvarigt en tænkende finger om sin hage. Hun var i den grad overbevist om at han ville være vild med at se en kvinde tage sit eget tøj af, på en seksuel måde.

Hun lagde tydeligt mærke til hvordan han spændte sine muskler, hvilket fik hende til kortvarigt at løfte et øjenbryn. Hun lagde armene om sig selv, og lagde hovedet let på skrå som hun studerede ham videre. Uden at se op på ham, da han spurgte om hun så noget hun kunne lide, trådte hun et lille skridt tættere og lod sin arm give slip på sig selv for at række ud efter hans overarm. ”Mja…” lød det tænkende og sødt fra hende som hun studerede videre. Hun ville bare lige mærke efter, det var vel okay?

Han kiggede på hende med det ene øje halvt på klem, og nikkede sigende med hovedet. "De andre gange har jeg haft grund til det, går da ikke og rører ved dig sådan uden grund." Han sendte hende et ret så venligt og varmt smil. Han havde ikke noget imod at røre ved en kvinde, men han var dog også opdraget med en hvis respekt så han ikke bare gik og lagde sine hænder på andre uden at være sikker på at han enten havde en grund, eller at det vi okay med at han rørte ved hende. "Så ja er ret sikker på jeg kan lade være, du har jo også sagt det er nok se ikke røre princip! Så nemt lokkes jeg altså ikke." Han smilede derefter flabet som gengæld til hendes flabede smil.

Da hun nævnte, som han jo allerede havde bragt op, at hendes klientel altså var de lidt rigere og som havde pengene til at blive serviceret nikkede han bare som svar. Det var jo ret meget det han havde forventet. Han vidste da også at han havde været med nogle enkelte højtstående kvinder som havde mere eller mindre leget søstjerner på sengen og overladt alt til ham. "Ja så håber jeg for deres hustruer eller mænd, at de også kan servicerer lidt derhjemme." For ham var det meget normalt at snakke om den slags, og han havde lavet en antagelse om at hun nok også var okay med det eftersom hun drev en forretning som denne. Det var jo ikke ligefrem fordi det fik hende til at skrige af uskyldighed.
"Jeg tror ikke på at en danser end ikke den bedste kan få mig til at føle mig pirret, for slet ikke at tale om tændt, ved bare at danse smukt og smide tøjet." Han grinede lidt, som han nu ret hårdnakket næsten havde udfordret Gina eller hendes bedste danser. 

Da hun lod til at studere ham mere rettede han sig op igen. Han spændte dog ikke musklerne længere, han havde kunnet fornemme at hun havde spottet da han gjorde det. Da hun så bare lidt tænkende mumlede et halvt ja på hans spørgsmål og rakte ud efter ham vendte han sin venstre arm mod hende så hun kunne mærke på hans overarm hvis hun ville. Han vendte venstre arm, trods det var den forkrøblede, mod hende fordi den havde færre ar og de var meget følsomme. "Brug for at se mere?" Ordet se han brugte her var en hentydning til hendes hånd, men kunne selvfølgelig forstås på andre måder også.

Hygiea fnøs grinende, som han fortalte han havde haft grund til at røre hende tidligere. Der skulle sikkert ikke meget til at give ham en god grund for at røre hende igen, ”Det gør du vel ikke, nej,” drillede hun, for at hentyde han nok kunne finde på noget. Han var dog hurtig til at komme efter hende, med hendes virksomheds berøringsprincip. Hun klukkede lidt og rystede på hovedet af ham, ”Hvad får dig til at tro jeg er danser og går under princippet?” spurgte hun så lokkende og med en blidt bevægelse, fik hun svunget en lille tot af det krøllede brune hår om bag sin skulder.

Hygiea trak lidt på skulderen, som der blev nævnt hustruer og mænd. Det var såmænd ikke hendes problem hvor vidt der var aktivt i kundernes senge, ”Man kan altid håbe,” valgte hun dog at svare på det. Hun var virkelig ikke interesseret i at vide om kunderne havde problemer derhjemme, så længe de nød hvad der blev serveret i hendes teater, så var alt godt med hende. Hun havde intet problem med at han nævnte sex over for hende. Hun læste alligevel erotiske noveller derhjemme, og hendes ’arbejde’ var ret så erotisk oven i. Hun var dog lidt overrasket over han stadig tillod sig at snakke så åben om sex med hende.
Da han derefter nævnte at han tvivlede på at en danser ville pirre ham, løftede hun begge sine bryn. Der var en snert af fornærmelse i blikket. Hun kunne mærke hun følte sig udfordret og alt i hende prøvede at holde ordene tilbage…

”Er det en udfordring?” lød det dog alligevel fra hende. Hun havde på ingen måde den fulde effekt af pillerne endnu til at kunne fuldføre noget selv, og trods det spurgte hun alligevel. Han vidste måske ikke at hun var tæt på at tillade sig selv at give ham et gratis show.

Hun undlod helt at svare ham, som han selv rakte sin arm frem. Hun lod blod sine blide, bløde, tynde fingre studere både hans muskler og hans ar - fysisk. ”Har du smerter?” spurgte hun og pegede på det der ville have været en albue. Hendes fingre gled langsomt over hvert et ar på selve overarmen. Hvis han nævnte han ikke havde smerter, ville hun tillade sig at lade sine fingre glide over arret rundt om albuen.

Troede hun virkeligt ikke på at han kun rørte når han havde en grund? Altså selvfølgelig så var blide berøringer for at at skabe nydelse også en grund. Eller bare for at få en anden persons opmærksomhed. Han sendte hende derfor bare et skævt smil, da han jo fangede hendes drilske kommentar som den skulle i sidste ende. 
Hendes kommentar på at han ikke nødvendigvis skulle tro hun var under samme principper som de andre dansere fik ham til at hæve øjenbrynet og sende hende et bredt smil. "Så... Du er se og gerne røre istedet?" Han gjorde ikke noget end at smile til hende med det hævede øjenbryn. Hans blik havde fulgte hendes fingre som hun flyttede den lille tot hår om bag ved hendes øre.æ

Han nikkede blot til hendes kommentar om at man kunne håbe. Han håbede da så sandeligt at de kunne tilfredsstille hinanden derhjemme. Et kedeligt sexliv kunne ikke være sundt for et forhold var han sikker på. Da hun så kiggede på ham med et lidt så fornærmet blik kunne han ikke andet end at smile skævt og flabet til hende. Det var også af den grund at hans svar på hendes spørgsmål kom prompte. "Ja!" Han smilede bare. "Jeg vil selvfølgelig gerne finde en måde at kompensere dig på hvis nu du skulle, mod forventning, vinde den lille udfordring." Han sagde ordene på en sådan måde at han ikke specificerede hvordan han ville kompensere, men også sådan at hun kunne kræve noget selv. Selvfølgelig havde han ingen penge og kunne ikke tilbyde det. Ja faktis, havde han kun sig selv.

Da hun begyndte at røre hans arm stod han blot stille og lod hende føle hans muskler. Han bevægede derfor også hans arm en anelse så musklerne bevægede sig en smule under hendes fingre. Når hun strøg en af hans ar sitrede hans hud, og han fik endda gåsehud af det, som det gav kuldegysninger. "Nej det gør ikke ondt." Han mærkede så hendes fingre stryge ned over hans store ar, og han sugede luft ind for at stoppe sig selv i at flå armen til sig. Hendes blide berøringer gjorde ikke ondt, men det var stadig grænsende mod ubehageligt fordi arene var så følsomme som de var.

Hygiea rystede på hovedet af ham, da han spurgte om hun gik under ’se, gerne røre’. ”Du svarede ikke på mit spørgsmål,” undveg hun hans spørgsmål. Hun var i den grad ikke en der ville røres af alle, men til tider kunne hun sagtens finde en godt betalende kunde som ikke virkede for gammel og gusten, som hun ville give en privat oplevelse. Dette blev selvfølgelig altid gjort på en måde hvorpå hun ikke ville kunne genkendes af de rige mennesker der besøgte teateret. Måderne her, var mange.

Pis. Det var en udfordring, som alle andre udfordringer, hun ikke kunne sige nej til. Hun stod godt nok med alle muligheder for at kunne hive en danser ind, men på samme måde ville hun gerne være sikker på at det blev gjort ordentligt, og at hvis han påstod han havde vundet, at hun selv ville kunne se reaktionen. At han ville give noget igen, satte kun benzin på bålet for at få det hele til at lykkedes. Ikke at det betød noget for hende at få noget hvis hun vandt, for hun havde alt! Udover alt der omhandlede fysisk styrke og fysisk udholdenhed. Hun ville ikke sige aftale endnu, eftersom hun stadig manglede nogle kræfter til at kunne udføre det selv.

Hun lyttede aktivt til hvad han sagde, som hun lod sine fingre glide over hans hud. Da hun nåede de store ar stoppede hun så snart hun hørte han sugede luft ind, ”Beklager” lød det fra hende, eftersom hun havde på fornemmelsen af at hun havde gjort noget forkert. ”Mangler du arbejde?” spurgte hun og så endelig op fra hans arm og ind i hans blå øjne. Det kunne jo være hun var heldig og kunne se ham bevæge sig, og bedømme om han ville være egnet til jobbet, som hun stod og overvejede om hun skulle give ham.