Solen havde stået højt på himlen det meste af dagen, det havde været godt varmt og selvom det måske havde givet nogle regndråber lidt i ny og næ, så var der stadig helt tørt på stierne. Der havde ikke været en vind i dagevis, og det var tydeligt at mærke hvordan luften var blevet mere tør. Men for James var det intet problem. Han kunne godt lide varmen, men at det havde været så varmt var måske ikke det man forbandt tusmørkely med. Der var ikke rigtig en vind nok til at kunne lugte noget, men så igen hvad kunne James også vide. Han var blot engel, og han havde ikke en forhøjet lugtesans. Han vidste jo ikke engang hvad det sådan rigtigt ville sige at være engel. Han havde for længst opgivet tanken om at slå sig selv ihjel på ny. Det var vel bare at nyde det et eller andet sted, også selvom det ikke rigtig var det han kunne. Der var sket så meget lort i hans liv at han ikke vidste hvordan han skulle finde ud af at være sig selv længere. Den eneste der betød noget for ham var Nianna, og Nianna havde også oplevet noget af det han selv havde oplevet. En voldtægt. Det var lige præcis det han ikke ønskede at hun skulle opleve. At han måske havde været oprevet og ville slå folk ihjel lå ikke rigtig til ham. Men Nianna var så uskyldig og havde ikke helt det samme sprog som ham selv. Så det var mærkeligt at vide hvordan hun havde måtte overleve og finde en ny måde at leve på. Tanker og følelser var ikke længere det samme, og det vidste han godt fra egen krop. Men at denne anden engel havde ødelagt hende gjorde ham vred. Han vidste ikke hvem det var, og navnet var helt sikkert glemt. Men han ville have hævn for hendes skyld. Han vidste ikke hvordan, og landet var jo stort så hvordan han skulle kunne finde denne engel var en helt anden sag.

Solen var for længst gået ned, og James havde ingen ide om hvad klokken egentlig var eller hvad tid på døgnet det var, men selvom solen var gået ned og månen næsten stod højt på himlen var det stadig varmt og lummert i vejeret. Der kunne virkelig godt bruges en omgang regnvejr. Selvom det måske ville være svært at flyve i gjorde det ham intet. Kroen i Tusmørkely var allerede fyldt med gæster men James sad ikke inde på kroen. Han sad udenfor på en bænk og funderede over hvordan han skulle få fat i en engel han ikke helt kunne huske navnet på. For i det mindste kunne han vel godt give personen en omgang. Især nu hvor hans led ikke længere forsvandt under et pres fra et slag. Ledene var forstærkket på en eller anden måde efter han var genopstået. Han var ikke længere en ødelagt mand af ingen ting. Men han var stadig hjerteknust, og det kunne ingen helbrede når det kom til stykket. I det mindste havde Nianna fået ham til at sove, og selvom det måske var lidt tid siden han havde sovet ordentligt, så kunne han stadig stå på to ben, og han lignede ikke en der var udkørt.

Hovedet blev lænet lidt tilbage og han kiggede op imod himlen og tog en tår af sin mjød der var i glasset han holdte i. Et suk undslap hans læber, og han ville hellere end gerne videre i teksten, men hvad var bedre end at finde en ond engel et sted som dette her. Forhåbentlig kunne han finde personen, men chancen var lille og han vidste det godt. Men endnu hvad han havde set var der ingne engel kommet, og det var jo ikke fordi man kunne se på folk hvad de var, med mindre det var halvdyr.