Solen strålede ned over Dianthos, hvor Hecate havde været tidligt oppe og gjort sine indkøb på markedspladsen, før der blev for meget trængsel. Der var stadig en masse småting, der skulle ordnes i det nye hus, men hun var ved ganske godt mod. Altså lige ind til hun begyndte at høre sangen..

"Nu har jeg rejst så langt omkring og mangen pik har prøvet,
jeg har probert en kort, en lang,
jeg har probert en tyk, en trang,
en stiv, en stang
og en alt som en jernstang
og alle dem, jeg prøvet har,
soldatens dog den bedste var.."

Den syngende var tydeligvis i godt humør, og lod sin røst høre højt og tydeligt på gaden, så Hecate blev ganske og aldeles rød i hovedet af arrigskab. Hvad var det dog for en uanstændig vise, sådan at skråle ud på gaden, så hele Dianthos kunne høre det!

"AHEM! UNDSKYLD MIG! VIL DE SÅ HOLDE OP MED DET RÆDSOMME SKRÅLERI!"

Hecates skingre stemme blandede sig i den syngendes, som hun begyndte at valtre fremad som en arrig gås på udgik efter sang-synderen! Aldrig havde hun hørt mage!

(Den uanstændige sang er lånt fra en samling af sjofle viser)

Elias var, som han altid gør, på rundtur i Dianthos for at tigge sig til nogle krystaller.
Og hvor var det bedst at tigge om penge? Der hvor pengene befandt selvfølgelig. Netop derfor havde Elias valgt at tage på markedspladsen, men på vejen hørte han nogen synge:

"Nu har jeg rejst så langt omkring og mangen pik har prøvet,
jeg har probert en kort, en lang,
jeg har probert en tyk, en trang,
en stiv, en stang
og en alt som en jernstang
og alle dem, jeg prøvet har,
soldatens dog den bedste var.."


Føj for satan! Der var nogen der var glad.
Han brød sig ikke om glade mennesker og slet ikke når de sang.
Han skulle lige til at råbe "Hold kæft!", da en ældre kvinde kom ham i forkøbet.

"AHEM! UNDSKYLD MIG! VIL DE SÅ HOLDE OP MED DET RÆDSOMME SKRÅLERI!"

Elias satte pris på, at kvinden havde sagt noget til den syngende, men samtidig mente han heller ikke, at hendes skråleri var meget bedre. Og slet ikke hvis hun ville fortsætte med at kæfte op.

"JA DET ER NOGET VÆRE SKRÅLERI DER KOMMER FRA JER TO" røg det efterfølgende ud fra ham.

Et velkendt 'klink'sang så sødt i Matiks øre, da endnu en forbipasserende lod en lille ædelsten dumpe ned i hatten for kvindens fødder. Hun angav et ironisk buk og beskuede hatten der efterhånden rummede en god håndfuld rav og et par enkle ædelsten. De fleste betalte nok hendes hæse sangstemme for at smutte hurtigst muligt, mens andre gav den endnu berusede pirat et slesk eller utroligt træt blik med på vejen som de passerede. Der var ikke længe til at Jerntyren atter lettede anker, og Matik havde som altid været ude i sidste øjeblik med at få provianteret. Næsten som et uheld havde hun dog brugt de sidste basseøre på kro dagen forinden, og var nu i en kende bekneb med at få samlet sammen til endnu en rejse på havet. Heldigvis havde hun dog endnu sin kraftige sangstemme i behold, og med dagens summen på markedet var det et let og hurtigt sted at samle det tabte ind. 
Midt i den yderst sjofle vise, som normalt gik sig bedst om aftenen blandt mere berusede modtagere, hørte hun dog en vældig skrappen der tydeligvis ikke var tilfreds med valget af viser så tidlig en morgen. Matik rettede det raske øje mod kvinden, inden hun slog ud i det velkendte ulvegrin. 
"Godmorgen frue, måske en lidt mere lattermild vise at starte dagen på?" 
Piratens blik rettede sig mod et yngre par på pladsen, inden hun slog ud med armen mod dem, tog en dyb indånding og lagde an til næste vise 

"Smager jomfruer bedre end dem, der ej er?
Er de saltede, søde, mer’ saftige der?
Nydes de langsomt eller slupres de her?
Smager jomfruer bedre end dem, der ej er?


Ja, jomfru’r er bedre end dem der ej er!
Min livret er ikke den sundeste her
Min mund løber i vand, min pik den blir' hård
Men jomfruens titel, så let, den forgår"


Det unge par så næsten forfærdet ud, mens knægten febrilsk forsøgte at skærme den unge dame fra endnu en sjofel vise. Matik morede sig derimod kosteligt, til hun fik øje på den ældres vralten i hidsige skridt der fortsatte ufortrødent mod den syngende pirat, dette syn fik dog ulvegrinet til at falme betydeligt 

Hecates falkeblik var allerede ved at afsøge området for at finde den syngende. Ikke tale om, at hun ville høre sådanne uanstændigheder - og så endda på åben gade! Dette her var midtbyen på højlys dag - ikke en eller anden beskidt havneknejpe (som i øvrigt burde lukkes ned, hvis man spurgte Hecate..)

Dér. En lyshåret kvinde, der så ud til at have en vældig fornøjelse. Hjertet røg næsten helt op i halsen på Hecate - tænk at så beskidte ord kunne komme ud af munden på en dame!
Med lyn og torden i blikket gik hun derhenaf, kortvarigt stoppet af en ældre mand, der heller ikke var glad for skråleriet. Dog havde han den uforskammethed at mene, at hun! Hecate! larmede lige så forfærdeligt!? Nej, nu havde hun da aldrig..

"Undskyld mig, gode Herre, men NOGEN må stoppe denne uanstændighed!" Skingrede hun, hendes stemme tiltrækkende en god del opmærksomhed fra de forbipassende, der ellers havde gået og smågrint lidt af sangen.

Og om ikke kvindemennesket havde den frækhed at begynde på en NY sang...

"KAN DE SÅ OMGÅENDE HOLDE OP, UNGE DAME! DETTE ER ET OFFENTLIGT STED!" Råbte hun, tonefaldet nående næsten umulige højder, som hun stoppede foran den lyshårede med det blinde øje, hendes ansigt var ganske rødt af raseri. 

"Undskyld mig, gode Herre, men NOGEN må stoppe denne uanstændighed!" havde kvinden svaret ham.
Elias kunne ikke argumentere imod. Hun havde trods alt en pointe, men det irriterede ham stadig, at kvinden fortsat kæftede op i nærheden af gerningsmanden... Eller kvinden som det jo var.

Elias var fulgt med og stod nu også ved sangeren. Han kiggede gnavent på hende og viste sin utilfredshed, men lod også blikket glide over på den ældre dame i ny og næ. Han fandt hendes høje tonefald yders irriterende, men sangeren var den han var mest utilfreds med, da sangen havde forårsaget larmen.

"Prøv at se og hør hvad du har gjort" sagde Elias imens han hentydede til Hecate bag hendes ryg. "Det har ellers været en dejlig stille dag, men på grund af dit hæslige skråleri er det ikke længere stille og roligt. Så vil de holde deres kæft, så vi atter kan få ro i kvarteret"

Matik måtte opgive at påbegynde endnu en vise, da den ældre kvindes skingre stemme nåede på et niveau, hvor hun kort måtte se sig omkring på markedspladsen, for at sikre sig, at glas og andet krystal endnu var intakt. Sikke da hun kunne skabe sig den gråhårede dame. Ikke nok med det, så havde en ældre herre slået sig med på bølgen og skrappede ligeledes løs, de to tilsammen kunne muligvis overgå Matiks fede papegøje, der af og til skabte sig i drama over ikke at få flere nødder. Han var dog heldigvis efterladt tilbage på skibet til meget tortur for de resterende sømænd.
Piraten tog den ældre kortvarigt i øjesyn, vurderede hendes påklædning og smykker, og konstanterede omgående at det var på tide at ændre humør. En dramatisk bølge af vemod skyllede indover piraten, der straks fik et sørgmodigt udtryk.
"Åh, ak og ve..." Startede den dramatiske monolog piraten efterhånden kunne til fingerspidserne "hvis jeg dog blot havde muligheden for en ganske anden inkomst, men en ganske ulykkelig tragedie, hvor min herkomst blev udslettet i den skrækkelige krig mod mørket efterlod mig som spæd, til et ensomt liv på gaden..." Matik bukkede sig kort ned og samlede hatten der raslede med mønter op i sine hænder, mens hun knuede denne ind til brystet. "Jeg har intet hjem, ingen ejendele af værdi, jeg har kun blot min stemme der må tjene ind til dagen og vejen..." Piraten tørrede en krokodilletåre væk fra kinden og trådte det sidste skridt tættere på den tilsyneladende velhavende kvinde "Og nu, kan jeg dårligt brødføde min egen datter, men for blot en håndfuld krystaller, kan De hjælpe mig med at give hende en ordentlig skolegang, tøj på kroppen og mad i maven!" Matik sluttede sit nummer, der efterhånden havde trukket en del opmærksomhed til sig fra de mange forbipasserende og rakte hatten ud mod Hecate. Takket være Matiks uendelige kreativitet, lod det til at der var flere sympatisører mellem hvad der efterhånden kunne betegnes som 'publikummet'. Det var vitterligt et af den kvindelige pirats ældste tricks, men det virkede ofte, fordi de velhavende mennesker ikke ville ses ned på, som værende smålige, eller nærrige og ikke kunne undvære en sum penge til byens fattigeste, og slet ikke børnene!
Matiks ene raske øje rettede sig mod den gnavne mand, inden hun med fortsat drama tilføjede: "De noble herre, kan hjælpe til også, blot en skilling!" 

Hecates øjne blev smalle og hun hvirvlede om på stedet, for at se den ældre mand direkte i øjnene. "Undskyld mig, men siger De at det er MIN skyld, at denne hæslige sang bliver skrålet!? Nu har jeg aldrig hørt mage!!"
Hun var ganske rød i ansigtet af arrigskab, og enhver der kendte Hecate vidste, at hun var på nippet til helt at eksplodere. Som om det ikke var nok, at hun skulle høre på disse forfærdelige uanstændigheder - nu skulle hun også klandres for at være en del af det!!

Den etøjede sangerinde påkaldte sig opmærksomheden - heldigvis med ord, frem for sang, og Hecate så på hende med en streng mine, mens den røde kulør i hendes ansigt nærmede sig en blå nuance. Stod kvinden virkelig der og forsøgte at tale til hendes samvittighed efter at have skrålet noget så forfærdeligt.

"Undskyld mig, men De har en datter!? Hvad ville hun dog ikke tænke, med De forfærdelige sange, De synger! Der er også andre børn på gaden, at De ved det!!" De unge havde slet ikke godt af at høre sådan nogle forfærdelige ord, nej det gik slet ikke.

"Der er masser af skillinger at hente - gennem ærligt og redeligt arbejde!" Sagde hun strengt. "Mange anstændige steder i byen hyrer folk, så De har ingen undskyldning for at stå her og plage de almindelige godtfolk med Deres vulgære skrålen!"

"Nej din gamle gås!" lød det irriteret fra Elias "Jeg talte tydeligvis til hende der" svarede han imens hen hentydede til den forfærdelige sanger. Elias var dog klar over, at et sådan svar ville få den gamle til at rive hovedet af ham, så han brugte sin magiske evne til at ændre svaret hun hørte. Dog hørte sangeren, og andre i området, hvad der virkelig blev sagt.

"Nej frue. Jeg talte selvfølgelig til den rædsomme sanger. Det er udelukkende hende der skråler" - var ordene der erstattede de rigtige og grove ord. Den gamle var ikke årsagen til sangen, men hun var heller ikke særlig god til at være stille, hvilket var grunden til, at Elias havde hentydet til Hecate bag hendes ryg. Sangeren havde trods alt været skyld i spektaklet der kom fra den gamle.

"De noble herre, kan hjælpe til også, blot en skilling!"

Ordene fik Elias til at kigge på den enøjede kvinde. Han kiggede mistroisk på hendes. Der var tydelige tegn på, at hun enten var pirat eller levede på havet. I løbet af livet, specielt hans tid i hæren, havde vist ham mange pirater og omsejlende mennesker. Og sangeren faldt uden den mindste tvivl under kategorierne. 

"Nu forholder det sig sådan, at jeg hverken er en nobel herre eller har mange penge" 
Lød det køligt fra Elias. "Hvis de brugte deres øje lidt mere ville de også se, at jeg går rundt i slidt og laset tøj"

Indvendigt havde Matik mest af alt lyst til at himle med øjnene, sikke dog stædig den gamle krage var, kunne hun virkelig ikke forstå, at for bare en håndfuld af hendes velstand (ud fra hendes påklædning at bedømme var dette især tilfældet) ville Matik stikke af, så slap hun da også for at stå her og synge på livets løs. Ikke at det generede hende, hun havde ikke en skam i livet, men tiden nærmede sig efterhånden for, at Jerntyren sejlede, og det blev med eller uden hende, det var helt sikkert.
"Åhjo, De kan da tro jeg har en datter, men uden skolegang må hun selv tjene til føden, da ussel mammon er alt der er at komme efter!" Beklagede piraten sig videre, mens hun slog en hånd mod panden. En enkelt forbipasserende dumpede en smule rav ned i hatten, og et kort nik blev givet til den forbipasserende, inden Matik vendte blikket tilbage på den gråsprængte kvinde. Manden, der havde sluttet sig til den generelle utilfredshed kunne man vist ikke vride en sølle klink ud af, så det var slet ikke ham som var værd at smøre. Desuden lod det til de to ældre folk havde deres egen lille kontrovers, der dog ikke kunne undlade at more den lattermilde pirat. "Hun gør rent på det bordellet!" Fortsatte Matik sin sørgelige fortælling. Alle og enhver vidste, at dét dog ikke var drømmejobbet... For nogen.
"Tænk nu bare, at for blot en smule af Deres velstand kan De få hende i skole og lære at sy eller kokkerere!" Piraten hævede stemmen så endnu mere at torvet kunne følge med i dramaet, denne gang stak piraten hatten helt hen til kragen i håb om, at hun ville opgive sin insisteren om ærligt arbejde, det var dog også en vanvittig idé. Tænk at bruge livet på at skrælle kartofler, eller skrubbe gulve i de fine huse. Aldrig i livet, så hellere lade sig beruse på en god flaske rom på forstavnen af et skib, med den friske brise i håret

Hecate nikkede kort til den ældre herre. Godt så. Det var også kun, hvad der passede sig - for selvfølgelig var sangeren årsag til al balladen her. Enhver forbipassende, der ellers kendte Hecate, ville nok undre sig gevaldigt over, at hun ikke begyndte at skingre op som en rasende ved "fornærmelsen", der blev slynget i hendes hoved..

Hun vendte sig fra den ældre mand, og nu var det den rædsomme sanger, der havde hendes fulde opmærksomhed.

Blikket, hun sendte den forbipassende, der kastede penge til den syngende kvinde, var så hvast, at det nærmest kunne brænde hul i noget. "På BORDELLET?" Hvinede hun, opmærksomheden omgående tilbage til den en-øjede. "Det er slet ikke noget sted for en ung pige!!" Himlede hun op, allerede gruende ved tanken om de vederstyggeligheder, pigebarnet måtte se der blandt skøgerne! Ved alle guder, hun måtte snart få drejet nøglen om på dét sted, men den gamle hejre af en bordelmutter, Vigdis, var ikke nem at få til at bukke under!

"Nej NU må det være nok. Jeg vil ikke finde mig i at blive afpresset! Jeg siger Dem, jeg hidkalder byvagterne og får Dem fjernet, hvis De ikke øjeblikkeligt stopper med deres skråleri! Og så må De finde Dem noget anstændigt arbejde!"

Det mentale billede af en lille pige, der arbejdede på et bordel, fik Elias til vågne op.
En lille flamme af irritation var blusset op i hans indre.
"Hvis din datter gør rent på bordellet, så er hun bedre tjent på et børnehjem, end hos dig"
Elias sendte den enøjede et køligt blik "Du fortjener ikke at kalde dig selv for en mor" Hans ansigt ændrede sig lidt efter til et skeptisk og trodsigt blik "hvis du overhovedet er en mor"

Matik måtte holde en latter inde, som sølvræven foran hende reagerede præcist som håbet. Piraten svor, at den ældre kvinde ville være i stand til at sprænge glas med den stemme. Hun skævede forventningsfuldt til den ældre herre, som havde kaldt kvinden en gås, ventede på at kvinden nok ville implodere af raseri, men dette skete ikke. Matik hævede et undrende øjenbryn, inden hun vekslede det raskes øje blik frem og tilbage mellem de to. Desværre lod det til, at Hecate ikke sprang på vognen og smed nogke krystaller efter Matik og værre end det, så havde Eli gennemskuet hende. Dette var dig umiddelbart ikke noget der viste sig på piratens ansigt, som hun sendte ham et fornærmet blik.
"Selvfølgelig har jeg da det..." Hun smilede et glubsk, smøret smil, som hun hældte dagens skillinger ned i en lille skindpose "Hvordan skulle jeg have undgået det?" 
Piraten bakkede et par skridt væk, bare fordi Hecate var oppe i årene, betød det ikke at hun ikke kunne have magiske kræfter, helst ikke noget Matik skulle nyde for meget af, slet ikke hvis det involverede ting som sandheder eller andet fæl manipulation. Hun pustede en lok væk fra ansigtet inden hun prøvede en sidste gang.
"Og de skulle arrestere mig, for at synge?" Matik lagde en hånd på brystet og slog en voldsom latter op, det var da ikke ulovligt at synge i det offentlige rum, ikke hvad bhun vidste af i hvert fald, men nu var regler og love heller ikke just Matiks stærke side. "Prøv at hør her, vi kan gøre kort proces, en rum håndfuld penge, så er jeg den der er stukket af! Så skal Deres øregange ikke overbelastes resten af ugen og De skal ikke til at bøvle med overhovedet at finde en vagt først!"  Matik rakte en hånd frem imod Hecate, hun vidste godt at det var et sats men hun tog det gerne, man kom ingen vejne hvis ikke man var fræk som en slagterhund nu om dage

Hecate var nærmest sydende af raseri. Ikke nok med at kvindemennesket sang disse forfærdelige, uanstændige viser - ja så vovede hun også at stå og le Hecate direkte i ansigtet. Havde hun da overhovedet ingen skam i livet!?

"Sig mig, forsøger De af afpresse mig for penge? MIG!? En ældre dame!?" Skræppede hun op og bakkede lidt tilbage, lige så snart kvinden rakte hånden ud. Hecate var i forvejen ikke kendt for ligefrem at give ved dørene, og da så sandelig ikke til en talentløs sanger der forpestede hendes dag.

I stedet vendte hun sig om og så ud over gaden I håb om at spotte en uniformeret person:

"BYVAAAGT. BYVAAGT! FJERN OMGÅENDE DETTE RÆDSELSFULDE KVINDEMENNESKE!" Gav hun sig til at skrige op, så snart hun fik øje på en vagt, gestikulerende arrigt med armene for at få vedkommende nærmere.