Det havde været et stykke tid siden at Madame havde haft handel med drager og hendes fingre havde kriller da hun havde hørt, at drageskind var klar til at blive transporteret nogle af de fjerne øer. På trods af hendes højre hånd havde advaret om, at man ikke kunne vide om denne kasse faktisk var fyldt med drageskind, eller om det var en af de fupnumre som til tider poppede op, havde hun været for optaget af idéen om de materiale goder hun ville havde fået, hvis det havde været sandt. Så hun tog chancen: sørgede for at kassen blev leveret til mest sandsynlige havn, før hun selv tog rejsen til Hovedstaden.
Hun synes selv, at hun var udmærket til at undgå disse fupnumre. Som hvis de havde været små musefælder på jorden, undgik hun dem med ekspertise efter sin opvækst på gaden, men selvfølgelig blev nogengange den mest snu mus fanget i set eget spil, når de blev for overmodige. For overmodig, det var et træk som det rødhårede kryds kendte alt for godt.
Det havde ikke været svært, at finde ud af hvilken rutine byvagterne havde for denne aften: som altid var de nemme at lokke af vejen med en fjern distraktion, og så snart de var ude af billedet, var Madame på vej ind i området hvor hun havde fået af vide at kassen var placeret. Hun var ikke alene: hun havde taget to af sine mænd med. Det var ej fordi hun frygtede for at blive opdaget, så dristig som hun var, men fordi hun havde høje forventninger til tyngden af det læs, hun havde tænkt sig at bringe hjem.
"Den er her," hviskede hun, hendes ellers afmålte stemme viste toner af spænding som hun gav et signal til mændene om, at de skulle stoppe. Kassen hendes øje havde fanget så ikke ud af meget, men det røde nummer som var malet ind i fronten var præcis det, som hun havde ledt efter. Med to fingre, signalerede hun til hendes lakajer om, at de skulle få set at få den boks åbnet.
Som mændene begyndte at bakse med et koben for at få vredt toppen fra kassen selv, kunne Madamen godt mærke, at hun var begyndt at blive utålmodig. Hun havde krydset sine arme og fingerspidserne spillede en hurtig melodi mod hendes arm, inden der kom et højt, vrissent suk fra hende. "Lad mig," kommanderede hun, som hun skubbede den ene af vejen der trådte tilbage med et overrasket støn. I et blink, fik hun fikset en jagtkniv frem som hun fik kilet ind mellem toppen (der allerede var ved at give sig) og stellet. Med en smule finesse og en masse utålmodighed, fik hun dem fra hinanden.
Synet der mødte hende var... Utilfredsstillende, for at sige det mildt.
"Hvad i...," mumlede dæmonen overrasket som hun lænede sig ind over kassen mens den ene hånd fik skubbet låget af vejen. Hendes øjne var vidt åbne som hun indså, at hun var taget ved næsen, trods hendes medsammensvorne advarsel.
Kassen var tom, og ekkoet i den fyldte stilheden i hendes hoved, som hun gik i stå for at enkelt øjeblik.