Faust havde nu rejse noget rundt og langt, denne her opgave han havde tage imod var større end han havde regnet med, første var han rejse fra Dianthos til nordlandet, hvor han brugt noget tid på at finde frem til et godset, der tog det ham også lidt tid af få fat i de oplysninger han skulle bruge, så videre til et andet sted i nordlandet, om en person som skulle siges at kender til noget mere om det han søger, det gjorte han også da han langt og længe fandt frem til ham, der fra gik rejse så videre til Tusmørkedalen, hvor og hvis han var heldig skulle være en person, som er/var i familie med ham, han havde få opgave af, hvis han bare havde vidste det fra starte af, han rejse været noget kort, end han skulle rejse til nordlandet første og så tilbage forbi Dianthos.

Nu var han langt om længe kommer frem til Tusmørkedalen, hans første stop ved kroen, kro i hele krystallandet som alle nok kender til på den en eller anden måde, men det var en anden historie men nu var han her og skulle havde noget andet af spise, end bær og elvebrød, eller hvad han nu kun finde på sin vej, noget godt af spise og et krus øl til, og en seng af sove i, hvis han fik selv noget søvn, han var hele jo ikke for af slappe af, han havde stadig en opgave af klar, men hvad han fandt ud af, skulle søster holde til her i Tusmørkedalen, så der skulle være en chance for at en eller anden kender til noget, der kun få ham videre på sin rejse, men første og fremmet skulle han havde sig noget varm mad og et krus øl til.

Han sat ved et lille bord for sig selv i kro ene hjørne, han var klædt i nogen lidt løs bukser og en let åben skjorten, resten af hans ting, var lås ind på hans værelse han havde leje for natten, han takke tjene da hun kom ned med hans mad og hans øl, hvorefter han rolig begynde af spise og tage en tår af sin øl engang imellem, det var tidlig aften og kro var halv fyldet, de flest havde ikke den vild energi da dag havde været varm ud der var en vind som rørt på sig, så en varm dag.

Cassadia var altid over det hele, all over og rundt i verden. Hun slappede af, nød livet, festede lidt og hyggede sig i alverdens blandede selskab.
Hun havde forandret sig meget igennem årene og livet havde bestemt ikke altid behandlet hende helt pænt, men hun gjorde da sit absolut bedste for at holde hovedet højt, og nu hvor man kunne feste når man ville, danse på bordene og være vågen natten lang, så følte hun da også at hun med årene blev mere og mere ligeglad med resten.
Hun tænkte aldrig rigtigt over sin familie, og der var ingen tvivl om at hun efterhånden var blevet rigtigt godt opslugt af mørket.

Som altid var Cassadia ude for at drikke et par øl, det var jo ikke fordi hun blev bestemt påvirket af alkoholen, men hun kunne jo lige så godt bruge tiden på noget fornuftigt.
Hun sad oppe ved baren og spejdede en smule rundt, hun var altid glad for at få lidt mandelig opmærksomhed. Hun smilede let for sig selv, som hun rettede på det lange, blonde hår og smilede så i mod en mand der sad længere nede ved at bord, bare lige for at se om hun kunne fange hans opmærksomhed.
Det fede ved at være Cassadia var at hun kunne gøre lidt hvad der passede hende, også selvom det nogengange var lidt ensomt.

Han var godt i gang med at spise sig med og havde nok omkring en halvt krus øl tilbage, da han lag mærke til at det var en kvinde som sad oppe ved bar, som kiggede ned på ham, han kiggede tilbage på hende og smiler svagt, han sagde da ikke nej til kvindelig selskabet, men nu må han ser, hun havde jo kun kiggede ned til ham og udover det var han enlig stadig en form for på arbejde, han skulle stadig finde frem til hans søster, han vende sin opmærksomhed tilbage til sin mad og sin øl, der gik ikke lang tid efter det, hvor han så havde fået spist resten af sin mad, hvor han læner sig tilbage på stol og tager derefter en tår af sin øl, som han også snart var færdig med, så må han ser hvad han så vil, om han skal have noget mere af drikke eller om han skulle prøve at finde frem til nogen flere oplysninger.

Der gik ikke meget mere inde nogen minuter før han havde fået drukket resten af sin øl, han kiggede kort rundt i kro stue, der var kommet lidt flere til men der var stadig plads til en del i nu, han rejse sig op og tage sin tallerken med og sit krus og gik op til bar, hvor han stille tinge fra sig og bestille en ny øl, han kun lige så godt få lidt mere af drikke mens han prøve at finde ud af noget mere, så var det bare hvor han skulle begynde hen, han betalt for sin øl, da han fik den ny, hvor han vende sig om og stille sig op af bar og tog en tår af sin øl, mens han overvej hvor han skulle starte hen.

Som hun kiggede over på manden, lod hun let sin tunge slikke sine læber. Cassadia tænkte aldrig ret meget omkring andre mennesker.
Det eneste hun gik op i var om de så godt ud eller ej, om hun kunne bruge dem til noget og om de måske kunne hjælpe hende med at fordrive tiden lidt.
Det var jo ikke fordi hun havde et job eller noget i den stil, det var nok mere fordi at hun væltede lidt rundt og prøvede at finde ud af noget som helt.
Hun skulle bare overleve og få tiden til at gå, og når man nu ikke havde døden i vente, så var der jo nok af den kunne man sige.

Hun endte med at gå i mod ham som hun så at han afsluttede sin øl.
"Hvad bringer dig, helt alene og ensom til sådan en dyster lille kro?" spurgte hun i et næsten slesk smil som hun roligt gik hen i mod ham, og satte sig roligt på en stol overfor ham.
Hun var altid glad for at charme sig lidt.
Det var jo heller ikke ligefrem fordi hun havde noget bedre at tage sig til, hun havde bare brug for lidt selskab engang imellem.

Han var ved at være færdig med sin øl da han kun ser at kvinde oppe fra bar kom ned mod ham, så han må venter med at gå op i bar efter en ny øl for nu, han drak alligevel sin øl ud, da den ikke rigtig var så spænde mere, da han var begynde af bliv lidt for varm efter hans smagt, han smiler rolig da hun sat sig på stol overfor ham, han lytte til hendes spørgsmål, ud fra det behøver han ikke rigtig selv at skulle beslutte hvem han skulle starte med at spørger, nu hvor hun lad op til det, "jeg søger oplysning om en kvinde, da hendes bror søger efter hende" sagde han og læner sig tilbage på stol.

"Cassadia Nevares hedder kvinde jeg søger, kender du hende eller ved du noget om hende" spurgte han og kiggede på hende, nu havde hun starte med at spørge om noget, så kun han lige så godt også spørge om noget, han havde ikke få noget udseende af vide, så han havde så set ikke noget af går efter udover navnet, så samtid kun kvinde lyv overfor ham, hvis hun sagde at det var hende, så måtte han bare håber at han kun gennemskue løg hvis hun gad ham en.

Hun kiggede i mod ham og lagde hovedet på skrå som han begyndte at snakke.
Generelt talte Cassadia kun til mænd hun syntes var attraktive, så man kunne vel sige det var en form for ros til ham at hun sad og talte med ham.
"Cassadia Nevares? Aha.... Hva... Hvem leder da efter hende?" spurgte hun undrende og prøvede at lade som om hun absolut ikke vidste noget.
Hun ville da ikke fortælle ham hvem hun var, det kunne jo være han var en lejemorder, sendt af Dimitri eller noget i den stil.

Hun skulle bestemt ikke tage nogen chancer.
Hun tog alt ganske stille og roligt, ihvertfld lige nu. Cassadia havde et kæmpe temprement når hun først blev rigtigt galt og det var kun blevet værre efter hun var blevet slugt af mørket.
Hun havde aldrig nogensinde troet nogen i hendes familie var i live, hun troede de alle var døde som mennesker, og faktisk havde hun heller ikke tænkt meget på dem de sidste mange hundrede år, sådan var livet jo bare.
Man levede, og man døde - lige med undtagelse af hende naturligvis.

Ud fra hendes måde af svar på det, kun det næste lyder som hun kender hende eller selv var hende men vil hold det skjulte for ham, når der var nok ikke andet af gør end af svar på hendes spørgsmål, så kun det være han fik noget af vide, som han kun bruge til noget, "hendes bror Alfredo Nevares leder efter hende, han er genopstå som engel" sagde han og kiggede på hende og smiler svar, han havde en god ide at hun ved et eller andet, men holder sig tilbage "ved du noget om hende eller kender du hende" spurgte han kort efter og kiggede på hende.

Han kun enlig godt bruge noget mere af drikke, men det vil virker lidt mærkelig at han bare rejse sig og gå op i bar og købe noget af drikke, når han nu sidder og snakke med hende, han kun også altid byde hende på noget af drikke, så vil det ikke virker lige så meget mærkelig, han fik fat i en tjene, som kom ned til bordet lidt efter, "et nyt krus øl og skal du have noget" spurgte han og kiggede på Cassadia, så kun hun selv bestem om hun vil har noget med.

Hun kiggede på ham, undrende.
Hun kunne ikke huske hvornår nogen sidst havde søgt efter hende og hvis hun skulle være helt ærlig var hun jo mest af alt bange for at det måske kunne være Dimitri.
Hun var endeligt sluppet af med ham efter så mange år, og hun var godt klar over at han nok ville end med at rende rundt med ham igen en dag.
Det var jo fint at have en der beskyttede hende, men hun havde også bare nogengange brug for at være fri, gøre præcist hvad der passede hende og bare have det sjovt.
"Alfredo?" spurgte hun undrende og stilnede.

"Er Alfredo i live?" spurgte hun som hendes ansigt pludseligt ændrede sig og hun straks så mere mild ud.
Hende og Alfredo havde altid været meget tætte dengang hun var mennesker, og hun havde været fuldkommen knust dengang at han var død.
Men hun vidste ikke t han var genopstået: "Øh ja en øl" sagde hun, hun havde vidst brug for noget mere at drikke lige nu, selvom hun jo stadig ikke havde sagt at det var hende der hed Cassadia, så kunne man nok godt se at informationen overraskede hende en hel del.

Det så ud som hun sad lidt i sin eje verden, om hun tænke det en eller andet, vidste han ikke men lidt fraværen var hende, da hun sagde Alfredo og gentog det lidt efter, og hendes ansigt udtryk ændrede så det var mildere, kun det næste virker som at det var hende han havde søgte efter, men det måtte han lige finde ud af, "ja det er han og lad mig gæt du er hans søster Cassadia" spurgte han og kiggede på hende, hvis det var hende må man sige at han havde være heldig, at han ikke skulle bruge mere tid på at finde hende.

Da også sagde at hun også vil have en øl, gik tjenes pige op i bar efter dem og kom ned kort efter med dem, han betalt for dem med det sammen og tog derefter en tår af sin øl, det var godt med lidt mere af drikke, han stille sin øl fra sig efter han havde tage tår og rakte derefter sin hånd frem mod hende, "navnet er Faust" sagde han og kiggede på hende, han havde jo en god ide hvad hun hedder, derfor spurgte han ikke efter det, "hvad sige du til det her oplysning" spurgte han og kiggede på hende, han var nysgerrig enlig, det lå normal ikke rigtig til ham om at være nysgerrig og hvordan andre har det om forskellig ting.

Hun kiggede meget undrende i mod ham, hun havde alle årene troet at han var død, og hun havde ærligt aldrig nogensinde troet at hun skulle se ham igen.
Hun elskede ham nok stadig, og hun tænkte en del på ham, han var jo familie. Dog var hun ikke sikker på at hun havde lyst til at møde ham, hun var jo helt anderledes end dengang, og hun var ikke sikker på han ville kunne lide den person hun var blevet til.
"Ja jeg... Jeg er Cassadia" endte hun alligevel med at indrømme og kunne mærke hvordan alverdens følelser og fortidsminder skyldede indover hende som hun sagde det.

"Faust, hyggeligt at hilse på dig" sagde hun og smilede, som det nærmest overkække smil et øjeblik var forsvundet fra hendes læber.
Der var pludseligt helt andre ting hun tænkte på: "Jeg anede slet ikke han var i live, jeg så hans lig.. jeg så ham... jeg så ham jo død" sagde hun og kiggede i mod ham, hun vidste jo godt at man i denne verden kunne komme mange steder hen efter sin død.
HUn havde bare alle dage troet han var kommet til himlen, og levede lykkeligt.

Han kun godt ser at hun kiggede undrende på ham, det kun han enlig godt forstå, det må også være noget af en oplysning af få, af enes bror stadig lever, godt nok genopstået men lever dog stadig og at han søger efter hende eller så set hele hans familie, han ikke kort til det hun sagde, så havde han gætte rigtig at det var hende, så hans aften var blevet meget bedre, hans søge efter hende var slut nu, nu skulle han bare finde ud af hvad han skulle sige til Alfredo, men det kommer også lidt an på hvad hun synes, om hendes bror må vide at hun lever og hvor hen hun er, han tog en tår af sin øl og kiggede kort rundt, inde han rette sit blik tilbage på hende.

"Det er også hyggelig at hils på dig" sagde han og smiler rolig, han lytte til det næste hun sagde og det overrasker ham enlig ikke at hun ikke gjorte det, for hvis hun havde gjorte havde han ikke fået opgave at finde noget frem om hans familie, hvad der var sket med dem, "han vidste heller ikke at du var i liv og det gør han enlig heller ikke i nu og det siger jeg heller ikke at du ikke gjorte men det verden er mærkelig nogen gang" sagde han og kiggede på hende og tog en tår af sin øl, han lukke kort sine øjne end han rette dem mod hende, "så er det næste bare om du vil mødre ham eller hvad du vil" spurgte han og kiggede på hende, det kun jo godt være at hun ikke vil mødre ham men han godt må vide at hun lever og er blevet til en vampyr.

Cassadia smilede ganske forsigtig, hun syntes det var lidt svært at tænke tilbage på fortiden, nok mest fordi at det faktisk gjorde en smule ondt på hende.
Hun var egentligt glad som hendes liv var, hun var stolt af sig selv og hun havde det godt med sig selv. Bedre end hun nogensinde havde haft som menneske.
Det var jo nok fordi at alt hvad hun havde været som menneske havde været, usikkerhed, inadvent og den slags.
Hvor nu efter hendes forvandling, følte hun sig selvsikker og som om at ingenting i verden kunne ramme hende.

"Jeg... Jeg er ikke sikker på om jeg synts jeg er klar til at møde ham, jeg er meget anderledes end dengang" side hun roligt.
Hun anede ikke hvad hun skulle sige helt præcist, hun vidste bare god at hun slet ikke var den samme som dengang og hun var bange for hvis hendes bror ikke kunne lide hende, hun ville gerne sikre sig at han syntes hun var et ordenligt menneske.
Og sådan var hun bare slet ikke mere. Hun ville ikke have han måske ikke kunne lide sådans om hun var nu.

Han tog en tår mere af sin øl da det ligner at hun sidder og tænke over et eller andet, lige hvad det var vidste han ikke og kun så set også være ligeglad om det, medmindre det var om ham eller om hendes bror, han kiggede kort rundt i kro, han vidste enlig godt at kro lå som den gjorte, man han havde enlig ikke rigtig være her så meget, han plejer mere at sove under åbne himmel, så han har mest spist her end han tog videre, men han havde også give hun noget at tænke over, at hendes bror lever selvom hun så ham død, han vidste ikke hvordan han selv vil tage det, hvis han fik det sammen af vide, hvis han nu havde haft en søster eller en bror.

"Det tror jeg gerne at du er, det er også mange år side, at i har set hinanden sidste, men jeg sige heller ikke at det skal være her og nu at du skal møde ham, hvis det er" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt og tage en tår af sin øl, "i kun også starte med at skrive til hinanden, og så tage den derfra hvis det er" sagde han og kiggede på hende, han kom bare med forslag til hvad de kun gør men i den sidste ende var det hende der skulle tage beslutning om det.

Han tog en tår af sin øl og lukke kort sin øjne end han rette det mod hende, "jeg regne med at rejse videre i morgen, måske i overmorgen, så du behøver ikke at tager en beslutning her til aften, hvis det er" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, han vidste det ikke helt i nu om han tog afsted i morgen eller i overmorgen, det kun jo være at han skulle handle nogen små ting nu hvor han er her.

Cassadia kunne mærke at hun følte sig helt lamslået, hun anede slet ikke hvad hun skulle sige og hun måtte nok indrømme hun aldrig nogensinde før havde tænkt på den mulighed, at hendes bror måske ville lede efter hende.
Hun havde altid troet at den dag han døde, var der ikke mere at komme efter. Alfredo havde betydet alt for hende engang, men hun vidste det nærmest ikke længere.
Hun kunne slet ikke samle tankerne omkring det faktum at han var i live: "Jeg tror slet ikke han vil kunne kende mig" sagde hun ærligt.
Hun var jo meget anderledes nu, bleg i udseende, lyshåret og hendes personlighed... Det var jo som et helt nyt menneske.

"Jeg ved slet ikke om jeg kan tage den beslutning" indrømmede hun, det var nok sjældent at man så Cassadia så forvirret som hun følte sig lige nu, men hun var slet ikke vant til at skulle tage denne her salgs beslutninger. 
Hun syntes det var hårdt, mærkværdigt og mystisk at tingene pludseligt udspillede sig til at hendes bror søgte hende.
"Ved han at jeg lever?" spurgte hun og vidste jo ikke helt hvordan denne søgning var endt med at komme i stand.

Han lytte til det hun sagde og smiler svagt, "det er heller ikke sikker at han kan kender dig efter de her mange år" sagde han og kiggede på hende og tog en tår af sin øl, han vidste selvfølgelig ikke hvordan nogle af dem havde set ud den gang, hun ligner måske sig selv mest, da hun er vampyr, hvor han er genopstå som noget helt andet end det han var før, han kørt kort sin hånd igennem sit skæg, det kun godt være han snart skulle få klippe det lidt, måske enlig også få sit et rigtig bad, han havde kun vaske sig hurtig på sin rejse, så han lugte ikke men et rigtig bad kun alligevel godt gør godt, "du behøver heller ikke at beslutte dag i aften, rejse jo ikke i aften, måske i morgen eller i overmorgen" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig.

Han tog en tår mere af sin øl og rette derefter sit blik på hende, da hun snakke til ham, "nej det gør han ikke, min opgave gik ud på af finde ud af hvad der var sket med hans familie, om de var død og hvis ja hvor de var begrave hen og hvis de lever eller kun finde noget slægtning til ham, vil han gerne vide det" sagde han og kiggede på hende, "og det eneste jeg kun finde frem til var dig og har første fundet dig her til aften, så han ved ikke noget i nu" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig end han tog en tår af sin øl, han havde fundet ud af andet om deres familie men hun var den eneste der lever i nu.

Det var virkeligt mærkeligt for hende at tænke på sin bror, nok mest fordi at hun faktisk ikke havde tænkt på ham i virkeligt mange år.
Hele hendes gamle liv havde hun ligesom lagt bag sig, langt en kåbe henover og bare forsøgt at glemme det hele.
Det hjalp hende jo ikke ligefrem i hendes nuværende liv at tænke alt for meget på fortiden, det syntes hun da ikke selv ihverfald.
Alligevel så kunne hun mærke det startede noget inde i hende, og det var svært at holde fokus lige nu når hun sad og talte med den fremmede.

"Aha... Jeg tror lige jeg skal have tid til at tænke, for jeg... jeg er ikke sikker på om jeg vil findes" sagde hun roligt.
Det kunne godt være hun bare ønskede at han troede hun var død, hvilket jo trods alt ikke ville være fuldkommen løgn.
At være vampyr var vel lidt som at være omvandrende død, og hun kunne mærke at hun virkeligt ikke ønskede han så hende som den skikkelse hun var blevet til: "Som sagt er jeg meget anderledes nu" smilede hun forsigtigt, det her var nok det mest sårbare hun overhovedet havde set ud i mange år.

Han sagde ikke noget, da han kun ser på hende at hun sat og tænke over et eller andet, han vil gæt på at hun tænke på hele det her, at hendes bror lever og at han leder efter hende, godt nok sat han stille og sagde ikke noget men at nyde stilhed kun han ikke, der var andre på kro som var højtryste for ellers havde han gjorte det, han tog en tår af sin øl og kiggede kort rundt derefter, der var kommer lidt flere til på kro, der var så også flere som var begynde at bliver fuld, andre havde godt gang i kortspil, det var enlig noget tid side han sidste havde spiller kort, men så var det når men er på fart næste hele tid.

Da hun begynde at snakke til ham, fik det ham ud af sine tanke, hvorefter han rette sit blik på hende, "det er forstålig at du vil det" sagde han og smiler rolig, at hun ikke vil finde kun hun noget ikke hele slip for, for hvis han kun finde frem til hende, kan andre også gør det, han lytte på det næste hun sagde og nikke kort til det, "det tror jeg gerne på at du er" sagde han og kiggede på hende, alt andet vil være mærkelig hvis hun ikke var andreledes fra den gang, 800år og plus at hun er vampyr nu og ikke var det den gang, men hendes bror var heller ikke den sammen mere, men det var hende som skulle tage beslutning om hun vil mødes hendes bror eller ikke vil.

Hun nikkede roligt.
"Hvis jeg nu vil tænke over det til i morgen tidlig, hvor kan jeg så find dig?" spurgte hun.
Ja der var ingen tvivl om at det her var det mest sårbare hun havde været i - mange år. Men hun havde jo heller ikke ligefrem talt med nogen om sin familie.
Hun vidste da også udemærket godt hvad der var sket med resten af familien, men hun havde ikke rigtigt lyst til at tale om det.
Hun ville gerne selv snakke med sin bror, hvis han skulle have det at vide. Hun var dog bare ikke sikker på om det var en god idé.

Hun kunne bare ikke slippe tanken om at hun var et helt andet menneske nu, og at han sikkert ikke kunne lide hende for den skabning hun var blevet.
Hun sukkede let, denne her aften havde vidst vendt en hel del i forhold til hvordan hun havde troet den ville ende: "Fatter ikke engang hvordan du har fundet mig" sagde hun dog ærligt, det var hende en gåde - mest fordi at hun jo oftest ikke rigtigt var noget fast sted, efter hun ikke var en ting med Dimitri længere.

Han nikke kort til det hun sagde og smiler rolig til hende, "jeg er her på kro, jeg har et værelse" sagde han og kiggede på hende og tog en tår af sin øl, så bliver det spænde af ser hvad hun beslutte sig for, så havde han enlig ikke travle mere for i aften, det måtte så viser sig om han fik det i morgen eller om han tog en overnatning mere her på kro, det var også lidt an på hvad hun beslutter sig for, han kun godt ser på hende at det her havde ramt hende på et sted, hvor hun ikke havde været ramt i lang tid, men det må betyder at hendes bror har betyder noget for hende og måske gør lidt i nu selv efter så mange år.

Han lo kort af det hun sagde, "det var heller ikke nemt at finde dig, kun nok heller ikke finde frem til dig, hvis jeg ikke selv var fra nordlandet, men selv af jeg er det var det ikke nem at finde frem til dig og rejse har været langt her til" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig, end han tage en tår af sin øl, nu havde han så næste også fået drukket sin øl, men han var heller ikke så glad for hele varmt øl, ikke fordi han ikke kun lige smage af øl men varm øl sagde ham bare ikke det hele vild.

Hun kiggede i mod ham og nikkede så.
Det var vel fint at hun kunne finde ham, når hun havde tænkt sig om. Dog havde Cassadia allerede nu, en meget god idé om at hun nok ikke sådan lige ville komme frem til et resultat. Det var virkeligt svært for hende, for hun ville jo altid gerne gøre det bedste for alle, men hun var ikke sikker på om det her mon var godt for hende selv.
"Nåh, skal vi ikke tale om noget andet? Du kunne jo foreksempel, drikke en øl med mig" sagde hun og blinkede til ham.

Det var fantastisk at være sammen med en anden person, og hvis hun ellers lige skulle slå tankerne væk fra den alvorlige side af situationen, så var hun jo både en åben, positiv og flirtende type - der hellere end gerne ville have mandeligt selskab til tider, især når hun havde brug for at tænke på noget andet.
Dertil kunne man jo også sige, at hvis der var et tidspunkt hvorpå hun virkeligt havde brug for at få flyttet tankerne, så var nu, nok ikke det absolut værste tidspunkt at vælge.