Der gik rygter om at noget var ved at ske, det var ikke blot en ubetydelig ting. Der var et eller andet som ulmet i det fjerne, dog vidste han ikke hvad det var. Jason havde sidde hjemme ved hans mor og snakkede omkring hans bror dø, og moren prøvede endnu engang at få Jason til at trække sig fra det krimiale liv han levede nu. " Nej mor. Jeg har det fint og skal nok passe på. " Svarede han sin mor, der nærmeste skældte ham ud og bad til Isari om at passe på ham. Var der nogen tvivl om han kom fra troede familien, skulle folk blot møde hans mor, for hun var en af de overtrodiske tosser, selvom Jason også af og til bed til guderne, var det ikke så slemt som hans mor. Jason rejste sig op med et suk. " Jo. Skal nok tag hen til den anden tossede kvinde." Svarede han irreterne sin mor. 

Jason gik hen mod Skumringskvarteret fra hans mor hus af. Hun havde selv hus i den mere pænere del af Dianthos, han stak hans hænderne ned i lommen på sine busker, mens han langsomt giv afsted mod Contessa butik, som hans mor næsten havde beordre ham om at tage hen næsten, dog var han ikke den person, der gjorde hvad andre sagde, men han var en mors dreng og han satte sig sjælden op mod hans mor. Han kom hen til døren, som han langsomt rakt ud efter håndtaget for at åbne døren, dog stoppe han i sin bevægelse, hvor efter han trådte et skridt tilbage, for at se sig over skulderen, gaden var tom underlig nok. Jason sukkede kort og valgte denne gang og går ind i butikken. " Hvad skal hun mon havde den kvinde. " Mumlende han for sig selv, mens han gik rolig ind i butikken og vente lidt. Dog kigger han rolig på indretning. " Hallo?" Sagde han højt med den ru stemmen han bær rundt på. Det var et sted, som næsten gav Jason myrekryb ned af ryggen, men han kunne ikke selv mærke at hans hår rejste sig en smule.  

Puf! En lille sky af gas sprang op i Contessas ansigt som hun blandede en eliksir, med hovedet lige henover blandningen. Med nogle vilde host, smed hun pippette og bladende fra en Thatos’ urt, og bevægede sig væk fra skyen som stadig hang i luften. Hendes øjne var blevet helt våde og røde, som reaktion på den kraftige gas. Da hun stod med ryggen til projektet, satte hun hænderne på sit skød og hostede igennem. Efter et stykke tid kunne hun høre sortkragen skratte lidt, inden hun hørte dørens klokke bjælde. Hun rømmede sig lidt og rettede sig op og gik roligt mod perlegardinet indtil hovedlokalet. Samme tidspunkt som han fik sagt ”Hallo?” fik hun med et hårdt og bestemt tag trukket perlegardinet til side, så hun kunne se den nyankommne kunde. Hendes blege, men lettere blodskutte øjne, hvilede sig på den muskuløse mand, som stod midt i hendes dunkle og lettere mystiske butik. ”Velkommen. Hvad kan jeg gøre for Dem?” spurgte hun som hun langsomt trådte ud af eliksirlokalet, og ind i hovedlokalet. Hovedlokalet var fyldt med bogreoler, underlige kranier, en væg til flettede hårtotter, og reoler til smykkeopbevaring. Hele butikken var dunkel, og kunne måske godt virke ekstra mystisk når det var Contessa som ejede den.

Contessa var nemlig en tynd kvinde, med bleg, og en anelse grønlig hud. Hendes mørke hår lignede lidt en høstak, som det var sat op med diverse små hårnåle, med totter der stak hud, her og der. Hendes påklædning var mindst lige så mørk som håret på hovedet. Det bestod af en poset skjorte, en omsluttende kappe, med gyldne skulderblade, og en længere nederdel.

Da han stod inde i forretning , hvor han studerende den underlig indretning, om han ikke selv ville havde inde for sine egen dør. De forskellige kranier og det flettede hårtotter på en væg, fik ham til væmmes ved at være inde i butikken. 

Der gik lidt tid før han hørt en kvindelig stemmen og så mod Contessa ikke lige frem en kvinde han ligefrem ville ses med. " Skulle hente noget for Marie Adora Senna. Hun skulle havde noget tosseri liggende " Svarede han en smule provokerne til Contessa. Da godt kunne mærke han ikke var særlig glad for at være butikken. Han studerede kort kvinden foran sig, hvorefter han lagde hovedet på siden. " Er du okay? har aldrig set..." Han stoppede sin sætning, da han ikke skulle forhekse af denne kvinde. 

Imodsætning til Contessa var han muskelløs noget solbrun, da han brugte meget af sin tiden ude på markedspladsen, eller i stræderne. Hans påklædning var ganske neutral ud over hans bluse, som var ærmeløs, da andet var for varmt at bær rundt på. " Tror hun skulle havde en eller anden form for smykke eller genstand.. Du ved vist bedre end jeg selv. " Svarende han lidt opgivende over hans halve forklaring på hvad han egentlig skulle hente hos denne kvinde. 

Contessa nikkede som den muskuløse, kulørte herre fortalte han skulle hente noget til en kvinde. Contessa gik så hen mod en reol og vendte sin front mod den. Hun stod nu med ryggen til manden mens hun begyndte at hive diverse kasser ud for efterfølgende at skubbe dem ind på plads igen. Hun stoppede med det samme, som lod flere ord forlade sin mund. Hun skævede så hen over sin skulder, "Jeg har det helt perfekt, tak fordi du spørger," svarede hun ham inden hun vendte blikket tilbage mod reolerne og hev en anden kasse ud. "Hvad er det du aldrig har set?" spurgte hun mens hun studerede kassens indhold.

Hun skubbede så kassen hårdt ind, for at gå over til en anden reol, som han nævnte det var en gendstand. Den første kasse hun hev ud var der jackpot i. "Hvordan kan det være hun ikke selv kom for at hente sin bestilling?" spurgte hun mens hun langsomt lod hånden glide ned i kassen, for at samle æsken op. Hun skubbede så kassen ind på plads lettere forsigtigt. Hun placerede æsken mellem sine hænder, næsten som hvis hun fremviste æsken til ham. "Har du krystallerne til at betale?" spurgte hun så en anelse hårdt.

Butikken var ikke noget denne unge mand kom særlig tit i kun når han løb ærinde for hans mor. Mange troede ikke rigtig på han var mors dreng, når man vidste han var bandet leder i en af de store bandet i Dianthos hovenstad. Jason stod lidt og så mod Contessa, der havde vendt ryggen til ham. " Jamen det så lidt." Svarede han automatisk tilbage, han var blevet opdragede hjemmefra, det var bare sjælden han vise det overfor andre, da han gik ind for nogen andre regler omkring høflighed overfor andre. Det var ikke nemlig ikke høfligheden, der kom først i bandet livet langt fra. Han lavet et lille sæt da hun skubbet en kasse hårdt tilbage og prøvede at smil charmene til hende. " En kvinde, der så ud som dem.. Det overraskende mig en smule. " Svarede han kort tilbage. 

Det løb koldt ned af manden, da hun stod overfor denne kvinde, som minde om en heks på mange måde. Ikke at han var bange for hende, blot mere utilpas end hvad han ellers havde været ved andre folk før.  Da hun igen henvendt sig til ham omkring hans mor skubbede de fyldig øjebryn en smule op og en spydig kommetar var på vej frem, dog kom ordene heldigvis ikke ud. " Marie Adora Senna er blevet syg, så hun spurgte om jeg kunne hjælpe hende. Er vel hendes søde søn. Det meget normal familien hjælpe hinanden. " Svarede han kort til hende og så rolig på hende med de mørke brune øjnene rettede mod hende. Jason vidste udmærkede hans mor var en respekterende kvinde, og han selv var måske lidt mere respekterende, fordi folk var bange for ham. Dog så han forsat på Contessa overfor sig " Så er det et problem ?" Spurgte han måske lidt mere stikkende til hende. 

Hans blik faldt hurtig på æsken, som kvinden stod med og spurgte om krystallere til at betale med, man kunne tydelig se på Jason at det var noget han ikke helt bryd sig om. ' hvad var det den kvinde blinde sig ind og tro han var en fattigrøv.' var tanken hos den muskeløse mand, som stak hånden ned i den ene buske lomme. " hvad skal du havde? Du kan bare sige beløbet, er ikke ligefrem fattig " Svarede han spids tilbage i hendes hård tone, og man kunne se hans muskler på overarmene begyndt at spænde op. 

Som hun var på vej over til den anden reol, efter at have skubbet en kasse hårdt ind, skævede hun mod herren som… Komplimenterede hende? ”Jeg ligner heller ikke nogen man ser på gaden,” svarede hun ham tilbage og trak lidt på skuldrene.

Mens hun forsigtigt skubbede kassen tilbage på plads, lyttede hun til hans ord. Hun nikkede bare til forklaringen. ”Der er ingen problem,” forsikrede hun blot, ”Du skal bare underskrive på at du har hentet den,” forklarede hun og trak på skuldrene. Hun trak et stykke pergament op fra under disken og lagde det tæt på en fjerdpen. På pergamentet stod der en masse ting omkring afhentning af andres vare. Der var en håndfuld punkter der skulle udfyldes. Disse informationer ville kun blive brugt hvis det blev nødvendigt. Hun lagde æsken mellem sine hænder, som hun fremviste æsken. Hvis nu han stod og løj for hende, havde hun en underskrift på manden, og ville kunne bringe den til arresten således han muligvis kunne blive fundet og straffet. Hun ville selvfølgelig kun gøre det hvis Marie kom op til disken selv og forklarede hun skulle hente sine ting, som allerede var udleveret.

Contessa hævede det tynde mørke øjenbryn da hun lagde mærke til at han ikke brød sig om hvordan hun havde spurgt om betaling. Hun ville jo ikke udlevere sine dyrebare produkter uden betaling ”Har jeg sagt de var fattig?” spurgte hun undrende. ”5 safirer,” lød det. Det var på ingen måde billigt, men sådan var det når efterspørgslen var stor og udbuddet småt. Priserne var høje, således at kun dem der virkelig ville have hjælp og havde råd til det kunne få det.

Han så lidt mod Contessa, der gik rundt og så på reolerne, og hev nogen kasserne ind og ud, før han kløret sig lidt i bag hovedet. " Nej, det vil være snyd at sige at jeg har set nogen som dem på gade før. " Svarede han lidt kækt igen mod hende, selvom han gjorde for at pis hende af, men han ændret ikke på sin være måde, selvom denne kvinde virkede lidt skræmmende på mange måde. " Nu hidkalder du ikke en af de mange guder vel? " Spurgte han lidt usikkert frem.

Han tænke lidt på sit gøre mål hos denne kvinde og forbandet lidt sin egen mor for at komme her ned, som ikke var mening. Jason lyttede til kvinden, da hun snakkede om at underskrive noget, kunne han atte mærke nervøstit komme frem i hans krop, selvom hans mor prøvede at lære ham at læse og skrive, var heldet aldrig kommer til ham " Skrive under på hvad? Det var der ingen som havde sagt jeg skulle. " Svarede han halv nervøs frem. Da papiret kom frem stod det store brød og gloet tavst ned på det, selvom der stod end del, kunne han ikke forstå et ord. " Det bliver svært det her. Jeg kan hverken skrive eller læse frøken Blight " Svarede han sukkede frem, han kendte kun hendes efternavn, da hans mor havde sagt det. " Det er ikke min mor skyld.. jeg var ikke klar til lære, da jeg var et barn. " forklare han den fremme kvinden foran sig.

Jason så kort ned på papiret og så kort op på kvinden. " Ikke direkte sagt var fattig, men det lød mere som en hentydning frøken. " svarede han kort for hovedet og en lille brumme over hende, før stak hånden ned i den ene buske lomme, der fandt hans slidte lommepose, med hans krystaller i og lave 1 diament frem " Håber du kan betale tilbage " Svarede han rolig, da det ikke var krystaller denne bandet leder mangle.

Hun skævede kort over mod ham, som han forsatte med at kommentere på hendes udseende. Hvis ikke han snart holdt sin mund, ville hun da med glæde give ham en lille ’gave’ med for ’komplimenterne’. Hendes blik forsatte kortvarigt på kasserne, før han spurgte om guderne. Med en hånd på en af kasserne så hun om mod ham. ”Ikke endnu,” lød det fra hende, før hun så tilbage mod kassen. Hun kunne ikke hidkalde nogle af guderne, men det behøvede han jo ikke at vide.

Contessa sukkede som han fortalte han ikke var blevet fortalt han skulle underskrive noget. Nej, selvfølgelig ikke. Hun kunne tydeligt fornemme hvordan han blev usikker på at skulle skrive under. ”Det er okay, hr. Senna,” lød det så fra hende. Hun trak pergamentet fra ham igen og lagde det under disken, hvor det kom fra. Hendes øjne studerede ham nøje, som hun dannede sig et bedre billede af ham. Byvagterne skulle jo kende så mange detaljer som muligt, hvis han skulle anholdes for svindel. ”Det går for denne gang,” lød det fra Contessa som rettede sig lidt mere op.

Hun trak let på smilet som han følte hun havde hentydet til at han var fattig, ”Beklager, det var ikke min mening. Jeg ville bare være sikker på de havde fået krystallerne med, og ikke glemt dem eller troet hendes bestilling var betalt,” forklarede hun.
Da der blev fisket en diamant frem spærrede hun dog øjnene lidt op. ”Eh… Jo… Øjeblik…” lød det lidt tøvende fra Contessa, som greb Diamanten og gik ud i baglokalet som hun var kommet fra tidligere. Så snart hun var ude af syne, bed hun kort i diamanten, for at sikre sig, det var den ægte vare. Man kunne høre krystallerne rasle lidt, som hun fandt nogle safirer frem til ham. Tilbage kom hun, med fem safirer i sine hænder. ”Fem safirer tilbage,” lød det som hun holdt sine hænder frem, for at kunne hælde dem ned i hans slidte lommepose eller hans egne hænder.

Det var ikke fordi Jason nød at være grov i munden, det var blot sådan han var til tidere og en stor muskelløse mand, som ham ville helst ikke vise hans usikkerhed. Der trukkede vejret dybt, da han afventede Contessa svar " Ikke endnu, Undskyld hvis jeg har fornærmede dem frk. Bligth" Svarede den store mand rolig i stemmen til hende, før de brune øjnene kort faldt ned på boksen i hendes hænderne. 

Papiret foran ham var næsten et stik i hjerte på en eller anden måde. Det kunne godt være hans familie var i den middel klassede, men da det kom til skole i Jason barndom havde det slået helt fejl noget, der ikke havde været hans mor eller storsøster skyld, men bandet livet var blev en del af hans barndom dengang. " Er du sikker Frk. Bligth.. Det ikke fordi jeg vil lave problemer, men de kan skrive under for mig? Bare skriv Jason C. Senna " Svarede han rolig, mens han bande indvendig , før hun tog papiret tilbage lagde han rolig sit hoved kort på skrå " Jeg takker mange gange " Sagde han rolig til frem til hende, dog ville mange af de forskellige byvagter ikke genkende dette navn, da han går under Amet normalt.

Stemming imellem havde lige fra starten af være anspændt, men også akvade fra det store brød, da denne handelskvinde undskyldet, for din være måde var det med et kort nik fra hans side af. " Det gør ikke noget, du gør blot dit arbejde frk. " Svarede han høflig tilbage, da var denne høflighed ikke noget Jason gik op i på nogen måde. Da han havde fået fundet sin læder pose frem og fået lagt krystallen foran hende, kunne han godt se overraskende for kvinden siden. Jason var bande leder, så mange af de krystallerne han bær rundt med ville være sorte krystalle, som han ikke snakkede om, så han lod hende blot gå ud med krystallen i baglokallet. " Er alt iorden Frøken Blight? " Spurgte han kort, mens han kort så ned på sine hænderne. De brune øjnene flyttede sig hurtige, da hun kom tilbage og gave ham frem safierer, valgte han at fiske to safierer frem og lagde på disken. " Mange tak for hjælpen og her er nogen drikkepenge, tak for hjælpen " Sagde han rolig og tog resten af safirerer ned i den læder pungen fra før, og den boks han skulle hente for hans mor. " Tak for denne gang " Svarede han rolig og gik ud af døren. 

Contessa smilede lidt, som hun stod med ryggen til ham, og han undskyldte for måske at have fornærmet hende, ved at påstå hun kunne hidkalde guder. Hun lod en fri hånd vifte lidt, som hun prøvede at fortælle ham at det ikke betød noget, og at hun havde hørt langt værre.

Contessa overvejede et kort øjeblik at hive papiret frem igen, så hun kunne skrive det som han fortalte hun skulle skrive, men det kunne hun gøre når han forlod stedet. Der var ingen grund til at spilde hans tid. Hun kunne sagtens huske at han hed Jason C. Senna, og hvis ikke så gik det nok også. Hvis han kom igen, for at skulle hente noget til sin mor, så vidste Contessa selvfølgelig også hvem han var, så det ville ikke blive et problem næste gang, med mindre Marie Adora Senna brokkede sig over ikke at have modtaget sit produkt.

Contessa sendte ham et blidt smil, som han fortalte at det ikke gjorde noget hun spurgte om betalingen, selvom han havde taget det lidt som en fornærmelse. Heldigvis var han forstående nok, og havde fundet ud af hvad hun havde ment med sine ord.
Ikke et ord blev kommenteret som han spurgte om alt var i orden, da han betalte med sin diamant. Han havde ikke brug for at vide at hun skulle skrabe lidt sammen for sådan en krystal. Men det lykkedes jo.
Hun fik givet ham pengene tilbage, og alligevel gav han hende to safirer som drikkepenge. Hun klukkede lidt med et smil. Hun lod de lange, tynde og grønlige fingre gribe om krystallerne, før hun så op mod den muskuløse mand. ”Selv tak,” lød det roligt fra hende, som hun med en vant bevægelse fik ført de to safirer ned i en smart krukke, således de var i sikkerhed for røverier. ”Selv tak. Hav det vel,” lød det fra hende før lod smilet famle og hun forsatte ud til baglokalet for at forsætte sit projekt.