Sted: Det halve svin
Tid: omrking midnat

Det var omkring midnat og Cassadia havde bevæget sig til hovedstaden, hun havde brug for en sjov fest og lidt afslapning efter at have lavet et stunt på en af de lokale adelsmænd.
Hun havde tjent ganske gode penge på det, det var en eller anden fancy dude der var faret vild i tusmørkedalen, også hjalp Cassadia jo altid gerne til, især hvis det gjorde at hun kunne få en skilling eller ti ud af ham.

Pengene havde hun naturligvis tænkt sig at bruge nu, så hun kunne fejre at hun var god og kunne gøre hvad der passede hende.
Cassadia var god til at feste og hun var nogengange også god til at komme lidt ud i ballade. Dengang hun var menneske havde hun altid været sød og uskyldig, men det var som om at smagen af blod og fornemmelsen af mørke havde ændret hendes sjæl. NU elskede hun bare at være ude, give den gas og have det sjovt.
Hun elskede bare at mærke det rush man fik når man virkeligt gav den gas. Lige nu sad hun da bare oppe ved baren og drak endnu en lunken øl, fest - det skulle der være.

P https://live.staticflickr.com/2448/3959615142_af74106528_b.jpg


Manden bevægede sig gennem gaderne i hovedstaden.  Han havde ikke været i byen siden han, havde røvet et tempel mange præster var døde.  Derfor havde, han valgt og holde sig langt væk fra stedet. Han, havde derfor valgte at se hans barndoms hjem igen. Han gik ned gennem gaderne  som hans øjne studeret alle børne der løb frem og tilbage, flere af dem minde ham om ham selv da han var ung. Han, havde dog haft et godt liv, på trods af disse ting, han burde måske os finde Kayla igen deres sidste møde var endt ganske brat, men han var ikke glad for at de ikke, havde kontakt nu. Han kunne mærke, hvordan hans krop længtes efter Maykala og hendes bid.

Hans øjne studeret omgivelserne som han gik ind på kroen det halve svin. Han, havde ikke været der i op ti flere år nu, men en drink ville nok ikke være så galt.
Hans hætte og kappe fik ham til ikke og stå ud men han vidste når han kom ind til kroen kunne han godt skille sig ud. Han gik derfor ind, hvorefter han slog hætten ned. Hans øjne så omkring, som han kunne se, en bartjener servere folk en gammel ven ikke mindste. Hans støvler gav kort genlyd som han, gik op til baren. 

”Hej John, hvordan har du det.” Kom det ganske kækt fra Edward, som han ventet på bartjenerens reaktion.  ”Hvad Satan er det ikke Edward Kenway, jeg kan høre.” Lød det fra ham som han kom over til Edward.

”Hvad satan du vil ikke tro, hvad der er skete her siden vi var små byen i ruiner, plagen det alt sammen, men her er vi begge to i live, så hvad kan jeg hjælpe med ?”  ”Bare et glas whisky og så en snak om, hvad jeg er gået glim af.” Kom det kækt fra Edward, som John grinte inden han sende ham et skævt smil, ”okay kan jeg nok godt du må os fortælle mig, hvad der er skete for dig. ” Kom det fra Ham, som han gik hen for at hente et glas whisky til Edward.

Cassadia holde næsten altid en fest.
Hun vidste ikke helt hvorfor, nok mest bare fordi at hun ønskede at glemme hvordan verden egentligt var. Hun var blevet mere og mere kold med årene, mere og mere lukket efter sin forvandling.
Engang imellem kom tankerne bare op, de bløde tanker som hun gik med inderst inde, og når de kom så havde hun brug for at drikke for at slå dem ihjel.
Hun ønskede ikke alle de ubehagelige tanker, og hun ville ikke have nogen følelser. Følelser var helt igennem forfærdelige, og noget som mennesker kunne beholde for sig selv.
Det var det bedste hun havde gjort for sig selv; at lade sig forvandle.

Cassadia bemærkede hurtigt manden der trådte ind på baren, bare fordi at Cassadia altid bemærkede alle mennesker omrking sig, især hvis de så godt ud.
Hun afbrød ikke samtalen, en smule høflighed havde hun da trods alt tilbage i sig: "Jamen dog, det ligner jo en ægte sørøver" drillede hun i et grin, som hun stadig sad i baren og talte ned i mod hvor han sad.
Hun kunne godt lide lidt sjov i gaden, og hun var ikke typen der gik stille med dørene. Man kunne jo lige så godt tage kontakt til nye mennesker.

Som Edward sad og nød hans drik og fik fortalte lidt rygter fra hans gamle ven, havde han ikke set sig helt så meget omkring i kroen i nu. Da de var færdig med og snakke og gik hver til sit, hørte han en ny stemme en charmerende dog drillende stemme. Hans øjne så med det samme over på hende, hvor han sendte hende et flabet smil. ”Jeg fortrækker mulighedernes mand.” Råbte han tilbage til hende med en drillende undertone. Han gav hende kort elevator blikket inden han greb sin whisky og gik hen til hende med selvsikre skridt. Han satte derefter hans whisky på bordet ved hende, inden han præsenteret sig lidt galant havde man jo lyst til og være. 

Han tog bagefter hendes hånd, som han gav et enkelt kys. ” Kaptajn Kenway, og hvad er dit navn så, Miss” Kom det ganske charmerende fra ham og spørgende fra Edward, hvorefter hans øjne mødtes med hendes. Det smukke blonde hår og hendes hud, gav lidt ham en ide om dette, måske ikke var et menneske og den kølig hud. Gjorde ham bare lidt mere sikker, han bed sig selv svagt i underlæben som han nærstuderet denne smukke kvinde foran ham. Hun var special og, hvis ikke det var fordi han, havde været sammen med dæmoner og vampyrer før ville han måske ikke være så overmodig.

Cassadia smilede til ham.
Hun var altid med på ballade, en sjov kommentar og et glimt i øjet. Hun elskede at flirte, især med mænd. Cassadia var da også til kvinder, men hun elskede den dominans og maskulinitæt som mænd kunne have, hvilket jo nok også var en af grundende til at hun nogengange var mester i at ende i problemer.
Dog var det som om at hver gang Cassadia var ude at et problem, så glemte hun det også gik hun bare videre i livet som om ingenting var sket, og sådan var det da også denne dag.
Det var ikke længe siden hun var kommet væk fra Dimitri, og nu kiggede hun allerede i mod denne unge mand, der da også så ud til måske at være frisk på en smule ballade.

”Mulighedernes mand?” gentog hun, som om hun tyggede en smule på sætningen: ”Ja I see.. Jeg kan li’ det” grinede hun let som han præsenterede sig selv.
Trods alt var han jo ganske pæn at kigge på.
”Du kan bare kalde mig Cassadia, eller hvad end navn du fortrækker” grinede hun let, hun brugte stadig sit fulde navn, bare fordi hun syntes det lød en smule mere elegant og feminint.