Sted: Kroen i Tusmørkedalen

Tidspunkt: En mørk aften

Vejr: Ikke en sky for himlen

Begivenhed: En luft-elemental kan ikke skabe en storm i en spand vand

Det var ikke ligefrem normalt for Lykke sådan at tage på kro, men hun havde langt om længe fået et par velfortjente fridage, så hun havde besluttet sig for at bruge dem fornuftigt. Det var sjældent, hun gik ud, men nu havde hun besluttet sig for, at det skulle være. Hun havde derfor valgt at tage til kroen i Tusmørkedalen.

Der var stuvende fuldt af væsner i alle afskygninger. Alt fra alfer til dværge til andre dæmoner. Det vækkede derfor ikke mistanke, at Lykke deltog i den store forsamling, hvilket faktisk var rart. Hun kunne dog ikke finde et ledigt bord, så hun valgte at sætte sig ved et, hvor der sad en mand i forvejen og tydeligt prøvede at få en vind til at forme sig i en spand. Efter at have bestilt sig selv et krus mjød, gav hun sig nysgerrigt til at følge med i, hvad manden havde gang i. Han var tydeligt beruset, så det var ikke ligefrem den nemmeste opgave, han havde sat sig selv for. Lykke overvejede, om hun skulle gøre det hele værre. Det ville være en sjov oplevelse, så da krofatter kom med kruset, tog hun først en tår, inden hun rettede henvendelse mod manden: "Undskyld mig, men hvad prøver De på?" spurgte hun tydeligt nysgerrig. "Jeg prøver at lave en storm i denne spand vand" forklarede manden, som han så op på Lykke. Hun sendte ham et smil og nikkede, inden en tanke slog ned i hende. "I så fald beordrer jeg dig til at fejle. Du vil blive ved med at prøve, til du enten besvimer af udmattelse, eller du bliver ædru, hvad end der kommer først" sagde hun med et nu stort smil på læberne. Manden fik et lidt tåget udtryk i blikket et øjeblik, inden han nikkede og vendte tilbage til sit foretagende. Lykke fulgte ivrigt med, og hun morede sig tydeligt over, hvordan han igen og igen forsøgte at få startet en storm i spanden med vand. Han var dybt koncentreret, og han hverken bandede eller svovlede, når han fejlede, men han blev blot ved og ved med at prøve.

Timerne gik, og Lykke var nu nået igennem en del krus mjød. Hun kunne nu selv mærke påvirkningen af alkoholen. Hun var dog samtidig blevet ved med at fylde vin på manden over for hende, så han ikke ville blive ædru lige med det samme. Han var dog ved at være ret udmattet, og der gik heller ikke længe, inden han faldt ned af stolen, fordi han besvimede. Det var Lykkes tegn til, at hun nok også burde trække sig, så hun bestilte et værelse for natten. I morgen gik turen atter til Obsidianøerne.