Nia havde været i hovedestaden i over en uge, og havde brug for at komme væk og få noget ro i hovedet. Hun var vant til at den eneste larm der fulgte hende var naturenslyde. Lyden af en stille bæk var det bedste hun vidste. Hun havde pakket sin taske med mad og drikke til nogen dage, og draget mod Diantho’s havn.

Nia valgt at gå langs den store hovedvej mellem Diantho’s og havnen. Hun gik så hun hele tiden kunne følge den med blikket, men langt nok fra den til at larmen fra den travle vej blev dæmpet. Nætterne brugte hun under den åbne himmel med et lille bål, og ved hendes side sad ræven som altid. Den havde fundet hende for nogen år siden. Og dukkede altid op når hun vandrede. Hun gav den selvfølgelig noget af det brød hun havde. Hun følte sig altid mere tryg med ham i nærheden. Ræven havde flere gange, igennem årene, vækket hende når andre var kommet for tæt på. Men om dagen når hun vandrede så hun aldrig ræven, så var det kun Nia og naturen.

Hun ankom endelig til havnen. Og nød den salte duft som havet bragte med sig. Det var kun når hun havde sit årlige besøg i Diantho at hun kom ud til havet, ellers vandrede hun rundt i centrallandet. Nia gik nord om byen om byen, og fandt hurtig den lille høj som gav den mest fantastiske udsigt over havet. Hun fandt sin nål frem og et stykke stof frem. Hun havde tidligere på ugen fundet blåt indfarvet tråd på market i byen. Og nu ville hun se om hun kunne fange bølgernes livlige bevægelser med hendes nål. Som altid begyndte hun langsomt og lidt efter lidt, fløj nålen op og ned af sig selv. Nia sad og fokuserede på sit arbejde mens hun nynnede en gammel melodi fra sin barn

Sorry vi ikk kom igang // out