Vejret var fint i Hovedstaden, og Ezra var draget mod markedspladsen i håb om at finde en ny skjorte, da hans nuværende lugtede af havn og rådne fisk. Det var ikke lang tid siden han var blevet nødt til at hive sig selv op fra havnen da han var faldet i. Det meste andet af hans tøj kunne hans mor sagtens få lugten ud af, men lige skjorten, var jo nærmest ødelagt af stank. I øjeblikket vandrede han rundt i hans lillebrors skjorte, som sad meget tæt, og ikke kunne lukkes i kraven. Men den kunne lige komme ned over skuldrene, så midlertidigt gik det lige.

Han gik ned af markedspladsen i sin egen lille verden, da han blev løbet ind i af en flok børn, det ene af dem med skallen først ind i hans knæ. Barnet væltede bagover, og ned på brostenene. Ezra blev hevet ud af hans egne tanker og han så ned på barnet. Han rakte en hånd frem til barnet der tydeligvis var forskrækket af skaden, men ikke tilskadekommet. Barnet kiggede op på Ezra som var han et tårn, men smilte stadig og tog hans hånd. Han blev trukket op fra jorden, og børstede sig selv af. ”Du må passe mere på dig selv og hvor du går” grinte Ezra og smilede til barnet. Knægten grinte som han sagde undskyld og takkede Ezra, før han løb vidre.

På markedspladsen kom mange købmænd og sælgere op til ham med smykker han lige skulle se, smagsprøver han lige skulle smage og klæder han lige skulle mærke i stoffet. Det var ikke unormalt at sælgere på markedspladsen ville gøre alt for at sælge en deres produkt, så Ezra afviste dem alle pænt og færdedes fortsat ned af gaden med hovedet højt. Der gik til gengæld ikke lang tid før han lod sig selv distrahere, da han opdagede en lille teatralsk scene opført på pladsen. Og det så ud som om at et publikum allerede var samlet rundt om det. Han bevægede sig nærmere, så han kunne se bedre.

"Kom nærmere, kom nærmere..." Lød det fra en beskægget mand oppe på scenen. "Mine damer og herrer, mennesker som magiske væsner, kom nærmere!" råbte han op. Det var ikke til at nægte at Ezra var nysgærrig. Det var ikke ligefrem fordi at det var en sjælden begivenhed at der blev fremført forestillinger på gaden i Dianthos, men det var i hvert fald ikke ofte at Ezra havde en fridag han kunne bruge som han ville. Så hvorfor ikke nyde kulturen lidt og nyde noget kunst? Tjo, det var ikke lige ham men han havde ikke noget bedre at bruge tiden på. Jo måske at finde en skjorte men det kunne jo vente. Flere og flere mennesker samlede sig rundt om den opførte scene og børn kæmpede om at komme op og sidde på brostenene aller tættest på scenen. Ezra placerede sig så fint bagerst så hans højde ikke skulle spærre for andres syn.

Flere og flere mennesker samlede sig oppe på scenen. Det var en lille scene, og lige pludseligt var der så mange mennesker deroppe at Ezra var bekymret for om scenen ville kunne holde dem alle oppe uden af brase sammen. De skulle lige til at gå i gang, men folk havde endnu ikke dæmpet sig. Alligevel stod en skinger stemme frem i mængden, og Ezra kiggede sig omkring. Det tog ham ikke lang tid at få øje på hvor støjen kom fra. En pige, nej, ung kvinde, hoppede og vred sig for at kunne lægge øjnene på hvad der foregik på scenen. Han fik ondt af hende, hun så ud til virkeligt gerne at ville se. Hvis bare han kunne hjælp hende. Men han fattede slet ikke at han var den eneste med sin højde til sin fordel. Det betød selvfølgelig ikke at han ikke kunne bruge det til andres fordel... "Det er et godt spørgsmål" besvarede han. "De er ikke gået helt i gang endnu."