Relyua havde været i Rubinien i noget tid nu, og hadede stadig varmen. Hans hud var ved at blive rød og havde fået lidt mere farve end den plejede at have, men han lod ikke til at kunne finde ud af det her med at undgå at blive solskoldet og han syntes ikke der var nok vand at finde nogen steder til at slukke hans tørst.
Som om det ikke var slemt nok, så var det jo heller ikke til at leve uden penge, så han havde været nød til at finde et levebrød mens han var der.

Relyua havde selvfølgelig valgt at den naturlige løsning var at forsøge at jæge dyr og sælge deres kød og skind. Det var det han var vant til at gøre i andre dele af riget, så det kunne vel også fungere her. Han vidste ikke så meget om hvad der kunne betale sig at jage, men han havde bevæget sig ud i ørkenen om natten da han fandt dagene for varme. Han havde ude i ørkenen set disse mærkelige røde tegninger nærmest lyse op i natten, hvilket han havde taget en beslutning om at jage.

Han havde fundet sig vej tilbage til Balzeras marked, hvor han gik rundt med skindet fra den Bhediya han havde formået at jæge i løbet af natten, og derefter skinde og partere. Han havde derefter efterladt dens indvolde ude i ørkenen til at lade dyrene tage sig af det.
Han gik mellem markedsboderne for at sælge det han havde, men af en eller anden grund var der ikke mange der ville købe andet end kødet. Han blev ved med at få svar fra folk om at det skind han havde ikke kunne være ægte, og i det tilfælde at det var ægte så havde de ikke råd til at købe det. Nogle af dem havde endda også beskyldte ham for at være en tyv fordi han manglede noget af den ene finger.

"Hvad fanden skal jeg så gøre med det her skind... Der er sgu da ret pænt?" Han gik og mumlede for sig selv. Han var også ved at være træt af at slæbe rundt på hans tøj i hænderne, og han kunne ikke holde til at have hans støvler på, han havde brug for at købe noget tøj der passede til området.
Han fandt sig et sted i skyggen hvor han stillede sig og begyndte at tage sit overtøj af og viftede lidt med hans kofte for at få mere luft ind under tøjet og op over maven.

Det var en af de varmere dage her i Rubinien og at solen samtidig stod på sit højeste gjorde de i forvejen høje temperaturer næsten ubærlige, hvis ikke man var fra denne del af landet, men selv de som var vant til varmen gik ikke helt fri heller.

Det var derfor heller ikke uden grund at hætten på en sandfarvede kappe med de fint broderede guldkanter, var trukket op over det lyse, næsten hvide hår. Den afskærmede måde for solens bagende stråler og de spidse øre. At bevæge sig ind på Balzeras marked var ikke uden fare når man var ørkenelver, skønt Aqeela ikke var fuldblods, så ville hun stadig kunne gå for en fordelagtig pris, og nogle ville måske endda byde mere for en blanding mellem ørken- og skovelver, skulle en slavehandler få fingrene i hende.
Under kappen var hun iklædt en hvid kjole som kun næsten kyssede den sandede jord, den var lavet af et let luftigt materiale, ikke silke, men lige så fint og blødt. Skørtet havde høje slidser i begge sider, men kun når hun gik var det synligt, som de gyldnede ben blev blottede i få sekunder for hvert skidt.

Det var midt under en handel om sød rødvin fra Rubinien, at en person fangede det orange blik ud ag øjenkrogen. Høfligt afsluttede hun hurtigt handlen og lod betalingen falde, før hun med to flasker i favnen satte efter denne mand, som tydeligvis ikke var vant til at befinde sig på disse kanter. Han så forpint ud på flere måder af solen.
Det var derfor med et forbarmende smil hun stoppede op foran ham ”D-du er vist ikke fra R-rubinien?” hendes stemme var blød og varm, ganske mild, men ikke på nogen måde havde den anlæg af generthed over den stammen hun havde. Undersøgende lod hun blikket glide rundt på ham, før de landede på pelsen fra en Bhediya, den var fin, det var en som kunne sit håndværk som havde flået dyret, hvilket kunne ses på kvaliteten af pelsen. Hun gjorde et lille nik i dets retning ”H-hvor meget?” hun havde nu egentligt ikke brug for det, men han havde brug for betalingen, så han kunne få noget passende tøj på og en salve til den forbrændte hud.
Det betød naturligvis ikke at hun var villig til at betale en overpris, blot for at hjælpe en mand i nød.

Han blev ret overrasket da han så en kvinde foran sig som næsten ikke kunne være mere af hans modsætning. Hvor han var høj var hun relativt lav, og hvor han var tynd havde hun former. Det var endda de mindste af forskellene, den største forskel var selvfølgelig i hudfarven. Han havde fået farve af at være i rubinien, men det var ingenting sammenlignet med hendes gyldne eller bronzefarvede hud.

"Nej, det kan man ikke rigtigt sige jeg er..." Han stoppede at lufte sig selv med sit tøj og kiggede så lidt nærmere på hende. Han forstod ikke helt hvorfor hun nærmede sig en fremmede person som ham, når hun lod til at være en smule sky eller måske nærmere nervøs at bedømme udfra hendes stammen. Han forsøgte at finde ud af hvorfor hun gik hen til ham, mens han kiggede på hende. Han havde modsat hende ikke noget der dækkede hans hoved udover håret så det var også tydeligt at han manglede meget af det ene øre.
"For skindet?" Han begyndte med det samme at tænke, han kendte jo egentligt ikke dens reele værdi, men han kunne lavet et bud da han havde fået at vide at folk ikke havde råd til at betale for det, hvilket jo måtte betyde at det havde en relativt høj pris, og han vidste også at dyret det kom fra var et ret sjældent dyr så prisen måtte derfor ikke være alt for lav, derudover kom der selvfølgelig også hvad han havde behov for at købe, som han lige nu antog var tøj.

"Jeg ville mene at 5 Safirer burde være nok for en relativt sjælden pels, men jeg kan gå med til at sælge den for 3..." Han kunne ikke lade være med at være venlig overfor en smuk kvinde, og slet ikke når hun stammede på den måde, det fik ham til at have en smule ondt af hende.
Han måtte dog bede om et eller andet i gengæld for den nedskæring han foreslog at lave for hende. "Men jeg bliver nød til at spørge om der er noget særligt jeg skal være opmærksom på når man finder tøj her?" han var som mange andre bjergelvere ikke vant til at købe ting som tøj. Det var noget man lærte at lave sig selv, men han kunne se på det tøj folk bar rundt på at det ikke ville være noget han ville være i stand til at lave.

Manden tårnede sig godt og vel omkring 20 cm over hendes hoved, faktisk tårnede sig op over langt de fleste mennesker og andre racer som måtte befinde sig på marked, men hun selv bed først rigtig mærke i det da hun stod foran ham.
Højden fik dog kun svagt lov til at fylde i hendes tanker, for hun bemærkede straks det skadet øre og selvom det ikke havde været intentionen kunne hun ikke helt undgå at stirre.
Skaden var ikke ny, så den var næppe opstået her i Rubinien, men nysgerrigheden for hvad der var sket, lå og boblede lige under den brune hud.
Det var dog ikke umiddelbart til at se hvordan hun forsvandt lidt ind i sine egne tanker, kun for at blive ført tilbage til nuet, da hans stemme atter brød luften mellem dem, hun gav et kort nik som ja til hun gerne ville vide hans pris på sindet.

Det var ikke nedladende hun slap en lille mild latter som han selv begyndte at prutte sin egen pris ned. Det måtte være en første gang hun havde oplevet det ske ”D-du kan få 4 s-dafirer for det. 3 s-safirer kan kun købe dig l-lidt tøj og noget at drikke, m-men du har også brug for s-salve til din f-forbrændte hud” Hun kunne meget vel have ladet ham nøjes med en betaling på de 3 safirer, men ligeså vel som hun ikke ville betale en overpris, så ønskede hun heller ikke en unfair handel for ham. Ikke når det var ham som havde mest brug for den.
Uden at spørger først om han kunne holde kurven, med de to flasker sød rødvin, rakte hun i en blød men fast bevægelse kurven ind i hans favn. Før hun fandt en mellem brun læder pose/pung frem, med snører lukning i toppen, frem.
De 4 safirer blev fundet og rakt frem til ham før hun tog kurven fra ham igen. Blikket lod hun glide fra top til tå og tilbage igen, for at se ham bedre an ”Mhm” – ”D-du kunne lade mig hjælpe med at f-finde noget tøj?” et glimt satte sig i øjnene på hende, mens tonen i stemmen ikke lagde op til at han kunne afvise hendes, tilbud om at hjælpe med at finde noget ordentligt tøj og fodtøj til ham. Svaret nej var simpelhent ikke en mulighed.

Det var derfor også med et nik til at han skulle følge med hende, da hun drejede om på hælen og satte i retning mod en af de mange boder, hvor tøj blev solgt.

Han gjorde sit bedste i at tage lidt afstand til hende så han ikke så alt for meget nedad, da han for det første ikke fandt det behageligt for hans nakke. Derudover så forestillede han sig heller ikke at det kunne være utroligt behageligt for andre folk at blive set ned på, på den måde når nogen tårnede sig over dem.
Da hun begyndte lidt at stirre på hans øre, kunne han ikke lade være med at stryge en hånd igennem håret for at dække øret til. Han sagde ikke noget, og forsøgte egentligt også at få det til at virke som en naturlig handling han gjorde, og ikke som om han forsøgte at skjule det.

Han kiggede lidt underligt på hende, da hun begyndte at grine af hans pris. Var han virkeligt så meget ved siden af? Han havde tænkt det var meget passende, når hun jo nu var den eneste som lod til at være interesseret i at købe denne pels fra ham. Han havde dog ikke tænkt sig at sige nej til hendes øgede pris. "Salve? Hjælper det på at det ikke flager og skalder af så slemt?" Han havde både hadet og elsket det når huden var begyndt at flage af fordi det som regel ikke gjorde helt så ondt længere, men tilgengæld kunne det komme sådan til kløen efterfølgende, men mest irriterende var det nok at hans tatovering var falmet meget af det. "Men jeg vil da ikke sige nej til 4 safirer hvis du har råd til det?" Han virkede nok meget forsigtig og som om han ikke ønskede at være til mere besvær end nødvendigt. Han vidste ikke så meget om tøj, så for ham var det ikke til at se om hendes tøj var af god kvalitet eller værdi.

"Øhhh..." Han lød meget overrasket da hun pludseligt pressede kurven ind i hans favn, og han tog hurtigt fat rundt om den, hvilket resulterede i at han tabte den bundt af tøj han havde i den ene arm. Han kiggede lige ned for at sikre sig det hele var der, og jo der var både den tunge kappe og de tunge støvler. Han tog så imod betalingen og gav hende kurven tilbage igen. "Skal jeg bare bære på pelsen indtil vi er færdige her på markedet så?" spurgte han når hun jo nu tilbød ham at hun kunne hjælpe med at finde noget tøj. Det var ikke noget han var vant til at lede efter. "Jeg vil i hvert fald gerne have din hjælp." Han havde et ærligt smil på læberne, fordi han havde ikke nogen grund til at være mistroisk, selvfølgelig var det lidt for godt held at finde nogen der ville købe hans pels til en god pris, og så også hjælpe ham... Det var dog ikke noget han tænkte videre over.

Han skyndte sig at samle sit tøj op fra jorden og bankede det af for sand, før han skyndte sig efter hende. Han var dog heldigvis hurtigt oppe på siden af hende, da han havde længere skridt end hun havde, og han fulgte så bare med hende over til boderne, hvor han kunne se det meget lette tøj de gik i. Hans første tanke var at det jo ikke kunne holde til noget som helst, og måtte gå let i stykke. "Kan den slags tøj virkeligt bruges? Det ser så tyndt ud, som om det næsten ikke er der, og kunne trævle op ved et vindpust?" Han var tydeligvis ikke vant til området eller kulturen her ved ørkenen over hovedet.

Da han dækkede det manglende øre til med håret, sænkede hun kortvarigt sit blik, ikke fordi hun har flov over at være kommet til at stirre, men han måtte have fundet det ganske ubehageligt. Det var også derfor hun sendte ham et undskyldende blik, i stedet, for hun kunne jo ikke vide om han overhovedet ville tale eller have påtale på øret?

Han var da virkelig på udebane her ”N-nej eller jo, for du skal n-nok have t-to salver. En til at h-hjælpe din h-hud lidt på vej og som tager den v-værste kløe, m-men også en som du skal s-smører på for at b-beskytte imod s-solens stråler” lød det eftertænksomt fra hende, for det ville nu nok være bedst at få fat i begge dele, hun var nemlig ikke helt klar over om en let kappe med hætte til at skærme for solen, ville være nok mod hans sarte hud, for stofferne var gerne så lette at de ikke kunne afskærme fuldkommen som tungere tekstiler.

Hun skævede imod ham, mens et hemmeligheds fuldt smil faldt over hendes læber, om hun havde råd til at betale ham de 4 safirer, det gjorde hun ikke mange tanker i, for hun havde også snildt haft råd til at betale det dobbelte. Hun tjente godt nok en del selv, men som ene barn af en meget vellidt ørkenelver, som havde en status kun lige under ældste rådet, så fik hun stadig også lidt til at opretholde en vis levestandard.
”D-et må du m-meget gerne” Svarede hun til om han skulle bærer pelsen til de var færdige på markedet.

”Åh d-det kan sagtens holde, s-så længe du ikke k-køber noget s-som er for billigt, m-men det er jo det d-du har mig til h-hjælp for ikke?” Hun lod fingrene mærke på de forskellige vare i boden de stod ved. For priserne alene var ikke nok at se på, der var handelsmænd som forsøgte at sælge dårlig kvalitet til samme pris som det der var bedre eller tæt på det bedste man kunne få.
Efter lidt tid havde hun grebet fat i en hvid skjorte og et par mørkebrune bukser ”D-de burde p-passe dig” Udvalget var ikke det største når han skulle kunne klemme sig ned i tøjet, det var trods alt lidt uvant at folk her var tæt på 2 meter høje.
Hun rakte sættet op mod ham for at tjekke med øjemål om hun var helt forkert, men nej det burde kunne passe ham uden det ville sidde grimt eller være ubehageligt for ham at være i.

Her efter lænede hun sig lidt frem mod ham og sænkede sin stemme, så manden i boden ikke skulle høre hende ”S-sættet er ikke mere v-værd end 1 safir, m-men forsøg at få det billigere, 7 j-jadestykker og du har en fordelagtig h-handel” Hun trak sig lidt tilbage igen, så han selv kunne få lidt plads til at handle sig frem til en god pris for tøj sættet.

Han havde lært at de fleste andre så underligt på elvere med skadede øre, mere end de gjorde på andre racer der manglede noget af øret. Som om at en elver havde mistet en del af sin identitet ved at miste noget af sit øre. Derudover gad han ikke de pinefyldte eller medlidende øjne der ofte blev sendt i hans retning på grund af det, så han forsøgte lidt at ignorere hendes undskyldende blik. I det mindste var det ikke så slemt.

"To salver? Beskytter mod solens stråler? Er det sådan nogle helt normale ting i bruger i de her områder?" Det var ikke fordi solskoldninger ikke skete i områderne han kom fra, der brugte man bare skygge som det eneste middel, og her lod han ikke til at kunne finde ret meget skygge. "Kunne i ikke bare have lidt mere skygge..." han sukkede opgivende, men han nikkede dog så til at det nok var en god ide at købe begge salver, da han stolede på at hun vidste hvad hun snakkede om. Han kiggede på hendes skævende blik og det hemmelighedesfulde smil, og vidste ikke lige hvad det var hun smilede sådan over. Han tog dog bare et godt greb om pelsen i respons på at hun sagde at han godt måtte bære den.

"Ja det er jo lige det, det virker bare så tynd... Men ellers bliver det vel for varmt." han fulgte efter hende, og stod mest bare og kiggede på varene fordi han følte at hvis han gav sig til at røre ved dem at han ville blive tvungt til at købe noget ved at ødelægge stoffet eller noget i den stil. Han tog imod tøjet hun gav ham, og han kunne allerede med det samme se at skjorten var en anelse gennemisigtig. Han lænede sig i retning af hende og virkede faktisk en anelse flov som han spurgte. "Skjorten virker lidt gennemsigtig?" han håbede ikke der var andre end hende der hørte hvad han sagde. Det var slemt nok at skulle spørge. Han var især nervøs hvis han nu svedte eller blev våd af andre grunde.
Han stolede dog på hendes valg alligevel og ville til at spørge om prisen da hun hev ham til siden for at give ham lidt råd.

"Tak." Han gik så over til sælgeren med tøjet i armene. "Kan jeg få det her sæt for 7 jade?" sælgeren kiggede på ham med et tvært blik i øjnene, og studerede ham med øjnene før han svarede surt tilbage. "Du kan få det for 8 jade!" Relyua blev lidt overrasket over reaktionen, nok til at han ikke gad at diskutere om det, så han betalte bare den pris sælgeren havde sagt, og tog så tøjet og gik væk igen.
Han havde sagt de 7 jade da han ikke var vant til priserne her og ikke vant til at prutte om prisen på samme måde. Så han havde ikke tænkt over at han nok burde have været startet lavere med prisen.

Hun var lige ved at svare nej, men måtte minde sig selv om at ikke alle var så heldige som hun selv. Hun havde endnu til gode at blive solskoldet, det største tegn på hendes ophold under solens stråler, var de fregner som dukkede op i hendes ansigt, særligt over kindben og næseryggen som en mindre stjernehimmel. I stedet nikkede hun mens hun besvarede hans spørgsmål ”D-de som har b-behovet for dem. S-selvom man er f-født her i Rubiniens, til tider unådige, sol s-så tolerer ikke alle d-den lige godt” Tanken strejfede hende om det var første gang han havde oplevet at blive solbrændt? De havde da også sol i norden og hvad hun havde hørt, kunne selv den være skrap?
Hun måtte bide sig hårdt i underlæben for ikke at komme til at grine, ved hans kommentar om der ikke bare kunne laves mere skygge. Grinet blev kvalt fra hendes læber og satte sig i stedet i hendes øjne. Åh hvis det da bare være så lige til..

Hans kommentar om at trøjen virkede gennemsigtig, fik hende til at se ham meget åbenlyst an, først hans ansigt og her efter hans krop. Der var ikke en millimeter som fik lov at undslippe hendes undersøgende blik.
De mørke øjenbryn rynkede sig en anelse mod hinanden i en undrende mine, for hvad havde det af betydning at trøjen var lettere gennemsigtig når man bar rundt på sådan en krop? Han havde lige så lidt at flove sig over som hun selv havde, intet.
Hvilket fik hende til at stille et mindst ligeså undrende ”J-jaså?” underliggende lå der en tone af hun bestemt ikke fandt det upassende at trøjen var gennemsigtig, han stod jo allerede halvnøgen og så var dét hans bekymring? Men også at hun havde fundet ham fysisk attraktiv.

Hun befandt sig ikke længere væk fra boden end at hun kunne høre budkrigen mellem ham og sælgeren, om end den sluttede meget hurtigt. Hun slap et lavt suk, da det han ikke kom med et mod bud, men accepterede prisen på 8 jade.
Det var ikke et suk han hverken ville kunne se eller høre, for da han havde afsluttet handlen og gik i hendes retning blev han mødt af blidt smil og venlige øjne ”D-du skal starte lavere, jo m-mindre du kan betale jo b-bedre, m-men du må heller ikke s-starte for lavt” hun lød næsten overbærende som hun forsøgte at lære ham om handels kulturen.

"Ja... Den er virkelig unådig, der er jo nærmest ingen steder at søge dækning for den. I norden er det oftest kun de sneklædte områder den er slem, og der dækker man sig bare fra top til tå i tøj." Han kunne meget nemmere håndtere den måde det var i Norden. Det var så meget nemmere bare at tage tøj på når solen skinnede nedover en. Selvfølgelig om sommeren kunne det blive meget varmt, især med høj fugtighed som de nogle gange havde i dalene.
Han lagde godt mærke til hvordan hendes øjne lyste op af grinet, og selvom det måske skyldtes hans lidt naive kommentar, var det stadig et kønt syn. Det klædte hende meget med de skinnede smilende øjne hun havde fået ud af det.

Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på den måde hun kiggede ned over hans krop. Han vidste godt han havde bar overkrop, men han kunne alligevel ikke lade være med at kigge fra side til side en smule genert. Det var jo ikke ligefrem hver dag at en smuk og attraktiv kvinde gav sig til at se hans krop an. "Er folk her bare vant til det?" Han var heller ikke helt selv sikker på hvorfor, men at have intet på overkroppen virkede mere naturligt end at have tøj på der var gennemsigtigt, det var nok det at stoffet var gennemsigtigt der gjorde ham lidt nervøs. Han var vant til at den slags tøj der vidste kroppe var forbeholdt nattens kvinder og mænd. Han valgte dog ikke at sige noget, han følte sig allerede så vildfaren at han næsten ikke turde sige mere.

Han lyttede med det samme til hendes forklaring om hvad han havde gjort forkert når det kom til handelen. Han nikkede derfor også bare som svar på at han havde fanget at han altså havde lavet en fejl. "Okay, så jeg skal starte lavere end det jeg egentligt ønsker at få varen til?" han nikkede forstående, mest for at være sikker på at han havde forstået det.
Han begyndte så at kigge sig omkring, han ville gerne skifte tøj så hurtigt som muligt, men måske det var bedst at vente til efter han havde fået salven, så kunne han jo få hans hud smurt i samme omgang.
"Så hvad med salven hvor kan jeg købe den henne?" han begyndte nu også at føle at hun hjalp ham utroligt meget. Han regnede med at hun ville føre ham vej i den rigtige retning, og som de gik kunne han ikke undlade at læne sig ned mod hende og spørge hende. "Jeg føler du hjælper mig meget, så hvad kan jeg gøre for at gøre gengæld?" hans stemme var venlig og rolig, han var oprigtigt bare interesseret i at gøre gengæld for hendes venlighed, det var da det mindste hun fortjente.

Hun havde ellers været ganske glimrende til ikke bare at lade hendes første indskydelse af tanker løbe af med hendes mund, men denne gang nåede hun ikke at stoppe sig selv før ordene kom flyvende ”J-jeg forstår ikke h-hvordan I kan b-bevæge jer rundt i så m-meget tøj?” Ligeså unaturligt det var for ham at iklæde sig løst og let tøj med frygten for det ville ødelægges, ved mindste vindpust og bevægelse, ligeså unaturligt var det for hende at klæde sig i tungt stof med skind og pels, hun følte sig nærmest kvalt bare ved tanken alene! Desuden hæmmede det hendes bevægelser så hun havde følt sig kluntet bare når hun gik, sidst hun havde befundet sig i norden, - hun hatet dog kulden mere end de tunge klæder.

Hun slog henkastet en hånd ud mod de folk som befandt sig på markedet ved hans spørgsmål om folk virkelig var vant til den type tøj. Det var en broget blanding som nogen var mere tildækket end andre, men det tyndestof bar de fleste i en eller anden grad, men hendes blik holdt stadig fast i det grin som havde sat sig i dem, drillende.
Hans generthed forbarmede hende nu alligevel, som han havde forsøgt at undvige hendes blik med hans ”J-jeg lover dig den i-ikke er så g-gennemsigtig når først den er p-på” det var med en forsikrende tone hun lovede ham det. Måske det kunne hjælpe lidt ved hans ubehag over at skulle iklædes den trøje?

Smilet i hendes mundvige satte sig for første gang i et oprigtigt smil, det var et af dem som fik den lille smilehul i venstre til at komme til syne. Det eneste hun oprigtigt ikke brød sig om hos hende selv, det forbistrede smilehul! Hun syntes det fik hendes kind til at syne tyk. Atter nikkede hun, bekræftende i at det var sådan han skulle gøre fremover, det ville i hvert fald spare ham en del i både rav, jade og safirer på sigt!
”D-det er nok bedst du får s-salverne før du skifter tøjet. D-det er heller ikke til at s-skifte tøj her, p-på åben gade” Selvom hun ikke var særlig blufærdig omkring sig selv, så ville selv hun ikke skifte tøj på åbengade hvor alles øjne lurede. Det hørte sig alligevel ikke til.

Han lænede sig tættere mod hende, hvilket fik hende til at gribe ham om hagen og træk blidt men fast hans ansigt en anelse tættere hendes ”D-det var et farligt s-spørgsmål at stille, syntes d-du ikke?” hendes stemme var sænket så kun han kunne høre hendes ord og den havde fået noget lokkende over sig, før hun slap hagen og drejede omkring for at gå mod en bod med salver, forventende at han flugte trop. Hun havde ikke svaret hans spørgsmål, for hvad ville hun have i gengæld?

Han smilede ved hendes kommentar fordi selvfølgelig gav det mening at hun ikke havde det godt med den type påklædning og miljø han var vant til. Han havde dog aldrig fundet tøjet besværligt, det var tungt så meget ville han med glæde indrømme, men han havde aldrig følt det tog bevægelsesfriheden fra ham. "Opvækst må det vel være, men jeg kan forstå du finder det tungt." Han troede nok at hans elgdyrskappe vejede over et kilo alene, og støvlerne var nok meget tungere end det, og så var der resten af tøjet.

Han fulgte hendes håndbevægelser og hans første tanke var at der ikke var noget af det tøj der så ud til at være lige så gennemsigtig som den trøje han stod med. Han skulle lige til at kommentere på det, som hun kom i forkøbet på ham og fortalte at den ikke ville se så gennemsigtig ud hvis han først fik den på. "Jeg har vel ikke andet valg end at stole på dig, så du har bare ikke at nare mig." han kunne dog ikke lige se hvad hun ville få ud af at få ham til at tage en halvgennemsigtig trøje på. Han fik det lidt bedre med det, selvfølgelig var der også noget rart ved at hun, så køn som hun var foreslog tøjet.

Han klemte lige sin ene næve sammen som hun nikkede, da det betød han havde forstået noget af det hun havde fortalt ham. Han var glad for at lære nye ting, han var en meget nysgerrig elver. Han havde ikke den der kedelige tilgang til livet som mange andre elvere havde, hvor man levede sit liv og ignorerede alt andet bare fordi man var udødelig.
"Ja det havde jeg også selv konkluderet, og var også begyndte at spekulere over hvor jeg skulle skifte henne."  han kiggede sig omkring og kiggede ned i en af de små gyder mellem nogle af bygningerne da det jo kunne være det var muligt at gøre det der. Han havde dog håbet at kunne finde et bedre sted som en kro, eller lignende. Han kiggede sig omkring som de bevægede sig lidt videre, og trods hans spørgsmål blev han overrasket over hendes måde at svare ham på.

Han kiggede hende i øjnene, og han havde et skævt smil. Ikke fordi han var ubehaget, men sådan lidt genert et smil. Det var ikke ligefrem noget mange havde gjort overfor ham før, grundet hans højde. Så han havde følt sig nødsaget til at læne sig ned til hende. Han kunne ikke lade være med at synke en klump som hun spurgte om det ikke var farligt. Ikke fordi han følte hun var truende, eller han følte han var i en falrig situation. Det var måske mest af alt en refleks. "Nej, Jeg tænker at du nok skal være retfærdig?" Han smilede igen bare venligt til hende, det var tydeligt at der var noget relativt naivt over mandens væremåde. Han troede på det bedste i folk.
Han fulgte hurtigt efter hende, mens han gik og studerede boderne omkring dem så godt han kunne.

Hun fulgte hans blik som det søgte et sted hvor det ville være passende at skifte tøjet, men selv de mørkeste skygger ville ikke skjule et tøjskifte, men det var det mindste af det, for som et af landets travleste og største markedsplads, så vrimlede det med personer i sådan et antal at selv blindgyderne var fuld af liv. Så han måtte lede forgæves.
Mon han havde indlogeret sig på en byens kroer som udover mad og drikke tilbød en seng for en oftest alt for høj pris? Næppe for så havde han vel også valgt at blive der mens solen stod på sit højeste?
”D-du kan skifte hos mig, så s-slipper du for alt for m-mange nysgerrige b-blikke?” Denne gang var det ikke med samme fasthed i hendes stemme, som da hun have tilbudt ham at hjælpe med at finde noget passende tøj, et tilbud han ikke havde haft muligheden for at takke nej til. Denne gang var det helt op til ham, om han ville tage imod tilbuddet.
Hendes ord var valgt ganske nøje, for hun ville ikke love noget om at hun ikke ville sende nysgerrige blikke hans vej. Hun havde jo allerede taget et godt kig på ham, så hvorfor ikke forsætte?
Det var på en af de bedre og dyre kroer hun havde lejet et værelse hos. Det var her hun altid boede når hun befandt sig i Balzera. Et værelse stort nok til at hun kunne samle sine indkøb uden det blev proppet, men vigtigst var de forholdsvise store badekar som midt i rummet, som hun yndede at benytte dagligt, for at vaske dagens sand af kroppen.

Jeg tænker at du nok skal være retfærdig, hun smagte næsten på hans ord. Var hun retfærdig? Til tider, hvis hun fandt det passende, men det afhang altid af om hun kunne se situationen falde ud til hendes fordel. Hun besvarede derfor ikke spørgsmålet, men lod det hænge i luften mellem dem.
Hun kunne ikke undgå at tænke han virkede naiv, og med mindre det var en påtaget rolle, så kunne lige netop dét blive farligt for ham, for et naivt sind var alt for let at manipulere.
Hun stoppede ved næste bod, hvor flasker og lukkede skåle i forskellige former og størrelser var at finde, luften her var tyk af dufte nogen tungere end andre. Det var ikke et sted man brugte uanede mængder tid, hvis man have en bare lidt sart næse.
Den mørk glødet kvinde som stod i boden, begyndte med det samme at lægge sin fineste salgstaktik frem for dem, i håb om Aqeela og denne mand ville bruge unødvendige rav, jade eller safirer.
Det fik Aqeela til at sende kvinden et skarpt blik, som var nok til at kvinden trak sig en anelse tilbage, så de slap for at få skubbet diverse salver og olier op under næsen.

Modsat tøjet som relativt hurtigt blev valgt ud, brugte Aqeela her længere tid på at finde det hun søgte, før hun endte med at stå med to lukkede lerkrukker i hænderne, den ene lidt større end den anden, disse burde kunne afhjælpe ham i hans tid her i Balzera. Denne gang lod hun ikke ham byde en pris på salverne, kvinden i boden havde sat en lille irritation i Aqeela, så denne tog hun selv.

Hendes første bud var lavt, næsten urimeligt lavt og kvinden i boden var bestemt ikke tilfreds med buddet. Aqeela hævede buddet en anelse, men aldrig stemmen selvom kvindens var begyndt at lyde højere som det blev klar at Aqeela var urokkelig i sit bud, selvom hun atter blev forsøgt at hæve sit bud. Det stod på i nogle få minutter, før kvinden i boden gav sig og prisen endte på sølle 5 ravstykker og 1 jade. Det var langt under hvad det burde have kostet.
”S-skal vi k-komme videre?” Stemmen som før havde været skarp og spids, var nu tilbage i den varme og bilde tone, som hun drejede sig mod Relyua.

Han kiggede på hende, med et tænkende blik da hun foreslog ham at han kunne skifte hos hende. Han var lidt i tvivl igen over hvorfor hun var så venlig og behjælpsom, og så lod hun endda at tilbyde ham et sted hvor han kunne være sikker på at få noget privatliv. Han fangede ikke den nuance i hendes forslag at han kun var beskyttet mod mange nysgerrige blikke, ikke imod alle nysgerrige blikke. Han havde også lidt forventet det var et hus og ikke bare et enkelt værelse. Så han takkede med glæde ja til forslaget, han havde nok takket ja havde han kendt alle nuancer og sandhederne alligevel da det var det bedste tilbud han kunne tænke på. "Det er ufatteligt venligt af dig, så selvfølgelig vil jeg gerne takke ja til dit tilbud." Han sendte hende et bredt og taknemmlige smil, fordi han virkeligt var taknemmelig over alt det hun gjorde for ham. Havde han været rig havde han måske været bekymret for at hun ville forsøge at stjæle fra ham, men da han ikke havde meget af værdi kunne han ikke forestille sig det være hendes mål, og derfor stolede han bare på hende.

Relyua var en ret naiv person, han havde ikke mødt nogen der var ond overfor ham eller havde forsøgt at udnytte ham. Han havde oplevet folk der bad om hjælp og ikke gjorde noget til gengæld for at blive hjulpet, men det havde han bare altid antaget betød de ikke var i stand til at gøre gengæld og derfor fandt det okay.
Han havde været vant til at leve meget af sit liv for sig selv, og de eneste trusler han havde været udsat for var fra dyr eller moder natur, og begge dele var nemme at forstå og læse. Ikke ligesom personer, som kunne skjule deres virkelige intentioner. Han var også lidt overrasket over at hun ikke sagde noget om hvad hun ønskede som gengæld, og han åbnede munden for at sige noget, men stoppede istedet for sig selv og lukkede den bare igen, han kunne jo bare afvente.

Relyua var meget nysgerrig og fulgte med på hvilke ting der blev undersøgt, og holdte øje med Aqeelas ansigtstræk for at kunne få en fornemmelse af hvad hun tænkte godt om og hvad hun tænkte skidt om. Han så hende stå med de to krukker og gjorde klar til at tage imod dem så han kunne forhandle om prisen, men blev igen overrasket da hun selv gik i gang med at forhandle om prisen.
Han stod en smule utilpas og så på, han kunne se hvordan sælgeren blev mere og mere utilfreds og næsten vred og han brød sig ikke om det. Han følte sig en smule utilpas og næsten flov over at stå så tæt på denne udfoldelse. Han var slet ikke vant til de her hårde kræjlemetoder og vidste derfor ikke hvordan han skulle håndtere det. Han var dog udemærket godt klar over at sælgeren ikke ville sælge til en pris der betød et direkte tab, så ville hun nok bare sige nej til salget fladt.

"Ja lad os det, føler lidt folk kigger på os?" Han kiggede sig lidt omkring, men han kunne nu meget bedre lide den tone hun havde når hun snakkede med ham end når hun snakkede med kvinden. Det var også rart at den ikke blev hevet med over og gjorde samtalen mellem dem ubehagelig.
"Så direkte hjem til dig? Kunne godt tænke mig at prøve de her salver hvis du siger at det virkeligt hjælper." Han smilede bredt til hende, han fulgte bare efter hende hvis hun begyndte at gå da han jo selvfølgelig ikke selv havde nogen ide om hvor de skulle hen. Han havde pakket krukkerne ind i hans kappe og tunge kofte han havde i armene, for at beskytte dem bedre.

Hun havde ikke skænket det en tanke om andre ville kigge og hans udtale fik hende til at kigge rundt hvor enkelte blikke mødte hendes. Det havde dog ikke været hende de have kigget på, men der imod den utilfredse kvinde i boden som have hævet sin stemme flere gange for få sekunder siden. Den scene der lige havde udspillet sig var dog ikke unormalt at opleve, hvis man var vant til at begå sig på market i Balzera.
”Dem skal d-du nok få prøvet, m-men jeg tænker et bad vil gøre d-dig godt først?” atter var hendes spørgsmål retorisk, for hun havde allerede taget valget for ham, han skulle have vasket det sand og andet skidt som havde sat sig på hans blottede hud og i håret, men det ville også hjælpe den ene salve med at trænge ordentligt ind i hans hud.


                                                                       ****


Det var ikke længe de havde bevæget sig gennem de mange smalle som brede gader i Balzera, før hun havde ført ham gennem en dør i massivt træ som førte ind til stort åbent rum.
Omkring midten af rummet stod et kar som snildt kunne have plads til to personer i det. En stor seng stødte op mod den ene væg og i den anden ende var der placeret et væld af bløde puder, som udgjorde et indbydende loungeområde.

Kurven som havde hængt på armen siden hun havde taget den tilbage fra hans favn, stille hun fra sig på gulvet nær sengen, hvor efter hun begyndte at tage kappen af.
Hætten slog hun tilbage og for første gang kom de spidse øre til syne, som afslørede hendes race for ham, om han havde regnet den ud på forhånd var uklart for hende, men nok ikke da hun ikke havde gjort noget der kunne lede hans tanker i den retning.
Hun drejede en gang om sig selv og slog en hånd ud ”L-lad som om d-du er hjemme” ordene var ligeså indbydende som hendes stemme.

Hun satte her efter kursen mod karet for at få det gjort klart til ham, det gik hende til tænksomt at spørger "H-hvordan fortrækker du dit b-badevand?" hun var i tvivl om han badet i ligeså koldt vand som kulden i norden var eller om det i virkeligheden var varmt som varmen her i Rubinien.

Han kunne med det samme mærke hans kinder blive en lille smule varmere da hun snakkede om et bad. Han mindedes hvordan hun før havde betragtet hans krop og det var det billede der spillede i hans sind. Det var ikke fordi han var fuldstændigt uvant til kvinder, der var bare noget ved hende.
Han fik slet ikke svaret hende på om han var interesseret i et bad, hendes insisterede stemme gjorde at han bare nikkede til det og gjorde sig bedste for at den milde rødmen faldt i et med den mørkere og let røde hud han havde fået grundet solen. Han begyndte dog med højt humør stadig at følge efter hende, han nød hendes selskab og hun havde jo også været utroligt venlig og egentlig sød overfor ham med al den hjælp hun havde givet ham.

Sko! De havde glemt at finde ham nogle passende sko. Hun havde været mere optaget af at finde noget passende tøj og salverne, end sko, men det skyldtes jo nok delvist at fødderne ikke var noget af det man kiggede mest på ved en anden person, med mindre det var ens ting?
Tanken ramte hende først da han stoppede op for at børste sine fødder af og hun tog et lille mentalt notat. Sko måtte de finde senere.
For først var det badet, salve og så påklædning som der skulle ordnes.

Hun kunne ikke undgå at skjule hendes forbavselse ved hans ord om han skyllede sig med koldt vand efter, koldt vand efter et dejlig varmt bad?! Det var jo grænsende til blasfemi! Alene tanken fik hende til at få kuldegysninger ned ad ryggen ”M-mener du det? Vil d-du have koldt vand efter?” tonen var næsten vantro, som hun forsøgte at finde ud af om det var sagt i sjov, eller om han mente det dybt alvorligt. Det kom sig naturligvis af hendes egen dårlige håndtering af kulde.

Nøje fulgte hun hans bevægelser med blikket som han gik lidt rundt, mærkende på puderne som viste han ikke helt hvad ben han skulle stå på eller hvad han skulle gøre af sig selv. Synet kunne ikke undgå at plante endnu et af de oprigtige smil, som bragte det lille smilehul til syne ”D-du behøver ikke takke mig, jeg kan kun h-håbe at havde det været m-mig som var på udebane, der var en som ville række en h-hjælpende h-hånd frem” Det mente hun med største oprigtighed.
Hendes blik glad rundt på værelset som han roste det, jo det var fint, ikke under den standart hun var vant til, men det var ikke hjemme, det mindede lyset som sneg sig ind ad vinduerne hende om, alligevel endte hun høfligt med at takke ham for komplimentet ”Tak”.

Da karret blev fyldt stak hun en finger i det varme vand for at mærke om det var for varmt, det var jo heller ikke meningen at han skulle skolde sig på det. Vandets temperatur var lige som den skulle være og hun rakte ud efter en lille flaske hvorfra hun dryppede nogen dråber i vandet. En frisk duft af mynte og lime, passende for både kvinder som mænd.
”V-værsgo”
Hun trådte lidt væk, tilbage mod sengen hvor hun tog plads på kanten af fodenden, men stadig med blikket mod ham og karret. Det var ikke rigtigt faldet hende ind at se væk som han skulle smide resten af det tunge tøj.

Relyua havde også glemt alt om skoene, han havde bare fulgt hende. Hendes attitude og fremstråling havde gjort at det havde virket helt naturligt at lade hende tage styringen. Han havde ikke rigtigt følt at han kunne sige nej, eller komme med nogen indvendinger omkring hvad de skulle og hvor de skulle hen. Hendes spørgsmål fik ham til at kigge på hende, fordi selvfølgelig mente han det. Han havde da ikke nogen grund til at lyve for hende, og slet ikke med en så simpel en ting som det. Da han nu fik vendt sig imod hende og kunne få et bedre kig på hende, gik det op for ham hvor pæn hun i virkeligheden var, ja smuk var på ingen måde forkert at sige. Han lagde også mærke til de små spidse øre, og han kunne ikke lade være med at stirre lidt på dem.
"Ja selvfølgelig, har jeg altid gjort, det føles så rart." Han smilede, og først der gik det op for ham at han stirrede på hendes øre, og han kiggede væk. Han vidste ikke hvad han skulle sige, men var faktisk bare glad for at hun ikke havde været sterotypisk, da mange elvere normalt ikke vil have noget med bjergelvere at gøre fordi de finder dem uciviliserede.

Han blev ret overrasket over hendes talestrøm, og hans første tanke var at selvfølgelig ville folk det. Hans næste var at selvfølgelig ville folk hjælpe en smuk kvinde i nød. Derefter tænkte han at han selvfølgelig også ville hjælpe hende hvis hun nogensinde fandt sig i den kolde nord. Hvilket var det han endte med at sige. "Jeg ville i hvert fald med glæde række en hjælpende hånd ud til dig, hvis du skulle finde dig i norden en dag." Han smilede bredt til hende, og på trods af han godt kunne se hvor det her bad var på vej hen, og han var lidt flov over at skulle være nøgen så stoppede han ikke med at smile.

Han kiggede på karet, og så på hende, så på karet igen og så på hende igen. Han sendte hende et smil, og det var tydeligt at se at han var forlegen. Han kunne nok ikke helt skjule det længere. Han vidste ikke om det bare var fordi han ikke ville lade hendes venlighed gå til spilde, men han kunne i hvert fald ikke få sig selv til at takke nej til badet. Han lænede sig frem og trak langsomt sit bælte af, prøvede lidt at holde sig beklædt lidt ekstra tid. Derefter trak han så sine bukser af og foldede dem sammen, hvilket betød han kun stod i det sidste klæde han havde, de knælange brog som var normale at bære om sommeren i det kolde nord. Han løsnede igen snørene der holde dem sammen før de faldt til jorden samtidigt med at han holdte hans manddom skjult med den ene hånd. Før han trådte ud af tøjet helt. Han kunne godt mærke han ikke kunne skjule det hele med bare den ene hånd da han trådte op i badet, og var nød til at slippe for at kunne sænke sig roligt ned i vandet, som havde den perfekte temperatur.

Han sendte hende et smil, og det var tydeligt at se at han nød vandets temperatur, som han roligt begyndte at hælde vand op over hans skuldre og bryst da an trods karrets store størrelse ikke kunne få hele overkroppen under vand. Han var dog glad for at han kunne strække benene. "Det er en virkeligt god temperatur, og duften er virkeligt behagelig, hvad er det?" Det var tydeligt at han slappede mere af nu, selvom hans kinder stadig var røde.

Der var stadig en vis skeptisk at spore i hendes blik, da han bekræftede hende i at han mente det i rammende alvor, og så ovenikøbet påstod det føltes rart?!
Hun måtte minde sig selv om deres forskellighed. For han var trods alt bjergelver og hans tolerance for kulde kunne ikke måle sig med hendes egen, for den var så lav at det ville være grænsende til pinligt.
Hans stirren på hendes nu blottede spidse øre fik hende ubevist til at række hånden op mod det ene af ørene, hvor hun lod fingerspidsen løbe langs kanten fra spidsen til øreflippen, som tanken om han måtte have troet hun var en af de kønnere mennesker, satte sig i hende. Tanken fik et smil til at danse sig frem over hendes læber ”H-halv ørken- o-og skovelver” sagde hun roligt, som skulle hun forklare hendes lyse hår, for alt andet lignede en ørkenelver på nær håret. Lyst hår som både gjorde hende unik, men som også var blevet set skævt på blandt nogen af de andre ørkenelvere.

Jeg ville i hvert fald med glæde række en hjælpende hånd ud til dig.. Ordene fik ikke hendes smil til at famle det mindste, men de havde også end hvis naivitet over sig, en naivitet som indimellem havde vist sig hos ham, lidt samme man ville kunne støde på hos et barn, hvis viden om verden og folkene i den endnu ikke var åbnet op for endnu. ”J-jeg ville ikke takke nej til varme k-klæder eller bare e-et varmt bål, h-hvis jeg skulle bevæge m-mig nord på, det må d-du altid t-tilbyde mig” Den slags ville hun tage imod med kyshånd, hvis hun bare frøs nok.

Afslappet lagde hun det ene ben krydsende over det andet, mens han blik vandrede frem og tilbage mellem karret og hende, som overvejede han sine muligheder, tydeligt forlegen over hendes blik som hvilede fast på ham, afventede.
Overvejelsen for at vende blikket væk var ikke rigtig tilstede, ikke fordi hun ville være uhøflig eller fordi hun prøvede at gøre ham forlegen, men fordi hun bare ikke havde den samme blufærdighed omkring sin egen krop eller andres. Det var jo bare en krop og nøgenhed var nu en helt naturlig ting, hvorfor skulle man ellers fødes uden?
Hans forsøg på at skjule hans manddom for hendes blik, lykkedes overraskende godt, for en stund. For så snart han trådte op i det varme vand blev hånden fjernet, og gav hende frit udsyn til hele ham.
”D-du er ikke vant til at være nøgen f-foran andre, er d-du vel?” ordene føj ud af hende, mens hovedet havde lagt sig en anelse spørgerne på sned. Hun havde ingen gang nået rigtigt at tænke om det var et passende spørgsmål at stille. Hun bemærkede den rødmen som satte i den lyse hud, startende over hans kindben og næseryg før den havde indfundet sig i hele hans ansigt.
Benet der lå krydset over det andet flyttede hun, som hun skulle til at rejse sig op og gå hen til karret og ham, besvarende på hans spørgsmål som hun nærmede sig ”D-det er mynte og lime, d-dejlig f-forfriskende ikke?”. Gangen havde den samme bløde elegance, men også fasthed som der havde været i den på markedet.

Han havde ikke rigtigt skænket hendes hår megen tanke udover at det klædte hende. Der var som sådan kun en race han havde mødt nogensinde som han ikke kunne lide og det var orkerne. Han havde endnu ikke mødt nogen elvere hvor han havde tænkt ondt om deres race, men han havde dog mødt en del elvere som tænkte ondt om ham grundet hans race.
"Undskyld min stirren" Han kiggede ikke ned, men hans blik veg dog lidt fra hende, da han ikke havde haft for intention at stirre på hendes øre på den måde som han lige havde gjort.

"Hvis det var et sted hvor jeg kunne tilbyde dig det, eller mere ville jeg gerne. Varme og mad er vigtigt deroppe jo." Han sendte hende blot et bredt smil, han havde ikke oplevet folk direkte udnyttede hans hjælp. Han havde oplevet folk bare tog imod uden at sige tak eller give noget til gengæld, men han var okay med det. Han havde accepteret at de folk ikke havde haft en god opvækst eller var blevet opdraget ordentligt.

Relyua havde intet problem ved at være nøgen foran andre mænd eller familie. Det var normalt man badede sammen med andre af sit eget køn der hvor han kom fra, og for nogle var det også normalt at man badede med folk af det modsatte køn, han havde dog aldrig gjort det.
"Har kun været nøgen i fællesbade med andre mænd før... Selvom at bade med det modsatte køn også er normalt nok i norden, jeg har bare aldrig gjort det." Han forsøgte at forklare det så godt han kunne, men følte lidt at han famlede med sine ord en smule. Han nåede ikke at stoppe hans eget blik i at følge hendes ben da de løsnede sig fra hinanden og hun rejste sig op. Hans blik fulgte med op af hendes krop til hendes ansigt da hun nu stod op. 
Han sad med begge arme på kanten af karret da hun rejste sig op, men dog da hun begyndte at tage skridt hen i retning af ham gled hans hænder ned i karet igen, den ene hånd igen for at skjule lidt, og den anden brugte han til at roligt vaske sin krop, især for at få lidt vand i håret.
"Jo jeg føler mig i hvert fald meget frisk og vågen lige nu." Han kiggede på hende og sank kort en klump, han havde ikke helt tænkt da han svarede. Fordi det var ikke kun det forfriskende bad der gjorde at han var frisk og vågen. Hans sanser var fuldt på spil grundet situationen.

En mild latter slap fra hende og hun rystede let på hovedet ad hans undskyld ”S-se det som vi s-står lige?” hun havde stirret mindst lige så meget på hans øre, hvor der manglede en del, det var gjort mindst ligeså bevist som denne stirren hendes øre blev mødt med. Så de var vist lige gode om det.

Hun lyttede nøje til hans ord, men bed lidt mere mærke i den sidste del af hans ord omkring badning. Aldrig badet med modsatte køn? Mon det var et bevidst valg, måske ville han ikke fristes eller måske var han en af dem som fortrak sit eget køn? Ikke at det havde den store betydning hos hende alligevel, hvad grund eller grunde der lå bag.
For hvert skridt nærmere ham blev hendes gyldne ben blottet for hans blik, som de brød gennem slidsen i kjolens skørt. Kun for at gemme sig væk igen da hun stoppede op halvt bag ham og karret
”H-hvorfor?” spurgte hun, uden at gøre det klart om hendes hvorfor var rettet mod hans valg at bade kun med eget køn, eller om det var rettet mod hans udtale om han følte sig frisk og vågen.

Hun lænede ned, for at gribe fat i en blød svamp som lå ved siden af flasken med duftolien. Ikke længe efter havde hun taget plads bag ham, siddende på sine knæ, mens hun stak hånden med svampen ned i det varme vand så den blev gennemvædet, før hun gik i gang med at vaske ham over tatoveringen, som havde mistet lidt af sin glans til solens stråler. Denne gang lå de orange øjne ikke hvilende på ham, men i stedet fulgte de hendes hånds bevægelser med svampen der gled blidt over hans hud.