Det var koldt, lettere vådt, og blæste som en halv tornado, og så var det mørkt. ude på smugler havnen kom der små og store skibe til. en af dem var med nogle stoffer man kun kunne få i kzar mora. nogle stoffer Sarril havde bestilt.
Pludselig her midt om natten kom en hånd op af vandet og tog fat i kajens kant.  nogle gik over og fiskede denne mand op. han  så ikke alt for godt ud. han fortalte så hvad der var sket.

"det stormede ude på havet, vi var fanget midt ude i bølgerne, da en bølge så højt som et skib skyllede ind over os, vi nåede at afværge katastrofen. men så kom der lynnedslag ude på havet. og det ene ramte vores mast. vi var fanget. en ny bølge kom og hev halvdelen af besætningen med sig i havet.
vores kaptajn mente at de vidste hvad de havde sagt ja til og prøvede at rede lasten, men så kom der en bølge på størrelse med et palæ. det væltede os omkuld. de fleste klarede den ikke, kaptajnen med, men vi var nogle få der nåede at finde ting at flyde på. nogle blev desværre tager af hajerne. andre flød ud i det mørke hav og jeg nåede her til."

han hostede vand op og trak vejret hurtigt imens han talte. han fik et tæppe om sig. han frøs efter at ha været i det kolde vand så længe. sarril havde hørt hans historie og var faktisk ret så ligeglad med hans mandskab og last for det var ikke hendes vare jo.  men folk virkede meget oprevet da de fik at vide hvad det var hans last havde været. hun prøvede at høre hvad folk sagde men hun kunne ikke høre det.
Sarril fik sin vare og betalte i smug. hun gik over til forsamlingen og lyttede uden et ord. da hun hørte ordet "rom" blive nævnt vidste hun hvorfor alle disse mænd som der var flest af var så oprevet. hun så på den forfrøsne mand og gik roligt ind imængden. hun var så lille at hun nemt kunne komme ind. hun så på manden.
"hvor langt ude mistede I jeres last" spurgte hun. for vis det var tæt på kunne hun nok godt finde nogle til at hjælpe. men vis det var langt ude var det svært. Sarril selv så ikke rigtigt et problem i at rommen var forsvundet. men hun drak heller ikke rom. men mange mænd der brugte skøger drak rom. 
manden rystede på hovedet. "det er langt ude. sikkert helt nede på bunden allerede" Sarril rullede med øjnene og tog forbi ham og over til kajens kant.

Sarril havde ikke nogle videre speciel evne der kunne hjælpe. men vis hun kunne få fat i nogle med vand evner kunne de måske rede rommen for havet, og dog, ville hun hjælpe? Sarril så ned på sit stof trak på skuldrene og begyndte at gå væk da hun hørte en mand skælde en lille kro pige ud over at der ikke var mere rom. hvorfor skulle det gå ud over en kro pige at rommen var sunket til bunds?
hun trak vejret dybt og måtte virkelig tage sig sammen til at gå der over. hun havde ikke rigtigt lyst men noget i hende sagde at hun skulle gøre det. hun tog fat i manden da han skulle til at stikke kropigen en flad. "styr dit temperament" sagde hun og tog fat med den anden hånd og vred hans ene finger bagud. så han måtte slippe pigen i smerte. Sarril styrede faktisk sit temperament. hun så på kropigen og nikkede hende ind i kroen. manden fik lov at få sin hånd tilbage da kropigen var forsvundet. manden skulle til at slå Sarril da han så på hendes øjne. de lilla røde øjne var ikke just tiltrækkende for at blive slået på.

Sarril så mod en stol som hun nærmest med øjnene befaldede manden at sætte sig på. manden virkede ikke just glad men satte sig, Sarril gik over og slå en hånd i bordet. "den kropige, har intet med tabet af din ellers elskede ROM at gøre, hun kan ikke gøre for at skibet med rommen er sunket. så enten må du tørste eller også må du finde nogle der kan komme langt under vandet og tage rommen med op." Sarril var normal ikke hjælpsom når hun ikke var på arbejde men hun kunne ikke lade stå til at en lille pige, som hende som, blev slået unødvendigt.

Måske var Sarril ved at blive blødsøden men hun ville gerne ha at kvinder og piger fik den respekt de fortjente. ikke som mænd der forlangte respekt men det kunne Sarril ikke gi uden at få det tilbage også. manden så på Sarril og skulle til at svare igen men tabte mælet og så sur væk. "jeg har måske nogle med et skib der kan hente rommen" sagde manden lavt mest fordi han ikke ville tabe ansigt foran de andre mænd. "godt. find dem og nogle der kan ånde under vand eller har kræft over vandet. så kan du hurtigt få din rom" Sarril tog hånden fra bordet og gik væk imens manden rejste sig og samlede denne gruppe med skib, hun ønskede ikke at blande sig ydeligere nu hvor hun havde været en god dæmon over for en simpel kropige.