På ganske kort tid, havde meget ændret sig i Nicolas liv. Han var flyttet ind på Enzels værelse, hvilket i sig selv var et helt nyt mareridt, men egentlig ikke så stor en forandring, da han jo i forvejen havde brugt de fleste nætter i Enzels seng. Meget værre var det, at han havde opdaget, at Enzel og Phillippe havde delt seng. Nicola var blevet overraskende glad for snedkeren, så det føltes som om, at Enzel havde fundet endnu en måde at ødelægge hans liv på, også selvom det sikkert ikke havde været med vilje. Det havde og gjort det med at bo sammen noget besværligt, for pludselig var Nicola godt tosset på Enzel, og det var en del sværre at skjule end den frygt og afsky som han normalt følte.
Var det muligt, at Enzel ikke havde lagt mærke til Nicolas usædvanligt dårlige humør? Som altid havde han svært ved at læse Enzel, så det var svært at sige.. det lød nu mest sandsynligt, at Enzel godt havde opdaget det, men nok gik og kom på alverdens grunde og konspirationer i stedet for at spørge ind til det. Det var nok også meget godt, for hvilken grund skulle Nicola give ham for sit dårlige humør?

Det havde virket som en god ide at forkæle Enzel lidt for at undgå påtrængende spørgsmål, så Nicola havde været afsted for at finde en gave. Valget var faldet på en flaske vin, som var dyr nok til, at den da måtte leve op til Enzels sædvanlige standarder. Prisen kunne selvfølgelig også reflektere, at dette ikke var nogen almindelig vin, for der var blevet tilsat katteurt til den. Nicolas håb var, at det ville påvirke Enzel tilpas meget til, at han ville kunne stikke f i et par timer, uden at der ville blive sat spørgsmålstegn ved det.

Det var efterhånden henover aftenen, da Nicola kom tilbage på bordellet. Han satte kursen direkte mod værelset, som han nu delte med Enzel. Selvom det teknisk set var hans soveværelse bankede han på, han ventede dog ikke på svar før han åbnede døren og trådte ind.
"Enzel? Jeg har en gave til dig" sagde han efter at have lukket og låst døren forsvarligt bag sig.

Hvornår ville Enzel mon lade være med at blive overrasket, når Nicola kom ind på værelset? Godt nok havde de kun delt værelset i en uges tid, men det ville være rart at føle sig bare nogenlunde velkommen, hvilket inkluderede at kunne komme ind uden at være nødt til at banke på. Ikke at han troede på, at det ville hjælpe meget på følelsen af håbløshed, som han havde følt siden Enzel bad ham rykke ind på værelset. Det var ikke hans hjem, det var nærmere en fængselscelle, og sådan ville det nok altid føles. I forvejen havde det været svært for Nicola at tænke på bordellet som hans hjem. En af grundene til, at det til sidst var lykkedes på en måde, var pigerne, men dem havde Enzel også taget fra ham. Det kunne godt være, at de virkede glade for,a t Enzel havde fundet en at dele sit liv med, men Nicola hørte sladeren som foregik i krogene, når Enzel var væk fra bordellet.

Vinen blev stillet på et bord, mens Nicola gik på jagt efter et glas, så han kunne skænke noget op til Enzel.
"Det skulle være en rigtig god vin. Det var i hvert fald hvad jeg fik at vide, af ham som solgte mig den" Han fandt et glas frem fra skabet ved siden af skrivebordet, og gik hen og stillede det på bordet ved siden af flasken.
"Har jeg brug for en undskyldning for at forkæle min mand?" Han smilede over mod Enzel, forhåbentlig ville det formilde ham lidt, hvis Nicola diskret mindede ham om deres nylige "ægteskab". Vinen blev åbnet og hældt op i glasset, hvorefter Nicola tog glasset og gik hen til Enzel med det.
"Men hvis du endelig vil have en grund.. Jeg ved godt, at jeg har været i dårligt humør på det sidste... Jeg tror, at det er korset, som obersten har bestilt. Det skræmmer mig nok lidt, at det er ham jeg skal bruge det sammen med" Glasset blev rakt frem mod Enzel og Nicola lagde hovedet på skrå mens han så sødt på Enzel.
"Så vil du tage imod min undskyldning?" Der var ingen plan b, hvis Enzel ikke valgte at tage imod vinen, så Nicola bad tavst til, at han købte forklaringen. 

Nervøst så Nicola til, mens Enzel studerede glasset med vin, som netop var blevet rakt til ham. Der var mange ting, der kunne gå galt i den lille plan. For eksempel kunne Enzel stille spørgsmålstegn ved, hvordan Nicola dog havde råd il den yre vin. En detalje som Nicola ikke havde tænkt sig at afsløre. Tiden på bordellet havde gjort ham noget mere villig til at forhandle lidt om prisen. Langt mere farligt ville et være, hvis Enzel bemærkede katteurten. Nicola havde aldrig selv gjort brug af midlet, så han anede ikke, hvor nemt det var at spore i vinen, og han havde ikke tænkt sig at prøvesmage vinen selv. Sjovt nok ville det ikke komme bag på ham, hvis Enzel før havde gjort brug af katteurt, med den luksuriøse levevis han lagde for dagen.

Det var utroligt irriterende, at Enzel ikke bare kunne acceptere Nicolas forklaring og så ellers drikke den forpulede vin, men egentligt burde det vel ikke komme bag på ham, Enzel havde jo altid været glad for at snakke.
"Bestikkelse er sådan et hårdt ord. Jeg vil langt hellere kalde det en gave, som måske er god nok til at overbevise dig om at lade mig slippe" Det var kun til Nicolas fordel, hvis Enzel troede, at gaven blev givet for at han kunne slippe for at komme op på korset. Det var en løgn, som det var nemt at gå med.
"Måske du kunne stille ham et nyt mandligt halvdyr i sigte, så der ikke er andre der er forelskede i mig?" Det havde på intet tidspunkt været svært at fornemme, at Enzel langt fra var glad for at dele, så det havde gentagne gange undret Nicola, at han fik liv til at beholde obersten som kunde. Selv havde han intet imod obersten, det kunne vel næppe være værre end at være sammen med Enzel, derfor gjorde han heller ikke andet end at sukke ramatisk og se ned i gulvet, da Enzel afviste hans påståede indvendinger. Kommentaren om at tælle til 10 stak dig lidt. Han vidste, at der ingen klager var fra kunderne, det var kun Enzel om havde noget at brokke sig over.
"Desværre varer Obersten længere end det" Han havde nær tilføjet en sviner mod Enzel, men målet var trods alt ikke at gøre Enzel vred.

Nicola måtte ligefrem tvinge sig selv til ikke nervøst at holde vejret, da Enzel endelig drak af vinen, kun for t stoppe og så snuse til det. Havde han opdaget katteurten? Langsomt slappede han af igen, heldigvis var Enzel bare positivt overrasket over smagen. Nicola var så lettet, at han ikke engang tøvede med at tage flasken og gå hen til Enzel med den.
"Er vinen ikke selskab nok?" Han gjorde mine til at ville fylde Enzels glas op igen, målet var at få så meget som nuligt i ham, inden han anede uråd.

Nok havde Nicola regnet med, at Enzel ville være glad for vinen, men måske det alligevel gik lige stærkt nok? De få gange han selv drak vin nippede han jo kun til glasset. Hans plan var ganske rigtigt at få hældt masser af vin på Enzel rimelig hurtigt, men måske det gik for stærkt? Enzel hældte jo nærmest vinen i sig. Han vidste jo slet ikke, hvor meget katteurt der var i vinen, og han havde jo ikke planer om, at Enzel skulle ende med at få en overdosis. Det var jo bare meningen, at Enzel skulle blive glad og tilfreds og så forhåbentligt falde i søvn.

"Ville det være så slemt, hvis det var tilfældet?" Det virkede allerede til, at Enzel var ved at være godt påvirket, måske det var på tide at stoppe med at fylde hans glas op. Han skulle jo helst heller ikke virke alt for ivrig med at få hældt vinen på Enzel. Især nu hvor det virkede til, at Enzel anede uråd.
"Jeg aner ikke, hvad du mener" mumlede han, det virkede til, at Enzel allerede var påvirket nok til, at Nicola ikke behøvede t tænke videre over sit skuespil.
Han ville have svaret på spørgsmålet, men han nåede ikke engang at åbne munden, før det virkede til, at Enzel havde glemt sit eget spørgsmål. Det var nok meget godt, for Nicola havde ingen intentioner om at drikke så meget som en råbe f vinen, nu han havde set, hvordan den påvirkede Enzel.

Lettere akavet kløede Nicola sig i nakken, han havde aldrig set Enzel opføre sig på den måde før.
"Jeg tror vist, at du har fået rigeligt nu" Han gik hen for at stille flasken fra sig på bordet, så Enzel ikke ville kunne nå ham. Ikke at han virkede til t være i stand til at pille noget som helst af hans tøj af. Det var jo næsten pinligt, Enzel kunne jo ikke engang åbne sit eget tøj!
"Her, lad mig hjælpe dig" Han gik over til Enzel igen, så han kunne hjælpe ham med at få knapperne op, dt var helt underligt at stå og arbejde med knapperne uden at være blevet beordret til det. Bagefter satte han sig på sengekanten.
"Jeg tror, at du ville have godt af lidt søvn" Det kunne kun gå for langsomt med at få Enzel til at falde hen, så Nicola kunne liste ud af værelset og hen på den nærmeste kro.

Nicola gad ikke engang besvære sige med at finde på et svar til Enzels spørgsmål, han ville sikkert ikke kunne huske svaret, når rusen først var væk. Hvis han havde vidst, hvor besværlig Enzel ville blive af lidt katteurt, ville han have fundet på noget helt andet.
"Du har jo knap nok styr på den egen krop, så tror du virkelig, at du er i stand til noget andet end at sove lige nu?" Ham vidste, at irritatiomem var tydelig i hans stemme, men han var fuldkommen ligeglad. Hvis Enzel stadig kunne huske noget, når først katteurtens virkning forsvandt, måtte Nicola finde på en undskyldning til den tid.

Det kom noget bag på ham, da Enzel greb fat i hans skulder og hev ham ned at ligge. Nej! Ikke igen, det var ikke sådan det skulle gå! Nicola havde ikke brugt så meget på den flaske vin, blot for at Enzel skulle få lov til at misbruge ham igen! Bekymringen for Enzels velbefindende var væk, og i stedet var Nicola nu gal. Han ik grebet fat i Enzels skulder, og med et voldsomt ryk fik han væltet Enzel, så han selv kunne komme op og sidde. En ide slog ned i ham, en ganske forfærdelig ide. Enzel havde jo seæv forlangt lidt "hygge", og i den svækkede tilstand, ville han umuligt kunne kæmpe imod. Hvad nu hvis det her var det perfekte tidspunkt t tage hævn for alt det, som Enzel havde udsat ham for? Det var aldrig noget Nicola så meget som havde overvejet før, men han var træt af bare at tage imod! Hvorfor skulle Enzel have lov til at ødelægge hans liv uden nogen form for straf?
"Fint. Tag tøjet af og lig dig ned, så skal jeg nok give dig, hvad du vil have" Imens begyndte han at tage sit eget tøj af, så Enzel ikke kunne være i tvivl om, at han mente it tilbud.

Det var altid noget, at Enzel gjorde, som han fik besked på, Nicola ville nødig skulle tvinge ham alt for meget. Desuden havde Enzel op til flere gange bevist, at han var den stærkeste af de to, og Nicola ville helst ikke tjekke, om det også var tilfældet selvom Enzel var så påvirket.
Selvom Enzel lydigt havde lagt sig ned, var det dog ikke godt nok, for Nicola havde ikke tænkt sig at være den som tog imod denne gang. Nej, denne gang skulle Enzel mærke hvordan det var at være den, som tog imod. Derfor greb Nicola fat i Enzel arm og fik hevet ham om, så han lå på maven. Han holdt godt fast i Endels arm mens han rykkede sig over, så han sad på Enzels ben. Armen vred han om, så han kunne holde Enzel trykket ned mod sengen.

Utroligt nok var Nicola llerede påvirket af den mindre brydekamp, som han lige havde haft med Enzel, så der ar begyndt at komme liv mellem hans ben, han havde dog overhovedet ikke travlt med at komme igang. Med en lav og tilfreds knurren lænede han sig ned, så han kunne bide Enzel i skulderen, ikke blidt men heller ikke hårdt nok til at bryde huden eller give nogle videre mærker. Den frie hånd førte han ned mellem Enzels baller, hvor han drillende begyndte at lege med Enzels bagerste hul, han ville tirre ham lidt. Nicola fandt en sær nydelse i at kunne pine sin plageånd på denne måde, men det var slet ikke nok, så han valgte at stoppe med at tirre og førte i stedet en finger op i Enzel. Fingeren blev kun ført frem og tilbage, indtil den fik selskab af endnu en. Han var ret ligeglad med, om Enzeæ nød det, han skulle bare være glad for, at Nicola gav sig tid til at udvide ham lidt.

Et sadistisk smil fandt vej til Nicolas ellers normalt venlige og uskyldige ansigt. Enzels modstand og protester gjorde intet for at stoppe ham, tværtimod gjorde de ham kun endnu mere hård. Egentlig vovede han heller ikke at stopoe behandlingen, for så ville han sikkert miste modet og hadet som drev ham fremad og holdt ham fra at se det forkerte i sine handlinger. Selv da Enzel formåede at få armen fri, gjorde det intet for at stoppe Nicola. Slaget gjorde dog så ondt, at det fik ham dog til at trække fingrene ud. Vredt fik han fanget Enzel arm igen, så han kunne vride den rundt.

Det var lidt akavet, nu hvor han brugte begge arme for at holde ham nede, men Nicola formåede at få sig placeret, så han kunne støde op i Enzel.
"Shhh, du vil vel ikke vække resten af bordellet?" Nicola tænkte sig om et øjeblik, hvorefter han så grinte køligt. "Ved nærmere eftertanke, du har jo fortalt dem om vores forhold, så de er sikkert ligeglade" Det ville egentlig more ham lidt, hvis pigerne gik og troede, at Nicola var toppen i forholdet.

Drillende skubbede han sig lidt fremad, så han pressede mod Enzels bagerste hul. 
"Hvad var det du sagde til mig.. Spred benene og bid i puden?" Og med de ord skubbede han sig fremad så han uden nåde trængte op i Enzel. Det var tydeligt, at Enzel ikke var vant til at være den, som blev taget, men stramheden gjorde ikke rigtig Nicola noget. Det fik ham heller ikke til at tage hensyn, da han hårdt begyndte at bevæge sig frem og tilbage mens han stønnede lystigt.

Hvis man kendte bare lidt til, hvad Nicola normalt foretrak i sengen, ville man nok blive overrasket over, hvor tændt han faktisk blev over at have magten. Når han normalt var sammen med mænd nød han at være bund, at kunne overdrage tøjlerne helt til en, som han vidste ville gøre sit bedste for at give dem begge nydelse. Sådan havde det været med Phillippe, da de var sammen havde Nicola fuldt ud givet ham magten for forløbet. Men han stolede også på Phillippe, selvom de havde kendt hinanden så kort tid. Det måtte være forskellen, for han havde ikke stolet på Enzel et øjeblik, siden de først havde mødtes. Allerede fra starten havde Nicola følt, at Enzel havde skjulte motiver bag alle sine gerninger. Og så var der jo også den lille detalje med, at Enzel stort set altid kun arbejdede for sin egen nydelse, også selvom det gjorde ondt på Nicola. Det var jo hele grunden bag hans hævn! Eller i hvert fald en stor del af grunden.

Nicola vovede at give slip på en af Enzel arme, så han kunne gribe fat i det lange hår og mase hans ansigt ned i sengen, ikke ulig hvad Enzel før havde gjort ved ham. Hele tiden havde han dog et skarpt øje på Enzels reaktion, så han kunne nå at holde ham fast igen, hvis han skulle forsøge at vride sig fri. Enzel ville uden tvivl være rasende, når han først fik lov til at komme fri, og Nicola var ikke klar til at blive afbrudt, når han nu endelig fik lov til at få en lille smule nydelse selv.

Han havde ventet alt for længe på den her hævn, så han ville gerne have, at den varede så længe som muligt, men det var længe siden at han selv havde fået lov til at blive færdig, så han var dømt til at blive alt for hurtig færdig. Efterhånden kunne det være ligemeget, om Enzel formåede at vride sig fri, så Nicola slap også hans anden arm, så han i stedet kunne gribe fat om Enzels hofter med begge hænder. Han var ude på at efterlade mærker lig dem, som Enzel så tit havde efterladt på ham, så fingrene blev gravet godt ind i hofterne. Fuldkommen uden nåde udnyttede Nicola det solide greb til at hive Enzel mod sig hver gang han selv stødte fremad, hvilket frembragte nogle fantastiske smæld hver gang de stødte mod hinanden. Nicola kom med tilfredse lyde som bedst kunne beskrives som en blanding mellem en dyb knurren og tilfreds stønnen mens han udnyttede chancen for at støde så hårdt op i Enzel som muligt, indtil han tilsidst måtte holde sig stille mens han tømte sig oppe i Enzel.

Nicola tog sig god tid til at nyde forløsningen, som ellers var blevet ham frarøvet så mange på det sidste. Det var jo næsten en helt befriende følelse.
"Det lød ellers til, at den havde rigeligt effekt. Medmindre det selvfølgelig var fordi, at du kunne lide det" Det lød nu ret usandsynligt, at det skulle være tilfældet. Alligevel var der en lille frygt i Nicola om, at Enzel af en eller anden syg grund ville opleve behandlingen igen, og selvom Nicola havde nydt det, havde han ingen intention om at gøre det igen. Nu havde han fået sin hævn, og så var det det.
Han strammede grebet i Enzel hofter og første sig frem og tilbage nogle enkelte gange, bare lige for at fuldende hele seancen.

Med et sidste tilfreds suk trak han sig endelig ud, og gav så slip på Enzel. Forhåbentlig havde smerterne ikke evet ham for meget ud af rusen, for Nicola ville gerne nå at stikke af, inden Enzel var stærk nok til at komme på en hævn. Nu hvor nydelsen ikke længere optog hans tamker, begyndte de mulige konsekvenser at gå op for ham. Havde den lille hævn kostet ham hans hjem? Hvis det var tilfældet, så måtte det jo være sådan. Det ville jo også betyde en ende på mishandlingen fra Enzel, så måske var det ikke sådan en dårlig ting.

Lettere udmattet satte Nicola sig på sengen og rakte ud efter sine bukser. Han rullede lidt med skuldrene, det var egentlig utroligt så hårdt det kunne være at holde en anden mand fast. Nok kæmpede han ikke selv meget imod, når det var Enzel der stod for mishandlingen, men det måtte alligevel kræve nogle kræfter. Det var nok en rigtig god ide at komme væk inden Enzel nåede at reagere, så hurtigt rejste Nicola sig op for at få hevet bukserne det sidste stykke op.

Vent.. det lød jo næsten ynkeligt. Troede Enzel helt ærligt, at han stadigvæk havde nogen som helst form for magt til at kommandere med Nicola efter det, de lige havde været igennem? Det var lang tid siden, at Nicola havde følt sig så fri, for han var overbevist om, at Enzel da umuligt kunne være interesseret i at fortsætte deres forhold nu. I stedet for at gøre, som Enzel bad, fortsatte han med at trække tøjet på. Hvor skulle han mon gå hen? Det meste af hans løn var brugt på vinen, men mangel på krystaller havde jo aldrig stoppet ham før. Mon ikke der var en eller anden ensom mand, som han kunne lokke til at dele et værelse for natten?

Nicola var allerede på vej hen mod døren, da Enzels spørgsmål fik ham til at stoppe, og kigge over på ham. Var det virkelig så vigtigt hvorfor? Han kunne vælge at give Enzel den rigtige grund, men det ville nok være dumt fuldkommen at brænde alle broer bag sig.
"Du har været sammen med en anden" Han sørgede or at lyde tilpas såret. "Ham snedkeren. Du er ikke den eneste på det her bordel som har god hørelse. Jeg hørte, hvad i snakkede om, da du var oppe på hans værelse" Han sukkede og forsøgte en genkalde den smerte han havde følt, da han havde opdaget, at Phillippe havde inviteret Enzel ind i sin seng.
"Når man er i et forhold, når man påstår at man elsker nogen, går man ikke ud og hopper i seng med den første og den bedste mand som er villig til at sprede benene" Egentlig kunne han ikke være mere ligeglad med hvem Enzel sprang på, men det kunne han jo ikke rigtig afsløre. Desuden var det utroligt nemt at lyde såret og bitter over at Enzel havde været sammen med Phillippe, for han var jo såret, bare af helt andre grunde.

Han vendte sig mod døren igen, og gjorde mine til at forlade værelset, han havde ikke lyst til være der længere end absolut højest nødvendigt.