Det føltes som om, at er allerede var gået flere år, siden Nicola var kommet til Dianthos. Der var sket så meget siden. Han havde påbegyndt et mere eller mindre frivilligt forhold med Enzel, var blevet prostitueret.. Så mange ting, som han havde sværget på, aldrig ville ske for ham. Og så var der Phillippe, som var en lige så uventet, omend noget mere behagelig, ting, som var sket. Nicola havde aldrig rigtig haft et tæt forhold til nogen før, og han havde altid sværget på, at det var sådan, det skulle fortætte, bare ham mod resten af verdenen. Men så havde han mødt Phillippe og de havde tilbragt lidt tid sammen, og selvom Nicola havde virkelig svært ved at indrømme et, savnede han snedkeren, når de ikke var sammen. Phillippe havde endda formået at finde vej ind i hans drømme og erstatte nogle af de forfærdelige mareridt han havde haft de sidste par måneder.

Det blev efterhånden sværere og sværere at holde de upassende tanker og følelser skjult for Enzel, men han måtte for alt i verdenen ikke vide, hvad der foregik! Det kunne være farligt for både Nicola og Phillippe. Det var allerede svært nok at luske rundt, og for at gøre det hele værre, havde Enzel nu hyret Phillippe til at lave noget arbejde på bordellet. Arbejdet havde kun været i gang i et par timer, men det føltes allerede om tortur ikke at kunne gå ind og gøre.. nå ja, vel stort set alt, med Phillippe.

Det havde været svært for Nicola at passe sine pligter dem dag. Hele tiden stod han og dagdrømte om Phillippe og han var irritabel og distriharet når folk forsøgte at komme i kontakt med ham. Altså, lige indtil de nåede frokosttid og han blev beordret til at bringe mad op til deres gæst. Det var svært ikke at virke alt for ivrig over ordren, men Nicola ynes da han bevarede en et kølig facade, som han fik stablet en bakke op med mad og gik op til værelset, hvor man kunne høre de mange lyde fra Phillippes arbejde svagt gennem døren. Med hjertet siddende helt oppe i halsen f spænding hævede han hånden og bankede på et par gange.

 Det var en smule mærkeligt sådan som Enzel bare var som som han plejede. Det var ikke fordi Phillippe ligefrem forventede at de var perlevenner og skulle dele alt, og ikke kunne holde fingrene for sig selv, men han havde regnet med lidt skjulte blikke, eller bare et eller andet der indikerede en ændring i deres forhold. 
 Det var der dog intet at hente af, og det var måske også meget godt. Han var stadig en hel del mere interesseret i Nicola, og det var ikke sikkert at han fandt det specielt fedt, hvis Phillippe gik og hyggede sig med hans chef. Phillippe havde derfor også bare forsøgt at være som han havde den første gang de mødtes, selvom alligevel ikke helt kunne holde sig fra at betragte Enzel en smule mere. Både da han var kommet forbi med tegningerne, og som han var blevet ført op på værelset denne gang. Selvom han selvfølgelig havde været mere interesseret i at se på Nicola, som også ihærdigt havde sendt ham blikke under besøget med tegningerne. 

 Det havde taget lidt længere tid at lave alle detaljerne i korset, ens han havde regnet med. Måske fordi hans tanker var blevet med at glide over på Nicola, hvilket havde gjort det en kende svært at koncentrere sig. Han var derfor ikke blevet helt færdig med det inden han havde aftalt at aflevere korset på bordellet.  Han havde været nødt til at tage lidt ekstra værktøj med for at kunne gøre de sidste detaljer færdige.
 Med hjælp fra nogle unge, friske knægte havde han fået fragtet delene og hvad Phillippe ellers skulle bruge hen til bordellet og op på værelset Enzel viste ham på. Der havde han så været lige siden. Han havde arbejdet hårdt på at få lavet lavet de sidste detaljer, så han kunne begynde at samle det op aften. Han var dog endnu ikke færdig, da det var en hård træsort, så det kunne holde til noget, men det betød også det tog længere tid. 

 Da der blev banket på døren, løftede Phillippe blikket fra arbejdet, og tørre lidt sved af panden med bagsiden af hånden, inden han lagde værktøjerne fra sig og gik over til døren. Da han åbnede den, og blikket landet på Nicola, og et skævt smil gled over hans læber, og han lænede sig op af dørkarmen, med hånden forsat på døren. Åbnet nok til at Nicola sagtens kunne gå ind. Phillippe så kort rundt ude på gangen, for at tjekke om der var nogen der så Nicola gå ind på værelset. Blikket fandt tilbage til Nicola.
 " Hej..  " Det var et sultent blik der gled ned over Nicola, ikke fordi han var sulten efter maden, Nicola havde med. Han var sulten efter Nicola. Det havde han været, næsten lige siden besøge fra Enzel. Det gav et helt sug i maven, at tænke på at luske rundt, så åbent lyst.

Der gik sikkert ikke ret lang tid, inden Phillippe åbnede døren, men alligevel nåede tusinde tanker at fare gennem Nicolas hoved. Der var selvfølgelig tanker om, hvor farlig den her situation potentielt kunne blive. Men mest af alt, var det tanker om Phillippe. Hvad han var ved at lave. Om det var hårdt arbejde. Hvad han mon havde på. Nicola formåede helt at stå og dagdrømme, og selvfølgelig var drømmen, at Phillippe ville åbne døren iført absolut ingenting, men det var nok ikke realistisk.

Da døren endelig blev åbnet, var det lige før, at Nicola troede, at han stadig stod og drømte, for synet foran ham kunne da umuligt være virkeligt. Som han stod der, svedig og med bar overkrop, kunne det ikke være Phillippe han så på, det måtte nærmere være et eller andet guddommeligt væsen. Normalt ville Nicola skjule sin begejstring over synet, men lige nu kunne han ikke gøre andet end at stå og glo. Og var Phillippe i tvivl om, at han nød synet, ja, så kunne han bare kigge ned mellem hans ben, hvor der næsten på rekordtid var kommer en synlig bule.

Fokus. Han blev nødt til at fokusere, hvis han ikke skulle springe på Phillippe med det samme. Han fik møvet sig forbi Phillippe, så han kunne komme ind på værelset og stille maden på et bord.
"Hej" Han rømmede sig kort og forsøgte at fokusere på Phillippes ansigt i stedet for hans svedige overkrop.
"Jeg har frokost til dig" Hvad så nu? Det ansvarlige ville være at forlade værelset igen og forhåbentligt få lavet nogle pligter, men han ville da umuligt kunne fokusere på noget andet nu! For ikke at tale om "tilstanden" i hans bukser, som pigerne på bordellet uden tvivl ville stille spørgsmål til.

 Smilet voksede sig større, som Nicola tydeligvis blev en smule mundlam. Han holdte et let grin tilbage, for det var da lidt sødt, at han blev så medtaget. Varmen fra suget bredte sig, da blikket fandt vej til bulen, der meget hurtigt voksede sig frem mellem Nicolas ben, og Phillippe fugtede underlæben og flyttede det sultne  blik tilbage op i Nicolas. Hvor stod han dog og så indbydende ud!Og det var vel et bordel.. 
 
 Inden døren blev lukket i, tjekkede Phillippe lige gangen en ekstra gang for nysgerrige blikket, men han kunne umiddelbart ikke få øje på nogen. Så døren blev lukket i, og Phillippe vendte straks opmærksomheden med Nicola. Et let brum forlod hans læber, med et skævt smil og brynene let løftet, mens blikket gled ned over Nicola.
 " Det kan jeg se.. " Der burde selvfølgelig ikke være nogen tvivl at Phillippe mente Nicola. Først nu flyttede han sig. Med selvsikre skridt gik han over til Nicola og stoppede først da han stod helt tæt op af ham. Hånden lagde sig under Nicolas hage, og løftede Nicolas ansigt op, så Phillippe kunne læne sig frem, så deres læber var lige ved at røre.
 " Du er glad for at se mig...  " kommenterede han, med en lav stemme. Ingen grund til at larme mere end højest nødvendigt. Den anden hånd kørte blidt ned over Nicolas mave, og tommelfingeren gled ned i kanten af bukserne. Blidt og pirrende, gled fingeren langs kanten, hen over det nederste af maven, og over til den modsatte side.

 Phillippe pressede ikke deres læber sammen. Han blev bare stående, lige præcis uden at rører. Pirrede Nicola, og lod ham tage det næste skridt. Det var trods alt Nicolas hjem.

Gudskelov skjulte den mørke hud den røde farve, som formåede at finde vej til Nicolas kinder og gøre dem varme. Hvornår havde nogen sidst fået ham til at rødme?han kunne ikke huske det, så det måtte være mange år siden. Det var utroligt som Phillippe kunne få ham til at føle sig som en umoden teenageknægt, som først lige havde opdaget glæden ved det andet, eller samme, køn. Hvad der fik ham til at rødme, var Phillippes slet skjulte kommentar til bulen, som Nicola alt for godt vidste var tydelig i bukserne. Det var en latterlig ting at stå og blive flov over, Phillippe vidste jo allerede hvad der gemte sig bag stoffet, og hans finger var da også hurtig til at gå på undersøgelse der.

Åh.. den finger der var altså ikke nem at ignorere. Hvis bare Phillippe ville tage hånden en smule længere ned så han.. Nej! Det gik altså ikke, bare det at Nicola befandt sig på værelset var risikabelt. 
I et grænsende til desperat forsøg på at genvinde lidt kontrol, greb han fat i Phillippes buksekant og pressede sig mod ham.
"Enzel er nede under" Hvilket betød, at de ikke bare kunne hoppe på hinanden uden omtanke. Men alligevel var det så fristende at rykke hovedet det sidste stykke, indtil deres læber mødtes.. Nicolas viljestyrke kunne så sandelig ligge på et meget lille sted lige nu.
"Vis mig, hvad du arbejdet på" Det krævede næsten uanede mængder viljestyrke, men han formåede at træde tilbage. 

Han gik hen til hvad end det var, Phillippe var i gang med at bygge. For en god ordens skyld sørgede han for at vifte godt med bagdelen og den lange hale, mens han gik.
"Hvad skal det ende med at være?" Forhåbentlig ville Phillippe være nødt til at komme helt tæt på for at vise, hvad han arbejdede på.

 Phillippe vidste jo selvfølgeligt godt at Enzel var lige nedenunder, og at det var noget så risikabelt hvis de gik i gang med at gøre noget som helst på værelset. Men det betød ikke, at det ikke var fristende og han var da nysgerrig efter at se hvor meget langt han kunne presse Nicola ud.
 Da Nicola tog fat i Phillippes bukser og trak ham tættere på, lod han et tilfreds suk forlade hans læber. Både for at pirre Nicola lidt, men også fordi det var dejligt at mærke Nicola helt op af sig. Hovedet blev hvor det var, helt tæt på så han kunne mærke Nicolas ånde mod læberne, og Nicola kunne mærke Phillippes. 

 Endelig formåede Nicola at trække sig væk, og Phillippe smilte lidt skævt over det. Han var faktisk lidt overrasket over at Nicola havde viljestyrken til at træde væk, for Phillippe havde næsten ikke viljestyrke til lade ham trække sig væk. Blikket gled ned overs Nicolas krop, som han så elegant og flirtende gik væk. Tungen gled fugtende over underlæben, inden han bed let i den med en svag brummen. Han så stadig efter Nicola med et sulten blik. Det var trods alt frokost tid, jo!
 Phillippe gik efter Nicola, og stillede sig henne ved ham, helt op af ham, og lænede sig ind over ham, og satte hænderne mod bordet han havde fået båret ind, til at have delene på. Han lod blikket glide lidt rundt på delen der lå på bordet i det øjeblik. 
 " Enzel har bestilt et kors. Noget med en kunde havde ønsket det..  " Hviskede han ind i Nicolas fine, bløde ører. Blikket blev flyttet fra træet, til Nicola igen. Åh hvor der det fristende bare at tage ham, lige her op af bordet. Han brummede lidt, og flyttede den ene hånd fra bordet, og lagde den ned på Nicolas balle.
 "Jeg synes hellere vi skal snakke om den frokost der..  " hviskede han, og gav Nicolas balle et klem.

Hviskenen i ørene fik hårene til at rejse sig på Nicolas arme. Det var næsten for meget at stå så tlt, og da Phillippe rykkede en hånd ned på hans balle, var han lige ved at overgi sig. Det gjorde næsten ondt at en hvis legemsdel var fanget bag buksernes tof, men han holdt sig i skinnet, i hvert fald nogenlunde, for han kunne ikke lade være med at skubbe sig lidt bagud. I det mindste var det tydeligt, at Nicola ikke var den eneste, som havde seriøse problemer med sin viljestyrke lige nu.

Der var vel ingen der sagde, at de slet ikke kunne lave noget? Så længe det de lavede, ikke larmede. De ekskluderede alt, som foregik i sengen, men måske.. Et drilsk smil gled over hans ansigt.
"Du skal arbejde, vi kan jo ikke have, at nogen tror, at jeg distraherer dig" Han fik rettet sig op og vendte sig rundt. De tod stadig så tæt, at hans lille plan sagtens kunne 
lykkedes.
"Men måske jeg kan underholde dig, så arbejdet bliver lidt mere spændende" han gled langsomt ned, indtil han sad på knæ på gulvet.

Lige så snart Nicola havde sat sig ned, åbnede han Phillippes bukser og trak dem ned.
"Men husk nu, det er meningen, at du skal arbejde" Han overvejede at komme med en lille udfordring om, at Phillippe hellere måtte holde fokus på arbejdet, hvis underholdningen skulle fortsætte, men Nicola vidste helt ærligt ikke, om han ville kunne overholde truslen.
Han greb fat om roden, og slikkede op af Phillippes lem et par gange, inden han tog ham i munden. Hænderne blev flyttet om på Phillippes bagdele som han drillende satte neglene i, som han begyndte at bevæge hovedet frem og tilbage.

 Phillippe elskede hvordan han kunne få Nicola til at reagere så voldsomt, med så lidt. Men Nicola kunne også få tingene til at røre på sig hos Phillippe uden de store problemer. Det var lige før bare det ved at Nicola var Nicola, var nok. Derfor slap et let suk ud mellem læberne, og i stedet for at hånden lå på ballen, gled den frem og lå mere om på hans hofte, så han kunne holde Nicola ind mod ham. 

 Det var allerede begyndt at trykke godt mellem Phillippes ben, og ville Nicola helt klar kunne mærke, som han stod trykket helt op af Phillippes underliv. Han skulle til at presse Nicola mere ind over bordet, da Nicola pludselig tog styringen. En nysgerrig brummen lød, som Phillippe rettede sig op sammen med Nicola, og lod ham vendte sig rundt. 
 " Jaaah?  " Phillippe kneb øjnene lidt sammen, og prøvede at se om han kunne gennemskue hvad Nicola stod og overvejede. Han var da nysgerrig på hvad der skete inde bag de livlige krøller. Da Nicola gled ned på knæ, gled et stort, skævt smil over Phillippes læber, og han løftede interesseret det ene øjenbryn. Han havde bestemt ikke noget i mod, hvad Nicola lagde op til. Kort skævede han mod døren.
 " Enzel er neden under..  " Der var noget lettere drillende over Phillippe stemme som han gentog hvad Nicola havde sagt tidligere. Det galt vel stadig? Selvom det var meningen han skulle forsætte med at arbejde, kunne han ikke stoppe sig fra at køre hænderne igennem Nicolas hår. Det greb fat i håret, men lod Nicola styre hovedet selv. Han klarede ganske godt uden, at Phillippe behøvede gøre noget. Han stønnede, da han mærkede Nicolas tunge mod hans lem, og måtte bide sig i underlæben for ikke at stønne igen. 

 Selvom det ville være dejligt, blot at stå og nyde Nicolas lille gave, måtte han nok hellere forsætte med arbejdet. Enzel så sikkert gerne at Phillippe ikke tog for lang tid, og nu havde de trods alt aftalt en tid, han skulle være færdig. Så han slap Nicolas hår igen, og tog fat i værktøjet, for at forsætte hvor han slap. Det var dog noget mere besværligt nu, fordi det ikke helt var muligt for ham at læne sig ordenligt frem til træet, og de små detaljer krævede lidt han var tæt på, og havde en rolig hånd. Men han prøvede, at gøre sit bedste, uden at være i vejen for Nicola, og uden at lave for mange lyde.

Selvom Nicola selvfølgelig gerne ville tages af Phillippe, så han også fik noget ud af det, var det næsten lige så godt bare at gøre noget for Phillippe. Han havde altid nydt at være i stand til at få både mænd og kvinder til at smelte med nogle enkle berøringer, og med Phillippe var det endnu mere tilfredsstillende. Desuden var det jo begrænset, hvad de kunne lave, så længe Enzel var i huset, især nu hvor Nicola havde en ide om, hvor god Enzels hørelse faktisk var.

Det var en anelse provokerende, at Phillippe faktisk var i stand til at fortsætte arbejdet, også selvom Nicola havde hentydet til, at han skulle gøre det. Det måtte jo så være et tegn på, at han kunne gøre det bedre, så han begyndte at arbejde på at tage Phillippe længere ind, indtil han til sidst havde taget ham helt ind. Imens gled hans ene hånd ned over Phillippes balle og hen til hans bagerste hul, som han drillende begyndte at massere med en enkelt finger.

Pludselig trak Nicola hovedet tilbage og fjernede hænderne. Havde der været en lyd.. Han lukkede øjnene for at koncentrere sig. Dér! Der var svagt, men nogen gik ude på trapperne, og når trinnene var så lydløse kunne det kun være en person.

"Enzel" Navnet blev hvisket mens Nicola febrilsk begyndte at trække Phillippes bukser på plads, mens han selv begyndte at komme på benene. Han kunne ikke forlade værelset, så ville Enzel opdage ham. Han kunne heller ikke blive, bulen i både hans og Phillippes bulser var alt for afslørende. Den eneste mulighed var at gemme sig. Panisk så han rundt i værelset, inden han til sidst skyndte sig hen til sengen, smed sig ned på gulvet og fik møvet sig ind under den og helt ind til væggen.

 Så længe Nicola bare havde Phillippe i munden, og ikke gjorde så meget andet end at bevæge sig, kunne han nogenlunde koncentrere sig om arbejde. Han måtte dog holde sig til de store detaljer, og bruge længere tid på at placere værktøjet, inden han begyndte at fjerne små stykker af træet, for ikke at lave fejl. En gang imellem måtte han dog stoppe op, og sukke nydende. 
 Det hele ændrede sig dog da Nicola pludselig tog ham endnu længere ind i munden og sneg en finger mod hans hul. Phillippe blev nødt til at støtte sig med den ene hånd mod bordet, som han knæ gav lidt efter, og den anden hånd viklede sig ind i Nicolas hår.
 " Ååh Nicola..! " stønnede han så lavt han kunne, inden han bed tænderne hårdt sammen, for at dæmpe stønnene så godt han kunne. Øjnene lukkede han lidt i, og vippede hovedet en smule nydende bag over, mens han hofter bevægede sig lidt modsat Nicolas. Han var godt klar over han var nødt til at være stille, og ikke sige en eneste lyd, men åh hvor gjorde Nicola det dog svært! 

 Phillippe var i ren ekstase, fuldt opdaget af de dejlige følelser Nicola fik frem i hans krop. Og pludselig trak Nicola sig væk. En smule forskrækket og bange for om det var noget han havde gjort, slap Phillippe Nicolas hår, og så bekymret ned på ham. Da Nicola lukkede øjnene og lignede en der koncentrerede sig, forblev han stille, og ventede på Nicola sagde hvad der var galt.
 Det er kom ud af Nicolas mund, var slet ikke de Phillippe forventede at høre. Ellers var det bare det han allermindst ville høre. Han nåede slet ikke at reagere, før Nicola havde trukket Phillippes bukser op på plads, og var på vej væk. Hvis Enzel var på vej, måtte Nicola skynde sig ud, ud fra den manglende handling fra Nicola, gik Phillippe lidt ud fra det var for sent. Han skyndte sig at rette lidt på bulen i bukserne så den ikke var alt for afslørende, selvom han havde erfaret, da Enzel var på besøg i værkstedet, at bordel ejeren nok skulle opdage den. 
 
 Phillippe nåede lige at samle værktøjet op i hænderne og bukke sig ned over træet, da døren blev åbnet. Han sank en klump, skævede meget kort og diskret mod sengen, inden han rejste sig op og så på Enzel med et venligt smil.
 " Hr. Silene.  " hilste han, med røde kinder og et let lag sved på panden og den nøgne overkrop. En sved der var kommet fra Nicolas fantastiske arbejde og den pludselige nervøsitet over Enzels fremmøde. Heldigvis kunne det bortforklares med at han stod og arbejde. 
 " Det går frem af! Jeg skulle gerne kunne have det meste klar i aften, så der kan blive samlet, og hængt op i morgen.  " Phillippe fulgte Enzel som han begyndte at slentre rundt i rummet. Den ene håndryg blev ført over panden for at tørre det værste sved væk. Han rynkede lidt på panden som Enzel gik så søgende rundt.
 " Det er lidt svært ikke at blive påvirket af alle lydene..  " sagde han så, med et skævt smil og et let grin, som han trak på skulderne. Det var vigtigt at Phillippe forsøgte at holde sig så tæt på sandheden som muligt. Han havde aldrig været god til at lyve, og Enzel ville sikkert se igennem løgnen med de samme. 
 " Er der nogen du mangler?" Spurgte han venligt, da Enzel så tilbage på ham. Enzel havde virket så mistænkelig ved gardinet, selvom han havde forsøgt at få det til at virke naturligt, at Phillippe var nødt til at spørge. Det var nok også bedst hvis han kunne holde Enzels fokus på ham selv, så han ikke begyndte at lede rummet yderligere igennem.

 Du er vel nok kvik.. Sætningen fik Phillippe til at bide tænderne lidt sammen og skære en kort grimasse.  Selvom der ikke ligefrem havde været noget nedladende eller kunstigt over Enzels ord, fik de alligevel en irriteret følelse frem i Phillippe. Som ordene forlod Enzels mund, kunne Phillippe se Katarina stå over for ham, og tale ned til ham, som hun så ofte havde gjort. Han fik hurtigt rystet følelsen af sig, og håbede at Enzel ikke havde bidt for meget mærke i det kort skift hos Phillippe. Så nikkede han lidt til Enzels ord, selvom han ikke troede på det.
 Phillippe så tilbage på træet som han havde stået og ladet som om han arbejde på, da Enzel kom ind. Han skulle til at arbejde videre da Enzel begyndte at snakke om betaling. Værktøjet blev lagt ned, på bordet om han vendte opmærksomheden tilbage på Enzel. Han havde håbet på deres samtale var slut, og Enzel gik vider med sin dag. Men så heldig var han ikke. Så heldig var Nicola ikke. 
 I et forsøg på at distrahere Enzel, gik Phillippe hen til fadet Nicola havde taget med op med frokost. Han slog en let latter op til Enzels forslag. Han trak lidt på skuldre, og samlede et stykke æble op. Han kiggede lidt på det, inden han så over på Enzel med et skævt smil.
 " Jeg kommer nok til at arbejde det meste af natten, så der bliver nok ikke tid til så meget selskab.. " At Phillippe så hellere ville have Nicola som selskab behøvede Enzel ikke at vide. Og han skulle helst heller ikke finde ud af at Phillippe allerede havde Nicolas selskab. Æblestykket blev kastet ind i munden og Phillippe begyndte at tygge på det. Blikket fulgte Enzels gang hen til sengen, og han mærkede nervøsiteten stige lidt. Han vidste dog ikke helt hvordan han skulle få Enzel til at gå, uden at det virkede mistænkeligt. 

 Opmærksomheden blev vendt tilbage til fadet som Phillippe sank æblet med en let klump i halsen. Nicola måtte have det forfærdeligt nedenunder sengen. Phillippe stod i hvert fald selv, og havde det ulideligt, som det stadig dunkede tungt mellem hans ben. Der var dog ikke noget han kunne gøre nu. Endnu et æblet blev ført op til munden, men inden Phillippe tog det helt ind i munden kiggede han igen over på Enzel.
 " Du skal være velkommen til at tage noget, hvis det er!" tilbød han, selvom det jo egentlig bar Enzels mad. Måske det kunne få Enzel til at gå væk fra sengen. Phillippe tog æblet ind i munden, og gik tilbage til hans arbejde mens han tyggede.

 Phillippe havde allerede vendt opmærksomheden mod arbejdet, da Enzel sagde han havde spist. Blikket søgte kort hent til Enzel med et smil, inden Phillippe nikkede, for at vise han havde hørt det. Og så vendte han tilbage til arbejdet igen. Nu hvor Nicola ikke stod knælet foran ham, kunne han nemmere kom til at lave de små detaljer, men bulen i bukserne gjorde det stadig ikke helt nemt. Allermest fordi den var ret så distraherende. 
 En gang imellem skævede Phillippe blik hen mod sengen i korte øjeblik, så det ikke virkede for indlysende, da han jo ikke kunne se hvad han lavede når han kiggede væk. Det kunne måske godt virke som om han skævede hen på Enzel, men i realiteten var det for at se om Nicola klarede sig under sengen. Det måtte være utroligt ubehageligt at ligge gemt væk under sengen, med Enzel siddende lige over sig. 

 Der var stille mellem de to mænd i et godt stykke tid. Lydene fra Phillippes arbejde blandede sig med de lyde der nu en gang imellem kom fra de andre rum, og sveden begyndte ligeså stille at finde vej til Phillippes krop igen. Både fordi det var hårdt arbejde, selvom det ikke så ud af meget, men også fordi Phillippe blev mere og mere nervøs for at Nicola ville blive opdaget, jo længere Enzel var i rummet. 
 Da Enzel brød stilheden, stoppede Phillippe midt i en bevægelse. Panden rynkede sig i en forvirret rynke, og han drejede hovedet så han kunne se hen på Enzel.
 " Sur på dig? " gentog han undrende, og rettede sig op. Hænderne lagde værktøjet mod bordet, men uden at slippe det. Phillippe kunne ikke komme på nogen grund til hvorfor han skulle være sur. Han synes da heller ikke han virkede sur. Kunne hans nervøsitet fortolkes som surhed? Det ene bryn løftede sig lidt, og han trak på skulderne.
 " Nej.. Hvorfor skulle jeg gøre det?  " spurgte han så. Skulle han være sur over det blod der var kommet på hans lagen, ved Enzels besøg på værkstedet? Det var jo bare et lagen, det kunne nemt erstattes, så det kunne da ikke være det der var problemet. Et øjeblik løb nervøsiteten igennem ham, bange for at Enzel om lidt ville afsløre deres lille intime affære, med Nicola i rummet. Phillippe vidste ikke hvorfor, men det var ikke noget han havde lyst til Nicola skulle kende til.

 At Enzel så hurtigt skød ned, at der ikke var noget alligevel, fik ikke Phillippe til at blive mindre forvirret. Han valgte dog ikke at bruge for meget energi på at tænke over det, da den bedste taktik lige nu, virkede til at være, at give Enzel så lidt opmærksomhed som muligt. Måske det ville få ham til at kede sig, og derfor få ham til at gå. Phillippe skulle derfor til at vende tilbage til arbejdet, da Enzel snakkede igen. Hænderne lagde sig afslappet mod bordet, med værktøjet i hænderne, og han mærkede kort hjertet hoppe et slag over, da Enzel begyndte at snakke om deres tid i værkstedet. 
 " Nej.. Jeg kan ikke se, hvad det skulle have gjort dig sur, der..  " Han trak på skulderne og kæmpede for at blikket ikke flakkede ned mod Nicola under sengen. Søgte Phillippes blik for meget derned, ville Enzel sikkert blive mistænkeligt.

 Endnu en gang skulle Phillippe til at vende tilbage til arbejde, men blev denne gang distraheret af Enzels bevægelser. Tungen fugtede kort læberne lidt og han bed sig efterfølgende lidt i underlæben, som han lod blikket glide ned over Enzel. Åh hvor vidste han dog hvordan han gjorde sig fristende. Synet på sengen gjorde det i hvert fald ikke nemmere at være i bukserne. 
 Phillippe fik tvunget blikket fra fra Enzel, og hen på døren, så det virkede som om han bekymrede sig for om nogen skulle opdage dem. Det var han vel egentlig også, men den person han helst ville undgå opdagede dem, lå nedenunder sengen, og ville opdage dem uanset hvad. Men egentlig var det også fordi han var nødt til at tænke på noget andet, for ikke at springe på Enzel. Ordene og tonen der så kom fra  Enzel, fik hårene til at rejse sig på Phillippes krop, som den indre kamp buldrede i ham som et tordenvejr. Han flyttede endeligt blikket flyttet tilbage på Enzel, og han slog en kort, let latter op.
 " Du ligner ellers ikke en med livet i fare..  " han sendte Enzel et skævt, drillende smil. Hænderne strammede deres greb lidt om værktøjet. Han kunne godt stå imod fristelsen! Læberne foldede sig sammen, og han nikkede kort ned mod det arbejde, han kom længere og længere bagud med.
 " Men jeg er allerede bagud..  " prøvede han. Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre eller sige.. Han havde ikke flere tricks eller undskyldninger oppe i de manglende ærmer.

 Der var ikke rigtig noget Phillippe kunne sige til Enzels kommentar. Han kendte ikke til livet som bordelejer, så hvordan skulle han kunne sige Enzel imod? I realiteten havde han jo allerede set Enzels liv blive troet en gang, og så længe havde de ikke en gang kendt hinanden. Phillippes blik flakkede lidt søgende rundt i rummet, i håb om at finde et eller andet der kunne distrahere ham. Noget han kunne kommenterer på, for at få Enzel til at skifte mening. Men det var ikke til. Nicola havde startet en ild af lyst i Phillippe, og nu sad Enzel og pustede til den. 
 Blikket flakkede kort med sengen og Nicola, inden han så op på Enzel. Blikket gled ned over Enzels krop, og ned til hånden der lokkende kærtegnet Enzels krop. Som tiggede den Phillippe til at komme over og forsætte. Enzels hånd sprang elegant over skridtet, men Phillippes blik gjorde ikke. I stedet blev det hvilende på bulen i silkebukserne. 

 Først da Enzel brød stilheden flyttede Phillippes blik sig, og han så op på Enzels ansigt. Han sank kort en klump. Han ville meget hellere prioriterer hvad Nicola havde været i gang med, men det kunne han jo ikke så længe Enzel var i rummet. En frustreret brummen forlod hans læber, og det var tydeligt at se på ham han var splittet.
 I et sidste forsøg på at redde sig selv fra at gøre noget utroligt dumt lagde han værktøjet fra sig, og gik over til fadet med maden. Som han stod lidt skævt til Nicola, for at se hvor meget han kunne se, og om han fulgte med i hvad der skete. Ikke at Nicola ville kunne undgå at høre hvad det blev snakket om. Han var jo lige der, midt i det hele.. 
 " Du har jo hyret mig til at lave et kors, ikke til at underholde dig. Så selvfølgelig er det der mine prioriteringer ligger..  " Der var intet overbevisende over Phillippes ord. Det var selvfølgelig sandt, men åh hvor var han dog fristet til at kravle op til Enzel i sengen, og så lettet trykket der virkelig ikke længere var rart! Han tog en håndfuld æbler i hånden og stak et stykke i munden. Han havde virkelig ikke mere viljestyrke til at holde sig tilbage. Til ikke at bukke under. Derfor vendte han sig også med fronten mod sengen, og lod blikket glide ned over Enzels krop, som han lå og slængede sig, som en legesyg kat.