Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 09.03.2020 17:48
Bailey havde gået rundt med et stort smil på ansigtet i få timer nu, og hun havde kigget rundt på omgivelserne. Der var virkelig hyggeligt her, også selvom der var virkelig mange mennesker så kunne hun godt lide at være her. Hvad hun enlig lavede her var hun ikke sikker på. Måske de havde nogle flotte blomster her, for det var virkelig noget af det bedste hun vidste. Hun havde så stor en kærlighed til blomster, og hun var næsten nød til at undersøge dette sted nærmere efter en butik der solgte nogle. Hun var glad som altid, og gik lidt videre rundt men stoppede op ved en kat. Hun bukkede sig ned for at ville kæle for den men den løb pludselig væk fra hende.

"Hey vent!"råbte hun og prøvede at løbe efter katten. Men den var hurtig, og hun kunne næsten slet ikke følge med. Hun stoppede op undervejs for at holde nogle pauser bare for at få vejret. Der var så mange mennesker at det pludselig blev svært for hende at se, hvor katten forsvandt hen. Hendes blik gled fra den ene side til den anden og hun kiggede trist ned mod hendes fødder.  Hvor kunne den kat være henne, hun kunne slet ikke finde den. Hun gik hen imod en kro og stoppede op foran den. Hun kunne se en bænk, og satte sig på den imens hu begravede hænderne i ansigtet. Hun sukkede trist imens hun vippede med fødderne. Der var ingen af de mange folk hun kendte men i det mindste var der godt vejr. Solen skinnede og der blæste ikke særlig meget"Hmm"mumlede hun trist og rettede sig op men lod hendes hænder hvile sig på hendes kinder som hun sad halvt foroverbøjet. Kort skævede hun ned til den lille taske hun havde med sig.
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 10.03.2020 15:13
Der var så meget at se i denne her verden, og han vidste at hans nysgerrige jeg var sat lidt mere i spil end den plejede at være. Han vidste ikke længere hvor han var henne, eller hvor henne i landet han var. Men han vidste da lidt af at han var i Azurien, men han var langt fra sikker på hvor henne han var. Som altid havde han Maximillian med sig, men for nu var de altså kommet væk fra hinanden. Eller William havde nok mere bevæget sig væk fra Maximillian end Maximillian havde bevæget sig væk fra ham. Men der var jo de der katte som han var dybt fascineret af, han ville gerne se lidt mere på dem, og han ville lagt hellere kæle en. Men lige meget hvilken kat han var gået tæt på så var de alle løbet fra ham, og nu var han blevet en smule væk fra alt ting. Han kiggede op fra jorden for at finde ud af hvor han var. Men han anede det ikke. Han drejede rundt om sig selv et par gange og han var virkelig faret vild. "Max?!" kom det usikkert fra ham.

Han drejede lidt rundt for at finde ud af om han kunne se Max nogle steder, men han var ingen steder at se. Nu var han virkelig på den, hvis hans familie fik af vide han havde strejfet omkring for sig selv, så ville han aldrig få lov til at komme til overfladen igen, og Max ville bare få en kæmpe skideballe. "MAX!!!" råbte han op og blev en anelse bekymret for sit eget helbred. Tænk hvis han blev overfaldet, eller tænk hvis han blev kidnappet. Eller noget meget værre... Han blev slået ihjel?! Nej nej nej, tanken skræmte ham, og han vidste ikke hvad det var han skulle tage sig til. Han blev lige pludselig meget bange og bekymret for sit eget liv.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 10.03.2020 18:35
Lyden af en høj stemme fik Bailey til at kigge rundt, men der var ingen at se. Hun løftede et øjenbryn og trak benene op under sig. Måske det var noget skræmmende der var kommet, nej det var umuligt, og hun rystede på hovedet for at slå tankerne ud ad hovedet. Så rejste hun sig op fra bænken og prøvede at gå i retningen af personen, hvis stemme hun havde hørt. Han kaldte på en der hed Max, var det katten? eller måske det var en person her i nærheden. Det lå bekymrende hvilket fik Bailey til at løbe hen imod stemmerne, for måske hun kunne hjælpe ham. Katten kunne hun ikke finde, men hun håbede den ville dukke op. For hun ville virkelig gerne kæle for den"Hmm"lød det tænkende fra hende som hun pludselig stod i folkemængder, og kiggede lidt panisk rundt. Åh nej var hun faret vild, eller kunne hun bare ikke se noget igen. Et dybt suk kom fra hendes mund og hun blev en smule trist.

Men efter at have gået lidt mere rundt kunne hun pludselig se nogen. Det var ham der havde råbt på Max personen, det måtte det være. Hun løb hen til ham, og stoppede op foran ham og hev efter vejret. Hun stod foroverbøjet og nåede kun kort at betragte ham"Hej...Er"nåede hun at sige før hun igen hev efter vejret for de løbeturer var da godt nok gået stærkt. Så rettede hun sig op, og tog en dyb indånding for at få styr på hendes vejrtrækning igen"Er det dig der kalder på Max"spurgte hun undrende uden at vide, hvem eller havd Max var. I hendes øjne var det en kat, men hun kunne ikke tillade sig at spørge ham om det. Bailey studerede ham så lidt med øjnene, han lignede ikke en hun havde set før, han så nærmest adelig ud, hvilket fascinerede hende lidt. 
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 14.03.2020 14:24
Han var så forvirret og han anede ikke hvor han var henne, han var måske en anelse bekymret for slet ikke at kunne se Max igen. Tænk nu hvis han aldrig kom hjem igen?! Det måtte ikke ske, og lige pludselig fik han en anelse hjemve. Han ville ikke længere kigge på de dumme katte der rendte rundt. De var slet ikke særlig snaksalige, og han ville bare gerne have lidt opmærksomhed fra nogle dyr der ikke var farlige. Men det skete jo sådan set heller ikke åbenbart! Nej han måtte vel bare prøve at finde vej tilbage, men han havde jo haft hovedet ned imod jorden hele tiden som han havde jagtet de der katte. Så hvordan skulle han finde tilbage til noget han ikke engang vidste hvor var? Det var vel bare bedst at blive hvor han var ikke?!

"MAAAAAAX!!!!" råbte han så højt han kunne, men der kom intet svar tilbage, i stedet stod folk blot og kiggede mærkeligt på ham. Ville han blive overfaldet nu?! Helt automatisk tog han hånden op til halskæden rundt om hans hals, og han bed sig i læben. Han måtte for alt i verden ikke miste den halskæde, det ville bare skabe flere problemer end hvad godt var, og så fik han helt sikkert ikke lov til at komme til overfladen igen. En stemme afbrød ham som han skulle til at kalde på Max igen, og han kiggede overrasket på pigen som tydeigtvis var lidt.. hvad hed det nu forpustet? Han bed sig i læben og trykkede lidt på halskæden for ikke at skulle miste den. "Hej!" kom det en anelse bekymret fra hende og overvejede hvad han skulle gøre for at hun fik det bedre. Men han kendte jo ikke til det med at have åndenød. "Ja.. Ja det er det, kender du ham, har du set ham?!" kom det fra ham og gjorde store øjne, "Maximillian er blevet væk fra mig, eller jeg er blevet væk fra ham, eller noget lige der omkring." han vidste ikke helt hvad der var rigtigt, men en ting var sikkert, Max var ikke ved han side!
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 14.03.2020 15:00
Da han spurgte om hun havde set ham rystede hun på hovedet, nej hun var ikke sikker på at hun havde set ham. Måske han var forsvundet, men havde han været her på pladsen. Bailey var slet ikke sikker på at hun vidste, hvordan denne Maximillian så ud,k for det eneste hun havde haft øjnene på var kattene, og hun lyste pludselig op som hun kiggede på denne person foran sig"Er det hans katte jeg leder efter!"råbte hun nysgerrigt med en glad stemme.

Hun havde helt tabt synet af de katte, og hun var ellers sikker på at der kun var én. Men åbenbart ikke, der var hvist flere i nærheden af den kat hun ledte efter. Hun kendte ikke engang den kat, men hun ville så gerne finde den. Bailey rakte så en hånd frem imod ham med et stort smil"Jeg hedder Bailey, lad mig hjælpe dig med at lede efter ham Maximillian"sagde hun med en venlig stemme, og smillede stort.
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 17.03.2020 14:26
Han vidste ærlig talt ikke hvad det var han skulle gøre. Hvorfor havde han også jagtet de der katte. De havde jo ikke været lige så selskablige som dem Max han havde rende efter sig hele tiden. Nej disse her var jo også langt større. OG de var slet ikke til at komme i nærheden af, de var jo flygtet lige så hurtigt som man kom tæt på dem. Det var slet ikke særlig sødt af nogle af de katte bare sådan at forsvinde når han bare ville hilse! "Katte? Ja... Jo... Måske? Jeg ved heller ikke hvor de er, sikkert sammen med Max..." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Han ville langt hellere bare finde Max end noget andet. Det virkede slet ikke særlig hyggeligt lige her, om end at  han rent faktisk gerne ville have det lidt hyggeligt. Han kunne jo heller ikke bare tage hjem uden at sige farvel til Max. Hvad ville han ikke tænke hvis han bare gik fra det hele? Og sikke en ballade der sikkert også ville komme ud af det når det først kom frem.

Han kiggede lidt på hånden der blev rakt foran ham og han strakte sin hånd frem imod hende og tog fat rundt om den. "Willliam Zan'jatar" kom det fra ham og rystede hånden lidt hårdt, for han havde stadig ikke helt styr på de der menneskelige skikke. "Det ville virkelig være en hjælp hvis du fandt ham for mig, for jeg er altså blevet væk..." kom det fra ham og trak hånden til sig for at trække på skuldrende.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 17.03.2020 19:47
Som han trykkede hendes hånd hårdt grinede hun, for det var slet ikke noget hun havde oplevet før. Men da deres hænder skiltes kiggede hun rundt da han nævnte kattene. Var det mon de katte hun selv ledte efter? Hun blev pludselig i tvivl, og var nød til at finde de katte for at finde ud ad det. Hun vendte hendes fokus og blik tilbage på personen foran sig"Hyggeligt at møde dig William"sagde hun med et stort smil.

Bailey tænkte lidt som hun lod hendes blik betragte omgivelserne en smule. Hendes øjne studerede nogle af menneskene. Hun kendte ingen af dem, og havde heller ikke set dem før. Hun løftede en finger op til hendes ansigt, og lagde den hen over hendes læber for at tænke lidt"Hmm jeg leder selv efter nogle katte, men kan ikke finde dem"sagde hun og prøvede at tænke lidt på hvor de katte kunne være henne.

Da han nævnte at det ville være en stor hjælp, hvis hun ville hjælpe ham sendte hin ham et stort smil, og fjernede fingeren fra hendes læber. Hun skulle til at gå tilbage til folkemængden for at lede efter kattene, men tog hurtigt fat rundt om hans hånd og slæbte ham med hen til folkemængden. Da de stod der slap hun hans hånd og kiggede rundt"De er luskede og hurtige, men vi burde kunne finde dem"sagde hun opmuntrende med venligt. At hun selv havde været forvirret og faret vild behøvede han da ikke at vide, hun ville ikke lade ham tro at hun ikke havde styr på det hele. Men hun havde faktisk ikke styr på det, hun var faret vild selv. Hun gav ikke op, de skulle nok finde kattene, for de måtte være her et eller andet sted.
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 24.03.2020 15:28
Han var måske en anelse forvirret over det hele. Han var ikke engang sikker på hvad han skulle gøre med sig selv. Han ville så gerne vide hvor Max var henne, men alligevel så var han gået for langt væk. og så slog det ham, tænk hvis han blev overfaldet og slået ned.Tænk hvis hans halskæde blev stjålet, så ville han bare ligge her på jorden med en hale uden at kunne komme nogen steder. Ej det kunne han ikke, det måtte ikke ske. Eller hvad nu hvis det skete?! Han var virkelig på spanden, og han skulle aldrig været taget væk fra Max, bare for at jagte nogle katte som slet ikke var lige så snaksalige som Max's katte var. Hvad var det nu de hed? Han kunne ikke huske det, det var sådan nogle svære navne! "Bailey, det er sådan et pænt navn! Jeg vil glæde mig til din hjælp!" kom det fr ham og kiggede på hende med et smil. Hun ville være så stor en hjælp hvis hun fandt Max for ham, Egentlig burde han nok blive hvor han var, i tilfælde af at Max også ledte efter ham?

"Katte.. De er dumme og slet ikke lige som Maximillian's katte! De flygter jo!" han var måske en anelse skuffet over det hele, og han ville så gerne snakke med flere katte, de virkede så søde alle sammen og så bløde når man rørte dem. Det var sådan dyr skulle være. Men han var langt fra sikker på at alle dyr havde sådan en blød pels når man rørte dem. For fisk havde ikke pels og de var ellers glatte som regl. "Måske de katte bare er væk?!" kom det overrasket for ham og kiggede sig lidt omkring. Han kunne i hvert fald ikke se nogle katte, ikke lige nu. Men måske han ville finde nogle lidt senere.

Som hun nærmest hev ham med havde han intet andet valg end at følge efter. Han ville ikke engang modsige hende, for tænk nu hvis de kom direkte hen til Max! Det ville hjælpe ham en hel del, og så kunne han måske slappe en lille smule mere af. Det ville i hvert fald ikke gøre ham noget som helst. "Hvorfor er de luskede? Er de bange for mig?!" kom det overrasket fra ham. Han havde aldrig oplevet at noget var lusket over for ham. Han var ikke engang sikker på hvad ordet lusket helt betød. Måske ville de bare komme til ham hvis han havde en fisk eller noget. Spiste de overhovedet fisk!?
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 24.03.2020 22:05
Som han nævnte at kattene måske var væk spærrede hun øjnene op, men hurtigt fik et trist udtryk på ansigt bagefter. Hun håbede virkelig ikke at de katte var væk, det ville være træls. Hun havde lige glædet sig til at skulle hilse på dem, og kæle lidt for dem. Hun rystede så på hovedet da han spurgte om kattene måske var bange for ham. Hun viftede med begge hænder foran sig som at give endnu et tydeligt tegn til at hun var sikker på at det ikke var derfor de var væk.

"Nej det tror jeg ikke at de er, de må være her et eller andet sted"sagde hun med et stort opmuntrende smil, som hun lod hendes blik hvile sig på ham. Som han havde sagt at hendes navn var pænt voksede hendes smil og hun lagde hovedet på skrå. Hun skulle til at svare ham før hun syntes at hun kunne se noget. Noget der bevægede sig i nærheden, og imellem nogle af menneskene der gik rundt. Var det mon kattene? Hun lyste lidt op"Der er noget derhenne!"råbte hun med en glad stemme.

Hun pegede i retningen, hvor hun havde set noget der lignede en hale, og var næsten sikker på at kattene var i nærheden. Men Bailey var ikke så sikker som hun måske godt kunne lyde, men de kunne måske undersøge det. For måske var kattene virkelig i nærheden, og det gjorde hende glad"Jeg tror de er derhenne"sagde hun med en venlig stemme, og kiggede så hen på ham igen. Hovedet lagde hun på skrå og pludselig følte at hun strålede over at de måske var kommet tættere på kattene. Hun gav et nik som han nævnte at de var luskede de katte, og hun kiggede trist ned imod hendes fødder. Det var rigtigt, de var hurtige, og luskede og Bailey ville så gerne finde dem, specielt den hun havde set da hun sad på bænken"De er hurtige"lød det halvt trist fra hende som hun fortsat kiggede ned på hendes fødder.
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 24.03.2020 23:59
Være her et eller andet sted. Ja det kunne hun sagtens sige! De var jo ingen steder at se, og han havde løst til at opgive det hele og sætte sig ned midt i det hele og surmule. Præcis som han havde gjort da han var teenager, som ikke var for ret lang tid siden. Ja se den gang kunne han da i det mindste få lov til at være i fred, men nu? Nej nu skulle han være voksen og ansvarlig... Noget han nok ikke lige frem blev. Han var lidt sur nu og han ville bare have nogen at lege med. I hvert fald når det kom til de katte der. Og Max's katte de ville altid lege! Hvorfor kunne andre katte ikke bare være lige som dem, det ville være meget nemmere. Men så huskede han på t de ikke lige frem kunne spise ham som han havde troet var muligt i starten.

"ER DER?!" kom det lidt for højt for ham og kiggede glad den vej hun selv havde kigget. Måske var det Maximilians katte! For så var han da helt på rette spor om hvor henne han kunne finde Max. For det var egentlig ham han helst ville finde. Ikke at Bailey ikke var sød, men han kendte hende ikke rigtig. Og hun var bestemt ikke som Nianna. Som hun pegede et sted hen tog han fat i hendes arm og nærmest rev hende af sted. "Miiiiiis kom her misser!" kom det fra ham og stoppede op. Gad vide hvor de gik hen, og så så han en hale og skulle lige til at tage fat i en da han opdagede den sad på en person. "Ups" mumlede han som at han trak hånden til sig. Han ville altså ikke trække en eller anden i halen.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 25.03.2020 00:20
Selvom hun ikke var særlig sikker så kunne det da næsten kun være kattene, kunne det ikke? Selvom hun var i tvivl var det ligemeget, og som han pludselig havde taget i hendes arm fulgte hun med. Hun var spændt på at se kattene, og især at kæle for dem. Hvor ville hun bare gerne kæle for dem, de var sikkert utrolig bløde. Bailey kunne ikke lade være med at grine over ham, og hun kiggede rundt, før hun fik øje på halen igen, og hun begyndte at løbe rundt efter den. Dog var hun nød til at løbe lidt forsigtigt imellem de mange folk, for der var godt nok mange.

"Jeg kan se halen!"råbte hun glad som hendes øjne lyste en smule op. Hun følte at de nærmede sig, og hun håbede ikke det var en hale der tilhørte en person. Så rystede hun på hovedet, nej det var helt sikkert en hale der tilhørte en kat. Men var Bailey sikker på det? Det var ligemeget,hun skyndte sig at løbe hen imod halen imens hun hev William med.

"Misser!"sagde hun højt med en glad stemme, som hun nærmest hinkede hen imod halen, men hendes blik var rettet mod jorden som hun løb så hun så sig slet ikke for. Hun ramte ind i en høj kvinde, og skyndte sig at bukke for hende. Gode manere det havde hun jo"Halen må ikke slippe væk!!"råbte hun bekymret som hendes blik faldt hen på William. 
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 25.03.2020 01:40
Han skammede sig faktisk lidt over nær at have trukket en mand i den hale han havde. Det havde nok ikke været et kønt syn, og der ville sikkert have været flere problemer end hvad godt var. Det ville på ingen måde være mandens problem hvis han havde gjort det. For det ville skabe flere problemer end hvad han lige kunne stå til rede for, og når Max var væk, så ville det helt klart være flere problemer. Han stod lidt og beundrede halen på manden og skulle lige til at røre den da Bailey råbte op om halen. Han trak hurtigt hånden til sig og kiggede lidt på hende. "EFFTER DEN!" råbte han op og kiggede lidt på hvor end halen kunne være henne.

Han havde fokuset på jorden og der hvor Bailey gik at han dårligt nok opdagede at Bailey var gået ind i en eller anden. Det var først da hun bukkede at han kiggede op. "Det må de meget undskylde, vi leder bare efter noget." kom det fra ham og bukkede ærebødigt for kvinden de var gået ind i. "Husk dine mannere William" havde hans far og mor altid sagt. Så han måtte jo hellere høre efter, også selvom det ikke engang havde været hans skyld.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 25.03.2020 05:28
Kvinden sendte dem begge to et smil før hun gik videre, og Bailey prøvede at finde ud ad hvor halen var på vej hen. Den var til at se, så helt hurtig var den vel ikke, og hun blev mere og mere spændt på at nærme sig den. Det var som om de bare var så tæt på nu, så nu skulle de bare ikke miste synet af halen. Hendes øjne fulgte en masse fødder men det var slet ikke det som de ledte efter.

"Hvor skal den hen!"råbte hun undrende som hun begyndte at løbe lidt og sørgede for at sikre sig at William var med. Den hale var da godt nok lusket, som den bare kunne snige sig imellem de mange folk, hvorimod at hende og William var nød til at skubbe lidt til folk, og trække sig tæt sammen for at kunne komme ind imellem de mange folk. 

Bailey stoppede op henne ved en lille butik, hvor halen var forsvundet ved. Nu kunne hun ikke se den, hun drejede hovedet for at se om hun ikke kunne få øje på den bare et eller andet sted i nærheden. Hun bed tænderne sammen, åh nej den var ikke væk var den?. Hun kunne mærke panikken spredte sig også selvom det måske mere virkede til at panikken kunne ramme ham og ikke hende"Åh nej..."lød det lavt fra hende, og hun kiggede rundt, men efter få minutter fik hun øje på halen igen, den bevægede sig under boden. Hun skyndte sig at pege på halen så William kunne se det"DER!"råbte hun men hun håbede virkelig ikke at katten havde hørt det.
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 25.03.2020 15:22
Egentlig ville han bare stå og flirte lidt med den dame Bailey havde gået ind i, men det var der slet ikke tid til. For tænk nu hvis det var Max's katte de jagtede! Eller nogle der var lige så snaksalige. Han hånede egentlig lidt at det var dem. Han vidste bare ikke hvor længe han kunne holde til at løbe her. Han var allerede træt, og han orkede faktisk ikke at løbe længere. Han vidste ikke længere hvad han skulle gøre men Bailey var jo ivrig efter at få fat i de katte. Han var forpustet og hans puls hamrede der ud af sammen med hans hjerte. "Jeg... Kan ikke mere.." kom det fra ham og lænede sig lidt frem ad for at sætte hænderne på sine lår.

Alligvel måtte han tage sig lidt sammen og han rejste sig op for at bevæge sig med Bailey. "Jeg giver op" kom det fra ham og satte sig hen på en bænk for at surmule. Han orkede ikke længere han ville så gerne have at de kom nærmere de katte de begge havde set. Men han var fortabt. Det ville også bare være langt nemmere hvis Max var i nærheden, så havde han da nogle katte og snakke med og så ville Bailey sikkert også nyde godt af de katte.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 25.03.2020 19:25
Da han nævnte at han ikke kunne mere kiggede Bailey på ham med store øjne, og hun fulgte ham som han valgte at sætte sig ned på en bænk. Det var godt nok hårdt at lede efter de katte, og hun følte selv at hun var ved at give op.  Men de kunne ikke give op, de var nød til at finde de katte, og nu var de heldige at Bailey havde spottet en hale under boden. Hvordan filan skulle de få fat i den, de kunne hvist ikke kravle under boden. 

Var den overhovedet bred nok til de at kunne komme under den? Hun tænkte lidt som hun stod og betragtede boden, kvinden bag boden kiggede undrende på hende. Et glad smil blev bare kastet hen til kvinden for hvad skulle hun ellers gøre"Vi må ikke give op!"råbte hun en smule stædigt som hun knyttede den ene hånd i luften foran sig, imens hendes blik hvilede sig på William. 

Så fik hun en idé som hun skyndte sig tættere på boden,  og hun bukkede sig en smule så hun kunne se halen tættere på. Kvinden ville sikkert undre sig meget men det gad hun ikke tænke på lige nu. For den kat skulle fanges. Hun lagde sig halvt ned ved boden, for at se under den, og da synet af katten kom frem lyste hun op"Misser kom nu her... Jeg gør dig ikke noget"lød det med en blid stemme som hun prøvede at lave katte lyde efter men ikke vidste hvor godt det ville gå. 
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 05.04.2020 15:27
Han havde virkelig opgivet det hele. Han ville ikke mere, han ville bare finde Maximillian og komme væk her fra. Maximillians katte ville da i det mindste snakke med ham, og de var søde og flygtede ikke lige frem. Nej han ville ikke engang løbe efter nogle dumme katte længere. Heller ikke om de så kunne spise ham. Han var træt af at fare rundt fra bod til bod, i hver en krog af denne latterlige by. Nej han ville ikke mere. Han kunne ikke mere. Han hørte godt Bailey's ord og han sukkede lidt. "Jeg gider ikke de er dumme..." mumlede han lidt for sig selv og vidste ikke engang om hun kunne høre ham. Han ville hellere end gerne bare sidde her og håbe på at Maximillian fandt ham. Hvorfor var han i det hele taget gået væk fra ham? Det var da noget af det dummeste han nogen sinde havde gjort. Han ville ikke være den der bare forsvandt. Men det var desværre noget af det han gjorde så tit. Underligt nok havde Maximillian ikke opgivet ham fuldstændig. Selvom William måske godt kunne tro at Maximillian ville gøre det.

Han satte albuerne ned i hvert lår og lænede hovedet på hænderne. Han kiggede ned i jorden og et suk kom over hans læber. Han havde ikke engang set at Bailey var kravlet ned på jorden for at kigge efter en af de katte de netop havde jagtet. Det var først da han kiggede op fra jorden at han blev overasket over han var alene. "Bailey?!" kom det fra ham og rejste sig op fra bænken. Var han nu blevet efterladt? Var han ikke længere i nærheden af nogle han kendte? Hvad skulle han nu gøre, han kunne jo ikke engang huske hvilken vej han var gået før. Var han lige pludselig fortabt i denne her by?! Han kunne ikke bare søge ud til havet som han plejede. Maximillian ville bare blive bekymret for ham i sidste ende. Nej det kunne han ikke. Det måtte ikke ske. Han måtte finde Maximillian først inden han overhovedet begav sig ned til havet og hjem.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 05.04.2020 22:49
Lyden af hendes navn gjorde hende overrasket og hun bankede hovedet lidt op i boden, for derefter at skulle sige til at sige av og andet i den stil, men katten var hurtig til at løbe ud fra boden. Bailey gispede og skyndte sig at kravle ud igen"William katten kommer!!"råbte hun og prøvede ihærdigt at kravle ud fra boden, men det var ikke lige så nemt som det var at kravle derind. Det måtte sikkert også se frygteligt ud og sjovt ud, men som hun var kommet ud rettede hun sig. Hun børstede tøjet af og bukkede undskyldende overfor kvinden. 

Så løb hun væk, og hen imod William, og hun skyndte sig så meget hun kunne. Det var som om hun slet ikke kunne stoppe sig selv, men da hun nærmede sig ham stoppede hun op foran ham. Hun bøjede sig en smule forover, og hev efter vejret for hun var godt nok blevet forpustet af den løbetur. Hun havde nok heller ikke løbet så meget før, og så kiggede hun ned ved deres fødder"Der!"råbte hun så glad, imens hun lyste op og greb fat rundt om katten og løftede den op foran sig. 

Hun sendte William et glad og alt for stort smil, men hun var jo så glad for at have fundet katten, om det så var en af de katte de ledte efter vidste hun ikke rigtigt. Men studerede katten som var i hendes favn, hun lagde hovedet på skrå"Den er så sød"sagde hun med en blid stemme imens hun strøg en hånd hen over den, heldigvis bed den hende ikke. Eller prøvede på at skade hende, og hun løftede blikket op så hun kiggede på William igen.
William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 20.04.2020 00:52
Han var i sandhed blevet efterladt. Der var nogen der havde fundet det mere interessant at jage katte end at hjælpe ham. Nej se hvis hun nu vidste at han var kongelig, så havde hun nok ikke opført sig på den måde. Ja det var helt sikkert! Skulle han sige det hvis hun nogen sinde dukkede op igen?! an var fortvivlet og han vidste ikke hvad han skulle gøre så han dumpede ned på bænken igen og plantede hænderne på hver sin kind. Han kunne lige så godt opgive, der kom ikke noget godt ud af at være her mere, og så ville han hjem. Men han kunne ikke gå uden Maximillian!

Det var først da Bailey dukkede op foran ham helt forpustet at han lagde mærke til katten der stod nede foran ham. Hendes udbrud og det at hun tog katten op i armene fik ham til at rette sig op. Det var i hvert fald ikke Ereca, Krebus eller Eraka eller hvad var det lige Maximillian's katte hed? Han havde faktisk helt smidt det ud af hovedet, og de fulgte ellers efter ham hele tiden. Men alligevel havde det ikke været en særlig vigtig information for ham at huske det. "Det er ikke en af dem, men den ser sød ud." kom det fra ham og rejste sig op fra bænken.

Han tog en hånd ud imod katten men trak den hurtig til sig igen, tænk hvis den bed ham og han blev syg. Eller hvad nu hvis den brugte sine klør og angreb ham?! Nej det måtte ikke ske, det var ikke sådan her han ville lade livet. Han var prins og han skulle gerne komme helskindet hjem igen, ellers måtte han jo aldrig komme ud fra slottet igen.
Bailey

Bailey

Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 167 cm

Jinx 20.04.2020 21:53
Da William nævnte at det ikke var nogle af de katte de ledte efter tænkte hun lidt. Hun kiggede overrasket på ham. Hun havde ellers lige håbet på at det ville være de katte, så hvor kunne de nu være henne. De var jo helt forsvundet. Eller måske de ikke ledte nok, men det var jo hårdt at lede efter dem. Hun kiggede på katten i hendes favn, og strøg en hånd hen over den som hun lod et smil brede sig på hendes ansigt. Katten var utrolig sød og virkelig blød.

Hun kunne godt lide at kæle for den, og kunne nærmest gøre det i flere timer. Som hun hørte hans ord  lagde hun hovedet på skrå"Hvor kan de være, er det umuligt at finde dem"sagde hun undrende med et løftet øjenbryn. Hun ville ikke give op, for de katte måtte være her et eller andet sted spørgsmålet var bare hvor. Hun kiggede på katten lidt mere, før hendes blik faldt op på William.

Det var nok for udmattende at fortsætte med at lede efter de katte, så måske de skulle stoppe. Bailey tænkte lidt som hun kælede lidt mere for katten. Men hvis det ikke var en af de katte, så var det måske den kat der var løbet væk fra hende da hun havde siddet på bænken"Måske vi skulle få noget mad, det er svært at finde de katte"sagde hun og sendte William et stort smil.



William Zan'jatar

William Zan'jatar

Prins af Aquarin

Retmæssig God

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 45 år

Højde / 180 cm

Fnuggie 07.05.2020 16:12
Det var helt håbløst dette her. Det kunne i hvert fald ikke være ret meget forkert. Det var ikke længere sjovt dette her. Han ville bare gerne finde Max og så komme væk fra detteher sted, katte eller ikke katte det kunne være lige meget. Det ville være meget sjovere hvis han hellere fandt Max og hans katte. Ikke at der var noget galt med den kat som Bailey holdte, det var bare ikke længere det samme. Han turde jo ikke engang at røre ved den kat.

Han sukkede opgivende igen og vidste ikke længere hvad han skulle gøre. "Jeg ved det ikke, sikkert sammen med Max som de plejer, men han er jo også væk..." kom det opgivende fra ham og kiggede lidt ned i jorden. Han ville ikke længere være her, nu ville han bare hjem. Men da hun nævnte mad tog han en hånd ned til maven som straks begyndte at knurre.  Måske kunne han godt spise lidt, men hvor skulle han få krystaller fra? Han havde aldrig noget af den slags. Ja havet kunne have en masse af dem, men han havde aldrig nogen på sig og med god grund. Han havde jo ikke lige frem ben normalt, eller tøj på. Han havde ikke engang overvejet så meget som at tage krystaller med op fra havet. "Mad? Jeg er måske lidt sulten, men jeg kan altså ikke betale før jeg finder Max..." det var ikke engang en dårlig undskyldning, den var god nok. Max kunne give ham krystaller, lige som han plejede at gøre.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Tatti, Muri , jack
Lige nu: 3 | I dag: 13