
Tadrian 'Elinor Sølvblad'
Slave/Frontfigur for Valtors forretning
Black Phoenix 13.03.2020 10:22
Manden lod til at opfatte hans dalende blik, som Elinor bed sig let i læben, før at han rettede blikket direkte imod manden. Så trak han ganske stille på skulderne, for det betød egentlig ikke det store. Han var ikke kommet for at hundse med ham og kunne sagtens udsætte sit besøg til Valtor indtil pelsen ville være klar. Glimtet i mandens øjne blev bemærket, som han helt automatisk gengældte det, samtidig med at han atter bed sig i underlæben. Hvad var der med den mand? Fiskede han efter et større udbytte? Eftersom at Elinor ikke boede langt væk fra manden, så kunne han sagtens vende hjem og passe sine pligter med slaverne og så vende retur, når pelsen skulle være klar.
"Udmærket" svarede han tænkende, som han nikkede lidt til sine egne ord og måske endda tyggede en smule på ventetiden. Udfra de øvrige pelse, så var han overbevist om, at det måtte være ventetiden værd.
"Jeg kommer selv fra Lazura.. Så jeg skal ikke så langt, når pelsen er klar" forklarede han, da det lignede at manden tænkte helt vildt. Måske det var derfor.
Ordene lod ikke til at være rettet imod Elinor, som han lod manden mumle let for sig selv, imens at han blot nikkede igen. Der var noget ganske uskyldigt over en hvid pels, selvom den kunne være svær at holde, så ville han helst ikke tænke på det praktiske, når det kom til hans egen pels. Elinor valgte dog roligt at følge med manden rundt imellem de mange borde, som han fandt forskellige pelse frem. Han rakte helt automatisk hånden frem imod de pelse, som manden havde samlet, imens at de blev forklaret. Med et roligt nik, strøg han håndfladen over de forskellige typer, som han ikke kunne lade vær med at sukke lettere nydende over den bløde overflade, der kærtegnede hans hænder blidt.
"Så De kan godt anbefale en pels af ulv?" spurgte han for at få Adrien til at uddybe yderligere. Han lod også hænderne vandre igennem den hvide ulvepels, som han nikkede for sig selv. Den var nu ganske rar at røre ved. Måske det var det? Han løftede pelsen af mandens arm for at slå den omkring sig, blot for at se hvor meget den fyldte og hvor tung den ville være at bære rundt på. Så gled de gyldne øjne imod Adrien.
"Kan det gå?" spurgte han med et drilsk glimt i øjnene. Han kunne ikke selv bedømme om det klædte ham, da der intet spejl var i nærheden.