Valtor sendte Coffey et nyt smil og nikkede anerkendende til hendes accept. Så trådte han en anelse tættere på hende, men stadig så der var luft i mellem dem.
"Så jeg spørger igen: Er du god til at spille på harpe?" spurgte han. Glæden var tydelig at se, men han var også nysgerrig efter at se, hvordan hun ville vurdere sig selv. Han var selv klar over, at man altid kunne lære mere, men man havde også en fornemmelse af, hvornår man var god. Om man kunne lide sangene var en anden ting, men en dårlig sang kunne lyde godt, og en god sang kunne lyde dårligt alt efter musikeren.
Valtors smil voksede igen ved Coffeys svar. Det lod dog til, at hun havde misforstået noget, og han slap en mild latter for at tydeliggøre, at det ikke gjorde ham noget, at hun havde misforstået ham.
"Hvis du bliver solgt, er det ikke fordi, du er en dårlig slave. Dårlige slaver sælger jeg nemlig ikke" sagde han og en skygge faldt over hans ansigt, da det var tydeligt, at han heller ikke beholdte dem selv. De blev slet og ret bortskaffet.
"Hvis du bliver solgt, betyder det, at du har været en god slave. Jeg ved godt, at det ikke virker som en belønning, men det er på sin vis en ros. Hvis jeg vælger at beholde dig som en husslave, betyder det, at du har været en fantastisk slave. Det betyder, at du er for god til at sælge. Giver det mening?" Han var havnet i en længere forklaring, end hvad der egentlig var planlagt, men det var vigtigt for ham, at hun forstod, hvad han mente.
Valtor vendte igen blikket mod Serpico og nikkede forstående til hendes ord.
"Så det ville ikke hjælpe, hvis du oversatte, at jeg vil gøre mit for at passe på dig, kan jeg regne ud." Det var tydeligt en konklusion og ikke et spørgsmål, men hans stemme afviste ikke, at hun måtte svare. Han ønskede egentlig bare at føre en samtale med Coffey, og det lod da også til, at hun følte sig bedre tilpas i hans selskab.
Valtor var vant til lidt af hvert, så for ham betød det ikke helt så meget, at hun fandt nydelse ved smerte. Det ville måske blive et større problem for ham at holde sig tilbage, når han nød at påføre den, men det måtte de vel tage til den tid. Valtor havde aldrig været god til at holde sig tilbage, når det kom til hans seksuelle lyster, men når slaven havde gjort et godt stykke arbejde, skulle det jo heller ikke føles som en straf, at han ønskede at ligge med ham eller hende. Han viftede dog lidt affærdigende med hånden og rystede på hovedet ved Coffeys ord.
"Overhovedet ikke. Du vil hurtigt finde ud af, at jeg ikke kommer til at være for god, for jeg er ligeså dygtig til at fratage privilegier, som jeg er til at give dem. Det er ikke for at forsøge at gøre dig nervøs, men det er vigtigt, at du ved, hvordan tingene er. Det gør det både lettere for dig og mig i fremtiden" sagde han, og smilet på hans læber voksede igen.
"Som jeg sagde tidligere, er det heller ikke alle fejl, jeg straffer, hvis jeg kan se, at du gør dit bedste." Han kastede igen et blik på slangen.
"Serpico" gentog han og nikkede anerkendende.
Det kom tydeligt bag på Valtor, at Coffey sådan kastede sig om halsen på ham. Ikke desto mindre lagde han armene om hende for at gengælde krammet.
"Det var da så lidt" svarede han med tydelig overraskelse i stemmen.
"Man skal trods alt holde, hvad man lover."
Det kom faktisk bag på Valtor, at Coffey ønskede hans tilstedeværelse. Det var sjældent, en slave ønskede det, efter de var blevet introduceret, fordi de typisk var bange for ham, efter han havde forklaret dem, hvordan tingene hang sammen. Ikke desto mindre sendte han hende et varmt smil ved hendes forespørgsel.
"I så fald vil det være mig en ære at gøre dig selskab" svarede han og trådte et skridt tilbage, inden han igen placerede hænderne på ryggen.
"Jeg glemte en ting til. Det er sådan noget, der sker, når man er vant til, at slaverne har styr på det, tilgiv mig. Med mindre jeg har brug for dig til noget, er jeg gæst, når jeg er på dit værelse. Det er derfor dig, der sætter reglerne inden for disse fire vægge" han lavede en gestus med armene ud mod rummet, det stod i.
"Dette gælder dog også kun så længe, du opfører dig pænt og ordentligt. For de andre slaver gælder naturligvis samme regel, hvis de ønsker at opsøge dig. Den eneste undtagelse er Jasmina, fordi hun kan få til opgave at hente dig" forklarede han og priste sig lykkelig for, at han ikke var afhængig af at trække vejret. Han lagde dog igen hænderne på ryggen for at indbyde hende til at tage teten.