1 2 3 4 5

Percivals mange hemmeligheder

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 26.01.2020 16:35

Som en hvilken som helst anden eftermiddag i huset, havde Enzel overtaget kundemodtagelsen i receptionen. Hans job var at fordele kunderne ud til de forskellige piger og selvfølgelig Nicola, som endnu var ny… Ny, men rygtet om at Enzel havde fået en dreng, havde spredt sig til stamkundekredsene, og for ikke at give Nicola for mange kunder, satte han i stedet prisen op på ham, så Nicola fik mellem 1 og 3 kunder om dagen. Det var en rigtig god forretning allerede, men Enzel var overraskende nok slet ikke glad, selvom krystaller var noget af det, der gjorde ham allermest lykkelig. Enzels dårlige humør startede vel da Nicola havde haft sin første fridag og var taget ud i byen alene, uden at fortælle nogen hvor han skulle hen. Det var der som sådan ikke noget forkert i, men hundehalvdyret Coco havde tilfældigvis opdaget at Nicola havde været i redskabsrummet for at låne noget af det nye sexlegetøj, og det var blevet lagt tilbage på plads dagen efter, tidligt om morgenen… Dette var en oplysning, som Coco først havde delt med ham i dag, og Enzel kunne ikke få vendt sit problem med ham, før Nicolas sidste kunde blev sendt ud af døren…

Jalousien fik det hele til at snøre sig sammen i maven på bordelejeren, når han vidste at Nicola var sammen med kunden. Det var svært at skjule hvor plaget han faktisk var, men det var planen, at han skulle vænne sig til det, da det var gode penge. Enzels følelser for Nicola var blot forelskelse, og den slags gik heldigvis over med tiden… Men helt ærligt. Hvor lang tid skulle han gå og være gnaven!?

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 26.01.2020 18:10

På en måde var et egentlig overraskende nemt for Nicola at falde ind i rollen som prostitueret. Der var selvfølgelig stadig en del grænser, som dagligt blev overtrådt, men selv det kunne han hurtigt blive vant til. Måske det skyldtes, at han havde haft en så positiv oplevelse med Phillippe. Phillippe.. snedkeren havde rumsteret i hans hoved op til flere gange, og tankerne om de mange ting, de alligevel havde prøvet sammen, havde mere end en gang givet liv en en bestemt legemsdel. Han havde allerede besluttet sig for at de skulle ses igen, han skulle bare lige have en mulighed for at liste sig uset væk fra bordellet.

Han havde allerede nået at være sammen med dagens anden kunde, da han, kun i ført et par løse bukser, kom gående ned receptionen, for at følge selvsamme kunde ud. Ikke nogen videre specielt udseende mand, men det var langt fra den mest utiltrækkende person, som han havde været sammen med.
Han kiggede rundt i receptionen og lænede sig så ind for at kysse kunden farvel. Samtidig lod han en hånd glide ned over hans bukser. Ikke fordi der var meget liv der, det havde han skam allerede sørget for. Langsomt trak han sig væk fra kunden, så han kunme få sendt ham ud af døren.

Han gik over til receptionen og smilede prøvende til Enzel. Han havde godt bemærket hans dårlige humør på det sidste.
"Skal jeg forberede mig på flere kunder i dag?" Han ville ikke have noget imod at tage fri nu, men han vidste også, at det i sidste ende var noget, som Enzel bestemte.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 26.01.2020 18:42

Enzel hvilede sit hoved i en hånd ved disken og så temmelig ugidelig ud, som hans øjne fulgte den meget rige mand blive fulgt ud af Nicola. Nicola var stadig en formidabel skuespiller, når han var omkring kunderne. For han var da i hvert fald ikke så flirtende og drømmende når han var sammen med ham? Det fik ham til at tænke utilfredse tanker og hans blik blev mere skulende efter ham. Lige indtil dørklokken ringede og kunden smuttede. For da vendte den halvnøgne halvpanter sig om mod ham med et af hans søde smil. Han rankede sig lidt og skævede fra ham til bogen – fra bogen til ham igen.

”Eh… nej.” Enzel havde sørget for at der ikke kom flere i dag. Der var desværre længe til Nicolas næste fridag, og Enzel ønskede at forhøre ham snarest muligt. Han var normalt ikke konfliktsky – som i overhoved! Men på en måde ønskede han heller ikke at ødelægge Nicolas humør, når han nu endelig lod til at trives her… Men spørgsmålet om hvor henne Nicola var den nat plagede ham umådeligt meget… Eller mere… hvem var han sammen med!? Han rømmede sig endelig. ”Du kan godt vaske dig nu. Jeg har varmet vand i kedlerne til dig.”

Han åbnede sit blækhus og dyppede sin fønixfjerpen og begyndte at bogføre for Nicolas dag. ”Hvad ønskede obersten af dig i dag? Det samme som sidst?” Spurgte han, for lige at klare det vigtigste. Obersten var en af stamkunderne og betalte som regel store summer ad gangen én gang månedligt. Han plejede at komme hos Missy, men havde nu forelsket sig i Nicola, åbenlyst…

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 26.01.2020 19:02

Det virkede heldigvis til, t Enzel levede lidt op ved smilet. Det var svært at forklare helt hvorfor, men Nicola var begyndt at have sær en trang til at gøre bordelejeren glad. Han prøvede at overbevise sig selv om, at det måtte være fordi, at en glad Enzel umuligt ville være så hårdhændet, hvis det endte sammen i en seng igen. Men han vidste også godt, at det ikke nødvendigvis var helt sandt. Mere sandsynligt var det nok, at det sygelige behov han havde haft for at behage Sobek tadig hang lidt ved.. men det var ikke noget der var værd at tanke på nu.

Han nikkede kort og smilede så taknemmeligt. Det gjorde det uden tvivl lettere, at han havde så få kunder på en dag.
"Tak" Han gik hen og støttede albuerne på disken. Han så allerede frem til at blive vasket. Det var helt klart en af de bedre fordele ved at være på bordellet, adgang til rent og varmt vand. Det var nu i høj grad en stærkt undervurderet luksus.
"Det samme som sidst. Jeg ved ikke, om han var et lige så stort vanedyr med Missy, eller om han bare lige skal vænne sig til mig" Han havde egentlig ikke dårlig samvittighed over at have stjålet en af pigernes stamkunder, de skulle nu nok få nogle nye.

Han rettede sig op og strakte kroppen.
"Jeg vil gå ud og blive vasket" og med de ord satte han kursen mod køkkenet.
Med det samme fyldte han karet op med varmt vand, og lod sig selv synke ned i det. Han sukkede afslappet og lukkede nydende øjnene. En af fordelene ved at være så lav var helt klart, at han kunne sidde i karet uden de store problemer.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 26.01.2020 19:43

Nicola var nok vant til at Enzel aldrig smilede tilbage, for han var ikke nogen smilende person. Men man kunne se på ham, når han reagerede på Nicolas smil og hans flirten. Specielt her på det seneste lod han til at blive lidt nervøs og ekstra tænksom inden han nøje udvalgte sine ord.

”Hmph! Han er typen der vil have det samme, siger det samme og spiser det samme…” Svarede Enzel med en hånlig bemærkning mod oberstens vægt, alt imens han flyttede blikket fra Nicolas hvide tænder og ned at skrive videre i bogen. Det tog ham trods alt lidt lang tid om at skrive. Det måtte hjertens gerne se pænt ud, men han var endnu ny til det med at læse og skrive.

Som han blev færdig, lod han bogen stå åben, så blækket kunne få lov til at tørre. Og da rejste han sig og gik hen til skabet med klokkesystemet op til anden sal, for at ringe Holly ned at overtage i receptionen. Han ville jo ikke gå glip af at se Nicola vaske sig. Han var en fryd for øjet, og Enzel så ikke meget til ham i disse dage. For en god ordens skyld, gik han først op og hentede rent tøj til Nicola, så han ikke bare vadede ind på ham uden formål. Det var lidt mærkeligt, for Enzel plejede aldrig at lede efter undskyldninger, før han bare vadede ind…

Da han endelig nåede ud i køkkenet med rent tøj i favnen, var Nicola allerede godt ren og dampende varm i sit lille kar. Han lukkede dobbeltdørene bag sig med en silkebeklædt sko og gik hen og placerede tøjet på en skammel. Hans blik søgte selvfølgelig ned i karret, hvor han kunne nyde godt af synet. ”Nå. Må jeg ulejlige dig med mit selskab? Vi får ikke talt så ofte sammen…”

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 26.01.2020 20:07

Der var meget få ting, som kunne sammenlignes med at lade kroppen synke ned i dampende varmt vand, efter at have udført et godt job. Især når det job bestod i at tilfredsstille folk fysisk. Og Nicola mente da så bestemt, at han havde udført et godt job. Måske var det ikke den tilværelse, som han havde forestillet sig, at han ville ende med, men han måtte indrømme, at han var god til det, og hans kunder havde da heller aldrig klaget. Ikke til ham i hvert fald. Nu havde der heller ikke været nogle forespørgsler, som gik voldsomt over hans personlige grænser. Mon det var noget Enzel gjorde med vilje? Han ville da i hvert fald ikke brokke sig over lidt særbehandling, helt ærligt så manglede det bare.

Da Enzel pludselig kom ind i køkkenet åbnede Nicola øjnene, og så en anelse forvirret på ham. Snakke? Hvad havde de dog at snakke om.
Han rettede en anelse på sig, så hans ben dækkede bare en lille smule for Enzel udsigt. Han var efterhånden vant til at være nøgen overfor bordelejeren, men derfor behøvede man jo ikke at sidde og ligefrem udstille sig selv.
Han tvang et høfligt smil frem.
"Selvfølgelig. Er der noget specifikt, du ønsker at snakke med mig om? Har en af mine kunder brokket sig?" Det skulle nu komme bag på ham. Det kunne selvfølgelig også være, at Enzel bare ville hyggesnakke. Eller, mere sandsynligt, at han brugte det som en undskyldning for at kigge på ham, mens han var i bad.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 26.01.2020 20:44

Behøvede Enzel nogensinde at have noget specifikt at tale om, for at tale med Nicola? Hm, måske. De var ikke rigtig nået til det punkt, hvor de bare kunne slappe af i hinandens selskab og tale om vind og vejr. Sådan havde Enzel det ikke med nogen som helst ”Næh. Neej. Kunderne er yderst tilfredse med dig Nicola” Han strakte sine arme ned efter ham og lagde et par fingre på ham, som i en betryggende berøring. ”Men…” Han kiggede sig om skulderne for at se sig om efter noget at sætte sig på. Skamlen var jo allerede optaget af det rene tøj, som endelig ikke skulle blive vådt. Han så derefter overvejende ned på den våde kant på trækarret, inden han tog plads. Det var et ukomfortabelt sæde ergonomisk set, men til gengæld kunne han ikke komme meget tættere på Nicola end nu.

”Jeg har faktisk noget at drøfte med dig om. Ser du… jeg har et lille-ehh… mysterium jeg prøver at finde hoved og hale på.” Han holdt en naturlig pause, alt imens han tænkte på om han skulle virke uvidende eller udvise vrede, eller måske være tilgivende? Hvilken effekt ville komme ham bedst til gode her? Men han var jaloux, og han var træt af at ligge søvnløs hver nat, fordi han ikke vidste hvorfor Nicola havde forrådt ham! Hans hænder der hvilede på sine lår, knugede nu i silken. Han måtte agere fattet, så han ikke endte med at miste besindelsen og skræmme ham væk. Men han var også nødt til at få det på det rene og være klar i spyttet! ”Hvordan kan det være du på din eneste fridag i ugen gik i skabet og smuglede sexlegetøj med dig ud?” Hans stemme hævede sig lidt til sidst. Det var faktisk meget ubærligt at spørge ham, og endda på sådan en anklagende måde. Men hvad Nicola havde gjort, sårede ham dybt! Det gjorde ham vred! Det gjorde ham… bange?

Enzel afventede svar meget intenst, og var tydeligt meget berørt af situationen.

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 26.01.2020 21:18

Nicola sukkkede lettet og slappede lidt mere af i kroppen. Måske var Enzel bare kommet ud for at hyggesnakke, nu hvor det i hvert fald ikke var på grund af kunderne. Altså, han ville da helt klart hellere nyde sit bad i fred og ro, men hvis alternativet var at få ballade, fordi en kunde havde klaget, så vidste han da godt, hvad han ville vælge. I det mindste behøvede han da ikke være bange for, at Enzel krøb ned i karet, han havde trods alt aldrig set ham tage tøjet af. Det var kun til hendes fordel lige nu, at Enzel åbenbart var meget blufærdig når det kom til hans egen nøgenhed.

Et mysterie? Hvad kunne det mon være. Var det noget angående Phillippe? Han havde godt fornemmet, at Enzel kunne være den jaloux type, men Phillippe var jo blot en kunde. Det var i hvert fald, hvad han ville have Enzel til at tro.
Det løb ham koldt ned ad ryggen, da Enzel endelig afslørede, hvad der plagede ham. Hvad skulle han dog svare på det? Han kunne jo ikke ligefrem fortælle ham sandheden.
Han så skyldbetynget ned i vandet.
"Jeg var bare ude og gå en tur. Jeg var nysgerrig efter, hvordan de ville føles, og så ville jeg træne mig op til at kunne tage en større en, så jeg kan være klar, hvis en kunde ønskede det" Han bed sig i læben, og så op på Enzel. Mon han købte historien? Det var jo kun en halv løgn. Han havde gået en tur med legetøjet i, men det var for at gå hen til Phillippe.
"Jeg gik bare lidt rundt i byen. Der er stadig mange steder, som jeg ikke har set, og jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne kombinere de to ting".

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 26.01.2020 21:39

Ude at gå… en tur? Enzels blik var stift rettet på ham, som han lyttede til hvordan løgnen blot blev større og større, som Nicola forsøgte at gøre historien mere troværdig. Det kunne sagtens være at han talte sandt… Altså, Enzel ville gerne tro på, at Nicola var helt uskyldig og blot ville glæde ham. Men han havde SET hvor forelsket og drømmende Nicola havde været på det seneste, og det var IKKE når han mødte Enzels blik, der lurede efter ham i krogene. Han var såret. Han var rasende!

”I flere TIMER?” Knurrede han helt sammenbidt og arrigt. Han var så arrig at han nær kunne gøre vandet i karret kogende. Hans hænder slap i silkebukserne og slog hårdt ned i begge sider af kanterne, hvor neglene borede sig ind i træet. Hans blik flyttede sig ikke fra Nicola, selv når Nicola ikke kunne se ham i øjnene, når han løj. Forhåbentligt kunne Enzels vrede få sandheden frem i ham. Men han kunne slet ikke tænke på, hvilke konsekvenser det havde for ham at udvise vrede over for ham nu. ”Hvem er han? Hvorfor kom du hjem så sent!?” Udspurgte han yderligere, og måtte rejse sig op for ikke at begynde at rive og flå i Nicola.

Endelig så han væk fra ham. Hans blik stirrede frem for sig i blindhed. Han troede ikke på ham. I tre dage havde han ligget og stirret op i loftet, for at finde ud af hvad der havde forgået og hvorfor Nicola ikke havde sagt noget. Eller kommet ind til ham? ”Gået en tur!” Spyttede han arrigt ”En klassisk løgn, Nicola! Det er en hån at du tror jeg er så stupid at tro på noget så dumt!”

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 27.01.2020 01:04

Et kort øjeblik troede Nicola på, at Enzel købte hans forklaring. Altså lige indtil Enzel nærmest eksploderede overfor ham. Han krympede sig sammen under Enzels vrede tonefald. Godt nok havde Enzel aldrig slået ham, men alligevel forventede han rent instinktivt at få tæv. Det er ikke retfærdigt. Jo, han havde måske lånt noget af Enzels nye legetøj uden at få tilladelse, men det var jo ikke fordi han havde gjort meget andet end det! Jo, han var taget hjem til Phillippe, men det havde Enzel jo sådan set ingen ret til at blande sig i. Det betød dog nødvendigvis ikke, at han havde tænkt sig at fortælle Enzel det.

"Det var ikke meningen, Enzel" Han rejste sig op og greb et klæde, så han kunne tørre sig. Bagefter viklede han et rundt om livet. Det virkede ikke helt retfærdigt at stå fuldkommen nøgen og forsvare sig selv.
"Det var en kunde, som bad mig komme på besøg, med legetøjet allerede i. Jeg troede, at han havde aftalt det med dig. Han sagde, at han havde betalt! Og endda ekstra for at få mig på min fridag" Han så Enzel i øjnene med et bedende blik. Han forsøgte at holde sig så tæt på sandheden, som overhovedet muligt. Samtidig forsøgte han at spille rollen som den stakkels og naive dreng, som var helt ny i den her verden han pludselig var blevet kastet ind i.

Han gik hen til Enzel og lagde forsigtigt en hånd på hans arm. Lige nu var det vidst bedst at være lidt underdanig.
"Der er ikke nogen andre, Enzel" Hans stemme lød desperat. Desperat efter forståelse.. eller mere realistisk efter at Enzel ville købe løgnen.
"Undskyld Enzel. Du har lukket mig ind her, og du har behandlet mig så godt. Jeg er virkelig glad for at være her, for at have folk, der faktisk gider mig. Jeg ville ikke skuffe dig ved at lade dig vide, at jeg lod mig narre så nemt" Langsomt gled han hånden op ad armen, op mod Enzels ansigt.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 27.01.2020 06:53

Enzel kunne dårligt være i sig selv på grund af den vrede der var boblede op inden i ham. Han kunne mærke at uanset hvad Nicola havde af undskyldninger, så ville han ikke høre på det. Han havde lyst til at flå ham i småstykker og få ham til at føle bare en lille smule af den smerte som Enzel gennemgik. Nicola var blevet noget chokeret over Enzels pludselige vredesudbrud, men det var kun et lille plaster på såret, at han kunne gøre ham bange. På en måde generede det ham samtidigt.

Han kiggede stadig væk, da Nicola beklagede og rejste sig fra karret. Han var klar til at smække ham én, når først han kom indenfor Enzels rækkevidde. Hans fingrer dirrede efter det, i hvert fald. Men først og fremmest lyttede han til hvad han havde at sige først, selvom det ikke kunne nytte noget. Enzel havde opfanget løgnen i hans blik allerede. Men så snart at Nicola endelig nævnte noget om en medskyldig kunde, vendte han blikket og så ind i Nicolas bedende blik. Pludselig lyttede han, men hans krop var stadig påvirket af vreden og var rede på at slå fra sig, hvis Nicola brugte bare ét forkert ord.

Kunne det virkelig være rigtigt hvad Nicola fortalte ham? Han stirrede bare på Nicola uden at give lyd fra sig. Som ofte, ventede Enzel på at Nicola skulle tale over sig i desperation, når han behandlede ham med stilhed. Men… Nicola var i hvert fald virkelig god til det der. Han blev pludselig i tvivl, og derfor fik Nicola ingen lussing sendt efter sig. Men nogen skulle i hvert fald blive slået på! Det var sikkert!

”Jeg kan ikke finde ud af om du er snedig… Eller meget, meget naiv” Hviskede Enzel hadefuldt. Nicola var helt tæt på ham, og han vidste at Nicola kun lagde hænderne på ham, for at få ham til at slappe af. Han hadede at blive manipuleret med, og burde skubbe ham væk fra sig, men… Han kunne ikke få sig selv til det. Nicolas berøring var så nænsom og beroligende. Og ærlig talt havde han brug for hans omsorg nu. Han gjorde derfor intet for at stoppe ham i at kærtegne hans arm og hans kind.

”Så… Jeg er den eneste?” Spurgte han noget mere fattet, mens han så ham i øjnene. Nicola havde lige fortalt ham, at der ikke var nogle andre. Men betød det så specifikt at der kun var ham?

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 27.01.2020 10:10

Det var med at træde forsigtigt, et forkert ord og Enzel ville uden tvivl eksplodere igen. For nu virkede det til, at Enzel købte forklaringen, men det afhang helt af, at han kunne undgå, at der blev spurgt yderligere ind til det. Nok var han en dygtig løgner, men det virkede til, at Enzel ikke ønskede at tro på ham, og det gjorde det langt fra nemmere. Normalt ville han havde brugt lidt tæt fysisk kontakt til at distrahere personen, som han prøvede at lyve for, men ville han kunne få sig selv til at gøre det ved Enzel? Og ville det mon ikke bare ende med at udskyde konfrontationen til senere?

"Jeg er ny til hele den her verden - din verden" Han strøg blidt Enzels kind med tommelfingeren. Med alt det der var sket mellem dem, føltes det en anelse forkert at stå og kærtegne Enzel på den måde.
"Jeg er ikke vant til at skulle stå til ansvar for andre end mig selv, jeg skal lige vænne mig til, at der er en anden, som jeg skal tænke på"

Han bed sig i læben. Det var noget af en indrømmelse Enzel forlangte af ham. Men lige nu var det vidst bedst bare at tale ham efter munden.
"Der er ingen andre end dig, Enzel" Han fandt et en mule underligt at den mand, som han indtil nu nærmest havde frygtet, havde brug for at blive bekræftet på den måde. Havde han taget helt fejl af Enzel, eller var mon bare et momentær svaghed? Lige nu have han ikke lyst til at finde ud af det, men det var da helt klart noget, som han havde tænkt sig at huske.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 27.01.2020 17:37

I forhold til Nicola var Enzel høj, men Nicola fandt ham nok alligevel lav. Enzels arme forblev tomhændet ud til siderne, og han vidste knap nok hvad han skulle gøre med dem. Om han skulle lægge armene omfavnende om ham, eller gribe om efter daggerten, som han havde på sig! Han virkede pludselig så fortabt, fordi han lige havde været så rasende, og nu blev kølet ned. Han kunne ikke forstå hvad han skulle tro, og han begyndte at frygte for sin psyke. Var han mon sygeligt paranoid, eller var han i sin gode ret til at angribe Nicola med skæld ud og raseri? Enzels hjerne processerede alle Nicolas ord, som de blev givet til ham. Han lod sig ikke distrahere af hans kælen og ømhed i stemmen, men det var da beroligende, og Enzels puls var ved at være ved normalen snart.

Nicola var ny i hans verden. Det var sandt… Han burde have lov til at fejle, men i Enzels verden måtte man være godt dum at lade sig overtales til at bruge hele sin friaften på analsex med en kunde. Men på den anden side havde Enzel stået i utallige situationer, hvor han havde ladet sig overraske over folks evner til at tænke selv. Man skulle lave retningslinjer for alt, hvis man havde folk til at ordne de mest basale ting for sig… Selvom Enzel måske… overvejende set gav Nicola ret, valgte han ikke at give ham ret, men lyttede i stedet til Nicolas næste ord.

De kom måske en lille smule væk fra emnet nu, men Nicolas tilståelser overraskede ham meget. Han havde ikke forventet en sådan kærlighedserklæring fra ham netop nu. Faktisk havde han forventet et nej, eller i hvert fald et påtvungent, vagt ja? Det var ret hurtigt. Ret usansynligt… Hvis Nicolas ord var sande, måtte han da tænke at Enzel overreagerede? Men han ville gerne tro på ham. Rigtig gerne endda… Enzel vidste ikke rigtigt om han burde tilkendegive sin egne følelser lige nu, for han vidste ikke helt hvad det drejede sig om, men han vidste at der ikke var tale om ægte kærlighed… Men nok nærmere en rigtig grum forelskelse.

”Jeg anede ikke du havde det sådan…” Begyndte han med en rømmen, for at få sin stemme ordentligt ud. Hans hænder søgte op til sit ansigt for at stoppe de solbrune hænder fra at nusse ham yderligere ”Faktisk troede jeg at du gik og drømmede om en anden?”

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 28.01.2020 00:32

Nicola tillod sig selv at slappe en lille smule mere af i kroppen, uanset om Enzel troede på hans undskyldning eller ej, virkede det til, at han i hvert fald havde fået ham til at falde lidt ned. Det irriterede ham en anelse, han han fremstod totalt uvidende, ja, måske endda grænsende til stupid. Men hvis det var, hvad det krævede for at slippe for en afstraffelse, så måtte det være sådan. Mon ikke han ville have rigeligt chancer for at bevise sit egentlige værd engang i fremtiden?

Det var tydeligt at se på Enzel, at han blev overrasket over indrømmelsen, hvilket fik Nicola til at tvivle en anelse. Det havde da været, hvad Enzel ønskede at få t vide, ikke? Han havde jo bare talt ham efter munden. Forhåbentligt var hun ikke ved at rode sig ud i noget, som han ville komme til at fortryde.
"Jeg ønskede ikke, at pigerne på bordellet ville mistænke mig for at få særbehandling på grund af det" Igen, ikke helt løgn, men bestemt heller ikke sandheden. Forhåbentligt ville et ikke blive for svært at holde styr på alle de halve løgne.
"Som jeg sagde, der er ikke nogen anden" Han så ham ind i øjnene. Det var nogle farlige "tilståelser" at komme med.

Langsomt trak han hånden til sig, Enzel ønskede jo alligevel ikke at han nussede ham på kinden. Han smilede forsigtigt til ham inden han gik hen til stolen, hvor det rene tøj lå. Håndklædet om livet blev løsnet og faldt mod gulvet, så han kunne komme til at tage tøjet på.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 28.01.2020 06:54

Der var ikke nogen anden... Enzel stirrede på ham, som Nicola trak sine hænder til sig og gav ham det søde, usikre smil. Han var mere smilende end før… før… Eh… Enzel kunne ikke helt huske hvornår Nicola var begyndt at slappe mere af omkring sin nye tilværelse her i huset. Men der var i hvert fald sket et skift. Han flyttede sig ikke ud af stedet, og betragtede i stedet knægten gå hen til skamlen, for at klæde sig af sit klæde og tage rent tøj på. Det var en mulighed for Enzel at genforenes med Nicolas lille, sunde krop… Man kunne ikke længere se de fingermærker som Enzel havde efterladt da han var hårdhændet med ham. De var til gengæld erstattet med fremmede mænds spor…

Selvom det var Enzel selv der havde solgt ham ud, så gjorde det ham jaloux helt ind til knoglerne.

Først da det renetøj kom på Nicola og blokeret for udsynet blev Enzel fokus og dystre tanker afbrudt. Med et lille sæt i kroppen flyttede han endelig på sig. ”Du har ikke flere kunder i dag. Og siden du brugte din fridag på arbejde, har du fri for kunder i morgen…” Måske var det mest for sin egen skyld at han gav Nicola det ekstra fri. Han ville have de mærker væk fra Nicola, selvom det i fremtiden ikke kunne undgås, med mindre at Enzel trak ham ud af prostitution, og havde ham for sig selv i stedet. Han bevægede sig væk fra ham og gik hen til dobbeltdørene, for at tage håndtaget. Men han nåede ikke at åbne døren, før han kastede et sidste blik om til Nicola og betragtede ham lidt igen, som han var blevet fuldt påklædt, men stadig ganske appetitlig ”Jeg skal lige ud og ordne noget. I byen. Jeg ringer dig ned fra dit værelse, når jeg er hjemme…”

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 28.01.2020 17:48

Det kunne selvfølgelig være noget, som Nicola forestillede sig, men han var overbevist om, at han kunne føle Enzels blik på sig. Det ville selvfølgelig ikke være nogen voldsom overraskelse, Enzel havde trods alt op til flere gange vist interesse i hans krop. På et eller andet punkt burde han vel være smigret, problemet var jo bare, at det ikke var Enzel han ville betragtes af. Havde det været mange andre kunne han da også sagtens have fundet på at være lidt langsommere med at tage tøjet på, så hvem end han var sammen med fik en mulighed for at nyde udsigten, men det var ikke noget, som han tog hensyn til nu.

Det kom faktisk lidt bag på ham, at Enzel trods alt var storsindet nok til at give ham fri dagen efter. En større person vil nok have dårlig samvittighed over sådan at få uretmæssigt fri, men Nicola var bare glad for at få en dag til at slappe af.
"Tak" han smilede taknemmeligt til ham.
Hvorfor mon Enzel ville ringe ham ned, når han kom hjem? Det var nok bedre ikke at tænke for meget over det, hvis han skulle have den mindste mulighed for at slappe af.

Med et sidste snil til Enzel forlod han køkkemet for i tedet at gå op på sit værelse. Nok havde han fri resten af dagen, men det ville uden tvivl være en god ide at holde sig på bordellet, så Enzel ville kunne få fat i ham, når han kom tilbage. Han endte med t smide tøjet, og kravle ned under tæpperne så han kunne tage sig en lur. Han sov stadig ikke et godt, og hvis Enzel havde tænkt sig at kalde ham ned senere, var det ikke til at vide, om han ville få meget søvn i løbet af natten.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 28.01.2020 19:26

Turen ind til byen havde været forretningsmæssigt gavnligt for Enzel, mest af alt fordi han fik andet at tænke på en Nicola for en stund, selvom knægtens smil og forførende blikke konstant var i baghovedet og tog ham væk fra det det var vigtigt. Som han kom hjem til den varme stue igen, skyndte han sig at lukke døren, før for meget af kulden susede ind. Det kunne virkelig mærkes at det var vinter… Enzel gjorde sit for at være ordentligt påklædt, når han skulle ud, så det tog ham noget tid at pille alle lag overtøj af sig og hænge det op på stumtjeneren. På trods af det varme tøj, kunne han dog mærke, at kulden var nået helt ind til knoglerne snart. Han længedes noget så forfærdeligt efter at få en varm seng med Nicola i.

Han gik først hen til ringsystemet for at kunne ringe Nicola ned, som aftalt. Men han nåede at stoppe sig selv, inden skaden var sket. Nu hvor alle lå i deres senge, og ingen forventede kunder, gik det nok ikke at Enzel begyndte at ringe Nicola ned hver aften.

Det var efterhånden en sjældenhed, at Enzel færdede sig op på førstesalen, og endnu mere, da han tog de gamle, smalle trapper op til andensalen, hvor værelsesomgivelserne var lidt mindre fornemme. Dette var jo blot salen som pigerne og Nicola boede på. Heroppe havde Enzel ikke været siden de flyttede ind. Han gik ned ad gangen, helt ned til enden, hvor Nicola havde enkeltværelset på hjørnet. Forsigtigt åbnede Enzel døren på klem og kiggede ind. Han kunne se at Nicola var gået i seng, og ud fra hvad han kunne høre på vejrtrækningen, sov han – eller var godt på vej til det. De var nu sødest, når de sov…

Enzel trådte selvfølgelig indenfor, inden han lukkede døren bag sig og var ganske lydløs, selv da han satte sig ved fodenden af Nicolas enkeltmandsseng. Han kiggede på Nicola lidt, inden han flyttede blikket rundt i værelset, som endnu var upersonligt indrettet, fordi Nicola ikke havde boet der så længe igen.

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 29.01.2020 02:29

Som sædvanlig lå Nicola og vendte og drejede sig, for at kunne falde i søvn. Idag var det dog ikke frygten for de evige mareridt, som holdt ham fra søvnen, men nærmere tanken om, hvilke konsekvenser hans nylige indrømmelser ville have. Han frygtede, at der ville komme langt flere private besøg hos Enzel fremadrettet. Det ville nok være en fordel, hvis han i det mindste lærte at lade som om, at han nød behandlingen. Ikke at det ville blive nemt, hvis Enzel blev ved med at være så voldelig, som han havde været den morgen i hans private værelse.

Langt om længe var han faldt i søvn. Som altid plaget af mareridt, som vækkede ham gentagende gange. Han formåede dog hurtigt at falde i søvn igen. Det var første gang i et par dage, at han sov så tungt og faldt så hurtigt i søvn efter mareridtene. Mange ting havde fyldt hans tanker og holdt ham vågen. Enzel, de sædvanlige mareridt, Phillippe.. Især tankerne om Phillippe havde holdt ham vågen, men i nat var snedkeren en del af hans drømme i stedet, og hjalp med at jage enkelte af mareridtene væk.

Han var netop faldet i søvn efter endnu et mareridt, da Enzel kom ind på hans værelse. Han hørte ikke hans fodtrin, men det var som om at han i sin stadige halvvågne tilstand opfattede, at der var nogen tilstede i rummet. Med en utilfreds lyd satte han sig op og gned øjnene. Selvom han havde et ganske upåklageligt nattesyn, tog det ham et øjeblik at vænne sig til mørket.
"Enzel! Jeg troede, at du ville kalde mig ned, når du kom tilbage?" Han greb fat i tæppet som var gledet ned, og trak det en anelse længere op.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 30.01.2020 07:18

Enzel havde krydset sine ben i en magelig stilling, og hans hånd fandt beroligende hen at ligge på Nicolas hofte, da Nicola vågnede op med en klagende lyd, som om et besøg fra Enzel ikke glædede ham særligt meget. Mon han var blevet vækket fra en dyb søvn eller en god drøm, måske? ”Jo, men jeg tænkte jeg ville komme herop i stedet…” Enzel skævede lidt til væggene, hvor pigerne lå og sov på den anden side. Det var egentlig lige så risikabelt at komme herop, som det var at ringe Nicola ned… Men nu fik han da muligheden for at se hvordan Nicola havde indrettet sig.

”Du mangler nogle ejendele, hm…?” Lød det fra ham. Han vidste godt at Nicola nok ikke havde ejet noget, siden han tog væk hjemmefra Balzera, men de andre piger i huset, havde igennem årenes løb købt mange spændende ting at pryde og personliggøre deres værelser med. Ikke nær så pyntet og proppet som Enzel holdt sit værelse, men stadig ganske nydeligt, sidst han kiggede ind. Han ville ikke genere dem for meget i deres private værelser. De skulle have lov til at have et sted at gå hen, når de ville være alene. Denne regel gjorde sig tydeligvis ikke gældende for Nicola, for nu sad Enzel der og aede hans krop udenpå tæppet.

Han drejede kroppen lidt mod Nicola igen og betragtede ham og forsøgte at læse ham, som altid, alt imens hånden fandt vej ind under tæppet, og kælede begyndende for ham mellem benene og lidt op ad det bløde maveskind.

Nicola

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 26 år

Højde / 159 cm

Vuze 30.01.2020 18:43

Nicola nikkede svagt til Enzels ord. Han ville gerne have en grund til hvorfor bordelejeren var kommet herop, men der ville næppe komme noget brugbart ved at spørge ind til det. Han ville nu foretrukket at have sit værelse som en af de få steder, hvor han kunne føle sig tryg. En af de få steder, hvor han ikke behøvede frygte for, hvad Enzel ville gøre. Det havde måske været et i forvejen dødsdømt håb, men ikke desto mindre et håb. Ikke at han kunne drømme om at sparke Enzel ud, det ville kun gøre det værre formentlig.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skulle være interesseret i at få herind" Helt ærligt havde han ikke engang tænkt på den manglende indretning. Det var trods alt mere end hvad han havde ejet de sidste mange år, men selvfølgelig måtte rummet virke bart for en som Enzel. Han ville da også gerne fylde rummet med dyre møbler og pyntegenstande, men det tjente han langt fra nok til.

Der var ikke meget liv mellem hans ben hvilket Enzel næppe ville undgå at kunne bemærke. Men han var jo også lige vågnet, kroppen skulle lige have en chance for at vågne helt op. Han var fristet til at fjerne Enzels hånd, men lod være. Han måtte nok hellere vænne sig til den "kærlige" behandling, det ville næppe stoppe lige foreløbigt. Han bed sig i læben, rykkede sig lidt og slig så dynen en anelse til side, så Enzel ville kunne rykke op ved siden af ham. Han kunne lige så godt få det overstået med det samme.

We were born alone

And we die alone

What a way to go

1 2 3 4 5

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Tatti, Mong, Muri
Lige nu: 3 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Percivals mange hemmeligheder

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Enzel

Nicola

Gæst