”To sekunder, så er jeg der!” blev der råbt inde fra huset. Marishka forsøgte at gå i karakter, forsøgte at spille en kvinde der var på flugt fra hendes eksmand. Døren blev åbnet og hun så sig febrilsk rundt ”Vær sød at hjælpe mig, jeg beder Dem… Han vil klynge mig op… Jeg beder dem” kom det fra hende som hun nærmest løb indenfor da manden trådte til side for hende. Han lukkede døren og fik den låst bag sig ” Rolig, rolig, der er ikke nogen der finder dig her… Hvem er efter dig? Hey… Hey ” kom det fra manden som han gik over til Marishka og strøg hende over skulderen i forsøg på at berolige hende. Hun trak hætten ned og de violette øjne var allerede kommet frem. Marishka så bestemt ikke ud til hun havde brug for en der skulle rede hende fra nogen som helst, hvilket fik manden til at træde nogle skridt bagud ”Hve… Hvem er du?” spurgte han stammende som det var tydeligt at frygten spredte sig i ham. Marishka begyndte at gå tættere på ham og med en halv meter imellem dem, begyndte to knive af danne sig i nogle af skyggerne. Manden så febrilsk på Marishka ”Nej… Nej du kan da ikke… Jeg har en kone og en datter! Jeg beder dig! NÅDE!” råbte han nærmest. Marishka kunne ikke lade være med at fnyse over mandens udtalelse ”Kone og barn siger du… Interessant… Din kone sendte mig din forbandede idiot… Og jeg ved din datter er skjult i en krybekælder under dit usle hus… Så fortæl mig igen, hvorfor jeg skal vise dig nåde” kom det fra hende fuldkommen køligt som hun så over på nogle af pelsene der lå på gulvet. Hun skævede til manden og sukkede ”Undskyld for du skal se dette” sagde hun. Dette var rettet mod datteren, som hun næsten vidste så med. Hun sendte knivene mod faderens ansigt og lod dem snitte små sår.
Manden stod med hælene banket mod døren og forsøgte at forsvare sit ansigt med arme og hænder, som i stedet for blev snittet op for hver gang knivene blev sendt mod mandens ansigt for at efterlade manden fyldt med ar så han var let at genkende over for alle andre i byen, som manden der holdt sin datter fanget i et kælderrum. Marishka fik knivene til at forsvinde og hun gik helt op til faderen og sendte ham et dystert smil som hun greb ud efter hans arm og hev ham omkuld. Hun var stærkere end de fleste, trods hun var kvinde. Hun gik over til manden der forsøgte at komme op og sparkede ham i maven ”Nej nej, bliv nede” sagde hun og satte sig på mandens ryg for at holde ham nede. Hendes ene hånd greb en af knivene i hendes bælte, mens den anden greb fat i mandens hår og hev hovedet op ”Godt… Du har nu et valg… Og uanset hvad, bliver du det grimmeste væsen der nogensinde har gået på denne jord… Åben ned til din datter og overlev, eller tving mig til at åbne og du overlever” sagde hun med et smil på læberne og slap ham som hun rejste sig og så på manden der gik over og fjernede skindet fra gulvet og hev en lem i gulvet op. ”Alexis… Kom skat” sagde manden og Marishka så en lille lyshåret pige kravle frem, ikke meget mere end otte år. Mari bukkede kort hovedet da pigen var kommet op og hun for straks mod døren, som fik hendes far til at reagere, men Marishka var hurtig og greb i mandens skjorte kant ”Rør hende og jeg lover du dør” knurrede hun næsten som hun hev ham helt op af sig og holdt sin kniv for struben. Hun så på den lille pige låse døren op og løb ud i gaderne ”Find din moder…. NU!” hvæsede hun som pigen vendte sig om for at se hvad der skete, men da pigen atter vendte sig og satte afsted, trak Marishka manden med mod døren og skubbede ham på jorden. Manden faldt ud på åben gade og i døråbningen stod Marishka og trak hætten op inden hun gik ud på gaden ”Hvis jeg ser dit forbandede ansigt nogensinde igen… Så flår jeg din strube ud og fodrer den til de rotter der boede med din datter… Forstår du hvad jeg siger dit uduelige svin… Du kan blot prise dig lykkelig, at din elskede kone foretrak dig i live” sagde hun som hun trådte nærmere og nærmere. Hun var ligeglad med om der var folk der så dem, hun var så vandt til det efterhånden, så det rørte hende ikke ”Hører jeg du har lagt hånden på din datter igen…. Mister du dem… Fatter du det?” spurgte hun som hun så ned på den skræmte og blodige mand, der forsøgte alt i verden at komme væk fra Marishka.
