Sted: Den glade tromme, en kro i kanten mellem Nedre og Centrale by
Tid: En hverdagsaften
Vejr: Småt regnende og småkoldt

Vejret var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, denne efterårsaften i Dianthos. Det havde støvregnet det meste af dagen og der havde været gråt og trist. Ikke at Killian havde haft så meget tid til at ærgre sig over det, han havde haft travlt i stalden, det var kun de våde heste, der var kommet ind, der fortalte ham om vand og kulde. Da han var færdig med dagens tjanser, havde han taget et iskoldt bad i det store trug udenfor, hvor efterårskulden havde fået hans hud til at krympe sig. Snart var det slut med de udendørs dukkerter, og han ville skulle bruge penge på badehusene igen. Det var også i orden, det var noget mere behageligt med varmt vand, damp og andre nøgne væsner.

Med en ekstra varm trøje på, var han draget ud i Dianthos by i jagt på et sted at tilbringe aftenen. Han havde fri dagen efter, så det var ikke vigtigt at komme tidligt hjem i egen seng. Hestene var fodret af for aftenen og der var ikke andet at lave.
Lyden af musik lokkede ham til en kro, han kendte i forvejen. Altså, nu kendte han vist efterhånden alle kroer i Dianthos, men denne var specielt hyggelig. Der var altid musik, de havde deres eget lille tremandsband, der spillede dansemusik aftenen lang. Dans. Han trængte til at more sig!

Og det gjorde han. Der var latter og glæde og dans, og han blev svinget rundt på dansegulvet lige så meget, som han svingede rundt med kvinderne. Hænder rørte hinanden, hofter stødte mod hinanden og øjne skinnede af morskab. Til sidst væltede han leende om på en bænk ved siden af en person, han først ikke nåede at kigge nærmere på.
"Puh, ha ha, det giver varmen!" Han drejede hovedet og så på sin sidemakker med et stort smil og leende, grønne øjne, noget der fik ham til at se yngre ud end han var. Nysgerrigheden dukkede straks op i hans blik, da han så, at det var et halvdyr med katteører. En ung en. Killian rettede sig lidt op og rakte en hånd frem.
"Hej, mit navn er Killian!"

Stemningen var høj på kroen, og der var masser af folk, som potentielt kunne tilbyde Nicola noget interessant. Mange ville sikkert mene at han ikke burde bruge en af sine friaftner på at finde kunder uden om bordellet, men det var ikke desto mindre, hvad han havde tænkt sig. Gamle vaner var sværere at skille sig af med, og det var trods alt sådan han havde skaffet mad og husly dengang han boede i Rubinien.
Ikke at det kun var ren forretning han beskæftigede sig med på kroen, han havde også brugt sin løn på drikkevarer og et solidt måltid mad. Og så var det da også ganske underholdende at kunne slå sig lidt løs for en gangs skyld.

Han havde brugt et godt stykke tid på at charmere en kvinde, som så ud til at have råd til hans selskab. Han havde brugt sin hårdt optjente løn på at købe hende lidt drikkevarer og havde brugt meget af tiden på dansegulvet sammen med hende. Kun for at miste hende til en bredskuldret mand som havde skubbet ham væk fra hende. Han havde prøvet at myre sig ind igen, men der var det allerede for sent. Lettere irriteret trak han sig væk fra de dansende og satte sig i stedet på en bænk. Spildte kræfter og spildte penge, ikke sådan han havde regnet med, at det skulle gå.

Han var i gang med at spejde efter et nyt offer, da nogen pludselig dumpede ned ved siden af ham. Han lod blikket glide ned over ham. Det var ofte svært at vurdere, men han ville ikke umiddelbart skyde manden til at være en af dem, som havde råd til hans selskab. I hvert fald ikke i aften, hvor han havde noget tabt fortjeneste at indhente, ikke at han kunne prædike når det kom til udseendet. Med hans simple bukser og lettere åbenstående skjorte udstrålede han ikke ligefrem selv rigdom. For en sikkerheds skyld måtte han dog hellere være lidt høflig, så han trykkede den udstrakte hånd.
"Nicola"

Killians nysgerrigt blik gled ikke specielt diskret ned over den yngre mand. Skjorten var nok åben til at give et lidt lokkende glimt af hud. At han ikke så ud til at have mange penge, registrerede Killian slet ikke, han var ligeglad. Killian selv var klædt i en trøje, der var lidt vid i halsen og derfor afslørede hans kraveben, og et par almindelige bukser. Han brugte ikke mange penge på tøj, det gik så hurtigt til alligevel, men han lignede da en, der nok kunne betale for sin egen mad og drikke. Trods badet kunne man, hvis man kom tæt nok på, fornemme en svag duft af hø og hest. Om han så sad i blød i tre dage, ville det ikke forsvinde.

De grønne øjne vendte tilbage til den andens ansigt, da han tog hans hånd og introducerede sig. Smilet blev kun større og forstærkede det livlige og åbne udtryk, han havde i forvejen.
"Hej Nicola. Har du en god aften?" Hvis Killian kunne noget, så var det at kaste sig ud i en samtale med en totalt fremmed. Han havde aldrig holdt sig tilbage og elskede at lære nye væsner at kende. Især hvis de væsner kunne være lidt interesserede i at lære ham at kende. På den mere intime måde. Selv håndtrykket sendte små lyn af glæde igennem ham og han slap kun hånden modvilligt.
Selvom den festlige aften fortsatte omkring dem, var al Killians opmærksomhed nu rettet mod hans sidekammerat. Han var egentligt tørstig, men det måtte vente til han havde fået stillet lid af sin nysgerrighed. Luret situationen lidt. Fundet ud af, om det var her han skulle sidde resten af aftenen.

Killian havde et pænt smil, det kunne man ikke komme udenom, men Nicola var her ikke for at sidde og snakke med en eller anden tilfældig mand. Men han kunne vel være passende underholdning, indtil at bedre alternativ dukkede op. Man man om ikke andet kunne lokke noget drikkelse ud af ham.
"Den kunne være bedre" Han kørte en hånd gennem det krøllede hår, forsøgte at se tilpas ligegyldig og charmerende ud. "Jeg har brugt det meste af aftenen indtil videre på at charmere en kvinde, kun for at han droppede mig til fordel for et sæt muskler uden hjerne" Han fnøs lettere irriteret, men smilede så skævt til Killian. "Kvinder. De er ikke besværet værd" Han lod igen blikket vandre ned over Killian, langsomt for at det skulle være helt tydeligt.

Han greb fat i sin skjorte, og viftede lidt med den et par gange, fuldt ud bevidst om, at han blottede mere af sin hud ved at gøre det.
"Der er god varme på herinde i aften" Han så længselsfuldt op mod baren, og så tilbage mod Killian. "Jeg skulle aldrig have spildt mine krystaller på at charmere den kvinde" Han sukkede lidt, og lænede sig fremad, så han støttede albuerne på knæene. Han havde gjort det her mere end en gang før, og hans små tricks plejede at virke, og Killian virkede til at være tilpas godtroende, så han havde ikke noget imod, at smøre lidt tykt på.

Killian lyttede interesseret til Nicolas lille fortælling om hans aften og han skar medfølende grimasse. Ja, kvinder havde ofte en større lyst til de store, stærke mænd. Nok også derfor, at Killian havde størst succes hos det mandlige køn. Det var også lidt dem, han helst ville, men han sagde ikke nej til noget som helst. Han elskede også kvinder! Så han kunne ikke helt være enig med Nicola om, at de ikke var besværet værd, han fandt alle det hele værd.
Det blik, Nicola betragtede ham med, gav ham et sug i maven. Et rigtigt behageligt, godt sug, der gerne ville have mere. Han kunne ikke lade være med at smile med et glimt i øjet. Var Nicola måske interesseret i ham?
"Det var da ikke så godt." Han havde ikke helt let ved at lyde skuffet på Nicolas vegne. Nu fik han måske chancen i stedet?

Det var svært ikke at kigge mod den andens skjortes halsåbning, da han viftede med stoffet. Killian kunne virkeligt godt tænke sig at se, ja, røre det, der var derunder. Mærke varmen og dufte halvkattens duft.
Det var lige før, at han ikke hørte, hvad Nicola sagde og dermed hentydningen i hans ord og blik, men det gled da ind alligevel. 
"Åh. Måske jeg kan..." Han hev en lille håndfuld krystaller op af lommen. Der var ikke meget, han plejede for det meste faktisk at få sine drikkevarer betalt, så han havde kun taget med til en kort aften. Nå, der var da nok til et par krus.
"Hvad drikker du?" 
Han skyndte sig op til baren for at hente et krus æblecider til sig selv og et krus med, hvad end Nicola ville have, inden han dumpede ned på bænken igen.
"Så!" Smilet spredte sig igen på hans ansigt. Det var der næsten altid.

Det her var jo næsten alt for let. Nicola var lige ved at begynde at grine, da Killian hev en håndfuld krystaller op ad lommen. Han behøvede jo dårligt nok arbejde for det! Han holdt stadig på sin plan om at droppe Killian før eller siden, men måske han skulle se, helt præcis hvor meget han faktisk kunne få ud af ham. Det var vel ikke hans problem, hvis Killian endte med at gå hjem uden krystaller?
Han tog imod kruset med øl, som Killian kom tilbage med, og sendte ham et bredt smil. Han tog en tår fra kruset og sukkede tilfreds.
"Tak" Han tippede let glasset mod Killian. Han lod blikket glide over de dansende. Langt de fleste så ud til at have sig en partner, som de dansede med, så der var alligevel ikke nogen åbenlys mulighed hvor han kunne bryde ind. Det afgjorde det, han ville bruge lidt mere tid på Killian.

Han greb Killians hånd og rejste sig op. Den bløde, sorte hale strøg en enkelt gang hen over Killians ansigt.
"Lad os finde et bord, hvor vi kan sidde lidt mere for os selv" Han trak ham let i hånden.
Han førte dem gennem krostuen over til et bord, som stod mere tilbagetrukket i hjørnet. Et af den slags borde, hvor man ikke nødvendigvis ville kigge hen, medmindre man kendte dem, som sad ved bordet, men de ville stadig selv have ganske fin udsyn over krostuen fra bordet. Han trak to stole hen, så de stod ved siden af hinanden frem for på hver deres side af bordet, og satte sig ned. 

Killian kunne måske godt have været blevet lidt fornærmet, hvis han havde vidst, at Nicola mente, at han var for let. Det var jo ikke fordi, at Nicola havde bedt ham om at købe noget, Killian gjorde det, fordi han havde lyst. Det var ikke krystaller, han manglede, altså samlet set, han havde bare ikke taget så mange med i byen. Så mistede han heller ikke så mange, skulle nogen beslutte sig for at se ham som et let bytte på turen hjem. Egentligt havde han krystaller nok, siden han aldrig brugte nogen. Det meste gik til tøj og mad. Og hans løn var faktisk ganske god, Giles var ikke en nærig mand. En mand der også fik lov til at passe på hans krystaller, for han ville ikke have dem liggende i sit rum i stalden, hvor folk kunne gå ind og ud.

Han løftede sit eget krus og drak lidt af cideren. Den var ikke så stærk, hvilket passede ham fint, for han brød sig ikke om at blive fuld. Man mistede kontrollen og ærligt talt, så gik sprutten lige i en del af hans krop, han absolut ikke havde lyst til at miste kontrollen over. Så han ville nippe til sit krus resten af aftenen og ikke drikke mere end det.
Pludseligt hev hans nye ven ham op at stå og kildede ham i ansigtet med sin hale, hvilket fik Killian til at grine. Uden protest fulgte han med over til et tomt bord, der gav lidt mere privatliv. Det var en dejlig følelse at blive holdt i hånden og han slap ham kun modvilligt, da han begyndte at flytte rundt på et par stole. Velvilligt satte han sig ned ved siden af Nicola og smilede stort til ham.
"Det er ligefør, at man skal tro, at du vil noget skummelt, sådan som vi skal sidde her." Han sagde det i sjov, men han lænede sig en smule tættere på den anden.

Nicola grinte lidt af Killians kommentar. Ham, ude på noget skummelt? Det kunne han da aldrig finde på. I hvert fald ikke uden betaling.
"Jeg kunne da aldrig finde på at have skumle planer, jeg ar uskyldigheden selv" Han lagde sin hånd i Killians lår, og aede det kort, for så at fjerne hånden igen. Han vidste, at det her var en delikat balancegang. Så længe han kunne flirte med Killian uden der skete mere end det, men hvis Killian begyndte at blive mere nærgående, ville det blive et problem. Netop derfor trak han blikket væk fra Killian, og lod det i stedet langsomt undersøge omgivelserne. Han lod blikket dvæle ved et nydeligt eksemplar på en ung mand, som stod og dansede sammen med de andre. Han kunne sagtens være det næste offer. Han rev blikket væk, og kiggede endelig på Killian igen.
"Det er nemmere at snakke med hinanden, når vi sidder så tæt" han havde lænet sig længere ind mod Killian, så han var tæt på hans øre. 

Han var nødt til at sætte en stopper for det her nu, inden han levede sig alt for meget ind i det. Han spandt lavmælt i Killians øre, og placerede igen hånden på hans lår.
"Har du flere krystaller med, end dem som du viste tidligere?" Han trak sig tilbage igen. Hånen blev dog liggende på låret.
"For ellers har du ikke råd til mit selskab" han lagde hovedet en smule på skrå, mens han så undersøgende på Killian.

Killian troede selvfølgelig ikke på sin nye ven, det hang i luften, at der måske skulle ske noget. Og hånden på hans lår modsagde da også det, der var blevet sagt. Hans hjerte sprang et slag over, og han fugtede kort sin underlæbe. Forventningerne steg lidt, det ville han godt indrømme, og hans blik så lidt mere undersøgende på Nicola, lidt større end før, men stadig med smilet om læberne. Han flyttede ikke blikket, heller ikke da Nicola lod til at være mere interesseret i deres omgivelser.

Gåsehuden spredte sig ned over hans arme og bryst, da Nicola lænede sig ind og talte let ved hans øre, tæt nok på til at Killian kunne mærke hans ånde mod sin hud. Hans spinden mindede ham om en anden halvkat han havde mødt for ikke alt for længe siden, en halvkat der havde nydt hans selskab for nogle timer. Hånden på hans lår sendte varme fornemmelser op igennem ham og han trak vejret ud og ind i mellem de let spredte læber.
Spørgsmålet fik ham til at se lidt forvirret ud. Krystaller? Hvorfor ville han vide det? Svaret kom kort efter og det var ikke svært at se et strejf af skuffelse i Killians ansigt. Åh, halvkatten var en af dem. Dét havde han ikke spottet.

Efter at have sukket, endte han dog med at smile lidt igen. Han tog Nicoals hånd og fjernede den fra sit lår, men holdt den dog i sin hånd. Han rakte ud og strøg en finger ned over Nicolas brystkasse.
"Jeg behøver ikke at betale for nogens selskab. For det meste prøver folk at betale for mit." Så god var han, lå det lidt i mellem linjerne. Han løftede hånden og duttede ham på næsen med en fingerspids, inden han grinede lidt og trak sine hænder til sig. Han blinkede lidt drillende og tog sit krus for at drikke lidt, mens han så ud over kroen. Der var vel ikke andet for end at se om han kunne finde en anden. Selvom Nicola var interessant. Meget interessant.

Han var ikke så lidt flabet. At sidde der og påstå, at han ikke behøvede at betale for selskab, fordi han åbenbart var så god. Nicola gav ikke meget for den påstand, han havde mange mænd påstå, at de var så gode, at jorden ville skælve under ham, og det var meget sjældent sket. Han var fristet til bare at rejse sig og gå ud blandt de dansende igen, men Killian havde formået at gøre han lidt nysgerrig.

Han smilede og trak lidt på skuldrene. De kunne være to om den her leg.
"Jeg er sikker på, at du er dygtig" Han lagde igen hånden på låret, og denne gang havde han ikke tænkt sig at lade Killian fjerne den. Han førte hånden op ad låret, indtil han kunne nå at nusse Killians underliv med tommelfingeren.
"Men det er jeg også. Tænk på, at jeg skal kunne konkurrere med at helt hus fyldt med kvinder, når det kommer til mændenes interesse" Han spandt og nussede Killian med tommelfingeren en sidste gang før han fjernede hånden.
"Men når du nu ikke er interesseret.." Han trak på skuldrene og gjorde mine til at rejse sig for at gå. Det ville ikke være noget tab for ham, hvis Killian ikke stoppede ham. Det ville kun være Killian som gik glip af noget godt.

Det virkede. Eller, i hvert fald på en eller anden måde. Hans nye vens hånd fandt atter frem til hans lår, bevægede sig opad og begyndte at røre så Killian næsten måtte anstrenge sig for at få luft helt ned i bunden af lungerne. Han bed sig i læben, mens han lyttede til hvad Nicola havde at sige. Killian havde tydeligvis prikket lidt til hans stolthed, hvilket åbenbart havde været det rigtige at gøre, selvom Killian ikke havde gjort det så bevidst. Han ville bare drille lidt. Men nu var det hans tur til at blive drillet, som hånden forsvandt igen og efterlod ham med en tom, kold følelse, som varmen hurtigt forsvandt ud af stoffet i hans bukser.

Han nåede knapt nok at overveje sine egne handlinger, før han havde lettet sig fra stolen og svinget sit ene ben over Nicolas, så han endte med at sidde overskrævs på ham. Han flyttede sig så langt op af hans lår som han kunne komme til, mens hans ene hånd fandt vej om bag nakken på ham. Den anden søgte mod det åbne stykke i skjorte, fingrene ivrige efter at røre den bare hud, han kunne se bag stoffet.
"Jeg er altid interesseret. Jeg betaler bare ikke for, at du kan nyde, hvad jeg har at tilbyde." Han lagde hovedet lidt på skrå, fugtede sin underlæbe og smilede så, inden han pressede sit underliv mod hans og lænede sig frem, så han kunne hviske i hans øre. "Du kan få lov til at bestemme for én gangs skyld." Han regnede i hvert fald med, at dem der gjorde det for penge, ikke havde så meget at have skulle at sige, når det kom til kunderne. Killian havde det bedst med ikke at bestemme, så det gjorde ham ikke så meget, at det heller ikke var normen for ham.

Det kom noget bad på Nicola, at han pludselig sad med Killian på skødet. Han ville lyve, hvis han sagde, han ikke var blevet lettere opstemt af Killians ivrighed, og det gjorde det ikke bedre, at Killians pressede sit underliv mod hans. Men det var ikke nok, han ville ikke droppe sine principper for det her. Han klappede Killian på låret, og smilede skævt. Han førte igen hånden op med Killians underliv. Selvom han havde tænkt sig at stoppe før de nåede for langt, nød han den lille leg de havde gang i. Normalt var det ham, som skulle overtale folk til at tilbringe en nat med ham, så Killian var egentlig en velkommen forandring.

"Fristende tilbud, men du skal gøre det bedre end det her, hvis du vil have mig til at blive" Han rykkede hånden ud mod Killians hofte, så hånden ikke var direkte i kontakt med hans underliv, han kunne dog sagtens komme til at nusse ham med tommelfingeren igen, hvis han følte for det. Han var ekstremt nysgerrig omkring, hvad Killian mon ville gøre, og hbor labgt han ville gå mens de var i krostuen. Han havde stadig ikke tænkt sig at gøre noget uden betaling, men derfor var han stadig nysgerrig.

Nicolas berøring var nok til at gøre Killian endnu mere sikker på, at han ville prøve at få ham overtalt til en hyggestund. Uden betaling. Det ville i hvert fald være meget ærgerligt at rejse sig fra sin nye gode plads for at forsøge at finde en anden end Nicola. Han kendte sig selv godt nok til at vide, at han ville være desperat nok til at gøre noget dumt, bare for at få den opmærksomhed, han sådan havde brug for. Og den her unge mand virkede ikke så farlig.
Killians kæbemuskler spændte kort op, ikke fordi han var vred, men fordi han forsøgte at få lidt styr på sig selv og sin ærgrelse over, at Nicola blev ved med at holde fast i sit erhverv.

Han betragtede ham lidt tænksomt, inden han bed sig overvejende i læben og drejede sig, så han kunne se mod kroen. Det var et meget fredeligt hjørne, de havde fundet sig. Var det diskret nok? Jo, det ville han måske nok mene. Han vendte blikket tilbage mod Nicola og begyndte så at smile stort, inden han lagde en finger over sine læber og på en eller anden måde fik vredet sig ned fra hans skød og ned på gulvet i mellem hans ben under bordet. Han så op mod Nicolas ansigt fra mørket dernede, inden han begyndte at pille ved hans bukser. Det tog ham ikke mange sekunder, før han havde fundet frem til, hvad han ledte efter. Medmindre Nicola stoppede ham, tog han ham i munden og begyndte at køre hovedet op og ned. 
Selvom han ikke var ældre end han var, havde han rigtigt mange års erfaring og han vidste nøjagtigt, hvad han lavede. Han havde i hvert fald ikke mødt nogen, der ikke havde været ovenud tilfredse med ham endnu.

Nicola var efterhånden begyndt at tro på, at Killian var begyndt at fortryde. En skam, han havde regnet med, at han havde mere mod. Men så kunne han forhåbentlig komme tilbage til, hvad han faktisk var på kroen for. Han fjernede dog ikke sin hånd, det skulle være Killian, som trak sig, det havde han allerede besluttet sig for. Han havde trods alt hele natten til at finde noget andet.

Det store smil forvirrede ham, hvad havde Killian tænkt sig? Svaret kom ganske kort efter, da han gled ned mellem hans ben. Han så lettere mistroisk på ham, havde han faktisk tænkt sig? Det havde han åbenbart. Han bed et tilfreds støn i sig, da han mærkede Killians mund omkring sin manddom. Han havde på ingen måde regnet med, at Killian var så frisk. Måske han faktisk skulle genoverveje sine principper.. det så ud til at kunne blive en spændende aften.
Han viklede sine fingre ind i Killians hår, og lukkede nydende øjnene. Han formåede at holde sine støn tilbage, men han kunne ikke lade være med at lave nogle tilfredse, spindende lyde. Killian vidste hvad han lavede, det kunne der på ingen møde herske nogen tvivl om.

Killian kunne ikke gøre så meget andet end at håbe, at Nicola kunne finde ud af at være stille. Det var vist nok sket en enkelt gang eller to før, at aktiviteterne under bordet var blevet opdaget, mest fordi manden han var sød ved, ikke kunne finde ud af at styre sig. Men til Killians lettelse, var den yngre mand så diskret som man kunne håbe, og snart var staldmesteren fuldt ud koncentreret om, hvad han havde gang i. 
Han kunne lide det, han gjorde, og han gjorde sig umage. Egentligt burde han nok stoppe halvvejs og være lidt fræk og spørge, om Nicola stadig holdt på at skulle betales, men han kunne alligevel ikke få sig selv til at tage hans nydelse som gidsel. Hvis halvkatten ikke ville ham mere, når han var færdig, ville det ikke være første gang. Han ville jo heller ikke tvinge nogen til noget.

Så han fortsatte. Tog ham så langt ind, at hans kønsbehåring kildede ham på næsen. Gjorde sig umage med tungen. Hjalp til med en hånd. Gjorde det så godt for ham, han kunne, skubbende ham til kanten og ud over.
Endeligt kunne han trække hovedet til sig og slikke sig om munden, mens han flyttede blikket opefter og trak bukserne på plads igen. Han vred sig ud under bordet og op i skødet på halvkatten igen, inden han lagde armene om hans hals og lænede sig ind mod ham uden at forsøge at skjule, at han selv var blevet tændt af det, der lige var sket.
"Det var bare en forsmag på, hvad jeg kan tilbyde. Ingen krystaller, bare ren fornøjelse." Han hviskede det til Nicolas katteøre, inden han skubbede sig lidt op og nappede ham i den pelsede ørespids med tænderne. Det var ikke altid, at han var så aggressiv i sin flirten, men han havde en fornemmelse af, at Nicola var typen, der skulle have det sådan.

Det var svært for Nicola ikke at stønne nydende, men han ønskede ikke, at den utroligt dejlige behandling skulle stoppe. Det pinlige i hvis de blev opdaget gjorde ham egentlig ikke det store, han var blevet opdaget i pinlige situationer før. Men han måtte, lidt mod sin vilje, indrømme, at Killian levede op til påstanden om hans evner.

Han viklede den anden hånd ind i Killians hår, og bed sig hårdt i læben. Han strammede grebet i håret, og kom med en dæmpet halvkvalt lyd, da Killian fik skubbet ham helt ud over kanten.
Med et tilfreds suk viklede han sine hænder ud af håret igen, så Killian kunne komme op fra under bordet.
Han kiggede ned mod Killians underliv, det kom ikle spor bag på ham, en den anden mand selv var blevet tændt. Han lagde sine hænder på Killians hofter.
"Okay, du får din vilje" Han flyttede sin hånd ind under kanten på Killians bukser og ned til hans underliv, som han begyndte at nusse. Han kunne sagtens selv blive siddende på den måde, der var noget spændende ved risikoen for at blive opdaget. Det måtte være Killians valg, om de skulle rykke sig, og hvorhen. Han kunne ikke rigtig hive ham med tilbage til bordellet og han havde ikke penge til at værelse på kroen.

Hænderne i Killians hår havde tydeligvis heller ikke hjulpet på hans egen lyst. Det var en af hans små kinks, at folk havde fat i håret af ham. Måske fordi det altid havde været sådan, at folk ikke kunne holde fingrene fra krøllerne, måske var det bare sådan det skulle være. Det føltes som altid helt tomt, når han blev sluppet igen, da han begyndte at møve sig op igen fra gulvet og op i skødet på Nicola. Måske han ville tage ved igen senere? Det kom jo an på, om han var interesseret i at fortsætte, eller om han stadig ville have krystaller af Killian for en hyggelig aften.

Men svaret kom ret hurtigt og Killian lyste op med et stort, glad smil. Han var oprigtigt glad, ikke bare fordi, at der var en god aften, måske ligefrem en hel nat, i vente, men fordi han blev valgt til. 
Som Nicolas hånd fandt vej ind under hans buksekant og ned for at kærtegne ham, spredtes hans læber let og han kom med en svag lyd. Åh, han kunne godt... men de sad på en kro. Han bed sig kort i læben, inden han sænkede hovedet og kyssede Nicola på halsen et par gange.
"Jeg håber ikke, at du har noget i mod  hø og heste." Det var ikke til at holde ud og han kom på benene. Drikke varerne var glemt, de skulle finde et sted at få noget privatliv. Han brugte ikke penge på kroværelser og han regnede egentligt heller ikke med, at Nicola gjorde. Så var det nemmere bare at slæbe ham med hjem til stalden og den tomme boks, der var fyldt med hø til samme formål.
Han greb den andens hånd og grinede til ham, mens han begyndte at hive ham med.

Hø og heste? Sov Killian i en stald? Det kunne vel være godt det samme, Nicola havde trods alt sovet på gaden i mange år, så han kunne ikke rigtig tillade sig til at dømme.
"Så længe der er plads til to" Han måtte indrømme, at Killians store, glade smil gjorde ham en anelse varm om hjertet. Havde nogen nogensinde været så glad for at være sammen med ham? Ikke bare en hvilken som helst af dem på bordellet, men lige præcis ham? Han var langt fra sikker.

Han flettede sine fingre sammen med Killians og lod sig hive med udenfor. Han anede ikke, hvor langt der var han til den førnævnte stald, men der måtte gerne være kort.
De havde ikke noget at gå ret langt, da et flabet smil fandt vej til hans ansigt. Hans lille leg med Killian behøvede jo slet ikke stoppe endnu. Han stoppede op og kiggede lidt rundt, der var tilpas mørkt, og der var ikke mange i gaderne denne aften. Han smilte til Killian og fik hevet ham med rundt om et hushjørne, hvor de kunne være dækket af skyggerne. Der pressede Nicola ham op ad husmuren, og lænede sig ind for at kysse ham. Den hånd hånd viklede sig igen ind i de vidunderlige krøller, mens dem anden gik på opdagelse under Killians buksekant.

Det var en rar følelse, da Nicola flettede sine fingre ind i hans. Det gav ham en følelse af, at den anden alligevel gerne ville ham, selvom det ikke helt var startet sådan ud.
Der var stadig vådt og koldt udenfor og Killian savnede straks sin jakke, han havde efterladt hjemme i sit rum. Men han ville ikke tage den med i byen, for han ville helt sikkert glemme at holde øje med den og være uden varmt tøj alligevel, når han skulle hjem. Så hellere fryse lidt de minutter det tog at komme hjem. Der var heldigvis ikke så langt til industrikvarteret og den store lagerhal med stalden omme i gården. 

Killian stoppede op, da Nicola gjorde og så spørgende på ham. Inden han kunne nå at finde ud af, om der var noget galt, blev han hevet med rundt en hjørne, hvor han blev presset op i mod en mur. Hans hjerte bankede lidt hårdere, man kunne aldrig vide, om der ville komme noget godt eller skidt ved den manøvre. Men han glemte alt om kulden, som Nicola pressede sine læber mod hans og tog ved hans krøller. En svag lyd kom fra ham, da han kunne mærke en hånd i skridtet. Alting omkring ham, bortset fra Nicola, forsvandt og han gengældte ivrigt kysset. Hans hænder fandt hurtigt vej ind under den andens skjorte og fingrene gled kærtegnende over hans maveskind. Hele hans krop begyndte at brænde og han ville have mere. Mere hud, mere berøring, mere følelse af at være ønsket.

Man skulle tro, at det ville være koldt, sådan som de to mænd stod, den ene mindre påklædt end den anden. Nicola kunne selvfølgelig tale for ham selv, men han mærkede i hvert fald ikke kulden, tværtimod. Killians fingre mod hans maveskind efterlod nærmest et brændende spor, og han ville have mere.
Han fjernede modvilligt hænderne fra Killian, for i stedet af kæmpe med knapperne i sin skjorte. Det tog alt for lang tid, så han endte med at rive den åben i stedet for. Den var ikke af nogen god kvalitet, så knapperne gav nemt efter. Han havde ikke mange penge at købe tøj for, men lige nu ofrede han gerne skjorten.

Igen kyssede han Killian mens hænderne hurtigt fandt tilbage til samme placering som før, en viklet ind i Killians hår, og en som listede sig under buksekanten, så han igen kunne mærke ham. Han brød deres kys og bed ham drillende i læben. Han bevægede sig videre ned til Killians hals, som både blev bidt ganske blidt  og kysset. Han viklede hånden ud af Killians hår, så han i stedet kunne bruge dem til at få trukket hans bukser en smule ned.

Han fjernede begge hænder og kyssede Killian enkelt gang, inden han satte sig på knæ. Han var ligeglad med, at hans bukser blev gennemblødt, for ham var der kun Killian lige nu.
Han greb fat i Killians manddom og førte hånden frem og tilbage et par gange, inden han drillende kørte tungen op ad den. Killian skulle have lov til at tigge om det inden han ville gøre mere, så han gentog den behandling et par gange.