Det havde været en lang rejse for Nicola. Han var ikke vant til at rejse så lange afstande. Helst rejste han til fod, og gerne ikke mere end et par dage, så turen med hestevogn havde han ikke været helt tilfreds med. Men det var blevet betalt for ham, og en ordre var en ordre. 
Han vidste ikke hvem der havde købt hans selskab, og derfor heller ikke, hvad der ventede ham. Han vidste kun at der var blevet betalt en god pris for at få ham smidt i en hestevogn. Og så vidste han, at han var kommet til piraternes by, så alle tegn tydede på, at det var en pirat han skulle servicere. Ikke at det gjorde nogen større forskel.

Hestevognen stoppede ud for en luset udseende kro, for han blev taget imod af en mand og ført op på et værelse, hvor han blev ladt alene. Han rynkede let på næsen, det var ikke ligefrem noget luksuriøst kammer. Han vidste godt, at han egentlig ikke kunne tillade sig at være kræsen, men man kunne have håbet på bare lidt finere rammer.
Han gav sig selv et øjeblik til at studere værelset. Der var ikke noget særligt ved det. En sang, et natbord og det var rimelig meget det.

Han overvejede et kort øjeblik om han skulle beholde bukserne og den simple hvide skjorte på. Jo hurtigere denne opgave var overstået jo bedre, så han endte med at først trække blusen af og folde den sammen, hvorefter bukserne fulgte trop. Tøjet blev lagt i en nydelig bunke i et hjørne, som ikke så alt for beskidt ud.
Han tog sig et øjeblik til at strække kroppen ud, før han placerede sig på sengen. Han lagde sig på siden og støttede hovedet med den ene hånd, så han med det samme ville kunne fange blikket ved hvem end der endte med at komme ind ad døren. Det rørte ham ikke det fjerneste at han lå fuldkommen nøgen uden det mindste til at dække ham til, han havde gjort det mange gange før. 

I flere dage havde Charlie fået at vide, at et par af mændende på skibet havde en overraskelse til hende. Helt ærligt, så var hun lidt skeptisk, for stort set hver gang hun havde fået den nyhed, var det en halvond joke, som selvfølgelig skulle gå ud over den yngste ombord. Få gange havde de alligevel været søde og skaffet hende et ekstra armbånd. Derfor gav hun også denne overraskelse en chance og med tiden, var hun begyndt at glæde sig lidt. Så meget planlægning de havde lagt i det, måtte det være noget de vidste, at Charlie ville kunne lide.

De var gået fra skibet, lige da solen var på vej ned og Charlie forsøgte på turen, at følge ordentligt med i deres perverse vittigheder. Det gik lige så dårligt, som det altid gjorde og fyrene morede sig mere over hendes ansigtsudtryk, der ret ofte lignede et stort spørgsmålstegn, end de morede sig over deres egne vitser.
"Hvor er det I vil have mig hen?" Spurgte hun, med stor nysgerrighed i den lyse, fløjlsbløde stemme.
"Bare lige op til kroen, Cat," svarede den ene, bredskuldrede mand muntert, som han lagde hånden mod Charlies ryg og nærmest skubbede hende afsted.

Charlie havde forsøgt at gætte sig til hvad overraskelsen var, og hvert gæt havde noget at gøre med rom, på resten af turen. Men da de nåede kroen, puffede de hende direkte forbi alt alkoholen og mod døren, der førte om til alle værelserne.
De åbnede døren til værelset, skubbede Charlie ind og skyndte sig at lukke den, inden hun kunne nå at fatte, hvad der foregik.
"Hey, hov, hvad lav.. Oh!" Charlie fik afbrudt sin egen sætning, da hendes blik landede på den fremmede, nøgne mand i sengen. Straks førte hun en hånd op foran øjnene, og famlede i blinde efter dørhåndtaget bag sig. Utroligt nok, havde Charlie formået at holde hovedet drejet, når en af mændende ombord smed tøjet og derfor havde hun aldrig set noget af betydning. Før nu.
"Det må du virkelig undskylde, jeg tror mine kammerater har taget fejl af værelserne!" Sagde hun, i så akavet en tone man overhovedet kunne forestille sig. Da hun endelig, med de febrilske håndbevægelser, fik taget fat i dørhåndtaget og rykket i den nu låste dør, gik det op for hende, at de to pirater helt bestemt ikke havde taget fejl. De havde endelig gjort alvor af deres trusler, om at de en dag ville skaffe en god 'første gang' til Charlie.
"Nej, den er god nok, Cat! Kan du hygge dig!" Kunne man høre gennem døren, inden man hørte deres sko mod trægulvet, som de gik derfra. De skulle jo lige more sig over hendes reaktion, inden de gik. Og Charlie var nu helt sikker på, at hun ikke ville få lov til at gå, før næste morgen.

Døren gik op, og ind kom Nicolas opgave for i aften. Han havde ikke forventet en ung pige træde ind. Eller var det mon en dreng? Nej, det lignede en pige, selvom det ikke nødvendigvis var til at se. Pigebarnet så nu heller ikke ud tik at have forventer hans tilstedeværelse. Det morede ham en lille smule. Der var formentlig nogen, som have besluttet sig for at overraske hende.

Han rejste sig, lettere dovent, fra sengen, og gik hen imod hende. Den sorte glatte hale viftede dovent bag ham. Det her kunne potentielt blive en noget længere opgave, end han havde håbet på. Hun virkede ikke umiddelbart til at ønske at have ham der, men han havde altså en opgave at udføre, og blev den ikke udført orde tligt, ville det gå ud over ham.
"Er det dine venner, som har besluttet sig for at overraske dig?" Han forsøgte at smile charmerende til hende. Forhåbentligt skulle hun bare lige varmes op.
"Jeg hedder Nicola. Bare rolig, jeg bider ikke" Forhåbentlig kunne lidt spøgende bemærkninger bløde stemningen lidt op. Han havde nær tilføjet, at han dog gerne bed, hvis det vsr, hvad hun kunne lide, men han havde en stærk fornemmelse af, at hun ikke vidste hvad hun kunne lide.

Charlie forsøgte at give dørhåndtaget et ekstra ryk, bare lige for at se om det nu alligevel kunne lykkes, men døren rykkede sig ikke det mindste. Med ryst i hånden slap hun endelig og skilte fingrene for øjnene lidt, så hun lige kunne smugkigge lidt. Åh nej, han var kommet tættere på. Charlie kunne straks mærke hjertet banke hurtigere og hårdere, men på en eller anden underlig måde, kunne hun ikke lade være med at finde det utroligt uhøfligt at beholde hånden foran øjnene. Så den sænkede hun også langsomt. Blikket blev vendt mod loftet, for det var den hurtigste løsning hun lige kunne finde, på ikke at se direkte på fyrens manddom. Hun bed sig i underlæben og trak vejret lidt underligt i nervøsitet.

Hans ord tvang hende, ifølge hende selv, til at rette blikket mod hans og hun nikkede hurtigt, som svar til hans spørgsmål. Det charmerende smil hjalp en smule. Det fik hende langt fra til at slappe af, men de rystende hænder blev roligere og hun fik endda selv et lille, akavet smil frem på de tynde læber.
"Heej.. Nicola. Jeg hedder.. Charlie. Og jeg bider heller ikke," fik hun stammet frem i en svag latter, der matchede det akavede smil.
"Hyggeligt at møde..." Endnu engang stoppede hun inden hele sætningen kom frem, men denne gang fordi hun endelig fik øje på de sorte ører, der faldt i ét i det krøllede hår, hvis man, som Charlie, ikke lige var helt opmærksom. Smilet forsvandt straks og hun måtte lige tage en dyb indånding.
"Øhm.. Kat.. Eller, ørene. Hvad er du? Jeg mener.." Det blev afsluttet med et lidt opgivende suk, for frygten, der tydeligt kunne ses i de store øjne, gjorde det umuligt at sætte en sætning ordentligt sammen.

Nicola måtte virleæig tage sig sammen for ikke at grine ad hendes reaktion. Hun kunne jo ikke engang se på ham! Der kunne ikke herske nogen form for tvivl om, at hun ikke have set et nøge mand før. Han skulle nu nok sørge for, at hun for alvor fik lov til at opleve en nøgen mand før de blev lukket ud af lokalet igen.

Så hun hed Charlie. Vel egentlig et passende navn til en pige så ranglet, at hun lige se vel kunne ligne en dreng. I det mindste var hun begyndt at bløde en smule op nu, så der var trods alt fremgang mellem dem.
Der var fremgang, lige indtil hun opdagede hans dyretræk. Han havde ikke forudset, at det ville skabe et problem.
"Halvdyr. Og panther, hvis vi skal være helt korrekte" Ham forsøgte sig med endnu et charmerende snil. Var hun bange for ham? Det var ikke noget han kunne mindes, at han havde prøvet før. Det morede ham faktisk lidt.
" Er du bange for katte, Charlie?" Han trådte et enkelt skridt tættere på hende. Forsøgre at fange hendes blik og holde det fast.
"Jeg er trods alt kun halvt, men måske jeg kan gøre noget for at hjælpe dig af med din frygt?" Han blev nødt til at prøve at skubbe lidt til hendes grænser, ellers vilæe de jo aldrig nå nogle steder. Han havde ikke tænkt sig at bruge alt tiden på at stå og hyggesnakke med dette usikre tøsebarn, så kunne han have brugt tiden bedre andet steds.

Kat. Panther. Det gjorde ikke den store forskel for Charlie. Dyr i den familie så jo decideret ondskabsfulde ud. Hendes alt for mange dårlige oplevelser med katte, hjalp heller ikke på hendes frygt. Andres skrækhistorier om det lumske dyr, havde også kun tilføjet til hendes frygt. Så snart Nicola trådte et skridt nærmere, reagerede Charlie automatisk med at træde et hurtigt skridt tilbage. Eller i hvert fald prøve på det, for døren bag hende var i vejen, og det eneste hun formåede, var at hamre hælen af støvlen ind i den.
"Jouh, måske lidt," underdrev hun, da hun rettede sit frygtsomme blik mod hans søgende.

Charlie lagde hovedet en anelse på skrå og overvejede tydeligvis hans forslag. Men taget hans dyriske halvdel i betragtning, var hun ikke helt sikker på hvor meget hun kunne stole på ham.
"Som.. Terapi?" Lød det lidt undrende fra hende. Jo, det gav da lidt mening. Men hun gav ham ikke tid til at svare, for det var ikke så meget et spørgsmål til ham, mere en tanke til hende selv.
"Er du lige så hadsk som dyret?" Spurgte hun direkte. Hun havde bestemt ikke høje tanker om kattedyr og selvom han var her for at udføre et intimt arbejde, så skulle hun slet ikke tættere på, hvis hun blev flænset i processen.

Nicola grinte kort af hendes spørgsmål. Han mente nu ikke at katte var videre hadske, men så var man jo så forskellige. Han havde personligt meget tilovers for pirater.. medmindre de selvfølgelig betalte godt, ligesom Charlies venner havde.

"Bare rolig Charlie. Jeg har ingen klør jeg kan rive dig med, og hvis du giver mig lov, kan jeg vise dig, h or blid jeg kan være" Han tog en enkelt hånd op, og lod den glide ned over hendes ansigt og hals. Bevægelsen var utromig blid, lige nu skulle han have hende til at stole på ham. Han overvejede kort, om han skulle lade hånden fortsætte ned til hendes bryst, men hver ting til sin tid.
"Så stoler du på mig? Jeg lover at stoppe, hvis du ikke kan lide det" Han hånd gled igen ned over hendes ansigtet og hans. Denne gang lod han den dog fortsætte bed, så han ganske kort strejfede hendes ene bryst, før han atter trak hånden til sig. Det havde været så kort, at detnæsten kunne have været et uheld, men han gjorde det for at se, hvad hendes reaktion mon ville være. Han blev nødt til at have en fornemmelse for, hvor langsomt han skulæe gå frem.

Charlie ville normalt gøre bare lidt for at skjule sin frygt, fordi frygt som regel betød en slåskamp med en pirat, der var meget større end hende. Men denne gang prøvede hun ikke engang at lægge skjul på noget, og derfor kunne den rystende vejrtrækning med lethed høres, da hun mærkede hans hånd mod sit ansigt. Som den rykkede sig ned over hendes kind og derefter ned over halsen, forsøgte hun at følge hans hånd med blikket, men det resulterede kun i, at hun i stedet fik rettet blikket mod hans manddom. Igen. Hun løftede blikket så hurtigt igen, at baghovedet lige nåede at ramme døren.
"Hng!" Mumlede hun sammenbidt, halvt over det lidt hårde slag døren gav, og halvt ellers fordi hun var så forlegen over hvor hun havde kigget hen. Den lyse hud i kinderne ændrede straks farve til let lyserød.

Der kom da alligevel lidt godt ud af det. Han havde virkelig ingen kløer at rive med og hans hånd over hendes hud havde kun været så akavet på grund af hende. Om hun decideret stolede på ham, var vist at gå lidt for vidt og hun rømmede sig da stadig, da hun mærkede hans hånd for anden gang. Ikke fordi det gjorde ondt, men fordi hun ikke rigtig vidste hvordan hun ellers skulle reagere. Lige så snart hånden strejfede et bryst, gav det et lille gip i hende, men samtidig bed hun sig i læben og afslørede, at det måske ikke var helt så slemt, som hun havde troet.
"Okay. Men kun fordi du ikke ser lige så ond ud, som dem der ikke kun er halv.. kat," sagde hun, efter et rimelig langt stille øjeblik.
"Skal jeg... gøre noget?" Spurgte hun usikkert. Hun havde med vilje gemt hænderne væk bag ryggen, hvor hun stod og fumlede med kanten af den løse, mørkegrønne bluse, der stak ud under jakken. Hendes håndflader var lidt svedige, men det forsøgte hun at ignorere, for det ville kun gøre det hele værre.

Nicola smilte til hende. Det gjorde det en hel del nemmere, at hun gik med til hans forslag med det samme. Ikke at han frygtede, at han ikke kunne overtale hende.
"Jeg er her kun for at gøre det godt for dig, så medmindre du ønsker, at jeg skal være ond, har jeg ingen grund til at være ond ved dig" Han så hende i øjnene, bare for ligesom at sltte streg under, at det her foregik på hendes præmisser. I hvert fald for det meste.

Han overvejede sit bæste træk et kort øjeblik. Hun skulle helst ikke blive skræmt igen. Derfor førte han langsomt sin mund hen til hendes øre.
"Slap af" Han brugte sin evne på hende, uden overhovedet at vide, om den ville virke på hende. Hvis den vorkede, ville den kun lige tage toppen af hendes nervøsitet. Bare nok til, at hun kunne slappe lidt af og han ikke behøvede være nervøs for at skræmme hende væk.
Han trådte væk fra hende igen, og satte sig hen på sengen.
"Kom herhen" Han sørgede for hele tiden at holde stemmen blid og rolig. På en måde glædede han sig til at finde ud af, hvilke beslidte hemmeligheder hun mon gemte på, når de først kom igang. Han havde før fået underlige forespørgsler fra sine kunder.
"Og tag dit tøj af"

Åh, et lille glas rom ville ikke være dårligt lige nu. Det ville helt sikkert lige tage det værste nervøsitet. Hans ord fik et lidt uforstående udtryk frem i Charlies ansigt, men kun fordi hun ikke kunne sætte sig ind i hvorfor hun ville ønske, at han skulle gøre hende ondt. Hun havde godt nok hørt piraterne komme med en masse perverse udtalelser, men enten havde hun valgt ikke at høre efter, eller også havde hun troet, at de overdrev. Hun svarede med et lille nik, for hans forsikrende blik hjalp.
Charlie nåede også lige at føle sig skeptisk, for det fungerede da aldrig når folk bad en om at slappe af. Det varede kun i et sekund, for underligt nok, så virkede det denne gang og toppen af nervøsiteten forsvandt. Som om hun faktisk havde fået det lille glas rom.

Charlie fulgte ham med blikket, som han gik hen og satte sig på sengen. Hun havde intentionen om at gøre som han sagde og følge med, men hun kunne kun få sig selv til at tage tre små skridt tættere på. Derefter tog det hende et øjeblik at tage sig sammen, til også at gøre som han bad som det næste. Når hun skulle smide tøjet på skibet, sørgede hun altid for at stå med ryggen til besætningen. Skulle alt smides, omrokerede hun lidt på hængekøjen og lavede sit eget omklædningsrum i det ene hjørne.
Denne gang så hun det bare som endnu en omklædning på skibet, så Charlie vendte ryggen til Nicola og som det første, tog hun læderjakken af og smed den på gulvet. Derefter røg den tynde, mørkegrønne bluse uden ærmer og så den lige så tynde, gule ærmeløse bluse. Hun tog den slidte, grå hue af og afslørede det lange, lyse, uglede hår, der var sat op i en doven hestehale. Hun åbnede bælte og bukser, og skubbede det ned om anklerne. Med hjælp fra modsatte fod skubbede hun støvlerne og bukserne af anklerne, så hun nu kun stod i et par underbukser, der tydeligvis var lavet til mænd.
"... Det hele?" Spurgte hun stille, idet hun kiggede sig over skulderen og mod Nicola, så meget hun kunne uden at vende sig nok til, at han kunne se noget fra hendes forside.

Nicola var lige ved at ryste lettere opgivende på hovedet. Han havde lige troet, at det ville blive nemt nu. Hun virkede godt nok mindre nervøs, men han havde åbenbart ikke fået hende til at slappe helt nok af. Det havde han nu heller ikke regnet med. I det mindste begyndte hun dog at smide tøjet uden de store protester, selvom hun godt nok vendte sig om. Jomfruer altså.. De var så besværlige at arbejde med. Selv hvis de ikke var helt så sky som Charlie, vidste de sjældent hvad de ville have.

Han rejste sig fra sengen igen, gik hen til hende og lagde forsigtigt sin hænder på hendes skuldre. På dette tidspunkt ville han normalt have sagt noget flatterende om hendes udseende, men han var ærlig talt i tvivl om, hvorvidt det ville hjælpe på hele situationen. I stedet lod han fingerspidserne glide ned ad hendes arme og ned til kanten af hendes underbukser. Hun var ikke som de fleste andre kvinder han havde været sammen med. De var ofte forfængelige, gik utroligt meget op i deres udseende. Noget han selv kunne relatere til. Men i sidste ende var en kvinde en kvinde, under alt tøjet og glamouren var de alle ens.
"Det hele skal af" sagde han, hvorefter han stak tommelfingrene ind under kanten af underbukserne, så han kunne trække dem af hende.

Da underbukserne var faldet mod gulvet, placerede han sine hænder på hendes hofter. Han vidste, at hun var ukomfortabel ved hele situationen, men der blev altså også snart nødt til at ske noget. HAn gav hende et par sekunder til at vænne sig til situationen, før han prøvende forsøgte at trække hende ind mod sig, så hun nu kunne vænne sig til følelsen af deres kroppe mod hinanden. 

Årh, ved søens folk, nu kom han tættere på igen! Charlie skyndte sig at vende blikket mod døren. Hvis hun ikke så på ham, ville den røde farve i hendes kinder ikke være så pinlig. Måske han endda ville holde bare lidt afstand? Hun var langt fra så nervøs som før han havde bedt hende om at slappe af, men hun kunne stadig mærke en lille spænding i maven, og hjertet banke i brystet.
Selvfølgelig virkede det ikke som hun lidt havde håbet, for et øjeblik efter kunne hun mærke hans hænder mod sine skuldre. Han var så forsigtig, men alligevel gav det et lille gib i Charlie. Hans fingerspidser ned over hendes arme, fik kuldegysningerne til at sætte ind i hele overkroppen. Det spredte sig til hele underkroppen, så snart han ramte kanten af underbukserne. Hun havde lyst til at gøre et eller andet. Flytte sig, sige noget. Men hun kunne ikke. Hun spærrede øjnene op, som om hun blev decideret overrasket over, at han trak underbukserne af hende og hendes vejrtrækning blev lige en tand tungere.

Charlie havde ikke engang hjerne nok til at træde ud af underbukserne, der nu lå på gulvet og dækkede hendes fødder. Hun kunne ikke længere skjule sig bag bare lidt tøj, men i stedet flyttede hun armene op omkring sig, så hun i det mindste fik dækket brysterne til. For ikke at gejle sig selv op i nervøsitet igen, forsøgte hun at fokusere lidt på sin vejrtrækning. At han også lige gav hende et par sekunder til at vænne sig bare lidt til det hele, hjalp også en hel del. Den helt nye følelse, af varmen fra en andens krop mod sin, kom alligevel lidt bag på hende og af ren refleks flyttede hun en hånd ned og tog fat i hans, egentlig for at fjerne den, men lod være. I stedet blev det lidt en ekstra tryghed, at hun havde fat om hans hånd og havde muligheden for at flytte den.
"Hvorfor skulle jeg ønske, at du skulle være ond ved mig?" Spørgsmålet lød lidt tvunget og det var det egentlig også, for hun spurgte mest fordi hun følte sig så flov over det hele. Derudover var det der hendes tanker sidst havde været, før hendes fokus var røget over bord, da han kom så tæt på. Det var bare nemmere at snakke, end at stå i stilhed med hans krop så tæt på hendes. Hun var som regel god til at snakke.

Charlie reagerede mere eller mindre som Nicola have forventet, da underbukserne blev trukket ned. Han var efterhånden begyndt at vænne dig til den usædvanlige situation, og han havde efterhånden en plan for at få jobbet udført.

Han nussede hende på hoften med sin frie hånd, men han overvejede, hvordan han kunne svare på spørgsmålet uden at skræmme hende.
"Nogen får nydelse ud af at blive gjort ondt, eller at gøre andre ondt" Mens han forklarede tog han den ene hånd op, og nussede hende omkring halsen. Alle hans bevægelser var stadig blide og langsomme. Hans håb var, at en blanding af distraktionen ved at føre en samtale og blide forsigtige bevægelser, ville gøre det muligt for ham at slippe igennem hendes forsvar.
"Det er meget forskelligt, hvad man finder nydelse i. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, og alle kan lide noget forskelligt. Det er noget, som man finder ud af, ved at prøve sig frem." Han tog hånden som hun holdt fast i, og førte den labgsomt mod hendes underliv. Han forventede fuldt ud, at hun ville stoppe ham før han nåede til noget interessant, men det var et forsøg værd.

Okay, det hjalp helt sikkert at lytte til Nicolas svar og derefter bruge sit fokus på, at tænke over alle de spørgsmål, det ledte til. De små gib hver gang han rørte hende et nyt sted, blev mere og mere utydelige. Hans rolige bevægelser samtidig, fik hende langsomt til at slappe lidt mere af, men den frie arm blev stadig hold foran sig, så hun fortsat kunne dække brysterne.
"Hm.." Mumlede Charlie overvejende. Hun prøvede virkelig, men hun kunne ikke rigtig forstå hvordan man kunne knytte nydelse og smerte sammen. En enkelt gang havde hun fået én på siden af hovedet, og det var da bestemt ikke behageligt!

Charlie sørgede hele tiden for at holde hovedet rettet fremad, for lige nu var det nemmere end at skulle se ham i øjnene.
"Jeg.. ved ikke rigtig hvad jeg kan lide." Selvom det burde være gået op for hende, at Nicola nok havde regnet ud at hun ikke havde prøvet så meget, så følte hun alligevel behovet for lige at nævne det. Bare så han ikke var i tvivl. I sin dybe tankegang, lod hun ham også flytte hånden hun holdt om, lige indtil det gik op for hende, hvor den var på vej hen.
"Oh!" Udbrød hun, idet hun klemte til om hans hånd og hev den tilbage. I et ikke særlig gennemtænkt forsøg på at stoppe ham, udover hånden hun lige havde flyttet, pressede hun sig krop mod hans, da hun trådte et halvt skridt tilbage. Det gik hurtigt op for hende, at det eneste hun formåede ved det, var at skubbe sin nøgne bagdel mod hans nøgne manddom, og hun var så flov, at hun ikke kunne få sig selv til at flytte sig igen.
"Øhm... Kan vi.. måske.. starte med noget lidt.. nemmere? Som.." Hun stoppede op for lige at samle tankerne en smule og tage et par dybe indåndinger. "Fortæl mig hvad du kan lide?" Fortsatte hun, efter hun selv følte at pausen havde varet en evighed, men nok ikke havde været længere end nogle sekunder. Det var lige det bedste sted Charlie kunne forestille sig at starte, for så kunne hun måske prøve lidt ud fra hans præferencer. Derudover kunne hun være sikker på ikke at gøre noget han fandt ubehageligt, hvis hun nu skulle samle mod til at gøre andet, end at stoppe ham i ting.

Nicola smilede lidt ved Charlies ord. Det kom ikke den mindste smule bag på ham, at hun ikke vidste, hvad hun kunne lide. Det kom heller ikke den mindste smule bag på, at hun stoppede hans hånd. Han lod hende hive hånden tilbage, så den igen lå på hendes hofte, som han forsigtigt nussede med tommelfingeren.
Det var en behagelig følelse at have hende trykket ind mod sig, hun var jo trods alt en nøgen kvinde. Han havde en god selvkontrol, men de kunne ikke blive ved på denne måde, uden hun ville have en indvirkning på hans manddom, og han frygtede, at det kun ville skræmme hende endnu mere.

"Det er der ikke mange, som spørger mig om" han tøvede et kort øjeblik. Han havde ikke megen erfaring udover dem som han var blevet betalt for. Han havde aldrig rigtig haft plads til at undersøge, hvad han selv kunne lide. Ikke at han havde tænkt sig at indrømme det overfor hende. Han skulle trods alt forestille at være den erfarne her.
"Jeg er ikke så kræsen. Jeg finder nydelse i at se andre reagere på hvad, jeg gør ved dem. At se en kvinde vride sig i lyst efter ganske få berøringer" Det var nu ikke kun kvinders nydelse han fandt fascinerende, det kunne lige så vel være mænd. Endda begge dele på samme tid, men han vurderede at det var endnu en ting, som formentlig kunne ville skræmme hende yderligere.

Han overvejede at bruge sin evne på hende igen. Jo, hun var da en interessant udfordring, men det var også begyndt at kede ham en smule. Han var dog ikke sikker på, at hans evne overhovedet ville være brugbar. Alt hvad han kunne "skubbe" hende til, virkede til at være meget ukarakteristisk for hende, og så ville det alligevel ikke virke. Så måtte han jo finde på noget andet. Forhåbentligt ville hun alligevel lytte til ham. Han skubbede hende blidt en smule ud fra sig.
"Vend dig om" han nussede hende stadig på hoften i et forsøg på at berolige hende lidt.  

Nicolas svar kom lidt bag på Charlie. Hun var da godt klar over, at hans opgave var at gøre hvad folk betalte for, men hun gik da ud fra, at han havde gjort det en del gange før. Var der virkelig ikke en eneste, der havde tænkt over at spørge ham? Var det virkelig så unormalt, at hun gjorde? Det var det måske. Men det ændrede ikke på, at hun rent faktisk gerne ville vide det.
Den forklaring hun håbede på, var bare ikke helt den hun fik. I stedet for at kunne læne sig lidt op ad hans præferencer, endte hun med at blive endnu mere forlegen og den let lyserøde farve i hendes kinder, blev tættere og tættere på rød. Det ville jo sige, at de virkelig var nødt til kun at fokusere på hende. Hun var ikke rigtig klar over hvad hun skulle sige til det, så hun valgte at forblive tavs lige nu.

Havde Charlie været klar over, at Nicola var begyndt at finde det hele lidt kedeligt, ville hun ikke bebrejde ham. Han var trods alt vant til det. Hvis Nicola ikke havde brugt sin evne tidligere, og fået Charlie til at slappe bare lidt mere af, havde hun derimod været tæt på et angstanfald, hver gang han flyttede på sine hænder, eller bad hende om at gøre noget. Hun kunne mærke hjertet gøre et ekstra hop, da hun blev bedt om at vende sig om og selvfølgelig gjorde hun det ikke med det samme. Men hun gjorde det. Meget langsomt, og stadig med et godt tag om hans ene hånd, drejede hun hovedet en smule og stille og roligt fulgte kroppen med. Hun sørgede for at flytte sig lidt, så der var bare lidt plads mellem dem, da hun endelig stod ansigt til ansigt med ham, men mest for stadig at kunne holde den anden arm op foran brysterne.

Grebet om hans hånd var blevet lettere akavet på turen rundt, men hun kunne endnu ikke få sig selv til at slippe, for hun var lidt nervøs for, at hans hånd så ville finde vej nedad igen. Hun tænkte ikke rigtig over, at han stadig havde en anden hånd, som hun ikke havde fat i.
"Sååh.. Jeg gætter på at det var en diskret måde, at få mig til at lade dig gøre lidt mere, men.." Charlie forsøgte at trække vejret dybt, så hun ikke var så nervøs og det lykkedes da også lidt, men det rystede stadig en anelse, da hun pustede ud igen.
".. Må jeg starte med at røre dig?" Spurgte hun. Tonen var lige blevet en tand lavere. Hun var tydeligvis ikke vant til at være inde på den slags emner, kun hvis hun prøvede at følge med på piraternes vittigheder og det var voldsomt anderledes.

Nicola lod blikket glide ned over hende. Der var ikke meget at se på. Hvor gammel mon hun egentlig var? Nogen kvinder nåede aldrig at udvikle former, som var værd at skrive hjem om, mon det gjaldt hende? Ikke at det var vigtigt nu. For nu var det vigtigste, at han faktisk havde fået hende til at vende sig om. Selvom hun stadig dækkede brysterne med den ene arm,. var det, for ham, et kæmpe skridt i den rigtige retning. Måske han faktisk kunne formå at få hende med over i sengen før de blev låst ud af rummet igen.

"Beskylder du mig for at have skumle bagtanker" Han smilede som han sagde det, for at gøre det klart, at det blev sagt i sjov. Det havde indtil nu vist sig at være den mest succesfulde fremgangsmåde.
Det var interessant, at hun ville have lov til at røre ved ham først. Eller, det kom selvfølgelig an på, hvor hun ville røre ved ham. Han kunne mærke en svag spænding i maven. Normalt var han til for at servicere, måske han kunne få drejet situationen, så han fik lidt mere ud af det? Forskellige ideer begyndte at svirre rundt i hans hovedet. Han kunne mærke, at ideerne begyndte at få liv i hans manddom, så han rettede fokuset mod hende igen.
"Vi kan lave en aftale" Han tog sin frie hånd, og tog blidt fat om albuen på armen, som dækkede hendes bryster.
"Hvis du starter med at fjerne din arm, må du røre mig. Og jeg rører ikke ved dig, før du selv beder mig om det" Han så afventende på hende, spændt på, om hun ville acceptere aftalen.  

Endnu engang hjalp det lidt, at Nicola valgte at komme med en sjov kommentar. Det fjernede ikke rødmen hos Charlie, men det fik et smil frem på hendes læber og i et øjeblik glemte hun lidt sin nervøsitet. Selv de værste dage blev da lidt bedre, hvis man kunne finde overskuddet til at lave lidt sjov med det og det samme gjaldt, når Charlie blev skubbet ud i meget grænseoverskridende situationer.
Hun kunne ikke lade være med at nikke kort, for selvom han tydeligvis ikke mente det i alvor, så var hun da næsten sikker på, at han kendte til en del tricks, der kunne få de fleste til at blive skubbet i den rigtige retning. Det var vel bare en del af hans job.

Charlie skævede kortvarigt mod hånden, der tog fat om hendes albue og smilet forsvandt langsomt, som hun derefter stod og stirrede overvejende på ham. Hvis Nicola nu bare havde undladt at bede hende om, at fjerne armen også, så havde det jo været den perfekte løsning! Men efter en lang, stille pause, fjernede Charlie endelig armen og afslørede de mindre bryster, der alligevel så lidt større ud, uden alle de løse lag tøj ud over.
"Og hvis jeg bare beder dig om at røre mig, men ikke siger hvor?" Spurgte hun, bare for at være forberedt, hvis han nu havde tænkt sig at gå direkte efter hendes underliv igen. Mens hun ventede på hans svar, flyttede hun den nu frie hånd op mod hans ansigt. Fingerspidserne strejfede hans kind, før hun flettede alle fingre ind i hans krøllede hår og helt op til et af de bløde øre. Når først hun var helt sikker på, at han ikke ville reagere som alle andre katte hun havde været i nærheden af og bide, flyttede hun hånden ned igen og kærtegnede hans kind hele vejen ned. Det gik bestemt ikke stærkt, men i det mindste gik det fremad. Charlie havde aldrig været tæt på en anden på denne måde før, så det var stadig et kæmpe skridt for hende.

Nicola smilede over hebdes kommentar. Hun stolede endnu ikke på ham. Det var vel på sin vis meget forståeligt, de havde trods alt kun lige mødt hinanden.
Han lod hånde  køre blidt op ad hendes side, op mod hendes bryst. Han stoppede dog lige inden han nåede brystet.
"Jeg ved godt, hvor jeg har lyst til at røre dig, hvis du gav mig frie hænder" Han betragtede hendes bryster et øjeblik, bare for ligesom at understrege sine ord. Mon hun ville lade ham gøre det, eller ville hun fjerne hans hånd igen? Uanset hvad, måtte han hellere vente på, at hun selv bad om at blive rørt.
Han lod hånden glide ned på hendes hofte igen.
"Men jeg vil have, at du har det godt, så jeg ville starte langsomt ud" 

Han så hebde ind i øjnene, mens hun lod hånden undersøge hans hår, ører og ansigt. Hvor langt ned hun mon ville lade hånden glide? Han havde besluttet sig for, at hun skulle have lov til at tage det første skridt, men han håbede også, at hun snart ville gøre det, så han om ikke andet kunne få lidt nydelse. Når hun var kommet over sin første usilekrhed kunne han forhåbentlig lokke hebde til lidt flere ting.

Hjertet rykkede sig lige lidt højere op i halsen, da Charlie mærkede en hånd flytte sig tættere på sit bryst. Hun skulle lige til at fjerne hånden fra Nicolas kind, så hun kunne stoppe ham i at flytte hånden mere, men lod for en gang skyld være. I stedet lod hun hånden blive mod kinden i et øjeblik, inden hun førte den blidt ned over hans hals og dernæst ned over hans brystkasse. Så turde hun altså heller ikke, at føre hånden længere ned, den blev bare der.

Charlie måtte endnu engang bruge lidt tid på at overveje sit næste træk. Hans ord hjalp en hel del, for så var hun tryg nok til at vide, at intet ville ske uden hendes samtykke. Og endelig slap hun hans hånd, stille og roligt, som hun holdt blikket fast i hans.
"Okay," sagde hun endelig, idet hun, til sin egen overraskelse, blev ramt af en uventet bølge af mod.
"Så har du frie hænder," fortsatte hun kort efter og ikke kun ment bogstaveligt. Med de ord havde Nicola frit lejde til at gøre, som han ønskede. Om Charlie ville fortryde den udtalelse lige om lidt, det ville tiden vise, men indtil videre holdt hun fast i sin beslutning.
"Vil du have mig til at gøre noget?" Spurgte hun, igen lidt usikkert, for hun håbede da at han ville svare nej. Der var et eller andet ekstremt flovt, over at skulle gøre ting hun ikke havde gjort før.