Klædt i en forårsgrøn tunika havde Renaél slået sig ned blandt det yngre publikum til Solblomstens fest. Han skjulte en gaben med hånden, mens Sommerens Stemme talte, hans blik gled allerede rundt i håb om at få øje på nogle af de andre medlemmer af elverrådet. De kvindelige medlemmer, naturligvis. For en ungelver med en livlig fantasi, kunne han forestille sig mange ting, der kunne ske på en aften som denne, hvor elvervinen flød og tonerne af musik lokkede til dans mellem træerne, og i år havde et væddemål mellem ungelverne fundet sted: hvem ville være i stand til at byde en af de smukke, indflydelselsriger elverkvinder i Rådet op til dans?
Tanken gjorde naturligvis Renaél lidt nervøs, for han huskede kun alt for godt sit første møde med Elverlys Stemme - lederen af Skovelvernes Rige. Hendes alder var, som med mange elverkvinder, svær at gætte, og da han aldrig tidligere havde set hende, havde han naturligvis gjort sit bedste for at charmere hende - for at blive ganske højrød i hovedet, da han fandt ud af, hvem det var, han havde forsøgt at lægge an på!
En albue fandt vej til Renaéls side. En af de andre ungelvere, som gjorde et kast med hovedet mod dansegulvet. "Et øjeblik.. jeg skal lige.." Mumlede Renaél og greb det nærmeste glas med elvervin. Han kørte en hånd gennem håret, så det faldt i perfekt vildterhed over skuldrene, mens han endnu engang kiggede rundt blandt festgæsterne. Ville det blive muligt at få en dans?

Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling