Neagu, havde sendt en invitation ud. Han måtte indrømme, at han ikke vidste hvor de boede, eller hvad situationen var. Sådan skete det ofte, når man forlod så længe af gangen. Og befandt sig ude på det åbne hav, der hvor man altid ville have svært ved at komme i kontakt med hinanden. Men nu var hans tanker igen på vej ud på et vildspor. For invitationen havde været til, den blomstret krone. En af kroerne der lå i den midterste del af byen. Det var sen formiddag, regn stod ned i stenger ude foran. Hvilket gav en ganske hyggelig atmosfære, i den næsten tomme kro. Han tog en slurk af sin tømme øl, og lænede sig tilbage i sin lænestol der var blevet placeret foran ildstedet. Nu manglede hans gæst, bare at komme også skulle det nok blive rigtig sjovt!
Sparks 30.05.2019 12:08
Det var efterhånden nogle måneder siden, han sidst havde været i hovedstaden. Eller Dianthos, som det nu blev kaldt. Sidst han havde været her, var da hans lillesøster var blevet gift. Hans ansigt skar en grimasse, han var stadig ikke særlig glad for idéen. Og endnu mindre, over at det havde været hans mors geniale idé at det skulle ske. Dog havde søsteren virkede glad, og ham Cecilio virkede da også - tilforladelig nu. Men derfor, skulle det ikke betyde - at han var godkendt! Og det var præcis det der skulle foregå nu.Neagu, havde sendt en invitation ud. Han måtte indrømme, at han ikke vidste hvor de boede, eller hvad situationen var. Sådan skete det ofte, når man forlod så længe af gangen. Og befandt sig ude på det åbne hav, der hvor man altid ville have svært ved at komme i kontakt med hinanden. Men nu var hans tanker igen på vej ud på et vildspor. For invitationen havde været til, den blomstret krone. En af kroerne der lå i den midterste del af byen. Det var sen formiddag, regn stod ned i stenger ude foran. Hvilket gav en ganske hyggelig atmosfære, i den næsten tomme kro. Han tog en slurk af sin tømme øl, og lænede sig tilbage i sin lænestol der var blevet placeret foran ildstedet. Nu manglede hans gæst, bare at komme også skulle det nok blive rigtig sjovt!
Helli 30.05.2019 16:24
Cecilio havde mildest talt været overrasket over at få invitationen fra Neagu, mest af alt fordi at de kun meget kort havde snakket sammen under brylluppet, og de historier Cecilio havde fået om ham, havde været.... lidt spredt ud. Han var uanset hvad ikke helt sikker på hvad han ville blive mødt med, men han følte at han måtte i det mindste forsøge at gøre sit bedste med ham, de var jo familie nu.Det var omtrent på møde tidspunktet, hvor Cecilio endelig ankom til kroen. Det var ikke et sted han selv havde været på før, men han havde da gået forbi det i tidernes løb. Han håbede blot at Neagu var til at finde derinde, især nu når Cecilio ikke var helt klar i sindet om hvordan Neagu så ud, siden det havde været så lang tid siden.
Pga. regnen, så skyndte Cecilio sig at åbne døren, og gå indenfor i kroen, for at undslappe det forfærdelige vejr udenfor. Hans yderste frakke var våd, og det samme med hans lange mørke hår, men ellers så han ikke ud til at have lidt særlig meget overlast af at være ude i regnen.
Han kiggede rundt i kroen, og selvom han ikke havde set Neagu i lang tid, så genkendte han ham med det samme, så han begyndte at gå hen mod ham, hvilket heldigvis også var ved ildstedet. "Hej, tak for invitationen," sagde Cecilio som han nåede den anden mand.

Sparks 30.05.2019 16:41
Han sad ganske roligt og betragtede flammerne, som slikkede ivrigt omkring det kløvede træ. Det havde næsten en hypnotiserende effekt. Det gjorde i hvert fald at tænkerne, begyndte at drive afsted. Først gik det op for ham, hvor sur Luyba ville blive fandt hun ud af hvad Neagu havde gang i. Men! Manden kunne jo ikke være ordentlig inde i familie, hvis han ikke gik igennem dette lille ritual! Ritualet var selvfølgelig fuldstændig useriøst og lavet af hans egen højhed. Men det behøvede Cecilio selvfølgelig ikke at vide noget om. Og lige som han tænkte det, hørte han en stemme tiltale ham. Neagu vente blikket op, og fik et ganske stort smil på læberne. “Cecilio!” han trådte frem for at give ham et kram. Vente hurtigt opmærksomheden mod baren “To nye øl!” råbte han. Han satte sig ned og gjorde tegn til at Cecilio skulle gøre det samme. “eller det er jo svoger nu. Godt du kunne komme” hans venlige tonelejer, skjulte godt hans intentioner for hvordan aften skulle gå.
Helli 30.05.2019 22:19
Cecilio havde ingen problemer med at være venskabelig med folk han dårligt kendte. Det var praktisk talt en del af jobbet, om ikke andet for at virke venligere end man nødvendigvis var. Det var dog noget andet når det var nogen Cecilio vidste han ville se igen, og især når han nu var blevet en del af familien. Stadig lidt af et skræmmende koncept, selvom Cecilio var varmet meget op til Neagu og Lyuba's mor bl.a.Han gav krammet tilbage til Neagu, før at han også satte sig ned sammen med Neagu. "Ja, det er vel," sagde han med en let latter. "Jeg var ærligtalt lidt overrasket over invitationen." Ikke underligt, når det ikke ligefrem var fordi Cecilio havde følt at Neagu ønskede at lære ham bedre at kende, og ærligtalt kunne Cecilio godt lidt forstå. Det var aldrig sjovt at se ens lillesøster pludselig blive stor og blive gift. Den følelse kendte han alligevel lidt for godt.

Sparks 31.05.2019 17:19
Neagu gav en grimasse, der gav ham ret i, at det nok var lidt overraskende. Det havde været et ganske kort møde ved brylluppet, men han måtte erkende han nok ikke havde givet det bedste førstehåndsindtryk. “Jeg medgiver, det var måske også lidt overraskende. Men! Hvad kan man gøre!” han fik lige bundet resten af sin øl, da han så at kropigen var på vej over imod dem, med nogle nye krus. Gyldne lækre kolde dråber! Om han begreb at nogen folk ikke brød sig om drikken. Vent, kunne Cecilio? “jeg håber øl er okay? Jeg beklager, jeg slet ikke spurgte dig før jeg bestilte.” han begyndte dog selv at drikke af sit eget glas, han var ikke særlig god til at tage sig af andre eller tænke på andre end sig selv. Selv endda når det kom til hans familie. På trods af at han elskede både moren og søsteren over alt på denne klode. Var det stadig hans egne lyster som drev ham afsted. Han tog afsted, når han ville. Uden at sige farvel flere af gangene, hvilket han også havde fået en del store skideballer af. “Så Cecilio! Hvordan går det? Hvordan er livet? Alt okay mellem dig og hendes den lille fart bombe? Nogen børn i vente?” han havde et drilsk smil på læberne, som han tog endnu en tår fra hans øl. Gøre sin gæst så akavede som muligt? Det kunne han da aldrig finde på!
Helli 16.08.2019 22:21
Cecilio trak lidt på skuldrene. For ham og Lyuba havde det været et stykke undervejs, selvom Cecilio selv ikke havde forudset at hans vej ville ende i et arrangeret ægteskab. Ikke at der var meget han kunne brokke sig over. Hans svigerfamilie var rar, og ham og Lyuba kom aldeles godt ud af det med hinanden."Øl er helt fint, man drikker hvad man kan få når man er på farten," og det var ikke altid vin, selvom det var hvad Cecilio fortrak. Han havde lært at drikke øl fra en tidlig alder og kunne efterhånden også godt lide det.
Han tog en slurk af sin egen øl, men var ved at kvæles i den da det næste spørgsmål kom. Han hostede og spruttede lidt, og prøvede at få vejrtrækningen under kontrol. "Jeg øøhmm.." kom det. Man kunne tydeligt se at det var ikke ligefrem et spørgsmål han var komfortabel med at svare på, og da slet ikke til Neagu, som nok var overbeskyttende overfor sin lillesøster, og nok ikke så at de fik børn foreløbig. "Vi har ikke liiige planer om børn foreløbig..." blev det endelig svar. Ikke at de havde snakket meget om det indtil videre. Tingene føltes stadig lidt nye mellem dem.

Sparks 17.02.2020 22:12
Nu havde Neagu altid synes han var ganske god til at læste folk, så det gik ham hellere ikke helt umærket forbi at øl var fint – og man måtte jo drikke hvad man kunne få på farten. Neagu skrev sig derfor bag øret, at øl nok ikke var Cecilios fortrukken drik. Han nikkede eftertænksomt, der kunne man bare se. Reaktionen på om de snart skulle have børn, var endnu mere herlig end han havde forestillet sig. Neagu’s smil blev betydeligt bredere. Denne aften skulle nok blive helt fantastisk, han kunne allerede mærke det. Han tog en dyb indånding, og rankede sig lidt mere ud. Et mere dramatisk udtryk begyndte at forme sig på hans ansigt, som han betragtede Cecilio. “Ingen børn? Har svært ved at forestille mig, at i vores familie at der skulle gå stille med dørene hvis i har tilkendegivet at i gerne vil vente.” kom der fra ham, han satte sig mere komfortabelt i stolen og lod nogle intense øjne betragte den stakkels dreng foran ham. “Jeg for en, ser frem til at kunne kalde mig onkel! Så hvis i ikke er kommet i gang – jamen du må sige til hvis det er tricks under langerne du mangler. Dem har jeg rigelige af!” betragtede først knægten foran sig dybt seriøst, inden et stort smil bredte sig hen over Neagus læber der ganske tydeligt viste, at han tog pis på Cecilio.
Denne aften blev bedre og bedre! “Ah, lad os få nogle flere våde vare på bordet. Hvad kunne du tænke dig i stedet for Øl? Mjød, vin?” kom der med et imødekommende smil.
Helli 19.02.2020 14:47
Cecilio kiggede lidt ned på kruset med øl, og prøvede at undgå øjenkontakt med Neagu. Han havde hørt historier om denne mand, men han havde ikke forventet at det første han ville røre var et sådan ømt punkt. Eller måske nærmere pinligt. Cecilio var selv ikke klar til at få børn, men så lang tid at de to af dem ikke lå sammen, som der var forventet af dem, så var børnene også langt fra hvad der kunne ske, heldigvis. Måske en dag de rent faktisk skulle snakke om det, men den dag var ikke i dag for Cecilios vedkommende.Heldigvis var Cecilio ikke ved at drikke noget denne gang, da Neagu kom med flere af hans gode forslag. Alligevel nåede Cecilio stadig at se helt forkert i hovedet. I virkeligheden var han ikke så erfaren i det område, men det betød ikke at han ville have hjælp fra sin svoger, og det var også en befrielse at vide at Neagu bare havde taget pis på ham. "Vi er bare stadig unge, og der er... bare nogen ting vi gerne vil inden børnene kommer." sagde han dog stadig for at forsvare sin 'position'.
Da Neagu nævnte at få noget mere alkohol på bordet, kunne Cecilio ikke være mere enig hvis han skulle igennem det her. Nerverne var tydeligvis uden på tøjet for ham, så lidt alkohol måtte vel hjælpe med at få tingene lidt mere på gled.
"Jeg foretrækker vin," sagde han taknemmeligt, for at få noget ned i gabet der var velkendt og næsten betryggende.

Sparks 08.03.2020 22:10
Neagu slog en latter op, da han kunne se at Cecilio næsten tog hans spørgsmål til sig, som mente han dem. Han greb ud efter sin Svogers skulderen og gav den et klem. “Jeg undskylder... jeg tager bare pis på dig Cecilio. Selvfølgelig skal i tage den tid i behøver, jeg ønsker ikke for nogen at de skal indgå et arrangeret ægteskab. Men når de nu skal til, så håber jeg oprigtig at det lykkes for jer, at få et et forhold der ville minde om et - der var blomstret op mellem to der havde valgt at gøre det - fordi deres hjerter ønskede det.” Han gav manden ved hans side et oprigtigt støttende smil, og fjernede så sin hånd fra den unge knægte skulder.Han vinkede kroejeren an “Kan vi få en kande vin her ned, og har i et kortspil eller terninger?” Manden bag disken nikkede, og ikke mange minutter efter kom en kande vin på bordet samt glas og både kort og terninger.
Neagu kiggede med et smil på Cecilio “hvad med et spil. Så skipper vi de pinlige emner og prøver at lære hinanden at kende - som ville to fremmede gøre det i en bar?”
Helli 10.03.2020 15:23
Der var nok også et element for Cecilio om at han gerne ville komme godt ud af det med Neagu, hvilket gjorde det så meget værre. Alkohol var hvad der skulle til for at han blev løsnet lidt.”Du behøver ikke at gøre det så sukkersødt,” indrømmede han endelig, med et lidt skævt smil, selvom det da var at foretrække. Et rigtig forhold mellem dem, nu når de ellers havde kastet andre mulighederne til side. Lyuba mere en Cecilio, hvis man kiggede på deres kultur, hvilket føltes lidt uretfærdigt for Lyuba.
Da kanden med vin kom på bordet, var Cecilio hurtig til at hælde op vin til sig selv, men også til Neagu, hvis han ønskede det. Han tog en stor slurk af det, og han kunne mærke hvordan varmen spredte sig lidt i hans krop, og han følte sig bare en anelse mere tilpas.
”Det er nok et bedre startemne,” indrømmede Cecilio. Med mindre han mistede samtlige ting, fordi Neagu spillede om ting eller penge, og var svineheldig, eller snyd. Hvis han snyd, så ville Cecilio ærligtalt ikke være overrasket. Han kendte trods alt Lyuba.
”Hvad foreslår du vi spiller?” spurgte han, og kiggede mellem terningerne og kortene.

Sparks 13.03.2020 14:42
“Min gode ven - alt ved mig er dramatisk - også mine taler” grinte han, og betragtede som at Cecilio hældte vin op til dem begge. Så kom det næste spørgsmål, hvad skulle de spille? Han havde lidt håbet på, ved at tage dem begge, ville Cecilio fortælle hvilket han foretræk. Hvilket jo selvfølgelig havde været en fejl på Neagu side, der skulle en tungnem mand til - for ikke at finde ud af; at manden foran ham, bestemt ikke satte sig selv og sine ønsker først. Så hvad skulle de spille, der var så mange muligheder.
“Du har ikke noget du foretrækker at spille? Når jeg er ude og sejle, er der kun så meget at give sig selv i kast med. Så jeg spiller det hele.” Grinte han og tog nogle terninger i hånden og begyndte at lege med dem. Som de rullede rundt i hans hånd. “Men siden du spurgte, så siger jeg vi spiller med terningerne - men du bestemmer hvad vi spiller” han lagde terningerne ned på bordet optog en slurk fra hans glas med vin.
Helli 15.03.2020 16:05
Dramatisk. Det var et område Cecilio kendte til. Han gjorde sig selv meget i det når han optrådte, men ude i det virkelige liv, gjorde han sig ikke i det ligeså meget. Det blev for hurtigt for kunstigt for ham, selvom han da til tider lagde sig op ad det alligevel af ren vane. Selvom han nok ikke følte sig nok tilpas i denne her situation til at forsøge.”Jeg har aldrig været den store fan af at sejle. Jeg plejer kun at spille med min familie eller med de andre gøglere,” svarede han. I begge tilfælde var penge ikke noget han ville involvere, mest af alt fordi det ofte fik folk til at ville snyde mere end normalt, hvilket gjorde spillene lidt for intense.
”Hmmm…” mumlede han lidt, som han overvejede hvad de kunne spille. ”Kender du 2 kameler og en vogn?” spurgte han. Det var måske mere det lokale navn i Balzera, men gik også under andre navne. Det var simpelt, og kendt i det meste af landet, så mon ikke Neagu kendte det under et eller andet navn?

Sparks 15.03.2020 18:45
Kunne ikke lide at sejle? Det blev aldrig noget Neagu kunne vende sig til, når folk fortalte ham at de ikke brød sig om det. Da for ham, var det den ultimative frihed, være ude på havet hvor ingen herskede over ham. Kun naturen og dens uovervindelige kræfter. Men igen, han havde også godt set, hvordan at de nye han havde taget til sig, og hans mandskab tit lå og kastede op ud over reelingen; fordi de ikke kunne tåle bølgerne. Han betragtede manden ved hans side, og rynkede brynene som han tænkte. To kameler og en vogn, det kunne han ikke huske om han havde prøvet at spille før. “Det siger mig ikke lige noget - men jeg er hurtig til at fange nye spil. Så forklar endelig” Neagu drak resten af sin vin og hældte mere op til sig selv, sørgede også for at hælde op til Cecilio så snart at hans glas var tømt. Han havde jo en plan med aften, en plan han endnu ikke havde fortalt Cecilio.
Helli 18.03.2020 12:35
Det havde aldrig været relevant for Cecilio at kunne sejle. Hvis han skulle fra Dianthos og ned til Balzera, så tog de turen på fod, på vejen kunne de optræde og tjene penge, noget der var væsentlig sværere på et skib, hvor de i løbet af den første uge havde set alle deres ting. Desuden kunne man så også besøge Fredskilde, som altid var et hyggeligt lille sted. Cecilio kunne nok lærer at være på et skib hvis han endelig skulle.”Hurtig som din søster?” spurgte han, med et drillende smil. Der var ikke så meget at gøre når Lyuba først brugte sin evne, men sådan var tingene jo.
Han begyndte at forklare præmissen om spillet. Simpelt som han havde sagt, og det havde mere med held at gøre end noget andet.
”Forstået?” spurgte han i slutningen af forklaringen.

Sparks 19.03.2020 12:18
Han grinede, da der blev spurgt om han var lige så hurtig som hans søster. Han lagde hoved på skrå, og hævede hans ene bryn. Vidste knægten ikke, at den evne hans søster besad, den besad han også? Faktisk så var det en magi, evne om man ville; som alle i hans familie besad. Desuden, så havde hans søster altid været utrolig irriteret på hendes bror, hvad der angik det at være heldig. Og ikke mindst umenneskelig god, til at fange ting der var håndgribeligt. “Nej du har ret, ingen er lige så dygtige til at fange ting som min søster” en kæmpe stor fed løgn, Lyuba havde altid rent Neagu i hælende. Altid prøvet at være lige så dygtig, og kæmpet for at få styr på hendes evner. Mens at det altid var kommet ganske naturligt for ham selv.Han lænede sig tilbage, og lyttede til reglerne. De lød ganske overskuelige. Nu var hans plan at tabe en del gange, vinde ganske få. Og til sidst, få formet en falsk sikkerhed om at Cecilio kunne, stole på ham.
Om det virkede eller ej ville tiden bestemt vise. Da de løb tør for vin, var han hurtig til at bestille mere. De skulle jo nødig tørste. “Skulle vi måske også have noget at spise? Er du sulten Cecilio?” de havde måske siddet der en times tid nu. Og ind til videre måtte Neagu indrømme, at han var ved at varme op omkring ideen omkring Cecilio. Måske var han slet ikke så slem endda.
Helli 21.03.2020 12:57
Lyuba havde nok fortalt ham om Neagu’s evne, men det betød jo ikke at han brugte den ligeså meget. Generelt var det kun små dele hist og her, som han havde fået fra Lyuba og den nærmeste familie. Det var også bare svært at danne sig et billede af en man kun hørte historier om.Han kiggede lidt overrasket på Neagu, da det lød som om at Lyuba var bedre end Neagu, men smilede så blot. Selv hvis Neagu ikke var god til det, så var han ret sikker på at han stadig vidste hvordan man snød. Han lignede og føltes lidt som en af de typer.
”Lidt at spise ville ikke være helt slemt,” indrømmede han, og tog endnu en tår af sin vin, som han måske ikke havde holdt så meget øje med som han burde. Det var lidt situationen med at der stod noget i nærheden, så man drak af det, men glasset nåede aldrig rigtig at blive tom af hvad Cecilio mærkede, og som de startede deres terningespil kunne han allerede mærke lidt af alkohollen.
”Oh, jeg vinder igen,” sagde han grinende. Det gjorde ham ikke så meget om at vinde eller tabe, selvom han havde sådan en dejlig behagelig følelse nede i maven.

Anno 21.03.2020 13:23
Regnen stod stadig ned i stride stråler uden for kroen og over det meste af hovedstaden. Længere nede ad gaden kunne men høre bestemte men hastige skridte igennem vandpytter og på de blanke brosten. På trods af regnen var Lyuba's hår og tøj tørt på grund af en lille elementær magi hun havde lånt af en fremmed hun "pænt" havde spurgt om vej til Den Blomstret Krone. Tidligere var hun kommet hjem til en tom husvogn, til hendes undren da hun så vidt huskede at Cecilio ikke havde haft nogle optrædender eller løst arbejde den dag. Den eneste ledetråd hun havde var en pænt follet sammen note, en invitation, der lå lidt henslynget på skænken.Hun tog en mindre pause uden for kroen og stirrede arrigt på det kunstfærdigt malede skilt inden hun, nok en anelses mere aggressivt åbnede døren og slog den i efter sig. Der var ikke mange gæster, så hendes søgen var ganske kort da hun så baghovedet af sin ægtefælde og hende bror med hans forbandede smørrede smil. Med rolige skridt nærmede hun sig og stod nu bag ryggen på Cecilio og stirrede olmt ned på Neagu og lignede deres mor mere end nogensinde. Et blik han tydeligvis ville kunne genkende.
Sparks 21.03.2020 13:38
Neagu gjorde i hvert fald alt hvad der stod i hans magt, for at være en venlig vært. Eller, i hvert fald opmærksom på sin gæst som han havde inviteret ud for at socialisere sig. Så hverken vinen eller maden skulle mangle noget, som han viftede en tjener hen til dem og bestilte flere ting fra menuen de kunne hygge sig med.Det hele gik efter planen, planen om at more sig denne aften. Han havde en overraskende god tid sammen med Cecilio, og hans mere lumske planer om hvad denne aften skulle byde på. Var placeret omme i baghoved, måske han ikke havde behov for at give Cecilio en lektion i hvordan det var at blive en del af; iz Lovkach familien.
Dog stoppede morskaben brat da hans blik rettede sig op og så personen der stod bag Cecilio. Hans søster. Vent, hvorfor var hun her? Det var jo meningen de kun skulle være de to! Ikke hende. Han rynkede brynene og lagde armene over kors. “Er du faret i vild søster?”
Helli 21.03.2020 13:54
Cecilio virkede også til at hygge sig væsentlig mere, og være mere tilpas som vinen var blevet hældt på ham. Det var mindre og mindre at han skulle imponere sin svoger, og mere bare at hygge sig, få sig en ny ven, og hygge sig.Han havde lige sat glasset fra sig som Neagu kiggede op, bag ham, og han vendte sig om. Han havde ikke mærket Lyuba nærme sig, før Neagu havde gjort opmærksom på hende, men et smil gled alligevel over hans læber, som han så Lyuba stå der.
Det var måske lidt mere behageligt ikke at være alene med Neagu, selvom han havde vist sig at være en ganske fin fyr, der tydeligvis havde nok penge at gøre godt med det.
”Lyuba,” sagde han begejstret, og rejste sig op, og måtte lige støtte sig til stolens ryglæn, for ikke at få overbalance. Havde han fået mere at drikke end han havde regnet med?
”Hvad laver du her?” spurgte han, dog væsentlig gladere for at hun var der, end Neagus mere syrlige ansigtsudtryk.

Anno 21.03.2020 14:08
Lyuba lagde armene over kors og skævede til en... lettere beruset Cecilio der nu stod og spurgte ind til havde hun lavede samme sted som dem. Hun rakte ned i en lille lomme og fiskede invitationen frem. "Hvis du skal snige dig afsted for at møde min familie, så skal du gøre det lidt mere diskret Cecilio" forklarede hun ham og proppede papir lappen ned i hans bluse inden hun henvendte sig til sin bror igen."Og du.. jeg ser der ikke er noget nyt under solen siden du dukker uanmeldt op og skaber rav i den det sekund din fod rammer fast land!" anklagede hun Neagu selvom hun godt viste at alt hvad hun sagde ville pralle af på ham. Hun havde ødelagt hans planer, hvad de så end var, nu og det pissede ham altid af når hun gjorde det. Det tog dog ikke det helt store geni at regne HANS planer ud da hun så de flere tomme vin kander og terningerne på bordet... "Nej vel, storebroooor?" lød det så i en hånlig tone fra Lyuba.
Chatboks
IC-chat▽